Atuagagdliutit - 01.08.1968, Qupperneq 23

Ha’ det godt mens De venter
Det er af stor vigtighed, at alle
mennesker får den rigtige mad at
spise, det vil sige mad, der indehol-
der alle de næringsstoffer: protein,
kalcium (= kalk), jern, A-, B-, C- og
D-vitamin, der er nødvendige for
sundheden, for at man kan bevare sit
gode helbred og humør. Men der er en
gruppe mennesker, der mere end no-
gen anden må vælge deres kost med
omtanke. Det er den gravide og die-
givende kvinde.
I de ni måneder graviditeten varer,
udvikles fosteret fra det meget lille
æg til et barn på ca. 50 cm. og en vægt
på omkring 3500 gram. På intet andet
tidspunkt i livet sker der en så hurtig
vækst og udvikling. Af den grund er
det vigtigt, at den vordende mor sør-
ger for at få en kost, der indeholder så
rigelig mængder proteinstoffer, kal-
cium, jern og vitaminer, at der er nok
både til hende selv og barnet.
Sundhedsvæsenet tilbyder Dem
mælkehjælp i de sidste 6 måneder af
svangerskabet, således at De hver dag
kan få 1/2 1. mælk gratis. Dette er
ikke nogen understøttelse — det er
Deres ret som borger i samfundet.
Desuden må det anbefales, at De spi-
ser ca. 50 gram ost daglig. Gennem
mælk og ost får De meget kalcium,
proteinstoffer og C-vitamin. Protein-
stofferne udgør en meget vigtig del af
føden, fordi legemet fortrinsvis er op-
bygget af disse stoffer. De findes i
alle celler i organismen og kan kun
holdes ved lige, såfremt der til stadig-
hed tilføres legemet proteinstoffer.
Den stærke vækst og udvikling foste-
ret gennemgår er betinget af protein-
stoffernes tilstedeværelse.
Det har stor betydning, at De får
rigelig kalcium, for allerede i foster-
tilstanden dannes barnets knogler og
tænder, hvor kalcium indgår som et
meget vigtigt led. Får De for lidt kal-
cium under svangerskabet, vil det
kunne ses på Deres barns tænder
resten af livet. Til den tørmælk vi får
her i Grønland er der tilsat C-vitamin.
C-vitamin er med til at beskytte Dem
mod infektionssygdomme og styrke
det almene velbefindende. Der er altså
al mulig god grund til at drikke 1/2
1. mælk og spise 50 gram ost daglig.
Hver dag har De også brug for at
spise 150-200 gram kød eller fisk, der
skaffer Dem en del proteinstoffer, B-
vitaminer, lidt A- og D-vitamin samt
jern. De må jævnligt, helst en gang
om ugen sørge for at få en portion
indmad enten lever, torskerogn, hjerte
eller nyrer, da det ellers kan være
vanskeligt at få tilstrækkeligt jern,
som er nødvendigt for dannelsen af
blod.
Hvis det på nogen måde er muligt,
bør De sørge for at få lidt frugt og
grønsager — og helst hver dag. På
den måde får De en del C-vitamin, og
spiser De grønne grønsager f. eks.
spinat, grøngål eller kørvel, får De
også en del jern og mange A- og B-
vitaminer.
Brød må også under svangerskabet
indgå i den daglige kost. Helst må De
vælge rugbrød og sigtebrød — og kun
lidt franskbrød, kage, wienerbrød,
kiks og lignende. Rugbrødet virker
ligesom grønsagerne, fremmende på
fordøjelsen, men det fine brød giver
en masse „tomme" kalorier — d. v. s.
bare sætter sig på sidebenene uden at
tilføre nævneværdigt med næringsstof-
fer. De kan roligt spise 100-125 gram
rug- eller sigtebrød om dagen, det sva-
rer til ca. 4 skiver rugbrød.
For ikke at få for mange kalorier
er det nødvendigt, at De i denne tid
spiser mindre fedt kød, spæk, smør
og margarine. Nogle kvinder får kval-
me af at spise fed mad, i så fald re-
guleres det helt af sig selv, mens an-
dre ikke generes deraf, og de må tage
sig i agt. I.idt fedtstof må man dog
have — bl. a. for at få A- og D-vi-
tamin. For at være helt sikker på at
De har fået tilstrækkeligt vitaminer
anbefales det, at De dagligt tager en
skefuld levertran eller en vitaminpille,
der indeholder både A-, B-, C- og D-
vitaminer.
Det er ikke nogen sygdom at vente
et barn, men det er en periode, hvor
De mere end ellers må være god ved
Dem selv og tænke over hvad De spi-
ser. Det vil både komme Dem selv og
barnet til gode resten af livet, når De
i denne tid sørger for at få de nødven-
dige næringsstoffer. Sørg for at rigelig
mælk, ost, kød eller fisk, grøntsager og
frugt. Brød har De som tidligere om-
talt også brug for, men hold igen med
de søge sager — de gavner ingen.
Under graviditeten — kan De hos jor-
demoderen få vitamin-, kalk- og jern-
piller — en daglig dosis heraf har stor
betydning for Dem og Deres barns
sundhed.
Når fødslen er godt overstået, må De
så vidt det overhovedet er muligt,
amme Deres barn. Det kan have
uvurderlig betydning for barnets ud-
vikling og helbred resten af livet, at
det — ihvertfald de første seks må-
neder — får sin mors mælk.
For at De kan amme barnet tilfreds-
stillende, må De også nu sørge for at
få sund mad. De bør vælge de samme
fødevarer som under svangerskabet.
Ligesom under svangerskabet yder
sundhedsvæsenet også gratis mælk i
de seks første måneder efter fødslen
— nu 1 liter dagligt. Det er tilrådeligt
— som under svangerskabet, hver dag
at tage en vitaminpille.
Såvel under svangerskabet som un-
der diegivningsperioden er det af stor
betydning, at De lever et roligt og re-
inuit tamarmik encortunik nerissa-
Kamigssåt pingårutilerujugssuvoK, tå-
ssa imåipoK nerissagssanik inussutig-
ssanik tamanik imalingnik, protein,
kacium (= KeKOK), savimineK, A-, B-,
C- åma D-vitaminit, tamåko peridng-
nermut pissariaKarmata perKigdluar-
neic Kimåssuserdlo pigmarniaråine. ki~
siåne inonarpoK avdlanit entarsar-
dluarneruvdlutik nerissamingnik Ki-
nersissariaicartunik. tåssa arnat når-
tussut milugtitsissutdlo.
Kåumatine nårtuvfiussune 9-ne når-
toK ineriartortarpoK mérårånguamit
mérångordlune 50 cm migssiliordlugit
takissusilik OKimåissuseKardlunilo
3500 gram migssiliordlugit. inunerup
ilåne sukutdlunit taima sukatigissu-
mik agdliartortoKaranilo ineriartorto-
KarneK ajorpoK. tamåna pissutigalugo
pingårtuvoK anånångortugssap neri-
ssaKarnigsså inussutigssanik protein-
imik, KeKormik, saviminermik vitami-
ninigdlo ima amerdlatigissunik ima-
lingnik, anånéngortugssamut mérKa-
mutdlo nåmåsavdlutik.
perKingnigssamut tungassutigut su-
livfeKarfiup imungnik ikiorumavåtit
Kåumatine nårtuvfiussune kingug-
dlerne 6-ine, taimalo uvdlut tamaisa
imuk literip agfå akeKångitsumik pi-
sinauvdlugo. tamåna ikiutisinerungi-
laK, — inuiaKatigingne inugtaussutut
taima pisinautitauvutit. kisalo kaju-
migsårutigissariaKarpoK uvdlormut 50
gram migssiliordlugo imugssuartor-
tåsassutit. imuk imugssuardlo avKUti-
galugit angnertumik pisavatit KeKOK,
proteinstofit C-vitaminitdlo. protein-
stofit nerissat ilagait pingårtorujug-
ssuit, pissutigalugo tåukunerungmata
stofit timip sananeKautai. timime cel-
lene tamane navssågssåuput atatinar-
neKarsinauvdlutigdlo time protein-
stof inik pigssarsineKartuartitdlugo.
gelmæssigt liv. Det er nødvendigt at
stimulanser som tobak og spiritus kun
indtages i meget begrænsede mæng-
der, helst må De helt undvære dem.
Der er intet i vejen for at De kan
passe Deres arbejde, såfremt De be-
finder Dem godt, men De må aldrig
blive overanstrengt, og De må sørge
for at få rigelig hvile og søvn. Føler
De Dem utilpas, eller er der noget,
De er i tvivl om, må De søge råd hos
lægen, jordemoderen eller fødsels-
hjælpersken. Desuden er det vigtigt,
at De i denne tid jævnligt går til tand-
lægen, for at eventuelt begyndende
tandsygdomme kan blive behandlet i
tide.
Følgende pjecer kan fås ved henven-
delse til sygehuset:
„Råd og vejledning for svangre"
„Brystbarnets ernæring“
„Kunstig ernæring for spædbørn“
„Barnets pleje“
„Sund mad“
„Tænder og sundhed
Kostkonsulenten.
nårtup agdliartordluarnerata ineriar-
tordluarneratalo tungavigai protein-
stofinik peKarneK.
pingårutilerujugssuvoK KeKormik
nåmagtorssuarmik pigssarsinigssat,
tåssame nårtutitdlunile méntap saome
kigutailo pingortarmata tåukununga
KeKOK agsut pingåruteKardlune ilau-
vok. nårtunerup nalåne KeKormik mi-
kivatdlåmik pissarsimaguvit tamåna
takuneKarsinåusaoK mérKavit kigutai-
ne inuneratalo sivnerane. imungmut
panertumut Kalåtdlit-nunåne pissag-
kavtinut akuliuneKarsimavoK C-vita-
min. C-vitaminip ikiorpåtit nåpauti-
nut tunitdlangnartunut igdlersordlu-
tit inuvdluarneritdlo nalinginaussoK
nukigtorsardlugo. taimaingmat pissu-
tigssaKardluarpoK uvdlut tamaisa Vs
literimik imugtusavdlune åmalo 50
gramimik imugssuartusavdlune.
uvdlut tamaisa 150—-200 gramimik
neKitortariaKarputit imalunit aulisa-
gartortariaKarputit, tamåko pigssarsi-
ssutarmåtit proteinstofit, B-vitaminit-
dlo ilarpåluinik, åma A-åma D-vita-
miniminernik saviminermigdlo. aula-
jangersimassumik akugtussusilingmik,
ajungineruvoK sapåtip akuneranut a-
tausiardlune, erdlavigtortariaKarputit,
tingungmik, sårugdlit suåinik, umati-
nik tartunigdlunit, taimåingigpat a-
jornakusorsinaungmat saviminermik
nåmagtumik pigssarsinigssaK aup pi-
ngornigssånut pissariaKartumik.
Kanordlunit iliordlune ajomåsångig-
pat paornanik nautitanigdlo pigssa-
KalårtariaKarputit — ajungineruvoK
uvdlut tamaisa. taimaisiordlutit C-
vitaminerpålungnik pisautit, åmalo
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
ernigssamårningne
atugarig sårniarit
nautitat Korsuit nerissarugkit, sordlo
spinat, grønkål imalunit kørvel tauva
åma saviminerpålungnik pisautit åma
A-åma B-vitaminerparujugssuamik.
nårtunerup nalåne igfiaK nerissa-
nut ilåungitsortitariaKångilartaoK. a-
jungineruvoK Kinerugkit igfiaK åma
sigte — ingmånguåinardle igfiaK Ka-
KortoK, kågit, wienerbrød, kiksit tai-
maingajagtutdlo. igfiaK nautitatut su-
niutarpoK, nerissat uneKamerånut o-
Kilisautauvdlune, kisiåne igfiugkat ku-
ssanartuliaunerussut „imaKångitsu-
nik“ kalorierpagssuarnik tuniussaKar-
tarput — tåssa imåipoK niut saneråi-
nut uneråinartardlutik taissarialing-
mik inussutigssanik tunissinatik. år-
dlerisungnak igfiaK sigtilunit 100—125
gram uvdlormut nerisinauvatit, igfiat
kilitat 4 migssiliorpait.
kalorienik amerdlavatdlånik piså-
ngikuvit pivfigssame tåssane nerissa-
riaKarputit neKimik orssuvatdlångit-
sumik åma orssumik. punermik mar-
garinemigdlo mingnerussumik. arnat
ilait nerissagssanik orssulingnik neri-
gångamik meriångulersarput taimalo
tamåna isumaminik iluarsartutardlu-
ne, ilaisale akornutigineK ajorpåt, ta-
måkulo mianerssortariaKarput. tai-
måitordle orssuliminemik pingitsor-
neK ajornaKaoK — ilåtigut A- åma D-
vitamininik piumavdlune. vitamininik
nåmagtunik pisimanigssat Kulariuma-
nago kajumigsårutigineKarpoK uvdlut
tamaisa alugssåumut tingup iginera-
nik imalunit issartagkamik vitamini-
mik, A-, B-, C- åma D-vitamininik
imalingmik pissåsassutit.
mérartågssamårneK nåparsimaneru-
ngilaK, kisiåne tåssauvoK pivfigssaK
Kanganit ingminut mianerssuneruv-
figssat nerissangnigdlo erKarsauti-
gingnigfigssat. ivdlit mérardlo inune-
rup sivnerane iluaKutigssarsiumårpu-
se nårtunerpit nalåne stofinik inussu-
tigssanik pissariaKartunik pinigssat
isumagigugko. isumaginiaruk imung-
mik, imugssuarmik, neKimik aulisag-
kamigdlunit, nautitanik paomanigdlo
nåmagtunik pissåsagavit. — oKautigi-
neicarérsutut igfiaK atorfigssaKartipå-
taoK, kisiåne tungusungnitsut mianer-
ssuniarsigik — iluaKutåungitdlat. når-
tunerpit nalåne — jumume pisinau-
vatit issartagkat vitaminiussut, Keicu.-
ssut saviminiussutdlo — uvdlormut
tåukuninga issaKartameK pingårutile-
rujugssuvoK ivdlit mérKavitdlo penu-
ssusinut.
erneréruvit, ajornardluinartinago,
mérKat milugtitariaKarpat. tamåna pi-
ngårutilerujugssusinauvoK méntap i-
neriartomeranut pendssusianutdlo i-
nunerup sivnerane, tåssa — Kåumati-
ne sujugdlerne arfinilingne — mér-
Kap anåname imuanik pissamigsså.
méraK nåmaginartumik milugtisi-
nåusagugko åma pencingnartunik ne-
rissaKarnigssat isumagissariaKarpat.
nårtunerpit nalåne nerissavit åssinge
KinertariaKarpatit. nårtunerup nalå-
nisutdle nakorsaKarfiup eminerpit ki-
ngorna Kåumatine sujugdlerne 6-ine
imungmik akeKångitsumik tunissåsa-
våtit — måna uvdlormut 1 liter, inå-
ssutigineKarpoK — nårtunerup nalå-
nisutdle, uvdlut tamaisa vitamine i-
ssartagaK issarKuvdlugo.
nårtunerpit taimåtaoK milugtitsiner-
pit nalåne pingårutilerujugssuvoK er-
Kigsisimassumik pissusigssamisortu-
migdlo inunigssat. pissariaKarpoK i-
nuvdluarniutit sordlo tupap imigag-
ssavdlo kimigtup angnikitsuinångua-
mik pineKamigssåt, ajungineruvoK a-
tungitdluinarugkit.
suliagssangnik sulinarnigssat akor-
nutigssaKångilaK peridgdlutit misigi-
guvit, kisiåne sulerulugpatdlåsångila-
tit, isumagissariaKarpatdlo nåmagtu-
mik Kasuersertardlutitdlo sinigtåsa-
gavit. inumardlioruvit imalunit nalor-
nissaKaruvit sujunersorniaruk nakor-
saK, jumo imalunit emisugsiortumut
ikiortaussoK. kisalo tamatuma nalåne
kigutit nakorsånut misigssortikiartor-
nigssat aulajangersimassumik akug-
tussusilingmik pingårtuvoK, kigutitit
a j OKuteKaleriartulisagaluarpata piv-
figssauvdluartitdlugo suliarineKartisi-
naugagkit.
nåparsimavingmut sågfigingnig-
dlune atuagårnat måko
pineKarsinåuput:
„nårtussunut sujunersutit ilitsersu-
titdlo"
„mérKap milugtup nerissaKarnera"
„mérårKat ingmikut nerissaKarti-
taunerat".
Model 880
arnamut
kjoleiq
40 åma 42-mik angissu-
silik
atortugssai:
nuerssagagssaK EDELWEISS
500 g Kalipaut 170
50 g Kalipautine 311 312 KaKortut
nuerssautérKat nr. kåvinar-
tordlo nr. 3
åtatit 2-t KlteKutainut
nuerssarnigssåta sukangåssusigssfi:
Kllariarnerit 14-it 5 cm rialigåt.
iviangit nalane 100 cm-imik nerutussusckarpok.
nuerssåumik kåvinartumik 284-inik autdlartltseriardlutlt manigsulnarmik 80 cm-imik
nuerssaigit — takissuseritikumassak tikitdlugo — tåssa uninut takissusigsså atåtalo Kug-
dlungnigsså 4 cm-imik silissuseKåsaok. tunugssånut sågssånutdlo KerKatigut averiardlu-
go tunua sujugdliutdlugo nuerssésaok. unianut sujugdlermik igdlugtut 4-t inåriardlugit
ima ilångartilisaoK: 2-t nuerssariardlugit 2-t atautsikortitdlugit suiumuinardlo nangig-
dlugo sisamåinångomerånut, tauva 2-t Kiperiardlugit atautsikut 2-tdlo silåmut. maminga
ilungmuinaK ilångamago nuerssaruk. Kåvanit ilångartisaok igdlugtut Kulerlardlugo, tau-
valo åma igdlugtut 2-nik ilångarkeriardlugo unigtikatdlardlugo.
taligssal:
nuerssauteraanik nr. 2‘/i-inik 60-inik autdlartltseriardlutlt 4 cm-imik Kdruårtumik (silåm.
1, ilungm. 1) sinilioruk, nuerssautitdlo nr. 3-nut taorserdlugit manigsuinarmigdlo nangig-
dlugo sujugdlerme akugtOKatigingnik 16-inik ilaniardlugit. iluata tungåne nuerssautit
6-igssane 2-nik ilassardlugit 98-ingornerånut. 32 cm-imik takissusekalerpat — takissuse-
ritikumassak tikigpago — igdlugtut 4-t inåriardlugit tunuatut såvatutdlo ilångartisaoK,
igdlugtutdlo 2-t inåriardlugit taligssåta igdlua nuerssardlugo.
katiternigsså:
taligssai timitånut ikutikit (Kilariarnerit 352-it) sujugdlek silåmuinaK nuerssariardlugo
tugdlia llungmordlugo, nuerssautit taimak sivnerserautdlugit Koruåmerit sisamångordlu-
git. åssilissagssaK maligdlugo agdlalersuleruk. éssilissagssame sujugdlerme nuerssautit
12-igssåne åssilissagssaK maligdlugo ilångartisaoK, taimaisivdlune kinguline 3-ne tungavia
Kilariamernik 2-nik aminerulisaoK (264-ingorput). åssilissagssaK I inerpat tungavianik
3-nik kaujatdlariardlugo åssilissagssaK II tåssanilo 7-igssane agdlat akornåne ima ilé-
ngartisavdlune: 1 tiguinardlugo 2-t atautsikut, tiguinagardlo Kulåutitdlugo (220-ngorput)
åssilissagssaK III, II inertordlo autdlartisaoK KaKortut kiparigsumik nalunaerKutsigkat
klngugdlit ilångarnerisa nalånititdlugit. åssilissagssaK kingugdleK inerpat manigsuinar-
mik 5-eriardlugo kaujatdlariardlugo tugdliane akugtOKatigingnik ilångartisaoK 120-ngor-
titdlugit. tauva Koruårtumik nangisaoK: (ilungmut 1, silåmut 1. ilungmut 1 tungavianit,
silåmutdlo 1 fv 312-mik) ungalusigaK 8-riardlugo nanglguk tauvalo Kdruårtumik ima:
silåmut 1, ilungmut 1 tungavianit 8-riardlugo Kåruårtumigdlo Kasungassumik inårdlugo.
KiteKutå:
nuerssautérKanik nr. 3-nik 12-inik autdlartltseriardlutlt ivssusumik ima nuerssaruk: silå-
mut 1, 1 tiguinardlugo nuerssagagssaK ilingnut tugdliutitdlugo. maminga nuerssåsaOK Ki-
lariarnerit malinardlugit (silåmukåt, silåmuinaK, ilungmukåtdlo tigulnartardlugit). taki-
ssusigsså namagilerugko tamaisa atautsikut inakit. isuinut åtatit merssdtikit.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo tale unilo merssukit nuilålo ilungmut peaeriardlugo merssordlugo.
tulujuk
atortugssai:
nuerssagagssaK EDELWEISS
350 g KaKortoK
50 g Kalipautit 311—312 Sma 170-inik nalimaerKutagdlit
nuerssåumik kåvinartumik 240-nik autdlartitseriardlutit 6-inik kaujatdlariardlugo manig-
suinarnik, tugdlia peKivfigsså ilungmuinaK nuerssaruk manigsuinarmik nangiguk 6-inig-
dlo kaujatdlarérugko akugtOKatigingnik 20-nik ilavdlugit.
saneraisigut igdlugtut nalunaencutsikit tåukulo saniåne nuerssautit 15-igss3ne 1-imik ila-
ssardlugit 284-ingornerånut. ilungmdgkamit 30 cm-imik takissuseKalerpat — takissuseriti-
kumassaK tikigpago — kjolip nuerssarneratut nangisaoK.
23