Atuagagdliutit - 12.09.1968, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-at
SisamångorneK 12. september 1968
Nr. 19
Spiritussen er ikke
en fare for Grønland
Spiritusproblemet kan løses gennem samarbejde inden for alle samfunds-
grupper. Det havde ikke været nødvendigt med en så stor diskussion om
spiritussen. Så stort et problem er den ikke i virkeligheden, udtaler den ny-
udnævnte alkoholkonsulent, Jens Simonsen.
— Jeg tror ikke, at spiritussen er en fare for Grønland i dag. Alle grønlæn-
dere er ikke spiritusmisbrugere. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at
misbruget indskrænker sig til en bestemt gruppe i hver by. Disse mennesker
kan reddes gennem intensivering af det sociale arbejde. Vi kan ikke forlange,
at alle mennesker skal være afholdsfolk. Det er simpelthen umuligt. Man må i
første omgang undersøge spiritusproblemet til bunds, og hvis de viser sig, at der
ikke er andre udveje, må man henvende sig til politikere med anmodning om at
indføre foranstaltninger.
foretagende,
sigten.
der fungerer efter hen-
Det er den nyudnævnte konsulent
vedrørende spiritusproblemet i Grøn-
land, den 41-årige kæmnerfuldmægtig
Jens Simonsen, der siger dette. Jens
Simonsen har arbejdet ved kæmner-
væsenet, siden det startede i Grønland
i 1951/52. Derved har han gennem
årene fået et godt indblik i sociale
problemer heroppe. I 1966 udnævntes
han til kæmnerfuldmægtig i Sukker-
toppen og i år fra 1. august overtog
han stillingen som konsulent vedrø-
Ny landsprovst udnævnt
Det blev deri 44-årige Kristian
Lauritsen, der tidligere har virket
i Grønland.
Der er nu udnævnt en ny provst
for Grønland. Det blev den 44-årige
Kristian Lauritsen, der er sognepræst
for Gerlev og Dråby sogn på Sjælland.
Den nye provst skal overtage embedet
i Godthåb efter provst Svend Erik
Rasmussen, der nu efter 16 års tje-
neste i Grønland er udnævnt til dom-
provst i Haderslev.
Pastor Lauritsen har tidligere vir-
ket i Grønland. I 1954 kom han til
(Fiskenæsset som hjælpepræst, og fra
1957 til 1962 var han præst i Hol-
(steinsborg, hvor han var formand for
bestyrelsen for Knud Rasmussens
(Højskole.
I de sidste par år har pastor Kri-
stian Lauritsen været lektor i det
grønlandske sprog, ligesom han har
været kirkeministeriets konsulent i
sager vedrørende Grønland.
Pastor Lauritsen er udnævnt til
landsprovst fra den 1. november 1968.
Han ventes til Godthåb i næste må-
ned. Samtidig forlader provst Ras-
mussen Grønland for at tiltræde sin
nye stilling.
nunarput
provstertårtoK
provstertåK tåssa 44-nik ukiulik
Kristian Lauritsen, sujornagut nu-
navtine palasitut sulisimassoit.
nunavtine provstigssamik mana a-
torfinigtitsissoKarpoK. provstingortug-
ssax tåssa Kristian Lauritsen, mana
palasiussoK Sjællandime Gerlevip å-
ma Dråbyp palasexarfiane. provster-
tåp taorsisavå provst Svend Erik Ras-
mussen, mana ukiut 16 nunavtine su-
lerérsimavdlune atorfinigtineKartoK
Haderslevime onalugfissårssuarme
provstitut.
palase Lauritsen sujornagut nunav-
tine sulerérsimavoK. palasimut ikior-
titut K’eKertarssuatsiåne ukériardlu-
ne, 1957-imit 1962-imut Sisimiune pa-
lasiuvoK, tamatumalo nalåne sujulig-
taissuvdlune Knud Rasmussenip Høj-
skoliata bestyrelsiane.
ukiune kingugdlerne mardlungne
palase Kristian Lauritsen lektoriusi-
mavoK kalåtdlit OKausinik iliniartitsi-
nerme åmale ilagigtigut ministereKar-
fingme sujunersuissusimavdlune nu-
navtinut tungassunik suliagssat piv-
dlugit.
palase Lauritsen nunavtine prov-
stitut atorfinigtineKarpoK november-
ip 1-ånit 1968. Nungmut pisangatine-
KarpoK Kåumåme tugdlerme. penati-
galugo provst Rasmussen avalåsaoK
atorfigtåminut ikukiartordlune.
rende spiritusproblemet i Grønland un-
der arbejds- og socialdirektoratet.
INDSKRÆNKER SIG TIL
BESTEMTE GRUPPER
— Jeg tror ikke, at restriktioner kan
løse spiritusproblemet, fortsætter Jens
Simonsen. Man kan ganske vist sige,
at spiritussituationen i Grønland siden
den blev frigivet i 1955 har været alt
andet end lys, men jeg har den opfat-
telse, at misbruget indskrænker sig til
bestemte grupper i samfundet. Social-
medhjælpere kan prøve på at komme i
kontakt med disse mennesker. Man
skal ikke tvinge dem til at holde dem
fra spiritus, men man kan vejlede spi-
ritusskadede mennesker. Hvis man på
den måde kan redde en husherre fra
spiritussens svøbe, er der al mulig
grund til at tro, at vedkommende også
vil prøve på at redde sine kammerater.
Dette arbejde kan foregå i det stille,
og det er ikke nødvendigt at råbe op
om problemet.
Jeg er også af den opfattelse, at so-
cialkontorer — efterhånden som de
bliver etableret i de forskellige byer
— kan samarbejde med de forskellige
foreninger f. eks. kvindeforeninger.
Dette samarbejde skal ikke alene
gælde alkoholproblemet, men et social-
kontor kan blive rammen om en om-
fattende vejledningsvirksomhed også
på en række andre områder.
Det kan imidlertid ikke lade sig
gøre i dag. Der findes praktisk talt
ingen socialkontorer i byerne. Vi har i
dag socialvedtægter, men de kan ikke
føres ud i livet på grund af mangel på
kontorer og personale. Det er faktisk
kun i Godthåb, at man har et mere
udbygget socialkontor. Man kan glæde
sig over, at vi nu har fået arbejds- og
socialdirektoratet, men efter min me-
ning har man grebet sagen an på et
forkert grundlag. Det er som at bygge
en pyramide fra toppen.
Hvis jeg selv skulle bestemme, ville
jeg starte med at etablere socialkonto-
rer i byerne langs kysten, kontorer,
der skal starte den grundliggende vej-
ledningsvirksomhed. Når dette er sket,
ville det være mere korrekt at etab-
lere et direktorat, hvor trådene kan
samles. Så kan der blive tale om et
DET VIGTIGSTE GLEMMES
— De sagde, at man ikke kunne føre
vedtægterne ud i livet grundet mangel
på kontorer og personale.
— Jeg har i mange år haft med so-
ciale problemer at gøre heroppe, og
det er min erfaring, at man ofte glem-
mer, hvordan man skal administrere
sociale vedtægter, og hvordan man
skal skaffe personale for at få vedtæg-
terne til at fungere.
Det vigtigste glemmer man: det ad-
ministrative apparat. Derfor må man
håbe, at man i nær fremtid vil ud-
danne socialt administrativt med-
hjælpere.
Det er ikke nok, at de folkevalgte
tager principbeslutninger. De skal også
kunne føres ud i livet, og dertil kræ-
ves der personale til at administrere
dem.
UHENSIGTSMÆSSIGE
EEN FAMILIEHUSE
— De mener, at spiritusproblemet er
et socialt anliggende?
— Absolut. Man kan ikke løse spiri-
tusproblemet uden videre. Mange so-
ciale faktorer er med i spillet. Løs-
ningen af problemet er afhængig af et
samarbejde inden for alle samfunds-
grupper.
Jeg er af den opfattelse, at de uhen-
sigtsmæssige een familiehuse i Grøn-
(Fortsættes side 3)
*5
Jens Simonsen
imigagssaK Kalåtdlit-nunanut
navianartorsiutaungilaK
imigagssamik ajornartorsiutit årKingncKarsinåuput ikioKatigig-
dlune suliniarnikut. ajornartorsiutit tamåko KåKapilorujugssu-
artut issigineKartarput taimalo angnertuvatdlåmik OKatdlisi-
ngortardlutik, imigagssamik påsisitsiniaissutut atorfinerdlåK
Jens Simonsen onarpoK
— isumaKdngilanga kalåtdlit uvdlumikut imigagssamik navianartorsiortugut.
kalåtdlit tamarmik imigagssamik atomerdluissungitdlat. misigssuivdluardinime
påsinarsissarpox atornerdluissartut taukutudinaussartut. inuit tduko dndune-
Karsinduput ikiuissarnerup tungåtigut nåmagtunik sulissugssaKdlernikut. piu-
massarisinåungilarput kikut tamarmik imingernavérsårtusassut. tamåna ajor-
naxaoK, nivdliajudinaruvtame Kasutitsileratarsinaugavta. sujugdlermik suku-
missumik misigssuissoKartariaKarpoK påsinarsigpatdlo avdlamik avKutigssaKa-
ngitsoK, tauva aitsåt nålagkersuissut anguvdlugit Kanon iliusexamigssaK erxar-
sautigissariaKalisaoK.
Den nye landsprovst Kristian Lauritsen,
fotograferet ved højskolens indvielse
i 1962.
provstertåK Kristian Lauritsen, åssili-
neKarsimassoK højskole atorKårtfne-
Karmat 1962-ime.
taima OKartoK tåssa imigagssamik
påsisitsiniaissugssatut atorfinigtine-
KardlåK Jens Simonsen 41-nik ukiu-
lik. Jens Simonsen nunavtine kæmne-
reKarneK atulerKårmatdle 1951—52-
imit Nungme kæmnereKarfingme su-
lisimavoK taimalo ikiuissarnikut suli-
neK påsissaKarfigivdluarsimavdlugo.
1966-ime Simonsen Manitsume kæm-
nerfuldmægtigitut, tåssa kæmnerip
tugdliatut atorfinigtineKarpoK, ukioK
månalo augustip 1-iåne inugtångorti-
neKardlune imigagssamik atuivatdla-
nginigssaK pivdlugo sujunersuissartu-
tut atorfigtåme.
taukutudinaussartut
— isumaKångilanga kigdlilersuine-
rit imigagssamik atuinerup åncingni-
arneranut iluaKutaussut, Jens Simon-
sen nangigpoK. imigagssap kigdléru-
neranit 1955-imit månamut ukiut tår-
tutut issigineKarsinaugaluarput, isu-
maKartartungaliuna imigagssamik a-
tornerdluissut aulajangersimakåner-
sussut. tåuko OKaloKatigineKarsinåu-
put ikiuissarnerme sulissut ikiorsiut-
dlugit, pingitsailinagit. igdlonatigit i-
tuat ånåuneKarsinaugpat, tåuna ima-
Ka åma ikinguminik ånåussisinauvoK.
suliaK nipaitsumik ingerdlåneKarsi-
nauvoK pissariaKångilardlo ajornar-
torsiutip suaortautiginigsså nålagker-
suissuvut anguvdlugit.
isumaKarpungåtaoK ikiuissarnikut
agdlagfingnik igdloKarfit åssigingit-
sut pilersorneKarsinaugpata, tauva
tåuko peKatigigfitdlo sordlo arnat pe-
Katigigfé suleKatigigsinaugaluartut i-
migagssap akiorniagaunera plnarnago
avdlatigutdle pisissarnerup tungåtigut
åma inuit sujunersortardlugit. nuna-
Karfingnilo tamane ikiuissarnikut ud-
valgit pissariaKartitsigaluarput ag-
dlagfingmiut ikiortigisavdlugit.
uvdlumikutdle taimailiomeK ajor-
nanaoK, igdloxarfingne tamane ikiui-
ssarnikut sule agdlagjeKalersimå-
ngingmat. ilerKorerKussaliat ajungi-
kaluaxaut atortineKarnigssåtdle nå-
magtumik angunenartdngilaK agdlag-
fingnik sulissugssanigdlo pigssaxå-
ngingmat. uvdlumikut Nuk kisime i-
kiuissarnikut agdlagfingmik tainenar-
sinaussumik pexarpoK. ikiuissarnikut
KutdlersaKarfenalerneK pitsaugalua-
kaoK, isumaxartungaliuna suliagssan
autdlartinenarsimassoK, igdluliatut-
dlusoK tungavigssan pernårnago xa-
liagssånit ingerdldnexalersutut.
uvanga aulajangissugssaugaluaruma
igdloKarfingne ikiuissarnikut agdlag-
fignik pilersitserKåsagaluarpunga,
tåukume ikiuissarnerup sujulerssu-
gaunerane Kitiussugssauniaraluarma-
ta. tamåko pineKarérpata tauva Kut-
dlersaKarfik pilersitariaKaraluarpoK,
ilitsersuissussoK sujunersuissussordlo.
pingårneK puigortarpåt
— ilerKorerKussaliat nåmagtumik
atulersineKarsinaussånginerat taivat.
— åp, uvanga ukiorpagssuarne iki-
uissarnermut tungatitdlugo suliaKar-
simavunga, påsissåkaluna tungaviga-
lugit isumaKartunga ikiuissarnermik
ilerKorerKussaliat amigautigissaråt,
puigorneKartarmat atortinigssåinut
agdlagfeKarnigssaK inugtagssaKartit-
sinigssardlo.
pingårtorujugssuax, ilerKorerKussa-
liat pissortaKarfenardlutik ingerdld-
neKarnigssåt, puigorneKartarpoK. tai-
maingmat neriutigissariaKarpoK ikiui-
ssarnerme pissortaxarfingne sulissug-
ssarafc xanigtukut iliniartitaussoKaru-
mårtOK. inuit Kinigait najornutagssa-
nik tungav igs s anik aulajangissarput,
tamdkule ingerdlaterKingneKartug-
ssduput agdlagfit sujulerssuissoKar-
fiussut avKutigalugit.
igdlut Kangatsivfigssåinait
— imigagssamik ajornartorsiut tu-
ngåssuteKardluinarsoraiuk ikiuissar-
nikut ajornartorsiutinut?
— taimaitdluinarsorissarpara. imi-
gagssamik ajornartorsiut imailinar-
(Kup. 3-me nangisaoK)
landsråde ukiumut mardlo-
riardlune atautsimitalisassoK
matuma kingorna landsråde pissu-
sigssamisut atautsimitalisaoK ukiu-
mut mardloriardlune. tamatumunga
Erling Høeghip sujunersutd ilaussor-
tanit amerdlaneroKissunit akuerine-
KarpoK, mardluk kisirnik — Karl Skou
åma Kaj Narup akerdliuvdlutik.
su j unersut piviussungortineKåsag-
pat landsråde pivdlugo inatsit avdlå-
ngortineKartugssauvoK, Kularissaria-
Karunångilardle sujunersumik tama-
tuminga folketingip akuerssinigsså. i-
limanarpoK åipågumit landsråde ukiut
tamaisa mardloriardlune pissusigssa-
misut atautsimitalisassoK.