Atuagagdliutit - 12.09.1968, Qupperneq 10

Hvad sker der med kulbrudet?
Usikkerheden om K’utdligssats
fremtid nærmer sig det farce-
agtige, skriver Vajgat-avisen
„K’utdleii":
I årevis har der været ført en ind-
gående debat om byens muligheder.
Kulbrydningens rentabilitet — eller
rettere sagt mangel på rentabilitet —
har været gjort til genstand for alvor-
lige overvejelser, og folk med natio-
naløkonomisk indsigt har med stigen-
de bekymring hæftet sig ved minens
voksende underskud.
Byens egen befolkning har hverken
vidst ud eller ind, men man har ivrigt
forsøgt at følge de vise myndigheders
skaktræk i det store spil om byens
fremtid. Herved har vi gennem de se-
EM. Z. SVITZER
T rælastf orretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
REGARD
pilt Danmarklme tunlneicarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautlpl-
lungnutdlo lgdlersatauvoit.
pOt sllarssuarme pltsaunerpftt s2-
nerpåtdlo, USA-rae san&t.
I REGARD
I Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
byglej ne-gumml fremstillet 1
1USA.
— Beskytter mod svangerskab og
• sygdomme.
nere år alligevel kunnet få en tydelig
fornemmelse af, hvor det bar hen, og
da Grønlandsrådet så for nylig — i
følge radioavisen — definitivt rettede
tommelfingeren nedad og foreslog
standsning af kulbrydningen og af-
folkning i 1972, så kom det muligvis
som en lettelse for nogle efter de man-
ge års usikkerhed. Det er dog altid
rart at vide besked.
Så kommer nordkredsens folketings-
mand Knud Hertling, medlem af
Grønlandsrådet, til K’utdligssat og si-
ger, at det passer slet ikke. Han har
i hvert fald ikke hørt noget om Grøn-
landsrådets beslutning, og så vidt han
ved er K’utdligssats fremtid absolut
ikke afgjort! Radioavisens meddelelse
må være grebet lige ud af den blå
luft! Kommunalbestyrelsen her i byen
har modtaget telegram fra Arbejds-
og socialdirektionen med meddelelse
om, at der er ansøgt om 40 millioner
Hvorhen
Under denne overskrift skriver
Christianshåb avis „K’åitarssuaK":
I sin tale til de nye grønlandske læ-
rere ved dimissionen d. 15. juni i år
sagde rektor Stærmose, at der i dette
land findes et meget stort antal sløve
mennesker. Selvom måske få har sagt
det så skarpt, kommer dette syns-
punkt alligevel frem bl. a. i den me-
gen tale om drikkeri, ustabilitet, ringe
arbejdsydelse o.s.v. Vort spørgsmål
om målsætningen kunne på den bag-
grund også udtrykkes således: hvor-
for er disse mennesker sløve?
Mennesker er i almindelighed ikke
sløve uden hvis miljøets tryk og til-
værelsens håbløshed gør dem til det.
Og først og fremmest: mennesker er
ikke sløve, hvis de har et mål for
fremtiden, hvis de har noget at ar-
bejde frem imod.
Der er i Grønland meget at arbejde
frem imod. Et uhyre arbejde ligger
foran os alle, hvis G-60 folkenes for-
håbninger skal opfyldes.
Hvorfor er disse mennesker da slø-
ve? Vi tror, det er fordi ingen har
sagt dem klart nok, hvad det er vi
arbejder frem imod!
Og det er her, spørgsmålet om en
klart defineret målsætning rejser sig.
Vi tror, at myndighederne — staten,
om man vil — i allerhøjeste grad har
forsømt det oplysningsarbejde, som må
gå forud for enhver egnsudvikling, og
ganske særlig i et så radikalt tilfælde
som i Grønland.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassurpoK perKumau-
tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa nioi Kutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsInéuput. Imap itfssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
kroner til ekstra boligbyggeri med
henblik på K’utdligssats affolkning i
1972. Folketingsmanden kender intet
til dette. Han ved ikke, hvor arbejds-
og socialdirektionen har det med de
40 millioner fra! K’utdligssats frem-
tid er skam ikke afgjort.
Endnu en folketingsmand har besøgt
byen. Den konservative Hans Jørgen
Lembourn, nyt medlem af Grønlands-
rådet. I følge hr. Lembourn skal man
nu tage sagen op i Grønlandsrådet,
have forelagt talmateriale, udtalelser
fra alle implicerede, og efter en grun-
dig behandling af hele spørgsmålet
søge at tage stilling til kulminens
fremtidsmuligheder!
Så er det, man spørger sig selv:
Hvem er det egentlig, der er til grin?
Hvem er det, der bringer ukorrekte
oplysninger? Og hvem foreholder
byens befolkning en orientering, som
den i anstændighedens navn har et ri-
meligt krav på? — Det forekommer
aldeles uhørt, at befolkningen her, ef-
ter at den i årevis har kunnet speku-
lere på, om den er købt eller solgt,
skal have afgørelsen meddelt gennem
radioavisen. Når denne meddelelse så
oven i købet viser sig at være uden
hold i virkeligheden, så nærmer hele
situationen sig det farceagtigei !
Må vi foreslå, at de myndigheder,
der bekymrer sig om K’utdligssat-be-
folkningens skæbne, snart når frem
til en afgørelse! Og må vi så være fri
for dette hemmelighedskræmmeri. Må
vi bede om en korrekt og grundig
orientering. Der findes h.ldigvis an-
dre kanaler til formidling af en sådan
end radioavisen!
— herfra?
Allerede fra allerførste færd er det-
te blevet forsømt: ved grundlovsæn-
dringen i -53. Hvor mange gange er
det ikke blevet påpeget, at denne æn-
drings betydning ikke på langt nær
var trængt ud i befolkningen, før den
allerede var en fuldbyrdet kendsger-
ning. Og megen skuffelse, mange fejl-
tagelser i Grønland har deres oprin-
delse i dette forhold.
Dt er ikke nok at udstyre en be-
folkning med demokratiske organer —
det kommer der ingen sund livsstil ud
af, før begreberne er opfattet og for-
stået af befolkningen, og før man er
blevet klar over, at dette ikke er et
mål, men en begyndelse.
Og hvor uforståelig må da ikke ud-
viklingen forekomme, hvis den nød-
vendige oplysning om — den nødven-
dige propaganda for udviklingen og
dens mål stadig udebliver.
Der skal oplysning til — siger man.
Ja, det skal der, men det hjælper kun
lidt, hvis man ikke begynder med at
fortælle folk, hvad oplysningen skal
tjene til. Kan man forvente begej-
string for udviklingen, når den tager
sig planløs, tilfældig og delvis uret-
færdig ud for den, som ikke fik at vi-
de, hvad det hele skal tjene til?
Kan man forv< i ..te alvorlig indsats
af den, som ikke har fået andet ind-
tryk af udviklingen, end at den drejer
sig om almindelig, personlig penge-
jagt? Kan man forvente andet end re-
signation og sløvhed af den, som ikke
føler sin arbejdskraft meningsfuldt
brugt?
Hvem tør bebrejde nogen den mang-
lende begejstring under de forhold?
Men det er ikke for sent endnu, for
selvom udviklingen går stærkt, har
den endnu kun varet kort tid, og der
er langt til enden.
Vi mener, at man fra myndigheder-
ne og administrationen må sætte ind
med en koncentreret oplysning om mål
og veje — (ikke blot en årlig tryksag
med tildels vildledende oplysninger,
som vi har set) — en oplysning, som
må tage sigte på den enkeltes person-
lige mulighed for indsats i det store
arbejde. Vi tror ikke, at man venter
på noget at begejstres for.
N. Aa.
TORVEGADE • . ESBJERG
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
Beklagelig falliterklæring
for grønlandsk politiker
Citat fra Berlingske Tidende:
„.. Vældige summer går til spiritus
og unddrager hjemmene. Børn for-
sømmes, og ægteskaber undermine-
res. Sammenhængen mellem krimina-
litet og spiritus er påpeget. I 1967
havde man otte døastaiu i en by som
Godthåb direkte som lølge af spiritus-
misbrug
Jeg kunne godt tænke mig at kende
de „vældige summer“s størrelse sat i
relation til i. eks. et gennemsnit al
Hjemmets indtægter. På den måde
ville det jo være klarere at sammen-
ligne og aflæse, hvor „vældige" disse
summer er. Så vil vi have nøjagtig
besked, i stedet lor en besked, der
ligesom ikke har noget ståsted. Vi ved,
at der bruges vældige summer, men
vi vil gerne vide hvor vældige, de er
i forhold til indtægter og dermed le-
vestandard.
På det offentlige møde om spiritus-
situationen i Godthåb viste det sig, at
der er stemning imod selv et beske-
dent indgreb fra myndighedernes si-
de. Borgmesteren i Julianehåb går ind
lor totalforbud mod indførelse af spi-
ritus i Grønland. Så vidt jeg husker,
er han selv afholdsmand. Men det
skader jo ikke hans skarpsindighed.
Går man midlertid så vidt, at man
forlanger totalforbud, må man huske
bagsiden af denne i og for sig så
gyldne medalje. Der er jo ingen, der
siger, at man kan sidde i en kommu-
nalbestyrelse til evig tid. Finder grøn-
lænderne, at totalforbud er en dårlig
løsning, kan det tænkes, at de væl-
ger nogen, som de med sikkerhed ved
ikke går ind for nogen form for to-
talforbud (indbefattet totalforbud) i
kommunalbestyrelserne ved det efter-
følgende valg — selv om forbudet må-
ske ikke er blevet vedtaget. — Og hvis
det bliver vedtaget, må man ikke
mindst af sundhedsmæssige grunde
sikre sig, at al form for salg af sprit
(koge-, barber- og hårsprit, m. v.)
standses! Også malt og humle og gær.
Men man kan jo også lave spiritus
på anden vis. Jeg har set folk lave
spiritus af sortebærsaft, blåbærsaft og
rabarbersaft. Hvordan vil de folk, der
går ind for totalforbud kontrollere
disse metoder. Man kan ikke forbyde
folk at samle sortebær, blåbær og ej-
heller forbyde dem at dyrke rabarber.
Vel kan man vedtage forbud, men det
vil knibe med at få dem overholdt.
Det har historien givet os masse af
eksempler på.
10 års dagen
Solpletter og andet, der har med
vanskelig aflytning at gøre, har nok
rottet sig sammen omkring den 20.
juli i år, da man fejrede radioens ti
års jubilæum. Den aften var det så
godt som umuligt at høre Grønlands
radio. Man sad der og ærgrede sig og
sendte alt andet end venlige tanker
til radioen. Vi, der bor i yderdistrik-
terne, taber humøret, når aflytnings-
forholdene bliver helt tossede, og vi
tænker: Vi er nok for umodne endnu
til at høre udtalelser fra kloge men-
nesker.
Grønlands radio er nok beregnet
kun for midtdistrikterne. Der vil nok
gå lang tid, før vi yderdistrikterne og-
så kommer med i betragtning. Og så
har vi kun en trøst tilbage: Aflyt-
ningsforholdene bliver jo bedre til
vinter. Så begynder vi at længes efter
vinteren, skønt vi slet ikke gør det,
når det kommer til stykket.
Vi kan godt forstå, at folk i Midt-
grønland fejrede 10 års jubilæet. De
har jo også grund til det, eftersom de
har mulighed for at høre radio hver
eneste dag. Men vi, der ikke er så
heldigt stillet, kan ikke fejre jubi-
læet på samme måde.
Men alligevel er det også en mær-
kedag for os. Vi fejrede 10 års dagen
for de ærgrelser, vi har haft i for-
bindelse med aflytningen. Og jubilæet
gik ikke stille af. Vi ærgrede os mere
end nogen sinde den aften.
Hvor mange 10-år skal vi fortsat
ærgre os over Grønlands radio? Her
i sydområdet har vi kun en mulighed
for at høre radio, og det er Islands
radio. Den går som regel meget fint
igennem, men vi forstår desværre ikke
islandsk!
Fjernsynet er på vej, siger man, og
Citat fra Berlingske Tidende tirsdag
14. maj 1968: „— Jeg er opmærksom
på, at et befoikningsmøde i Godthåb
har vist overvejende negativ indstil-
ling til de foreslåede indgreb. Men det
bør ikke være afgørende for de fol-
kevalgte. De har et ansvar og bør
handle efter egen overbevisning og i
overensstemmelse med deres samvit-
tigned og ansvarsfølelse overfor be-
roiKningen. jeg kan som kommunal -
bestyreisesiormand i Julianehåb sige,
at hvis Godthåb Kommunalbestyrelse
vedlager de nævnie restriktioner, vn
jeg i mm by ga ind xor de samme. Det
er jo også blevet sagt at Godthåbs ek-
sempel vn bnve noget i retning af en
appel tu urønianus øvrige byer. Det
gælder aitsa også, hvis kommunalbe-
styrelsen i Godthåb vælger ikke at
gørenoget som helst.
Da jeg læste de sidste linier i sid-
ste aisnit blev jeg meget lorundret.
Måske er det mig, der har misforstået
det. Men hvor blev de smukke og til-
syneladende højt værdsatte ord som
overbevisning, samvittighed og an-
svarsfølelse af?
„— Jeg kan som kommunalbesty-
relsesformand i Julianehåb sige, at
hvis Godthåb kommunalbestyrelse
vedtog de nævnte restriktioner, ville
jeg i min by gå ind for de samme.
Med hvis overbevisning, samvittig-
hed og ansvarsfølelse? — Med Godt-
håb kommunalbestyrelses! — Hvorfor?
— Jo, for hvis eller når Oluf Høegh
gør det — nemlig går ind for et til-
svarende indgreb i sin egen by — så
er det en ganske almindelig efterlig-
ning af Godthåb kommunalbestyrelses
vedtægt — ligesom at skrive et regne-
stykke, man ikke selv kan løse, af ef-
ter en kammerat.
„.. Det gælder altså også, hvis kom-
munalbestyrelsen i Godthåb vælger
ikke at foretage sig noget som helst.. “
Dette er en beklagelig falliterklæ-
ring for en ellers lovende ung grøn-
landsk politiker. Man kan ikke sige,
at landsrådet vil sigte, hvis det ikke
beslutter virkningsfulde indgreb mod
spiritusmisbruget, hvis man selv ikke
kan beslutte virkningsfulde indgreb
mod spiritusmisbruget, uden at skele
til Godthåbs kommunalbestyrelse og
ellers efterligne dens beslutninger. For
det er hverken ens egen overbevis-
ning eller samvittighedsfuldhed eller
ansvarsfølelse.
Stud. psych. Kr. Poulsen,
Regensen.
for ærgrelser
folk i midterdistrikterne bliver for-
ventningsfulde ved tanken derom. Men
hvad med os andre? Den vil sikkert
skaffe os flere ærgrelser på halsen.
Lad os derfor først få radio, der kan
høres af alle i Grønland.
Grønland er et stort land med en
meget spredt befolkning. Vi kan ikke
drømme om, at kommunikationsmid-
lerne bliver så gode, at de kan trodse
vejr og storis. Radio er det eneste, der
kunne have mulighed for at få hele
befolkningen i tale. Sålænge radioen
kun dækker Midtgrønland, er beboer-
ne i yderdistrikteme afskåret fra at
tage del i oplysningsarbejdet.
Personalet ved Grønlands radio kan
ikke gøre for, at radioen ikke kan hø-
res overalt i Grønland. Det må ikke
være morsomt for personalet at vide,
at udsendelserne ikke når ud til alle.
Jubilæet er vigtigt for personalet. De
fortjener tak for de ti år, der er gået.
Man vil måske finde det mærkeligt,
at jeg har svært ved at vise glæde i
anledning af jubilæet. Hvis jeg sagde,
jeg var glad, ville jeg ikke være ærlig.
Jeg ville være så falsk som de folk, der
glædede sig over „Kaiserens nye klæ-
der".
En radio, der kan høres af alle, vil
uden tvivl få en meget stor betydning
for os i yderdistrikterne. Vi føler os
mange gange svigtet, og en stærkere
radio er vor eneste mulighed for at
kunne følge med i udviklingen.
Vi har hørt, at man har planer om
at bygge relæstationer, og at disse kan
blive en realitet om nogle år. Men vil
de indfri forventningerne, eller bli-
ver det endnu engang skuffelse. Det
er vi meget spændt på.
Cecilie Lund,
K’anisartut.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
U)