Atuagagdliutit - 12.09.1968, Síða 22

Nyt og gammelt om
frænderne mod vest
— Vi må have større kontakt med mnanden, udtaler præst og antropolog
fra Nordcanada.
Af FINN LYNGE
I august havde Godthåb besøg af en videnskabsmand og mangeårig missionær
blandt de canadiske eskimoer, pater Guy Mary Rousseliére fra Pond I nlet på Baf-
fin Land. Efter et femårigt ophold blandt chippewayanindianerne i Saskatchewan
og Manitoba slog pater Rousseliére sig ned blandt eskimoerne i Hudson Bugt-
området i 1944, og her har han arbejdet siden. Foruden sit arbejde som præst har
han siden 1954 været beskæftiget som redaktør af kvartalsskriftet „Eskimo" og har
i de senere år tillige arbejdet som antropolog og filminstruktør for universitetet i
Montreal.
Til en indledning beder vi pater
Rousseliére fortælle os lidt om for-
holdene i Pond Inlet, som ligger i den
nordlige del af Baffinland, nogenlunde
på højde med Upernivik:
— Der bor ca. 350 eskimoer. De
fleste, ca. 300, bor i selve Pond Inlet,
og resten er spredt ud på tre boplad-
ser, som man i øvrigt regner med vil
blive nedlagt i løbet af nogle få år.
Foruden eskimoerne bor der i Pond
Inlet for tiden ca. 30-35 hvide — der
er folkene fra Hudson Bay Company,
som var de første på stedet, så er der
den lokale administrator fra Ministe-
riet for Nordlige Anliggender (en slags
udstedsbestyrer), der er skolelederen
og fire lærere, to sygeplejersker, to
politibetjente, og sluttelig to præster,
en fra den anglikanske og en fra den
katolske kirke.
DE HVIDE OG ESKIMOERNE
Den hvide mand har kendt Pond
Inlet gennem lange tider. I gamle dage
plejede hvalfangerne at mødes her, så
eskimoerne i dette område har faktisk
haft kontakt med civilisationen i over
hundrede år. Eskimoerne plejede at
stille sig til rådighed for hvalfangerne
en del af året og kunne så til gen-
gæld nyde godt af den hvide mands
proviant — skonrogger, the og tobak.
INDUSTRI Tal først med
BBS fism?nden- .når
-^la
virksomhed. Kontakt venligst
Industri- og forretningsspecialisten
Goth.g, 28 c, Fredericia, (059) 2 06 66
Så de har haft adgang til mange af
den moderne verdens goder og onder
længe før de eskimoer, som levede
længere inde i landet. Den første re-
gulære handelsstation med navnet
Pond Inlet blev oprettet af Hudson
Bay Company i 1923, hvorefter politiet
og de andre institutioner hurtigt fulgte
efter.
BLANDEDE ÆGTESKABER
— Hvordan er forholdet mellem eski-
moer og hvide på sådan en lille og iso-
leret bebyggelse — f. eks. med hensyn
til blandede ægteskaber?
— Forholdet mellem eskimoer og hvi-
de i Pond Inlet er udmærket, der er
ikke de problemer, som uværgelig op-
står de lidt større steder. Jeg tror ikke,
man kan tale om nogen diskrimina-
tion, selvom de hvide naturligvis
kommer mere sammen indbyrdes end
med eskimoerne, og omvendt. Der er
intet spændingsforhold mellem de to
befolkningsgrupper — og sidste vinter
havde jeg den fornøjelse at forestå
vielsen ved de første to blandede ægte-
skaber i Pond Inlet.
— Hvordan tegner fremtiden sig
med hensyn til de blandede ægteska-
ber?
— Det er faktsk ikke nemt at svare
på. På en måde må man kunne for-
udse stadigt flere blandede ægteska-
ber efterhånden som flere og flere
hvide slår sig ned i de arktiske egne
for at blive. Men på den anden side
ved jeg, at der f. eks. i Frobisher Bay,
som jo er et større samfund, kun er
få blandede ægteskaber. Det er næsten
altid hvide mænd, der gifter sig med
eskimoiske kvinder, og jeg har kun
hørt om to modsatte tilfælde, det ene
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:____
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos PitznerAuto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
HAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
hvor en pige, der studerede antropo-
logi har giftet sig med en eskimoisk
mand, det andet hvor den eskimoiske
radiofonileder i Inuvik i Mackenzie
har giftet sig med en hvid sygeplejer-
ske. Men disse tilfælde er meget
sjældne til nu.
BØRN OG SKOLE
— Hvor mange børn er der i sådan
en lille befolkning på 350 mennesker?
— Der er mange børn, og jeg tror
faktisk at de canadiske eskimoer har
en af de højeste fødselsprocenter i
verden. Jeg skal ikke kunne sige nøj-
agtigt hvor mange børn der er i Pond
Inlet, men jeg ved da, at den store
skole, som er blevet bygget for nylig,
er blevet helt fyldt.
— En skole — hvor langt kan bør-
nene nå i denne skole?
— Der er fem klassetrin. Såfremt
forældrene er indforståede, bliver bør-
nene derefter sendt til Churchill nede
i Hudsonbugten, og her får de så val-
get mellem at følge en almindelige
skolelinie eller at få nogle kursus af
mere praktisk karakter. Således får
pigerne f. eks. lejlighed til at tage
et husholdningskursus.
— Hvilket sprog undervises der på
i underskolen?
— I forbundsregeringens skoler i Ca-
nada undervises der udelukkende på
engelsk; der er overhovedet ingen tid
sat af til det eskimoiske sprog på ske-
maerne. En undtagelse udgør dog
Québec-provinsens børneskoler i La-
brador; her foregår en del af under-
visningen på eskimoisk.
SPROG OG POLITIK
— På et udsted som Pond Inlet, hvor-
dan er eskimoernes reaktion overfor
regeringens sprogpolitik?
— Ifølge en opinionsundersøgelse,
som jeg foretog sidste år, ville største-
delen af befolkningen gerne have ind-
ført deres eget sprog i undervisningen;
i foråret, netop som jeg forlod Pond
Inlet, var der et delegeretmøde i Fro-
bisher Bay for Baffinland-distriktet,
og der ved jeg at repræsentanten fra
Pond Inlet har anmodet om at eski-
moisk må få en plads i undervisnings-
programmet, i det mindste i de første
skoleår.
— Såfremt størstedelen af befolknin-
gen ønsker eskimoisk indført i under-
visningsprogrammet, hvorfor sker det
så ikke? Hvilke grunde har myndighe-
derne til at lade være?
— Den første årsag, man kunne an-
føre, er den simple at man aldrig har
spurgt befolkningen om dens ønsker.
Dernæst er det skolemyndighedernes
overbevisning, at en gennemført en-
gelsksproget undervisning er absolut
nødvendig for at bringe eskimoerne
frem til det stade, hvor de kan gøre
sig gældende i det canadiske samfund
på lige fod med alle andre borgere.
— Men i Labrador er det altså en
anden sag? ~
— Ja, i Québec-provinsen ser man
anderledes på tingene. Der er de lokale
myndigheder overbevist om at man
tværtimod gør klogest i at give eski-
moisk en naturlig plads i undervis-
ningen, at det faktisk er den eneste
måde, hvorpå man kan give en mo-
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
CHAMPION
TÆNDRØR
Til alle gængse autboardmotorer og
stern-drives lagerføres.
angatdlatit motorinut nalingfnaussu-
nut tamanut åma Stem-drives pigine-
KarputaoK.
TRANS-ARCTIC MARINE
K’utdligssat, Telegr. adr.: Transarco
Videnkabsmanden og pateren Guy
Mary-Rousseliére.
ilisimatoK katQgdlitdlo palasiat Guy
Mary-Rousseliére.
derne uddannelse sin plads i den eski-
moiske begrebsverden. — Sikkert er
det i alt fald, at får man ikke det
eskimoiske sprog ind i skolerne, er det
dødsdømt.
— Hvordan er indstillingen overfor
sproget hos de unge eskimoer, som er
nået igennem de højere læreanstalter?
— Blandt de eskimoer, der har gen-
nemgået en højere uddannelse, ser
man snarere den modsatte reaktion.
De begynder igen at lægge vægten på
det eskimoiske. De fornemmer stærkt,
at her er noget, som virkelig er deres
eget, noget der vedkommer deres iden-
titet som folkegruppe, at de simpelt-
hen ville ophøre at være eskimoer det
øjeblik man tog sproget fra dem.
— For et øjeblik at vende sig mod
noget mere materielt, så kunne det
være interessant at vide hvordan de
hvide provianterer, når de bor blandt
eskimoer i et så lille og isoleret sam-
fund — tilpasser de sig landets mulig-
heder?
— De fleste af de hvide tilpasser sig
ikke den lokale proviant. De modtager
som regel alle deres provisioner sydfra
om sommeren og lever året igennem
udelukkende af hvad de får tilsendt
på denne måde, når man lige ser bort
fra, at nogle af dem køber en enkelt
fisk i ny og næ. Men man må også her
forstå, at de hvide f. eks. slet ikke må
købe rensdyrkød, for det er ved lov
reserveret eskimoerne. Sæl- og hval-
kød og fugle har eskimoerne derimod
ikke monopol på, men det er der til
gengæld ingen af de hvide, der er in-
teresseret i.
GEOGRAFISKE OG
MENNESKELIGE AFSTANDE
— Noget af det første der slår en,
når man betragter et kort over Ca-
nada, er de enorme afstande — og
man får på mange måder indtrykket
af, at afstandene ikke blot er geogra-
fiske, men også menneskelige. Hvad
gøres der i administrationen for at slå
bro over afstanden mellem eskimoer
og hvide?
— Indtil de seneste år har Nord-
vestterritoriernes administration væ-
ret fuldstændig centraliseret i Ottowa,
og mange af funktionærerne har været
folk uden nogen praktisk erfaring med
hensyn til eskimoisk levevis; de rejste
lidt rundt i eskimoområderne nu og
da, med båd eller med fly, men havde
ikke nogen form for varig kontakt
med eskimoerne selv. Der har dog hele
tiden været visse hæderlige undtagel-
ser, omend der endnu kun er meget få
af dem blandt de højere embedsmænd.
I den anden ende af administrations-
apparatet derimod, på handelsstatio-
nerne rundt omkring i eskimo-områ-
derne, sidder der en del lokale admi-
nistratorer med praktisk erfaring,
ofte folk fra Hudson Bay Company
eller politiet — folk der i det mindste i
relativt lang tid har haft kontakt med
den eskimoiske befolkning og som
kender en smule til sproget. Disse folk
er naturligvis langt bedre i stand til
at bedømme de egentlige problemer.
Indtil for ganske nylig var al admini-
stration 100 procent centraliseret, så
de lokale administratorer var nødt til
at stå i telegrafisk kontakt med cen-
traladministrationen i Ottawa selv for
de allermindste detaljer; således ken-
der jeg en administrator, som måtte
telegrafere til Ottawa for at få lov at
installere en vandhane. Denne over-
drevne centralisering har naturligvis
givet bagslag, og man er nu i de sene-
ste år begyndt at decentralisere, at
organisere en myndighedsfordeling
nordover. Således har de lokale admi-
nistratorer i Frobisher Bay, Churchill
og Inuvik langt større autoritet nu
end for blot et par år siden. Det vig-
tigste skridt i denne retning er beslut-
ningen om at gøre Yellowknife til ho-
vedstad for de nordlige områder og
flytte centraladministrationen dertil
fra Ottawa. En del af denne store
flytning har allerede fundet sted, og
med tiden er det meningen at alle den
nordlige administrations forskellige
forgreninger skal have hovedsæde i
Yellowknife. Således vil f. eks. under-
visningsdepartementet blive flyttet
derop indenfor de næste to år. Yellow-
knife ligger ganske vist ikke direkte
i et eskimoisk område, det er snarere
indianernes domæne, men alligevel
forventer man at denne forlægning vil
hjælpe til at bringe de nordlige om-
råders konkrete problematik tættere
ind på livet af centraladministratio-
nens skrivebordsfolk.
FORFEJLET SPROGPOLITIK
— På baggrund af de erfaringer,
som De gennem 24 år har gjort blandt
Grønlandske frimærker
købes til højeste dagspriser — send hvad De har (frimærkerne må gerne
sidde på breve) vi afregner omgående.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
Kalåtdlit-nunåne frimærkit
pisiariumaneKarput uvdlormut akit angnerpårtånik akilerdlugit — pi-
gissaicaruvit nagsiutikit (frimærkit agdlagkane nipingåinarsmåuput) er-
ngerdluta akigssait nautsorssordlugit isumangnåisavavut.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
22