Atuagagdliutit - 12.09.1968, Side 28
Japan forudsiger jordskælv
Adskillige år før alverdens videnskabsmænd regnede det for muliqt, ser
det nu ud til, at større jordskælv kan forudsiges, så man kan nå at træffe
foranstaltninger for at redde menneskeliv og specielle materielle værdier.
Befolkningen i verdens forskellige „jordskælvsbælter“ er til stadighed udsat
for truslen om jordrystelser, og alle store jordskælv kræver mange menneske-
liv og volder stor skade. Dertil kommer, at man, når jorden ryster under ens
fødder, og det er umuligt at undslippe, instinktivt bliver grebet af rædsel.
Håbet om at kunne forudsige, når et stort jordskælv vil finde sted, har derfor
været mnneskenes drøm i århundreder. Trods seismologiens store fremskridt
er denne drøm dog endnu ikke blevet til virkelighed.
Det pessimistiske synspunkt, at for-
udsigelse af jordskælv ikke var mu-
lig, før man havde skaffet sig fuld-
stændigt kendskab til disse naturfæ-
nomener, og at man skulle rette alle
sine bestræbelser mod dette, har tid-
ligere været det herskende overalt
blandt jordskælvsforskerne.
I den seneste tid er der imidlertid
indtrådt en forandring, idet mange
videnskabsmænd nu mener, at der bør
tages positive skridt til at gennemføre
forudsigelse af jordskælv, og at dette,
skønt det er vanskeligt, slet ikke er
umuligt. Der er tre grunde til denne
optimistiske indstilling.
For det første har seismologernes
grundige undersøgelser gennem tider-
ne vist, at der før et større jordskælv
registreres en unormal bevægelse af
jordskorpen, et „mikro-jordskælv", og
der er allerede indsamlet nogle —
skønt endnu ikke ret mange — værdi-
fulde eksempler herpå. Det kan næv-
nes, at æren for denne opdagelse ho-
vedsagelig tilkommer japanske viden-
skabsmænd.
For det andet har forbedring af vi-
denskabelige måleinstrumenter også
medført store forbedringer af de præ-
cisionsinstrumenter, der bruges til
geodætiske målinger samt til målinger
af jordskælv og jordmagnetisme. For
det tredje er der gjort fremskridt med
hensyn til laboratorie-eksperimenter
vedrørende knusning af klippeblokke,
og resultaterne af disse eksperimen-
ter har været en mængde kendsger-
ninger, som antyder muligheden af
at kunne forudsige jordskælv. Disse
fremskridt har været af stor værdi
til teoretisk underbygning af de i
praksis observerede forløbere for jord-
skælv og til forudsigelse af sådanne
fænomener.
JAPANERNE ER FOREGANGSMÆND
Det er japanske jordskælvsforskere,
der har banet vejen for systematisk
forskning vedrørende forudsigelse af
jordskælv overalt i verden. I 1962 ud-
gav en gruppe på omkring 80 japanske
videnskabsmænd deres „Prediction of
Earthquakes — Progress to Date and
Plans for Further Development", hvori
deres forskningsprogram vedrørende
forudsigelse af jordskælv skitseredes.
Til støtte for forskningen nedsatte den
japanske regering en officiel forsk-
ningskomité og begyndte i 1965 at yde
financielt bidrag på langt sigt til pro-
grammets gennemførelse.
De japanske videnskabsmænd jord-
skælvsforudsigelsesprogram vakte stor
interesse blandt jordskælvsforskere
omkring i verden. Der var først De
forenede Stater, som var opskræmt på
grund af jordskælvet i Alaska i 1964
og nedsatte en regeringskomité, der
planlagde et 10-årigt forskningspro-
gram til forudsigelse af jordskælv i
Nevada, Californien og Alaska. Om-
trent samtidigt påbegyndte Sovjet-
unionen et stor observationsprojekt til
forudsigelse af jordskælv i Central-
asien og Kamchatka (de to steder i
Sovjetunionen, hvor der oftest ind-
træffer jordrystelser).
I 1964 og 1966 afholdtes der japansk-
amerikanske videnskabelige konferen-
cer om forudsigelse af jordskælv hen-
holdsvis i Tokyo og New York som
del af et videnskabeligt samarbejds-
program. På disse møder hørte de del-
tagende videnskabsmænd rapporter
om forskningsresultater og deltog i
diskussioner. Desuden besøgte de og-
så forskellige observationsanlæg.
Endvidere afholdtes der i efteråret
1967 en videnskabelig konference om
forudsigelse af jordskælv i anledning
af det internationale geodætiske og
geofysiske forbunds generalforsam-
ling, som fandt sted i Schweiz. Blandt
deltagerne var der videnskabsmænd
fra såvel de socialistiske lande som
fra Japan og Amerika.
EUROPÆISK INTERESSE
Europæiske videnskabsmænd har
dog også vist stor interesse for stu-
diet af jordskælvsforudsigelse og er
ved at planlægge et samarbejdspro-
gram mellem flere lande til systema-
tisk forskning med det nordlige Ana-
tolien, et område med mange brud,
som fælles arbejdsmark. De forenede
Nationers organisation for uddannel-
sesmæssige, videnskabelige og kultu-
relle spørgsmål (UNESCO) vil give
financiel støtte til programmet.
Det systematiske forskningspro-
gram, som blev foreslået af japanske
videnskabsmænd for 6 år siden, har
således antaget verdensomfattende di-
mensioner.
Programmet har stort set tre hoved-
formål, hvoraf det første er geofysiske
observationer i de pågældende områ-
der omkring i verden. Det andet er
udvikling af sådanne præcisionsappa-
rater, som er nødvendige til registre-
ring af observationerne (f. eks. seis-
mografer og apparatur til måling af
jordskorpens bevægelser og jordmag-
netismen). Det tredje er laboratorie-
forsøg til indsamling af data vedrø-
rende forudgående tegn på jordrystel-
ser ved hjælp af knusning af klippe-
blokke.
Jordskorpen er tyk (flere snese ki-
lometer) under landområderne og tynd
(nogle kilometer tyk) under havbun-
den. I løbet af de lange geologiske
tidsrum har jordskorpen til stadighed
været genstand for forskellige bevæ-
gelser, f. eks. forskydninger i opad-
gående eller nedadgående retning,
foldning og smuldring, og disse bevæ-
gelser af jordskorpen, som stadig va-
rer ved, har nær forbindelse med fo-
rekomsten af jordskælv.
Som regel er jordskorpens bevæ-
gelser for små til at kunne ses med
det blotte øje, og den sikreste måde
at opdage dem på er at bruge geodæ-
tiske metoder som triangulation og
nivellering. Ved sådanne geodætiske
undersøgelser med flere års mellem-
rum har man opdaget betydelige be-
vægelser af jordskorpen i lande som
Japan med stor jordskælvshyppighed.
Man har flere eksempler på, at be-
vægelser af jordskorpen, som blev op-
daget ved gentagne højdemålinger, er
gået forud for jordskælv. Det tyde-
ligste af disse eksempler er den unor-
male højnelse af niveauet, som op-
dagedes forud for jordskælvet i 1964
nær epicentret i Niigata amt.
Jordoverfladen i dette område hav-
de i mange år hævet sig gradvis med
en hastighed af ca. 1 mm om året;
men ca. 6 år før jordskælvet fandt
sted begyndte den pludselig at hæve
sig med flere gange større hastighed
end normalt, og da jordrystelsen
fandt sted, sank den pludselig ved
epicentret. Dette synes at vise, at en
jordrystelse af i alt fald samme styrke
som Niigata jordskælvets — nemlig
styrke 7,7 — kan forudsiges ved hjælp
af gentagne nivelleringer.
FORSKNINGSPLANER
Ifølge Japans forskningsprogram
vedrørende forudsigelse af jordskælv
skal der foretages nivellering (over en
strækning på i alt 20.000 kilometer)
hver femte år og nøjagtige målinger
ved triangulation (på ialt 330 punkter)
hvert tiende år over hele landet. Hvis
og når der forekommer unormale fæ-
nomener indenfor et område, vil de
to opmålinger blive gentaget med
større hyppighed.
Nivellering og triangulation er to
sikre metoder til opdagelse af bevæ-
gelser af jordskorpen, og særlig ni-
vellering er en forholdsvis enkel, nøj-
agtig metode. En bevægelse af jord-
skorpen kan dog ikke opdages ved
hjælp af disse metoder, med mindre
opmålingen gentages efter et bestemt
tidsrum. Denne mangel afhjælpes ved
hjælp af hældningsmåleren, som til
stadighed registrerer små forandrin-
ger i jordoverfladens hældning.
Desuden har man udvidelsesmåle-
ren, som til stadighed registrerer
jordoverfladens små udvidelser og
sammentrækninger. Ifølge forsknings-
programmet skal der oprettes mange
observatorier udstyret med disse
apparater omkring i hele landet som
supplement til de geodætiske målin-
ger af jordskorpens bevægelser, idet
disse målinger ikke kan foretages
kontinuerligt.
Det er kendt blandt jordskælvsfor-
skere, at Tokyo Universitets hæld-
ningsmåler, som befandt sig 70 kilo-
meter fra epicentret for det store
jordskælv i Tottori amt i 1943, regi-
strerede abnorm hældning af jord-
overfladen i seks timer forud for
jordrystelsen.
VARSLET
Et stor jordskælv følger undertiden
efter mange forudgående mindre ry-
stelser; men man antog dog tidligere,
at mange af de store jordskælv be-
gyndte pludseligt uden forudgående
jordrystelser. Man mener imidlertid
nu, at meget små forudgående rystel-
ser kunne have været konstateret før
store jordskælv, hvis man havde haft
de for nylig udviklede, meget føl-
somme seismografer, som forstørrer
flere hundrede tusinde gange.
I Japans forskningsprogram regnes
der med opførelse af mange mikro-
jordskælvsobservationer i alle egne af
landet. Rystelser, der er langt mindre
end mikro-jordskælv — de såkaldte
ultramikrojordskælv —, kan nu op-
dages ved hjælp af en speciel seismo-
graf, der er udstyret med elektronisk
forstærker og forstørrer flere millio-
ner gange.
Apparatet kan imidlertid kun regi-
strere disse små rystelser indenfor en
radius på 20 kilometer, og man reg-
ner derfor med, at patruljebiler, hvor-
på der er monteret sådanne seismo-
grafer, vil køre fra sted til sted og
foretage registreringer på forskellige
punkter.
Som resultat af laboratorie-eksperi-
menter har man fundet, at der ved
knusning af klippeblokke opstår et
stort antal små revner, før det egent-
lige brud finder sted, og at de giver
sig til kende som elastiske rystelser,
som forudsiger, at det egentlige brud
nærmer sig. Dette fænomen antyder
muligheden af, at der fremkommer
mange små rystelser forud for et
større jordskælv og giver jordskælvs-
forskerne håb om, at store rystelser
kan forudsiges ved stadig iagttagelse
af mikro- og ultramikro-jordskælv.
Desuden har det længe været an-
taget, at jordgamnetismen ændres før
og efter et større jordskælv; men det
er dog først i den seneste tid, at der
er påbegyndt et indgående videnska-
beligt studium af dette emne.
Hvis en stærkt magnetisk klippe,
f. eks. en basaltklippe, deformeres be-
tydeligt ved påvirkning af en enorm
kraft, indtræder der en forandring i
dens magnetiske natur. Man kan slutte
heraf, at hvis jordskorpen på et be-
stemt sted indeholder mange sådanne
klipper og deformeres betydeligt af
en stærk kraft, er der stor sandsyn-
lighed for, at jordskorpens magnetiske
natur vil forandre sig, efterhånden
som et brud på jordskorpen nærmer
sig. Dette vil naturligvis medføre en
ændring i det jordmagnetisme-møn-
ster, som observeres på jordoverfla-
den.
Det har dog vist sig ved laboratorie-
prøver, at en sådan ændring på jord-
overfladen ville være så lille, at den
kun kan opdages ved hjælp af nuti-
dens mest moderne måleteknik. I hen-
hold til forskningsprogrammet vil der
blive benyttet overordentlig følsomme
måleapparater, og resultaterne af ob-
servationer af jordmagnetismen vil
blive grundigt analyserede og behand-
lede som bidrag til studiet af jord-
skælvs-forudsigelse.
JORDSKÆLVSSVÆRME
Disse „jordskælvs-sværme“ begynd-
te i Midtjapan i sommeren 1955 og
vedvarer stadig. Da jordrystelserne
var på højdepunktet kunne de men-
neskelige legeme mærke så mange
som 600 rystelser i døgnet, så navnet
Matsushiro blev kendt over hele ver-
den. De begyndte kort efter, at Ja-
pans forskningsprogram for forudsi-
gelse af jordskælv var påbegyndt.
Tokyo Universitets Jordskælvsforsk-
ningsinstitut installerede forskellige
slags observationsudstyr i området til
observationer på stedet. Jordskælvs-
sværmene fandt først sted i nærheden
af byen Matsusihor i Nagano amt,
men bredte sig gradvis og dækkede
til sidst et stort område, som strakte
sig 40 km mod nordøst og 15 km mod
nordvest.
Observationerne bekræftede, at der
i 2 å 3 måneder forud for begyndelsen
af hver ny, større jordskælvsaktivitet
i et område indenfor regionen fore-
kom et stort antal ultramikro-jord-
skælv. Dette satte jordskælvsforsker-
ne i stand til at kunne udsende lang-
tidsforudsigelser om jordskælvsaktivi-
tet med stor nøjagtighed.
Desuden registrerede hældningsmå-
leren, som var installeret i en dyb
underjordisk tunnel i byen, større
hældninger af jorden, når jordskælvs-
aktiviteten i nærheden tiltog i styrke.
Af udstrækningen af disse hældnin-
ger kunne jordskælvsforskerne for-
udsige jordskælvsaktiviteens udvik-
ling. „Jordskælvs-sværmene" i Matsu-
shiro har ydet et ikke ringe bidrag
til fremskridtet i forskningen vedrø-
rende forudsigelse af jordskælv, og
har indgivet de pågældende viden-
skabsmænd mod og tillid til at gå
videre.
Hvis et system til nøjagtig forud-
sigelse af jordskælv, indbefattet styr-
ken, stedet og datoen, skal etableres,
vil utrættelig, uafladelig observation
være nødvendig i tiden fremover; men
de japanske videnskabsmænd håber,
at de vil være i stand til at føre for-
udsigelse af jordskælv videre fra for-
søgsstadiet til praktisk anvendelse i
1975 eller ikke længe efter.
koral
er kildefrisk
Der er 10 forskellige slags kildefriske
KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri,
kæmpeappelsin, citron, ananas, grape
tonic, sport, rød, cola og apollinaris.
kora.1
puilassututdle
imeruernartigaoK
KORAL-it puilassututdle imeruernarti-
gissut pinekarslnåuput åssiglngitsutut
Kulisut: appelsin, appelsin sukoKångit-
sok, appelsin angisok, citron, ananas,
grape tonic, sport, augpilassoK, cola
åma apollinaris.
BLACKST0NE
HJÆLPEAGGREGATER
Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammen-
bygget med jævnstrømsdynamoer eller vekselstrøms-
generatorer, ballastpumper, startluftkompressorer, re-
servesmøreoliepumper etc.
Forlang nærmere oplysninger og prospekt.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marlnediesel
Brønderslev: Telf. (08) 82 02 55 - Telex: 9749
København, Herler: SønderlundveJ 218 - Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 5565
forte
m
mm
28