Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-at
sisamångorneK 7. november 1968
Nr. 23
En ny turistartikel
I Narssax og Julianehåb er der planer om at starte sliberier til fremstilling
af smykkesten.
Der er i Narssax startet et interes-
sentselskab med det formål at frem-
stille såvel smykke- som gravsten.
Kommunen har stillet et gammelt hus
til rådighed som midlertidigt værk-
sted. Også i Julianehåb vil man starte
fremstilling af smykkesten. Kunstne-
ren Aron Kleist har planer om at ud-
vide sit værksted med et sliberi. In-
teressen for smykkesten blev vakt, da
formanden for „Grønlandsk Folke-
kunst", fagskolelærer Jens Kreutz-
mann var på tur i Sydgrønland for at
introducere slibeteknik til smykkesten.
Jens Kreutzmann har i en måned
berejst syddistrikterne for at samle
erfaringer med hensyn til fiskerud-
dannelse. Og så har han benyttet lej-
ligheden til at kigge på mulighederne
for fremstilling af smykkesten. Jens
Kreutzmann siger til Grønlandsposten,
at området ved Arsuk er rigt på mate-
rialer. Der findes således en meget
sjælden form for månesten. I Narssax
og Julianehåb distrikter er der meget
sjældne bjergarter, som man ikke fin-
der andre steder på 'kloden.
— Kunstneren Aron Kleists datter
Cecilie har uden tvivl store evner,
hvad angår fremstilling af smykkesten,
og hun er meget interesseret i det,
siger Jens Kreutzmann. Foreningen vil
nu sørge for, at den unge, dygtige
kunstner Cecilie Kleist får mulighed
for at blive uddannet i slibeteknik.
Sidste år bevilgede grønlandsministe-
riet en frirejse for Cecilie Kleist. Nu
vil foreningen atter søge om den.
Jeg synes, at et ungt menneske med
så store kunstneriske evner bør have
mulighed for at udvide sin horisont.
Det er meningen, at Cecilie Kleist skal
lære slibeteknik hos hofjuveler Drag-
sted, så hun bliver i stand til at frem-
stille færdige smykker.
SJÆLDNE BJERGARTER
— Hvad er det for nogle smykkesten,
man finder i syddistrikterne?
— Det er meget sjældne bjergarter,
som ikke findes andre steder på klo-
den, f. eks. Tugtupit, Naujait og K’a-
Kortukit. De bliver meget smukke, når
de er bearbejdet. Når der er etableret
et, sliberi, kan man roligt regne med,
at geologerne vil hjælpe til med at
(Fortsættes side 3)
64 ansøgere til skipperskolen
i Godthåb, 30 elever antaget
Skipperskolen i Godthåb er blevet tvunget til at tage hensyn til ansøgere,
der skal anskaffe sig større fartøjer på grund af fortvivlede pladsforhold.
Undervisningen af 3tl elever er begyndt på skipperskolen i Godthåb. Det er
første gang, at der har været så mange ansøgere, siden skolen begyndte i 1960.
Ved indmeldelsesfristens udløb 1. oktober — en måned før skolen begyndte —
havde 64 ansøgere meldt sig. Et forsøg på at starte en skipperskole i en anden
by lykkedes ikke på grund af manglende lærerkræfter.
Den mest moderne kirke i Grønland
Kirkebyggeriet i Grønland har stået stille siden nyordningen begyndte. Af større kirker er der i de senere år kun opført kirken
i Egedesminde. Som nummer to får Christianshåb nu en kirke, der er meget utraditionel og tegnet af Egedesminde kirkes
arkitekt Ole Nielsen. Den nye kirke får plads til 400 og indvies palmesøndag, den 30. marts 1969. — Vi henviser i øvrigt til
artiklen på side 20.
nunavtine oKalugfit nutåliaunerssåt
nunavtlne oxalugfingnik sanaortortoKarsimångilaK nutåmik årKigssussinerup kingorna. OKalugfit angnerussut erxåisagåine
taimågdlåt Ausiait ukiune kingugdlerpåne oxalugfigsårsimåput. tugdliuvdlutik måna K’asigiånguit oxalugfigsålerput silatimi-
gut ingmfkukajårdlufnaK (tumik, Ausiait OKalugfiata titartaissuata Ole Nielsenip titartagånik. OKalugfigsåK 400-nik igsiavigssa-
KarpoK atorKårtlnexåsavdlunilo palmit sapåtåne martsip 30-åne 1969. — takorKuvarputaoK Kupernex 20-me agdlautigissax.
takornarianut niorKutigssat
Narssame K’aKortumilo sutdlivingnik auldlarniniartoKalersoK
ujarKanik plnersausiorfigssanik
penatigigfiup „Kalåtdlit Kussanartuliai"sa kajumigsisitsineratigut måna Nar-
ssame atautsimut ingerdlåssamik ujarKanik pinersausiorfigssamik ilerritdlo uja-
ragtagssåinik sånavigssamik autdlarniniartonalerpoK. igdlo pisouaK kommunip
atugkiiisimavå sdnavigssatut. K’aKortumisaoK pinersausiorfingmik pilersitsisso-
KarnialerpoK, erKumitsuliortup Aron Kleistip Kiperugkanut sutdlivine ilagssa-
malerdlugo ujaruanut sitdlivigssamik. tåssa taimatut kingunenarsimavoK „Ka-
låtdlit Kussanartuliait“-ne sujuligtaissup, fagskolime iliniar titsis sup Jens
Kreutzmannip silissinermik ilitsersuiartordlune kujåmut angalaornera.
xåumat migss. Jens Kreutzmann
Kujatåne angalasimavoK aulisartut
iliniartitaunerånut tungassumik påsi-
ssagssarsiutigalune ujarKanik piner-
sausiornikut såriarfigssausinaussunik
misigssuivdlune. Jens Kreutzmann
Atuagagdliutinut OKarpoK Arsup emå
atortugssarsivfiuslnaoKissoK „Kåuma-
tip ujarai“nik KaKutigortunik pexara-
me. Narssame K’aKortumilo åma uja-
raxarnerarpå nunarssup ilaine avdla-
ne navssågssåungitsunik silineKardlu-
tik kussanartorujugssuångortartunik.
— åp, ujarxat KaKutigoKissut tar-
xavanlnardlo sujumorneKarsinaussut
sordlo Tugtupit, Naujait, K’aKortukit
åma Labradorit suliarinexardlutik ku-
ssanartoruj ugssuångortarput. sitdlive-
xalerpat ujaragsiut åma ilitsersuiv-
dlutik ikiutingitsortugssåungitdlat. i-
sumaxarpunga taima ingerdlatsinia-
lernex ilalertariaKartoK, nunavtinime
aningaussarsiorfiusinaussut angniki-
kaluartutdlunit avKutigssarsiuneKar-
tariaKarsorinarmata.
— Nungmime xanox pilerssårute-
KartoKanpa?
— ukioK måna åma silissineK måne
Nungme ingerdlåniarparput. Nuk er-
Kålo „Kåumatip ujarai“-nik åssigl-
ngitsunik Kalipautilingnik peKarpoK.
avdlanigtaoK periarfigssaKarpoK nav-
ssårtOKarsimavdlune Turmalininik,
Berylinik ujarKanigdlo pinersautigssa-
nik mångeKissunik Korundinik. kisalo
K’eKertarssuatsiait erKåt ujarKanik
(Kup. 3-me nangisaon)
atuartugssat 30-ussut
irinuteKartut 64-iussut
angatdlatinut nalagångorniat atuarfiåne Nungmitume avdlatut
ajornartumik angnerussunik angatdlatitårniat pingårtineitarsi-
massut inigssakitdliorpatdlårneK pissutigalugo
— Vi beklager meget, at vi har måt-
tet sige nej til så mange ansøgere, si-
ger skolens daglige leder, fiskeriin-
spektør A. Nygaard Rasmussen og
fortsætter: — Flere års kampagne for
at få uddannet førere til alle grøn-
landske fisker- og rejsebåde har nu
virket for alvor, men nu mangler vi
skolelokaler. Til næste år sker der
ganske vist en bedring af lokalesitua-
tionen, da vi får to rum til undervis-
ningsbrug i den nye fagskole i Godt-
håb. Men skipperskolen har også an-
dre uløste problemer udover lokale-
mangelen. Vi kan ikke undervise ele-
verne i brugen af radar, ekkelod, dec-
ca, radiopejler m. m. Vi kan ikke de-
monstrere den rette brug af instru-
menter, der findes om bord på de grøn-
landske fartøjer. Et helt uundværligt
instrument for fiskerne: ekkolod kan
vi ikke engang få indstalleret.
— Skolens „frokoststue" er vel den
ringeste i hele kongeriget Danmark.
Eleverne drikker deres formiddags- og
eftermiddagskaffe både i forlokalet og
i toiletrummet. I det sidstnævnte rum
findes både tørklosetter og håndvaske.
— Hvor mange elever kan ellers un-
dervises med de lærerkræfter, man
har i dag?
— Vi kan godt klare at undervise
to hold å 20 elever med de nuvæ-
rende lærerkræfter, men det kniber
også med indkvarteringsfaciliteterne.
— Kan man ikke sende nogle af de
dansksprogede elever til Danmark?
— Jo, det kan man godt, men et så-
dant arrangement er dyrt, og når vi
har en skole her i landsdelen, der er
ligestillet med andre skipperskoler i
Danmark, hvorfor skal vi så sende ele-
ver fra Grønland til Danmark?
— Der er nogle, der påstår, at der er
blevet antaget elever efter at man har
sagt nej til flere kvalificerede ansø-
gere.
— Påstanden er ikke rigtig. Der er
visse krav, der skal opfyldes af ansø-
gerne. For det første skal man være
mindst 23 år gammel for at komme i
betragtning. For det andet skal ansø-
gerne have den fornødne sejltid, som
skal dokumenteres ved hjælp af sø-
fartsbøger. For det tredie: Ansøgnings-
fristen udløb 1. oktober. Vi har antaget
ansøgere over 23 år, der kan dokumen-
tere deres sejltid i den rækkefølge, an-
søgningerne indløb. Og vi har taget
hensyn til folk, der skal anskaffe sig
større fartøjer. Vi er blevet tvunget
til at tage det sidstnævnte hensyn på
grund af de fortvivlende pladsforhold.
— Kan færinger og syddanske ikke
gå i skole i deres respektive hjem-
lande?
— Når skipperskolen i Godthåb er
anerkendt som andre skipperskoler i
Danmark, skal der være ligestilling
overfor ansøgerne med fast bopæl i
Grønland. Hvis en ikke-fastboende i
Grønland skal gå i skole her, skal
vedkommende selv betale både skole-
gangen og indkvarteringen. Sådanne
ansøgere bliver kun antaget, når der
er plads efter ansøgningsfristens udløb.
— Hvordan ser De på anstrengel-
serne for at starte flere skipperskoler
i Grønland?
— Efter min mening er det forkert
at starte skipperskoler i flere grøn-
landske byer. Man må hellere samle
kræfterne et sted. Det giver bedre og
mere ensartede resultater. I øvrigt fo-
retrækker jeg en selvstændig skole for
vordende skippere, sømænd og fiskere.
En sådan skole skal være adskilt fra
en fagskole. Skolen bør dække start-
og slutuddannelse af alle søens folk
med hovedvægten lagt på fiskerne.
Janus.
i
Fiskeriinspektør A. Nygaard Rasmussen
erKumitsuliortoK neriunautilik
— erKumitsuliortup Aron Kleistip
pania Cecelie nalunångilaK ujarKanik
silinermut piginåussusilerujugssussoK
tamånalo agsut nuånarigå, Jens
Kreutzmann nangigpoK. peKatigigfiup
måna sulissutiginialerpå Cecilie Kleist
silissinermut iliniarKingnigssånut av-
Kutigssiuniardlugo. ministereKarfik
sujorna akuerssissuteKarsimavoK Ce-
cilie Kleistip Danmarkimut iliniariar-
tornigsså akilerumavdlugo, månalo
tamåna norudissutigineKarKingnialer-
POK.
isumaitarpunga inuk taima piginåu-
ssuseicartigissoK takussaminik angner-
tusaissariaKartoK, avalåsagune Drag-
sted avKutigalugo silissinermik iliniå-
saoK pinersausiat nangmineK inerdlu-
git niorKutigssiarisinaulisavdlugit.
ujaritat KaKutigortut
— ujarKanik pinersausiagssanik tar-
Kavane navssågssaKardluarpoK?
angatdlatinut nålagångorniartut
Nungme atuarfiåne iliniartut 30 atuar-
titaunerat autdlarnerpoK. atuarfiup
1960-ime autdlamerneranit atuaru-
mavdlutik KinuteKartut aitsåt taima
amerdlatigisimåput. nalunaerfigssaK
nångmat oktoberip autdlamautåne —
atualernigssaK Kåumåmik atautsimik
sujorKutdlugo — atuaKataujumavdlu-
tik KinuteKartut 64-iuput. angatdlati-
nut nalagångorniat atuarfiånik igdlo-
Karfingme avdlame autdlartitsiniarne-
rigaluaK iluagtlngitsorpoK iliniartitsi-
ssugssaKångineK pissutauvdlune.
— atuarumavdlutik KinuteKartut
taima amerdlatigissut någgårtariaKa-
ravtigik agsut ajussårutigårput, atuar-
fiup uvdluinarne ingerdlåneKarnerane
pissortaussoK, aulisagkanik niontutig-
ssiornerme nåkutigdlissoK A. Nygaard
Rasmussen OKarpoK nangigdlunilo: —
Kalåtdlit-nunåne aulisariutit angat-
dlatitdlo avdlat tamarmik iliniarsima-
ssunik nålagaKarnigssåt anguniardlu-
go atuarsimanigssamik ukiune ardla-
lingne kajumigsåruteKartarneK måna
suniutdluartordlo ininik atuartitsiviu-
sinaussunik amigauteKalerpugut. init
atuartitsiviussut pitsaunerussut åipå-
gumit atulisagaluarpavut Nungme
fagskolertågssame init mardluk atu-
artitsivigissalisagavtigik. angatdlati-
nutdle nalagångorniat atuarfiat ininik
atuartitsiviussartunik amigauteKar-
nerme saniatigut avdlanigtaoK ajor-
nartorsiuteKarpoK. radarip, ekkolodip,
deccap, radiopejlerip il. il. atorneKar-
tarnerinik iliniartut iliniartineK saper-
pavut; tåssa atortut måna angatdlati-
ne Kalåtdlit-nunåmtune pigineKartut
erKortumik atornigssåt atortut tamå-
(Kup. 3-me nangisaon)