Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 18

Sådan kan spiritus bruges
Fru Gudrun Chemnitz har sendt et af de hidtil mest relevante indlæg i den
stadig nye debat om spiritus og drikkevaner.
Mange af de problemer, man slås
med og prøver på at løse i vort land,
kommer som bølgeskvulp på strand-
kanten, til tider som voldsomme, bru-
sende bølger og til tider ebber de ud
til næsten ingenting. Sådan er det med
spiritusproblemet. Med voldsomme
slag kommer problemet frem — men
lader til at være uløseligt. Hvad er
grunden til, at man altid bare taler
om, at problemet er uløseligt? Så-
længe man både vil have spiritus og
samtidig ikke vil have overdreven ny-
delse af den, vil det altid være sådan
efter min mening. Det er en ustandse-
ligt tilbagevendende sætning her: al-
ting går for hurtigt. Måske kan man i
stedet sige: der, hvor det burde være
gået hurtigt, gik det langsomt; men
der, hvor det burde gå langsommere,
i
o

gik det alt for hurtigt. Man har gode
ideer og god vilje til at løse proble-
merne; men alt for ofte bliver det ikke
til mere, og man prøver alt for lidt
at lade det blive til oplysende virke-
lighed.
Ofte undgår man at foretage sig
noget for ikke at støde sin næste —
en misforståelse uden lige. Den, der
elsker, tugter om han så vil støde sin
næste eller ej. Mange forslag og ved-
tægter behandles og vedtages, men
når de så skal føres ude i virkelighe-
den går man ikke til bunds, og ordet:
„sådan er det, sådan må det være",
slynges ud. Først når enhver, der la-
ver vedtægter, selv går ind for ved-
tægterne og prøver på at følge dem og
være et eksempel og en vejleder for
sine medborgere, vil problemerne for-
mindskes.
I GAMLE DAGE
I gamle dage var brugen af spiritus
i vort land således: Udsendte kunne
rekvirere fra Danmark, befolkningen
måtte ikke nyde noget, de ville tage
skade af det, sagde man. Men efter-
hånden som befolkningen blev mere
og mere blandet, blev det vanskeligere
og vanskeligere at skelne imellem,
hvem der skulle have og ikke have.
Allerede fra starten tog man forkert
lat. Selv om der var en del udsendte,
der brugte spiritussen med måde, var
der alt for mange af dem, der ikke
kendte deres begrænsning; selv om de
nok havde levet et normalt og sundt
liv i Danmark, kom de herop og slog
sig løs som de store og tænkte slet
ikke på, hvorledes de påvirkede den
indfødte befolkning, der ikke kunne
undgå at følge med'i danskernes leve-
vaner, da alt er så åbent heroppe, alt
ses og høres i et lille samfund. Når
jeg slår så hårdt med mine ord, er det
ikke for at dække mine medfællers
fejl, men jeg vil blot pege på, hvilken
misforstået oplysning eller mangel på
oplysning, der har været i vort land
om spiritus; det er der skoen trykker.
Og det er synd at lade hele den grøn-
landske befolkning undgælde for det,
give dem skylden for, at lavinen rul-
ler. Jeg har et par gange prøvet at ud-
trykke disse tanker i det grønlandske
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjfilds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
eftermiddagsmagasin, men jeg er nu
kommet til den overbevisning, at tan-
kerne må ud til den brede befolkning,
og det er derfor, jeg skriver om det
her i avisen.
I vore dage findes alle arter af spiri-
tus i Grønland. Jeg tror ikke, der er
en varegruppe med så stort et udvalg
som spiritussen; alt kan fås, intet må
mangle — og alle kan købe det. Det er
blevet et dogme, at grønlænderne
drikker for meget, og alle kedelige
beskyldninger falder over os. Jeg vil
ikke nægte, at der kan være noget om
snakken, men det er da langt fra alle
grønlændere, der er slaver af spiritus-
sen. Jeg vil prøve at forme mine egne
tanker om grunden til problemet:
Man har frigivet spiritussen i et lille
samfund. Spiritussen, der ved misbrug
kan virke fuldstændig ødelæggende og
farlig. Men hvem oplyste folk ved fri-
givelsen? Man har snakket meget om
oplysning, men hvem oplyste? Det er
altid nemt at kritisere bagefter, når
alting er for sent og man får øjnene
op for fejlene. Så vil man måske sige:
nu er det for sent, lad os tie og afvente
begivenhedernes gang. Men har man
en idé, kan man give den videre og
lade den brede sig som ringe i vandet.
NYTÅRSAFTEN
Lad os som eksempel tage nytårs-
aften. Mange tror efterhånden, nyt-
årsaften er en drikkeaften. Hvorfor?
Måske fordi de i tidens løb har set, at
de udsendte køber en del spiritus til
denne aften, og da de gerne vil abe
efter i alt, så gør de også det og drik-
ker sig fulde den aften, køber alt mu-
ligt sprut. Når de udsendte køber for-
skellige ting ind til nytårsaften, så er
det ellers som regel fordi de laver
nytårspunch af det, en punch efter op-
skrift, hvor man tager lidt af hvert
og gemmer sjatterne til en anden lej-
lighed. De ved, hvor dyr spiritus er,
og at man ikke behøver at bruge det
hele på een gang på een aften. Denne
punch kan varieres som folk ønsker
det. Nogle hælder den blot i glassene
og serverer den sådan, mens andre
serverer punchen i en terrin eller en
gryde med valnøddeskaller sejlende
rundt i punchen som små skibe med
master af tændstikker og sejl af papir.
Eller man kan sætte stearinstumper
fra juletræet i skallerne og tænde dem,
mens de sejler rundt, og hver gæst har
sit lille skib, der sejler rundt i pun-
chen. Sådan kan folk hygge sig ved
punchen en nytårsaften og spise godter
til, skåle med hinanden, tale om året,
der er gået og gøre sig tanker om det
nye år, der skal komme. Man taler om
sine nytårsforsæt: i det nye år vil jeg
holde op med at ryge — eller: jeg vil
ikke drikke mere i det nye år — eller:
i det nye år vil jeg læse alle nyheder
i vore blade, så jeg kan følge med i,
hvad der sker. Sådan kan familie og
venner sidde en nytårsaften og hygge
sig ved at snakke sammen eller spille
et eller måske et kortspil og på den
måde vente på, at klokken slår 12 og
det nye år begynder. Ingen af dem
mister bevidstheden; de kan sidde en
hel aften og hygge sig ved punchen.
For det er jo ikke sådan, at får man et
glas, så skal det tømmes i eet drag.
For hvis folk gør det, hvad sker der så?
De bliver bevidstløse og falder om og
sover til sidst og har intet ud af afte-_
nen. Eller deres dømmekraft forsvin-
der, og de laver ballade og skaber en
kedelig aften for hele familien og må-
ske for naboerne med. De tænker over-
hovedet ikke på deres børn, som med
længsel har glædet sig til nytårsaften.
Men hvorfor gør de nu også det, vil
man så spørge. Ja, fordi de ikke ved,
hvordan man kan nyde spiritus med
måde. Lad mig tage en stor kogebog.
Efter madopskrifterne finder jeg an-
visning på, hvilken spiritus man skal
servere til de forskellige middage og
frokoster. Og da jeg mener, at her kan
vi husmodre da lære noget om fornuf-
tig brug af spiritus, vil jeg opremse
nogle af dem.
LAD OS SE I KOGEBOGEN
Man ser gang på gang, at man har
misforstået brugen af spiritus ved
festlige lejligheder. Ingen ved besked
om drikkevaner. Stakkels mennesker.
Af uvidenhed tror de tit, at alt hvad
de har købt skal sættes frem ved
middagsbordet. De aner ikke hvilke
vine, der hører til hvilke retter; derfor
bliver som sagt rødvin, hvidvin, snaps,
gin, whisky, aiholdsdrikke, sherry,
portvin, sodavand, øl og likør sat på
bordet samtidig, og så siger værten:
„Værsågod og drik". Ja, så drikker de
løs og skænker af alt det, der står
mellem hinanden. Alt bliver drukket
op, og så kan man selv regne ud, hvad
det fører til.
Lad os se i kogebogen:
Har man gæster ved særlige lejlig-
heder, måske sølvbryllup, bryllup,
konfirmation, barnedåb el. lign., giver
man en lille drink (apéritif) ved gæs-
ternes ankomst. Vinen skal være
skænket i glassene, og man byder
rundt. Det kan være sherry, Dubonnet,
vermouth man bruger, det kommer an
på hvilken vin, man har; det er ikke
meningen, man skal købe alle de tre
mærker. Har man sjatter, kan man
også lave cocktails efter en opskrift,
man synes om, blande den med is og
servere den med et kirsebær eller et
mandarinstykke i bunden af glasset.
Der skal blot et lille glas før måltidet.
Har man fisk som forret, laks, helle-
flynder, matak, muslinger eller kogte
rejer, bruger man hvidvin til. Hvid-
vin hælder man op i glasset inden
folk går til bords, og man beregner
3/4 liter (d. v. s. 1 flaske) til 8 glas
(står der i bogen).
Hovedretten kan være rensdyr, lam,
hare, ryper, ænder, stegte edderfugle
el. lign., og dertil bruger man rødvin.
01 og snaps og meget andet passer
ikke til den slags måltider. Jo, hvis
man ikke serverer rødvin eller hvid-
vin, så kan man servere øl og soda-
vand. Men at give begge dele er en
misforståelse. Rødvinen skal være
tempereret, d. v. s. den skal stå i stuen
1 døgns tid før man skal servere den,
så den får samme temperatur som
stuen, og så skal man trække den op
2-3 timer før middagen eller hælde den
op på karafler, hvis man har sådanne.
Som sagt drikkes rødvin til vildt el.
lign.; men rødvin bruges også til osten.
Rødvin beregnes som hvidvin, 8 glas af
3/4 flaske. Glassene skal jo ikke fyl-
des helt op til kanten.
Så til desserten. Som værtinden selv
har lavet — eller is el. lign., der er fra
butikken. Hertil bruges hedvin, så som
portvin, madeira, sherry. Hedvinen
skal trækkes op umiddelbart før bru-
gen og have en temperatur på 12-14
grader. Man kan regne med, at en 3/4
liter flaske indeholder 10-12 glas.
Således bruger man spiritussen, så-
dan som det står i bogen, fornuftigt.
Men ved almindelig selskabelighed
bruger man undertiden kun een slags
vin, f. eks. rødvin alene eller hvidvin
alene. Dette bruges mere og mere.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det
moderne hotel i den gamle ramme, billige
vinterpriser, særpris for angtidsophold
indtil 1. maj 1969.
Speciel fjernsynsstue — førsteklasses
restaurant.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Hotel Viking. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
Likør og cognac nydes til kaffen,
men også kun ved særlige lejlighe-
der. Kun likør og cognac, ikke al
slags andet sprut. Og disse drikke und-
lades ved almindelige sammenkom-
ster, spiritus er jo dyrt, det må man
altid tænke på og have for øje.
Til koldt bord, til smørrebrød og
frokost serveres øl og sodavand, og
først her er snapsen på sin plads, især
til sild eller laks og til osten. En hel-
flaske akvavit regner man med inde-
holder 28 glas. Hvis man bruger spiri-
tussen på den måde med sund fornuft,
er der ingen grund til at kritisere bru-
gen af spiritussen. Og det er disse
Ung vi grønlandske husmødre skal
have oplysning om, så spiritussen ikke
bare bliver til en svøbe for samfundet
på grund af vor uvidenhed. Og misfor-
ståelse og karakterløshed overfor spi-
ritussen skal ikke ødelægge vort ry.
STÆRKE DRIKKE
Så er der nok nogle, der vil spørge:
ved hvilke lejligheder skal man så
drikke Stærke drikke, så som gin, whi-
sky, vermouth og lign. De nydes som
regel senere på aftenen ved festlige
lejligheder. Når kaffen er drukket,
kan man sætte disse drikke frem, som
blandes med dansk vand eller soda-
vand og is; isklodser fra havet hører
også til den slags drinks. Dog må det
bemærkes, at det ikke er meningen,
at alle flaskerne, der sættes frem, skal
tømmes den selvsamme aften. Nej,
man tager kun lidt af det og hygger
sig med det hele aftenen. Blot spiri-
tussen proppes omhyggeligt til, kan
den holde sig længe og bruges ved an-
dre lejligheder, men ikke i tide og
utide.
Der er folk, der tror, man bliver
stærkere og friere ved at drikke. De
tænker slet ikke på, at ved overdri-
velse vil nerverne efterhånden svæk-
kes; de nerver, de har fået ved fød-
slen til at tænke med. Undertiden kan
den slags mennesker blive så svæk-
kede, at de bliver helt apatiske og
sløve.
DE YNGRES CHANCE
Det, jeg vil påpege med mit indlæg
er, at misforståelse og uvidenhed kan
få folk til at fortvivle fuldstændigt,
Og når vi under den voldsomme ud-
vikling i Grønland møder den slags,
må vi ikke bare lade det passere, ikke
bare lade os rive med af strømmen,
men vi må tage os sammen og holde
øjnene åbne og rette der, hvor der kan
rettes. Selv om man taler så meget
om spiritussens ødelæggelser og fare
for Grønland, tænker jeg -tit for mig
selv: selv om der måske er rnange,
der drikker af uvidenhed, så synes jeg
alligevel man kan have sine forhåb-
ninger om, at især de yngre ægtefolk,
der nu selv kan læse i danske blade og
får set sig mere om og får deres hori-
sont udvidet, kan få et sundt og natur-
ligt forhold til spiritussen. Selv om
man taler så meget om, at grønlæn-
derne drikker, så det Hl tider kan lyde,
som om vi alle er ved at gå til i druk,
så vil jeg, der ser den jævne befolk-
ning, dog sige med Jens Simonsen: jeg
tror ikke, at spiritussen kun er en
fare for nogle, og dem må man prøve
at hjælpe og ikke ramme alle, for det
er upædagogisk og giver bagslag, og
det kan blive farligt. I dag er der
mange blandt den grønlandske befolk-
ning, der lever sundt og fornuftigt,
mange flere end de, der ofte drikker
sig fulde. Folk der lever i stilhed og
nyder deres familieliv og glæder sig
over de moderne goder, der har hjul-
pet dem til et sådant harmonisk liv.
Hvorfor skal man ikke høre om disse
mennesker her fra Grønland? Det er
blevet sådan, og det gør os grønlæn-
dere så ondt, at man dømmer Grøn-
lands befolkning som en helhed, giver
os alle et stempel: „grønlænderne drik-
ker meget". Hvorfor skal vi have det
ry alle som een? Livet i Grønland er
som i andre lande i verden, individuelt
for de forskellige familier og menne-
sker, og der er folk der drikker, men
der er endnu flere, der lever et sundt
og fornuftigt liv med spiritussen, så
den ikke bliver en fare for dem. Spi-
ritussen er blevet en svøbe for mange,
men man må dog forstå, at det ikke
kun er spiritussen, der skaber proble-
merne. Problemerne i dag kan have
mange andre årsager og må tages op
og behandles med det samme, og hvis
de ikke bliver det, kan de måske føre
til misbrug af spiritus. Man må tage
problemerne hver for sig og arbejde
med dem og ikke bare tage folket som
en helhed; på den måde bliver folk
med problemerne ikke berørt. Blandt
de mange problemer kan nævnes for-
ældres svigten over for ansvaret for
deres børn. Dette ansvar, som de svig-
ter på grund af misforståelse og af
uvidenhed. Men da det er et helt andet
emne, kan vi glemme det til en se-
nere lejlighed.
Gudrun Chemnitz.
IR