Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 26

NATO er blevet styrket, men
øget oprustning usandsynlig
Intense drøftelser i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles om de forholdsregler,
der skal træffes efter invasionen i Czekoslovakiet.
Af Mogens Bryde.
Der bliver ikke tale om en forøgelse af de vestlige landes militære styrker
i Europa, og NATO-landene er stadig indstillet på at benytte enhver gunstig
anledning til at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Dette er den kon-
klusion, som er blevet draget i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles efter
Warszawa-pagtlandenes besættelse af Czekoslovakiet i august. I de første hek-
tiske dage lige efter invasionen troede mange, at man nu var på vej ind i en
ny periode med oprustning og styrkeforøgelse, og at den kolde krig var gen-
oplevet, men oplevelserne i ugerne siden har gjort det overvejende sandsyn-
ligt, at intet af NATO-landene vil stille forslag om drastiske forholdsregler
for at imødegå truslen øst fra.
Det er ikke populært at øge mili-
tærbudgetterne, og meget tyder på,
at NATO vil bruge andre midler til
at sørge for et større beredskab.
ORGANISATIONEN FORTSÆTTER
Besættelsen af Czekoslovakiet har
imidlertid sat varige spor i Vesteuro-
pa, både diplomater og generaler i
hovedkvartererne i Bruxelles og Ca-
steau i det sydlige Belgien er enige
om, at Warszawapagtlandene i virke-
ligheden ikke kunne have gjort NATO
en større tjeneste, end at invadere
Czekoslovakiet og bruge militær magt
til at hindre befolkningen i at virke-
måne
pissariaKarnerpåK téssa
axuteralak
TUTSUVINARTOK’:
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE..!
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaKarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motårit 1,5 §ma 200 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftssik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 200 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
-EVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
liggøre ønsket om større frihed. Den
militære aktion blev ganske vist ikke
opfattet som en umiddelbar trussel
mod vest, men dens psykologiske virk-
ning var, at befolkningerne i NATO
begyndte at frygte det næste skridt.
Krigsfaren synes at være blevet noget
større, og i denne situation ophører
kritikken af NATO helt naturligt.
Resultatet er blevet, at NATO fort-
sætter i sin nuværende form også
udover 1969. Det er da foreløbigt 20
år siden Atlantpagtens stiftelse, og
medlemsskabet kan opsiges med et års
varsel. Der har været talt og skrevet
meget i Danmark og Norge om be-
timeligheden af at fortsætte medlems-
skabet, og overraskende nok har den-
ne diskussion givet genlyd i så stærkt
omfang i lande, som Belgien og Fran-
krig, at store dele af offentligheden
havde fået det indtryk, at Danmark
og Norge allerede havde det ene ben
ude af NATO.
Visse kredse i Frankrig havde vel
en naturlig interesse i at sprede det
indtryk, at nogle af de små vesteuro-
pæiske lande havde planer om at følge
det franske eksempel og træde ud af
det integrerede forsvar.
Men denne tvivl om fortsat med-
lemsskab tales der i hvert fald ikke
om i NATO-hovedkvarteret. Invasio-
nen af Czekoslovakiet og tilstedevæ-
relsen af kampklare moderne udruste-
de sovjetrussiske panserdi visioner på
endnu et grænseområde i Centraleuro-
pa har ikke skabt noget godt klima
for at tale om ændring i det beståen-
de sikkerhedssystem i Vesteuropa.
ITALIENSK FORSLAG
Selv om medlemsskabet således kan
opsiges med et års varsel, er der i
nogle lande ønsker om en længere
binding. Det kan vel betragtes som
udelukket, at der kan blive tale om
en ny tyveårig periode, men den ita-
lienske regering arbejder efter forly-
dender med tanker om en fælleser-
klæring, hvori medlemmerne forplig-
ter sig til endnu 10 års medlemsskab.
Det er endnu for tidligt at sige noget
om, i hvilken retning udviklingen vil
gå, men under alle omstændigheder
FOTO
og
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi
giver fra 20—50 °/o rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid ~r 20 %. — Gratis
forsendelsesmateriale!
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
tales der udelukkende om, hvordan
NATO kan styrkes. Organisationen
har — siger amerikanske kilder —
fået en saltvandsindsprøjtning på et
vanskeligt tidspunkt i sin eksistens.
Den øgede trussel øst fra består
ikke i, at der er kommet flere kom-
munistiske divisioner til Centraleuro-
pa. Antallet er faktisk kun øget med
fire eller fem, og desuden skal man
regne med de Czekoslovakiske divi-
sioner. Nettoresultatet er således nær-
mest en nedgang i divisionstallet. Men
magtbalancen i Centraleuropa er alli-
gevel ændret i Warszawapagtlandenes
favør, fordi de kampklare soldater be-
finder sig tæt ved grænsen til Czeko-
slovakiet og Vesttyskland — på et
område, hvor de ikke før befandt sig.
POLITISK VARSLING
Før invasionen af Czekoslovakiet
kunne NATO-landene regne med nog-
le dages såkaldte politisk varsling og
nogle dages strategisk varsling (divi-
sionernes opmarch) før et eventuelt
angreb. Den politiske varsling skulle
bestå i stigende spænding mellem re-
geringerne med risiko for åben kon-
flikt.
Som Warszawapagtens divisioner nu
står i den vestlige del af Czekoslova-
kiet, kan de teoretisk gå til angreb
mod Vesttyskland (eller Østrig) uden
varsel. Det er ikke nødvendigt at sam-
le tropperne eller bringe deres ud-
rustning frem østfra. Men sådanne be-
vægelser var nødvendige tidligere —
og de kunne let kontrolleres af NATO,
som på denne måde ville få en pas-
sende varslingstid.
Det er dette problem, som nu er til
overvejelse i det politiske og militære
hovedkvarter i Belgien og i medlems-
landenes regeringer. Det er som nævnt
ikke sandsynligt, at NATO vil vælge
simpelt hen at øge antallet af solda-
ter, idet resultatet heraf let kunne bli-
ve, at Sovjetunionen besluttede at sen-
de flere af sine divisioner til grænse-
områderne vestpå og slå sig perma-
nent ned i Czekoslovakiet.
Det ville være en udvikling som er
i modstrid med NATOs egne interesse.
Snarere kan der tænkes forholdsreg-
ler med hensyn til bedre udrustning
af de allerede eksisterende styrker —
samtidig med en forbedret varslings-
tjeneste. Desuden må man regne med,
at alle planer om tilbagetrækning af
styrker fra Vesteuropa bliver skrin-
lagt indtil videre. Der havde været
tale om tilbagetrækning fra USA, Bel-
gien og Canada.
TABT TROVÆRDIGHED
Langt snarere end militære foran-
staltninger kan man i de kommende
måneder vente en politisk offensiv fra
vestmagterne. Præsident Lyndon
Johnson har allerede fremsat advars-
ler til Sovjetunionen om ikke med
militære magtmidler at gøre forsøg
på at ændre Berlins status. Der vil
sikkert også blive tale om solidaritets-
erklæringer fra NATO-landene så det
om nødvendigt kan komme til at stå
helt klart for Sovjetunionen og dets
allierede, at et angreb mod NATO-
område vil udløse en storkrig.
Dette er væsentligt, fordi det, der
bekymrer mest i NATO-hovedkvarte-
ret, er Moskvas „tabte troværdighed".
Der var ved at brede sig den opfat-
telse, at det styre i Kreml, som havde
afløst Khrustjov var pålideligt, og at
man kunne forudsige dets reaktioner
med nogenlunde sikkerhed.
Man var også ved at tro, at Sovjet-
unionen havde opgivet tanken om an-
vendelse af militær magt for at nå
sine mål. Denne vurdering har vist
sig at være forkert, og det er derfor,
man inden for NATO er bange for
fejlberegninger i Kreml. Man håber,
at solidaritetserklæringer fra NATO-
landene kan have større virkning end
troppemarch til grænserne øst på.
Våben fra USA
til Grækenland
Fra Washington har Politikens medarbejder, J. Anker Nielsen, sendt en
meddelelse om, at den amerikanske regering har besluttet at hæve den
våbenboykot mod Grækenland, som blev indført kort efter militærjuntaens
magtovertagelse i foråret 1967.
Efter hvad udenrigsministeriet op-
lyser, vil der i første omgang blive
leveret to minestrygere og 20—30 mili-
tære jetfly. Derimod er der ikke ble-
vet truffet beslutning om at genop-
tage leveringen af kampvogne eller
anden udrustning til landtropper.
FOLKEAFSTEMNINGEN
Da våbenhjælpen til Grækenland
blev stoppet i maj 1967, skete det med
udtrykkelig henvisning til den mili-
tære magtovertagelse. USA mener sta-
dig, at regeringen i Athen ikke er „re-
præsentativ" nok, men efter folke-
afstemningen i september, der gav
over 95 procent tilslutning til den nye
forfatning, mener man tilsyneladende
i Washington, at en vis politisk udvik-
ling er kommet i gang.
„VIGTIGERE HENSYN"
Militære hensyn synes dog at have
spillet den største rolle. Grækenland
har altid været anset som en uund-
værlig allieret på NATO’s sydflanke,
og landet har modtaget amerikansk
våbenhjælp for 1,3 milliarder dollars
siden 1950. I de senere år har forsy-
ningerne været gennemsnitligt 80 mil-
lioner dollars, og selv under boykotten
har den græske hær stadig fået ammu-
nition og reservedele til sit materiel.
Allerede i maj erklærede forsvars-
minister Clark Clifford i et senatsud-
valg: „De forpligtelser, vi har ifølge
Atlant-pagten, er langt mere betyd-
ningsfulde end spørgsmålet om hvil-
ken regering, de har i Grækenland,
og hvad vi mener om den."
Den sovjetiske flådeopbygning i
Middelhavet og invasionen i Tjekko-
slovakiet har ført til nyt pres for at
styrke det græske forsvar. Ved at væl-
ge skibe og fly håber den amerikan-
ske regering øjensynligt at demonstre-
re, at det er mod ydre fjender og ikke
en hjemlig opposition, man vil hjælpe
regimet i Athen.
STØRSTE FLÅDE
Atlantpagten ser med stigende be-
kymring på den voksende sovjetiske
flådemagt. Næstkommanderende for
det allierede flådehovedkvarter i Nor-
folk, Virginia, den britiske admiral
Peter Comstop, har netop forklaret,
at russerne nu har verdens næststørste
flåde, og at den er betydeligt bedre
udrustet end nogen vestlig.
På kort viste han, hvordan de røde
pletter, som tilkendegiver sovjetiske
marine-enheder, nu dækker hele ver-
den. Opbygningen har været særlig
stor i Middelhavet, hvor Alexandria
og Port Said er blevet vigtige russiske
forsyningsbaser.
EVINRUDE
TILBEHØR OG RESERVEDELE
SALG OG SERVICE
STORT udvalg i nye og brugte motorer —
forlang tilbud.
TRANS-ARCTIC MARINE
atortugssai åma kingorårtigssat
tunissagssat åma iluaxusersQtit
motorit nutåt åma atorsimassut amerdlasdrpag-
ssuit Kinigagssat — pisiagssartai takujumaniåkit
TRANS-ARCTIC MARINE
Evinrude isumagingnigtarfigtut akuerineKarsimassoK,
Aut. EVINRUDE servicestation, K’UTDLIGSSAT, Tig. adr.: Transarco
26