Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 16

Godthåb lukkede telenet
I januar 1965 fandt redaktør Jørgen
Benzon og radioforhandler O. Winstedt
sammen i en drøftelse om muligheden
for at indføre fjernsyn i Godthåb. Ef-
ter et ihærdigt forsøgsarbejde på det
tekniske område og en demonstration
for forsamlingshusets bestyrelse, ind-
sendte denne bestyrelse en ansøgning
til Ministeriet for Grønland om kon-
cession på fjernsyn i Godthåb for en
tre-årig periode. Ministeriet afslog an-
søgningen, men lod dog en udvej stå
åben. I maj 1966 dannede man for-
eningen „Godthåb lukkede telenet".
Foreningen var fra starten selv sagt
ikke interesseret i at udbygge med-
lemstallet, så længe man ikke vidste,
om man kunne føre ideen frem til
praktisk udnyttelse.
Men for nogen tid siden fik forenin-
gen brev fra Grønlandsrådet, hvori
man udbad sig en række oplysninger
til brug for udarbejdelsen af et notat
til rådets medlemmer.
Oplysningerne sendte man til Grøn-
landsrådet og loddede samtidig en po-
sitiv stemning for oprettelsen af et
lukket TV-net i Godthåb hos de kom-
petente myndigheder.
Foreningen udsendte derfor en skri-
velse i Godthåb med et vedlagt ind-
meldelseskort. Der er brug for 200
medlemmer for at gennemføre foreha-
vendet, hvis der gives „grønt lys".
Imidlertid gik det lidt sejgt med til-
meldingerne. Radioforhandler O. Win-
stedt udtaler, at det muligvis kan skyl-
des en misforståelse. — Folk tror sik-
kert, at man med tilmelding er bun-
det er forpligtet til de udgifter, der
naturligvis kommer i forbindelse med
etableringen af et lukket telenet. Ud-
gifterne vil blive ca. 350 kroner i op-
rettelsesgebyr et kontingent på 50 kr.
om måneden samt naturligvis udgif-
ter til anskaffelse af et fjernsynsappa-
rat. Tilmeldingerne er udelukkende
beregnet på at lodde stemningen i
byen og ikke på at forpligte eventuelle
interesserede.
På nuværende tidspunkt har man
modtaget 100 tilmeldinger, og man
mangler altså endnu 100.
Radioforhandler Wjnstedt udtaler, at
man især er interesseret i at få fat
i interesserede i etageejendommene,
idet udgifterne til oprettelse af tele-
nettet på den måde bliver mindre.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
fin« tynd«
uden reservoir
lllngnut uvgOtlgsslor-
navérsArnlaril —
ABISip pfljutai kisisa
atortåkit.
pårtat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersOtitaK arput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
FERM
vaskemaskine
TYPE E
Med en FERM vaske-
maskine Type E er De
sikker på helt rent vas-
ketøj uden vaskeslid.
Vaskemaskinen behand-
ler tøjet så nænsomt,
som var det vasket af
Deres egne hænder, og
med en grundighed som
kendetegner FERM pro-
dukter. FERM type E
fås med eller uden var-
me og automatik, el-
eller håndvridemaskine
og til flaskegas, så De
kan altid få en model,
som passer til Deres
forhold.
maskina errorslssut FERM TYPE E
maskina errorslssut FERM TYPE E atorugko ipitdluinartunlk nungutdlartltsinag-
dlo errorsfsautit. maskinap errorsissutip errortat agssangnik errorslssarnertutdle
mlanerssortigissumik lsumagisavai, perKigsårutisavallo FERM-ip niorKutigssialsa
pissamerisutdle. FERM TYPE E pinenarsinauvoK kissartuligtut kissartoKångitsu-
tutdlQnit automatikillgtutdlo, elektricitetimik agssangnigdldnit sigguissutiligtut
flaskegåsilertagkatutdlo, taimåitumik model lllngnut nalerKCttoK sukutdlunit plsi-
nauvat.
CENTRI-FERM
Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride-
maskine, må De have en FERM tørreeentrifuge. På
ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 10•/•
og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt
sarte — uden risiko for, at det beskadiges.
CENTRI-FERM
maskinat errorslssut FERM slgguissuteKångitsoK Klnersimagugko, FERM-lp centrl-
fugianik panersiiimik pigssarsissariaKarputlt. tåussuma pivfigssame sivlkltsuarå-
nguame errortat 70 Vt-mik lmertakltdlisltarpai, tåssa manigsariåinångungajagdlu-
git panertitdlugit. imlvfia putOKångilaK, taimåitumik errortat såtdlQnJt — Kajang-
navigsutdlflnit — centrifugersinauvatit aserugaunigssåinik IsumakulOteKamak.
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sdgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångfkaluardlutlt atuagaussanik nalunaerssfitlnlk pinlarnlarlt.
Fabrikken i Jakobshavn er nu udvidet med to etager. Om-
bygningen bliver færdig til juli næste år. Tredie etage skal
anvendes som produktionssal. Anden etage skal rumme
kantine og kontorer. Første etage skal bruges som lager,
mens stuen skal rumme frostlager og kølelager.
Ilullssane fabrike måna ilanexarpox ininik xuleringnik mar-
dlungnik. sanarkingnera inernexåsaox åipågo julime. ikiå
Kutdlek niorxutigssiorfiusaox, tåussumalo atå kantinatut ag-
dlagfigtutdlo atornexåsavdlune. ikiata atdliup tugdlia tor-
KorsiviusaoK atdlerpårdlo xerititanut torxorsivigtut nigdla-
tårtitsivigtutdlo atornexåsavdlune.
Tiden skal selv løse
stabilitetsproblemet
Fabrikken i Jakobshavn får i år et underskud mellem 1 og 1,5 miil. kr. udelukkende
på grund af manglende arbejdskraft, men man regner med en femdobling af pro-
duktionen, hvis ønsket om to pillemaskiner kan blive en realitet til næste år.
Fabriksleder Mogens Jansfort: Tiden fabrikip pissortå Mogens Jansfort: ukiut
skal selv løse stabilitetsproblemet. ingerdlanerata nangminex årxigtugssau-
vå sulissut tutsuviginarsiartornigssåt.
SKIPPER TIL HÆKTRAWLER
Som led i udviklingen af det havgående fiskeri i Grønland bygger Den
kongelige grønlandske Handel i øjeblikket en hæktrawler på 500 BRT og
med 2200 HK hovedmotor. Til dette fartøj søger vi en skipper med erfa-
ring i trawlfiskeri på de grønlandske banker. Erfaring fra fiskeri med
hæktrawler vil være en fordel. På grund af sygdom skal ansættelsen
finde sted snarest, idet skipperen skal medvirke ved færdigbygningen af
skibet, som ventes at være driftklar i slutningen af første kvartal i 1969.
Aflønningen er baseret på fangstudbyttet med en garanteret minimal-
løn. Inden fiskeriet påbegyndes, sker aflønning ved fast løn. Der vil kunne
stilles familiebolig til rådighed i Godthåb på rimelige betingelser.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger og referencer bedes
sendt til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade 29, 1401 København K.
Man er i øjeblikket i gang med at
udvide rejefabrikken i Jakobshavn
med to etager. Ombygningen bliver
færdig i juli næste år, og til den tid
regner man med, at der vil blive in-
stalleret to pillemaskiner. Hvis det
bliver tilfældet, vil produktionen bli-
ve femdoblet. Så vil man være i stand
til at behandle 500 tons færdigvarer
mod dette års forventede produktions-
resultat på 110 tons pillede og frosne
rejer.
— Produktionen er i år faldet med
45 pct., svarende til 90 tons færdig-
varer til en værdi af 2,3 miil., siger
fabriksleder Mogens Jansfort. Udvidel-
sen af fabrikken har ikke sinket pro-
duktionen. Nedgangen skyldes udeluk-
kende mangel på arbejdskraft. Vi har
ellers råvarer nok, men det kniber
med arbejdskraften. Vi har ingen ind-
kvartering og derfor ingen mulighed
for at skaffe piger ude fra.
ET MILLIONUNDERSKUD
— Der bliver altså tale om stort un-
derskud i år?
— Ja, vi regner med et underskud
mellem 1 og 1,5 mili. kr. Sidste år hav-
de vi et underskud på „kun" 200.000
kr. Det store underskud i år skyldes
den store produktionsnedgang og sam-
tidig et fald i rejepriserne på verdens-
markedet. Markederne er trængt i
øjeblikket. Men det er nemmere at
sælge frosne rejer end dåserejer, og
vi producerer udelukkende frosne
rejer.
— Hvad kan man gøre for at rette
produktionen op?
— Det eneste, der er at gøre, er at
installere pillemaskiner. Der er endnu
ikke taget endelig stilling til det, men
vi regner med at få to pillemaskiner
til næste år. Det vil betyde en femdob-
ling af produktionen.
DER SKAL MENTALITETS-
ÆNDRING TIL
— Stabiliteten?
— Nedadgående. Den er en lille
smule dårligere end de sidste 3 år. Det
er uheldigt, at stabiliteten er så lav,
men jeg mener ikke, at man skal de-
klassere arbejderne af den grund. Man
skal ikke negligere den manglende
stabilitet, men der er ingen grund til
at råbe op om den, for man kan ikke
gøre ret meget for at ændre den. Der
skal en mentalitetsændring til, og man
kan ikke forvente, at det sker i løbet
af nogle år. Måske om 20 år vil den
grønlandske arbejder blive lige så sta-
bil som sine kolleger i andre industri-
samfund.
—• Spiritussen?
— Vi mærker den ikke direkte. Der
drikkes ikke på arbejdspladsen, og vi
har ingen kontant føling med, hvor-
megen indflydelse spiritussen har på
stabiliteten.
Julut.
16