Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Ntingme sinerissap
kujatdliup namteriviane
naKitigkat
GODTHÅB
Beskatning på biler
J. F. Det første forslag om beskatning
i Grønland — udover de eksisterende
afgifter på spiritus og tobak — blev
ikke vel modtaget. Forslaget om en år-
lig afgift på 2000 kr. pr. bil, som lands-
rådet godkendte, vil ramme en be-
stemt gruppe: bilejerne. Det er for-
ståeligt, at bilejerne er utilfredse med
forslaget. Beskatning plejer jo at ram-
me hele den arbejdsduelige befolkning,
og ikke en bestemt gruppe alene. Man
er heller ikke glad for, at statens
mange vogne, der rask væk bruges til
privatkørsel, skal være fri for afgift.
Siden landsrådet vedtog forslaget om
bilafgiften har der været holdt flere
møder, hvor forskellige synspunkter
om denne sag kom frem. Mange bil-
ejere havde ikke noget imod en min-
dre afgift, det være sig indførselsafgift
eller vægtafgift, men man fandt det
urimeligt, at hver privat bilejer hvert
år skal beskattes med 2000 kr. pr.
vogn. Det blev gjort gældende, at en
bils levetid er ganske kort i Grønland,
takket være de alt andet end gode
veje. Og selv om vejene efterhånden er
kommet i en tålelig stand, kan man
ikke gardere sig mod det voldsomme
vejr, der mange gange er skyld i ram-
ponerede og ødelagte vogne.
Det er dyrt at have en bil i Grøn-
land, og man kan ikke betragte en bil
som en ren og skær luksusgenstand,
heller ikke i et samfund som det grøn-
landske.
Hensigten med bilafgiften er nok til-
dels begrundet med ønsket om at be-
grænse tilførslen af biler, som f. eks.
for Godthåbs vedkommende, hvor der
allerede er for mange i forhold til det
eksisterende vejnet. Men hvis man ved
bilafgiften først og fremmest havde
tænkt på landskassens indtægter, var
det nok bedre at hente penge hjem på
en anden måde.
Ved et møde i Godthåb gjorde vaske-
riejer Svend Junge gældende, at det
havde været mere indbringende for
landskassen, om man i stedet havde
pålagt benzin en afgift på 50 øre lite-
ren, og med den foreslåede afgift vil
benzin stadig være billigere end i
Danmark. Forslagsstilleren påpegede
den omstændighed, at de udsendte ef-
terhånden ejer mange speedbåde i
hver by, ren og skær luksusbåde, der
sluger en masse benzin. Disse må også
beskattes, mens de få grønlandske er-
hververe, der bruger benzin som
brændselsolie, må have mulighed for
at få afgiften refunderet. Svend Junge
har regnet ud, at benzinafgiften alene
for Godthåbs vedkommende årligt vil
indbringe landskassen 3/4 mili. kr.
Det er et ganske fornuftigt forslag,
som er værd at overveje inden man
gør alvor af landsrådets vedtagelse af
bilafgiften.
bilit akilerårusigaunigssåt
J. F. nunavtine akileråruteKamigssa-
mik sujunersut sujugdleK — imigag-
ssap tupavdlo akitsutigerigaisa sania-
, tigut — ilagsivdluarneKarpatdlangilaK.
bilip atautsip ukiumut 2000 kr-nik
akileråruteKartalernigssånik sujuner-
sut landsrådip akuerisså erauissug-
ssauvoK taimågdlåt biliutilingnik. på-
sinea ajornångilaa sujunersut biliu-
tigdlit nåmagingingmåssuk. akileråru-
sineaarångame inuit sulisinaussut ta-
marmik eraorneKarajugtarput, ilåinait
pinatik. nuånarineKångilartaoK nåla-
gauvfiup biliuterpagssue privatimik
atomeaartuartut akileråruteKartinia-
gåungingmata.
bilit akitsusemeaamigssåt lands-
rådip akueringmagule atautsimineKar-
tarsimavoK tamåna pivdlugo isumat
åssigingitsut sarKumiuneKartarsimav-
dlutik. biliutigdlit ardlaaartut aker-
dliuvfigingilåt mingnerussumik akit-
susinigssaa, bilip erKuneaanneranut
atatitdlugo imalunit bilip OKimåissusia
nåpertordlugo, ingassagineKarpordle
bilit iprivatimik pigineKartut tamar-
mik ingmikut ukiumut 2000 kr-nik
akileråruteKartineKarnigssåt. ersser-
KigsarneKarpoK nunavtine bilit sivi-
kitsuinarmik piussartut, avauserngit
pitsåungipatdlårnerat pissutigalugo.
måssalo avauserngit mana aanganit
pitsaunerulersimagaluartut pujui-
nauvdlune anorerssuartarnerssua sit-
dlimavfiginiarnea ajomaaaoK, silalu-
me KavsériaRalune pissussarpoa bilit
aserauaneKardlutigdlo aserortarnerå-
nut.
nunavtine biliuteKarneK akisoaaoK,
bililo nuånåmiutåinavigtut issigine-
KarsinåungilaK åmåtaoK nunavtine.
bilit akileråruteKartiniagaunerat i-
låtigut pissuteKarsimagunarpoK kig-
sautigineKarmat bilit tikismeaartar-
tut kigdlilerneKarnigssåt. sordlume
Nungmut tungatitdlugo bilit amerdla-
vatdlålerérsiméput avauserngit isora-
kissusiat eraarsautigalugo. bilitdle a-
kitsuserniagauneratigut landskassip
isertitaaarnigsså sagdliutdlugo isurna-
gineaarsimagpat, pitsaunerusimåsaga-
luarpoa aningaussat tåuko avdlatut
pigssarsiariniarsimagåine.
Nungme atautsiminerme errorsi-
ssarfiutigdlip Svend Jungep ersseraig-
sarpå landskassimut isertitaaarnarne-
rusimåsagaluartoa, benzina literimut
50 øremik akitsusernaaåinarsimassug-
pat, bilit agtomeaaratik. nunavtine
benzina literimut 64 øreaarpoa, suju-
nersutigineaartututdlo akitsusemeaå-
sagune sule Danmarkimingarnit aki-
kinerussugssauvoa. sujunersuteaartup
tikuarpå aavdlunårpagssuit igdloaar-
fingne tamane umiatsånik sukasulia-
nik peaalersimassut, nuånårniutåina-
vingnik benzinatoaissunigdlo. tåuku-
taoa akileråruserneaartariaaarput,
kalåtdlitdle inutigssarsiortut amerdlå-
ngitsuinait benzinamik orssoaartut
periarfigssaaartineaartariaaardlutik
benzinap akitsutånik utertitsivfigine-
aartarnigssamut. Svend Jungep naut-
sorssorsimavå benzina akileråruteaa-
lersugpat landskasse Nuginarme iser-
titsissåsagaluartoa ukiumut miil.
kr-nik.
sujunersut tamåna isumatusårne-
ruvdluinarpoa, isumaliorautigissaria-
aardlune landsrådip bilinik akileråru-
siniarnera pimoruneaalersinago.
lektorertåK
ilagigtigut ministereaarfiup dom-
provst Svend Erik Rasmussen, Hader-
slev lektoritut atorfinigtipå Kalåtdlit-
nunånut tungatitdlugo seminariame
Københavnimi turne, novemberip 1-
iånit 1968 ukiut arfinigdlit atassugssa-
tut.
1 millionit
anguneKartut
sinerissap kujatdliup nauiterivia
ukiune 100 sivnenartune ingerdlå-
neKarnermine sujugdlermérdlune
ingerdlatsinermigut 1 mili. kr-nik
sivnisimavoK. ukiup matuma k&u-
mataine sujugdlerne Kuline suliag-
ssissutigineKartut 1182-iusimdput
aningaussatigutdlo ingerdlatsiner-
me én mili. kr. sivnerneKarsimav-
dlutik, pissortå Anda Holm onalug-
tuarpoK. sujorna suliagssissutigine-
Kartut 1090-iuput aningaussatigut
ingerdlatsinerme 886.353 kr. angu-
nexardlutik.
Atuagagdliutit naniterivingme
suliaKartitsissartut atausiåkåt ang-
nerssaråt. angussat sujornarnit
angnertumilc agdleriarsimanerånut
pissutaussut ardlaliuput. nangmi-
nerssordlutik ingerdlatauartut su-
liaritiniagait amerdliartuinarput,
Nångmilo avisér an „Sermitsiau“ u-
kiok mdna ilapigtutauvdluarsima-
VOK.
sinerissap kujatdliup naKiterivia
22-nik sulissoKarpoK.
Kystsejladsen er nu ved at blive ind-
stillet efter en meget travl sæson, der
har været begunstiget af yderst fine
vejrforhold. Efter en usædvanlig fin
sommer oplevede Grønland en efter-
sommer, der endnu ikke er slut nu i be-
gyndelsen af november måned. Det me-
ste af kyststrækningen er endnu fuld-
stændig snebart og temperaturen op-
viser endnu plusgrader. Det er sommer
i Grønland, når landet er fri for sne og
der er et par graders varme, og solen
skinner fra en klar himmel.
I stedet for de tre sommermåneder
har vi i år oplevet fem måneders som-
mer, et ganske enestående tilfælde,
som uden tvivl også får betydning for
produktionen.
Dette billede er taget ved afsejlin-
gen fra Egedesminde efter en lokal sne-
byge, der dog straks smeltede.
Meget travl sæson — sinerssornerme ulapårneK
sinerssorneK måna uningajalerpoK, tu-
pingnartumik aussaa måna silarKigssuaK
iluagtitdlugo ulapårfiusimaKalune. au-
ssaK alianaerujugssuarsinardlune pexa-
tånik nunarput ukiarigsårpoK, måna no-
vemberip autdlartinerane sule aussar-
palåvigsorssQvdlune. sinerissap ilaru-
jugssua sule aputeKångilaK sulilo issi-
siut kiangmttardlune. nunavtinilo aussau-
ssarpoK nuna aputeKångikångat mar-
dlungnigdlo kiagtarångat atdlårKigssuar-
milo seKinerångat.
aussap Kåumatai pingasQssaraluartut
ukioK måna Kåumatit tatdlimat aussar-
siorpugut, tåssa naleKångivigsumik ku-
larnångilartaoK niorKutigssiornermut su-
niutingitsusångitsumik.
una åssilissauvoK Ausiangnit autdlar-
nerme, apisimatsiartoK pitsiåinardle
aorKigtumik.
igdluliorfigssanik iluanårniarnermut tungatitdlugo:
agdlagkatigut akissutit
FANG-ip namaginiångilai
sanaortortitsinermut udvalgimik misigssuinerme FANG-ip på-
sissai
julip nålernerane Nungme igdlulior-
figssanik iluanårniuteKameK påsine-
Karmat Kalåtdlit-nunåne nangminer-
ssordlutik inutigssarsiutigdlit peKati-
gigfiat (FANG) Kalåtdlit-nunånilo su-
lisitsissut peKatigigfiat misigssuilersi-
måput Nungme sanaortortitsinerme
udvalgip iluarsåuneKarnera suleriau-
sialo påsiniardlugit. misigssuineK ad-
vokat K. Koefoed-Petersenimit, Nuk,
ingerdlåneKartugssaugaluarpoK, påsi-
niainerdlo inerpat Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfik sågfigineKartugssau-
galuardlune Kinutigalugo Nungme
sanaortortitsinermut udvalge iluar-
såuneKarnermigut suleriautsimigutdlo
KanoK uvdluvtinut nalerKutiginersoK
misigssorKuvdlugo. sulisitsissut peica-
tigigfiata sujuligtaissua, niuvertOK
Kaj Narup, kingusingnerussukut nalu-
naerpoK, peKatigigfigtik misigssuine-
rup nangerKingneKarnigssånut ani-
ngaussartutitigut ikiuteKarKigsinau-
jungnaertoK.
aperKutit 2, akissutit 2
misigssuinerup autdlartinerane sa-
naortortitsinermut udvalge nalunae-
ruteKarpoK påsissutigssanik advokat-
imut ikiuteKarniardlutik, tåussuma
aperKutigssane aitsåt agdlagångordlu-
gi sarKumiutarsinaugpagit. måna ti-
kitdlugo aperKutit mardluk sanaortor-
titsinermut udvalgimit akineKarsimå-
iput.
julip 17-åne advokatip Kinutigå na-
lunaerKuvdlugo, udvalgimut ilaussor-
tat 1. januar 1968-imit tamarmiuvdlu-
tik udvalgip atautsiminerine najutar-
simanersut. udvalge akivoK: någga.
aperKutip åipåne akerKuneKarpoK, ud-
valgip ilaussortainik sivnissugssa-
mingnik aggertitsinartoKartamersoK,
åmalo ingmikut nalunaerKuvdlugo Ka-
noK pissusigssamisortiginersoK niu-
vertoK, kæmnere byggelederilo nang-
mingnérdlutik atautsimltunut peKa-
ingeniøre) 1. januar 1968-imit nang-
mingnérdlutik atautsimigiartarsima-
ssut.
agdlagkatigut kisiåne
FANG-ip ilaussortaminik atautsi-
mititsinerane augustip 27-åne advokat
Koefoed-Petersen suliamine angussa-
rigatdlarsimassaminik navsuiauteKar-
poK. atautsiminermit OKautigineKarsi-
nauvoK FANG-ip ilaussortaisa ilainit
akuerssissutigiumaneKångingmat a-
perKutit akissutitdlo udvalgip peKati-
gigfiata akornåne agdlagkatigut inger-
dlåneKarmata. isumaKartOKarpoK, tai-
mailiornikut suliaK sivisunårpatdlåsa-
ssok, åmalo suniuteKarsinauvdlune a-
kissutit soKutåungitsuliutiginigssånut.
atautsiminerme sujunersutigineKar-
put radiukut aperssuivdlune „tusar-
niaineKåsassoK", katerssortarfingme
atautsimititsineKåsassoK, peKatigigfit
tåuko mardluk autdlartitåinik ataut-
simititsineKåsassoK (tamatuma nalåne
sulisitsissut misigssuinerme sule pe-
xatåuput) åmalo peKatigigfit autdlar-
titait advokatilo atautsimitineKåsassut
— tamarmik sanaortortitsinermut ud-
valgimut tåussumångalo autdlartita-
nut atautsiminerit tungatineKåsavdlu-
tik.
sanaortortitsinermut udvalgimut a-
perissoKarpoK aperKutit peKatigigfit-
dlo pineKartut atautsiméKatigingner-
me akiortorneKarsinåunginersut, sa-
naortortitsinermutdle udvalgip isuma-
ne aulajangiusimajuarpå: aperKutit
tamarmik agdlagångordlugit udvalgi-
mut sarKumiuneKartåsassut.
misigssuinerme tamatuma kingorna
sumik pissoKarKigsimångilaK, Atua-
gagdliutitdle sanaortortitsinermut ud-
valge aperKutinik ardlalingnik sar-
KumiussaKarfigisimavå FANG-ip mi-
sigssuineranutaoK atåssuteKartumik
åmalo Mogens Asmussenip Nungme
igdluliorfigssanik iluanårniartoKarne-
ranik oKauserissainut tungassunik, a-
kissutigineKartugssat utanunarneKar-
put.
tåuko pivdlugit normume tugdlerme
sarKumiussissoKåsaoK.
Omsætning på 1 mili.
Sydgrønlands Bogtrykkeri har for
første gang i sin godt 100-årige hi-
storie nået en omsætning på én
miil. kr. I de første ti måneder af
1968 har man haft 1182 ordrer og
passeret én miil. kr. i omsætning,
fortæller lederen Anda Holm. Sid-
ste år var omsætningen på 886.353
kr. med 1090 ordrer.
Grønlandsposten er den største
enkelte kunde. Men med hensyn til
den pæne fremgang i år i forhold til
forrige år gør flere forhold sig gæl-
dende. Ordre-tilgangen fra de pri-
vate forretningsdrivende er stigen-
de, og Godthåbs lokalblad „Sermit-
sian" har også „spædet“ godt til
i år.
Der er 22 ansatte i Sydgrønlands
Bogtrykkeri.
Ny lektor
Kirkeministeriet har den 23. d. m. i
medfør af § 12 i lov nr. 210 af 3. juni
1967 om kirken i Grønland beskikket
domprovst Svend Erik Rasmussen,
Haderslev, til lektor ved Det grøn-
landske Seminarium i København, for
et tidsrum af 6 år fra den 1. november
1968 at regne.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssal — sikat — tupat
Revner og sprækker
i puds, murværk, beton, træ m.m.
udsparties effektivt med
POLYF/UA
Synker ikke - revner ikke.
Fås hos farvehandlere, isenkræmmere og
bygningsmaterialeforhandlere.
tauneK ajornerat, kisalo ilaussortat
taineKartut kikunit sivnerneKartar-
nersut.
udvalge akivoK, kæmnere kæmnere-
Karfingmiumik fuldmægtigiussumik
sivnissoKarajugtoK, niuvertordle byg-
gelederilo (1. april 1968-imit distrikts-
tuberkulose akiorniardlugo suliniaitut tapersersukit
^ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11