Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 3

Kalåtdlit-nunåt pivdlugo
folketinge OKatdlisisava?
folketingimut ilaussortan Nikolaj Rasing isumanartoK ilima-
nardluinartoK nunarput pivdlugo folketingime angnertumik
OKatdlinigssaK århusimiut sulissutigingningneratigut
måna ilimanarsivoK nunavtine ingerdlatsineK pivdlugo folketingime angner-
tumik OKatdlitOKarumårtoK. Århusimit autdlartitat sulissutiginiarpalugpåt o-
KatdlinigssaK, tamånalo pivdlugo folketingimut ilaussortarput Nikolaj Rosing
kalerrineicarsimavoK. — Århusimingdnérsut Københavnime aperssuisimåput po-
litikerinik avdlanigdlo Kalåtdlit-nunånik påsisimangnigtunik, påsivaralo mana
nunavtine ingerdlatsineK nåmagingikåt, nalunångilardlo suliagssan tamåna nå-
lagkersuissunut ilaussortat avnutigalugit folketingimut putdlatingitsornaviångi-
kåt, tamåname uvavnut agdlagkamikut ersserserérpåt, taimåitumigdlo ilima-
nartorujugssuvoK nunavtine ingerdlatsineK folketingime angnertumik sangmi-
neuarumårtoK, folketingimut ilaussortaK Nikolaj Rosing ouarpoK Atuagagdliu-
tinut.
Råvaretilgang i 1966 og 1967
til fiskerianlæg i Grønland
Indhandlingsmængden er gået ned med knap 2 pct. og indhandlingsværdien
med 8—9 pct.
— tamåna plsagpat sujornatigut na-
lerK'iutdlugo angnertuneruj ugssuar-
mik folketingime oKatdlineKåsaoK,
Nikolaj Rosing nangigpoK. uvanga
århusimiunit aperineKarama OKarfigå-
ka taimailiornigssaK ajungisagaluaKi-
ssok, Danmarkime oKatdlitoKartarmat
nunat avdlat pissusé nunanutdlo av-
dlanut ikiuissauseK ipivdlugit. navsu-
iaufigssat åssigingitsut pigineKartar-
put nunanik pineKartunik tikitsisimå-
ngikaluartutdlunit OKatdlinerme pe-
Katausinaussardlutik. nunavtinut tu-
ngassumik OKatdliseKåsagpat påsissu-
tigssat pigerértariaKartut angnertusa-
Kaut, malungnartarporme folketingi-
mut partinutdlo åssigingitsunut ilau-
ssortat nunavtine pissusiviussut ilåne
påsisimarKigsåmeK ajorait. angnertu-
mik oKatdlisisagunik tungavia tikit-
dlugo påsissaKarKårtariaKåsåput.
nålagkersuissortåt nunarputdlo
— nutånik nålagkersuissoKalemera
Kalåtdlit-nunåne suliagssanut suniu-
teKarpa?
— partit måna nålagkersuissussut
privatimik ingerdlatsissunut kanigtu-
put pingårtitsissuvdlutigdlo inuit a-
tausiåkåt nålagauvfiup iluane kivfåu-
ngissuseKardlutik sulianik sunigdlunit
ingerdlatsisinaunerånik. uvanga issu-
mauarpunga tamåna nunavtinut su-
niutingitsornaviångitsoK. Danmarkip
aningaussarsiornerata tungåtigut i-
ngerdlatsinermikut måna nålagker-
suissut malungnarsiserérpåt tamåna
Kangale anguniagartik, agsut periar-
figssaKarfigiligartik, ingerdlatiniarig-
tik, Kularutigssåungilardlo nunavtine
inutigssarsiutitigut socialdemokratit
ingerdlatsisimanerat avdlaunerussu-
mik ingerdlatiniarumåråt.
— nunavtinut tungatitdlugit suliag-
ssat sut sujugdlersarisavait?
— inutigssarsiornermut tungassut
ama taorsdgagssarsianut nålagauvfiup
tapissarneranut avdlångutigssaK. tåu-
na angnertujåpilugssuvoK nalunånge-
rérpordlo konservativit venstretdlo i-
(Kup. sujulianit nangitaK)
ko takuteKåtårnerisigut ilitsersutigisi-
nåungilarput. atortoK aulisartunit pi-
ngitsorneKarsinåungitsoK: ekkolode
agdlåt atuarfingme inigssineK saper-
parput.
— atuarfiup „nerissarfia“ Danmark-
ime tamarme ajornerpaugunarpoK. ili-
niartut uvdlo’Kencata sujorna kingor-
nalo kavfisortarput torssussame kisalo
anartarfingme. anartarfingmiput
spandit imaertagkat assagfitdlo.
— måna iliniartitsissussut Kavsinik
atuartitaKarsinaugaluarpat?
— atuaKatigit mardluviussut tamar-
mik 20-nik iliniartugdlit mana iliniar-
titsissussunit atuartineKarsinaugaluar-
put, iliniartunutdle inigssaKartitsiniar-
neK åma aporfigssauvoK.
— iliniartut ilait Kavdlunåtut OKa-
lugsinaussut Danmarkimut autdlarti-
neK ajornaKigamik?
— taimailiortoKarsinaugaluarpoK,
avalagtitsivdlunile atuartitsineK aki-
sorujugssuvoK, Kalåtdlit-nunånilo a-
tuarfeKaravta angatdlatinut nålagå-
ngomiat atuarfinut Danmarkimitunut
naligititaussumik, sok tauva iliniar-
tugssat Kalåtdlilt-nunånit Danmarki-
mut autdlartitåsavavut?
— OKartoKarpoK atuaKataujumav-
dlutik KinuteKartut akuerineKarsinau-
galuartut ardlagdlit någgårneKarérsut
iliniartungortugssanik akuerssissoKar-
simassoK.
— taimatut OKarneK eruungitsuvoK.
KinuteKartut åssigingitsunik piumav-
figineKarput. sujugdlermik atuaua-
tåusagunik mingnerpåmik 23-nik uki-
OKåsåput. åipagssånik ima imalo sivi-
sutigissumik umiartorérsimanigssamik
piumassaussutut sivisutigissumik umi-
artorérsimåsåput, taimalo umiartorsi-
maneK søfartsbogitigut ugpernarsar-
neK arsinaussugssauvoK. pingajugsså-
nik: nalunaerfigssaK oktoberip aut-
dlarKautånut kigdleKarpoK. atuaua-
laussortalisa ilåtigut nåmagivatdlangi-
kåt avdlångutigssamik sujunersut. i-
natsisigssap nalunaerssutåne ersser-
Kigsumlk agdlagsimavoK taorsigag-
ssarsisitsissarnerme sapingisamik ka-
låtdlit inutigssarsiortut sagdliutineKå-
sassut, landsrådip kigsautigissånut
nåpertutumik. tåuna åneråt, pingårti-
Ikamiko privatimik ingerdlataKartut
Kalåtdlit-nunånikunik Danmarkimi-
kunigdlunit åssigingmik pineKåsassut.
taimåitumik imaKa tamåna inatsisig-
ssap akuerineKarnigssåta kinguarsar-
neKarnigssånut pissutausinauvoK, på-
siumassait amerdlasorparujugssusi-.
naugami'k.
kisiåne Kunute uvangalo sujuner-
sut agsut pitsaugårput åndgssuneKar-
neratigut sapingisavtinigdlo taperser-
sorniardlugo. tupingnåsaoK avdlångu-
tigssamik sujunersut tåuna angnertu-
mik avdlångortineKåsagpat. sujuner-
sut tåuna måna nålagkersuissussut
sarKumiussaråt, periauserdlo malig-
dlugo tåukununga sivnissussut ud-
valgine sapingisamik igdlersorniartug-
ssauvåt oKauseKatigit avdlångortine-
Kånginigssåt.
savautigdlit mangmagagssait
— inatsimut avdlångutigssatut su-
junersut erKartorneKartoK nåmagi-
nartitdlumarpiuk?
— aussaK K’aKortup erKåne anga-
lanivne savautigdlit tamåna pivdlugo
åssigingitsunik påsissaKarfigisimavå-
ka. angalanivne påsissåka najorKuta-
ralugit isumanarpunga iluarisimassa-
raluarput tåuna imaKa savauteuarneK
pivdlugo ardlaligtigut avdlånguteKar-
tariaKalisassoK. kisiånile misiligtag-
kåka pivdlugit OKartariaKarpunga
angnikitsunguamigdlunit avdlångor-
titsinigssaK imåinåungitsorujugssu-
SSOK.
måna Kujatåne narssauteKarfit sa-
pingisamik angnertusarniameKarput,
savauteKarneK tåssunga isumangnåi-
nerussumiik tungavigssaKalerKuvdlu-
go. kisiåne periautsit måna avdlångor-
taujumavdlutik KinuteKartut 23 siv-
nerdlugit ukiugdlit nåmagtumik umi-
artorsimanermingnik ugpernarsaisi-
naussut akueriortorpavut Kinutigissat
tugdleriårdlutik tåkussornerat najor-
Kutaralugo. inuit angnerussunik a-
ngatdlatitåmiartut pingårtisimavavut.
inigssakitdliorpatdlårneK pissutigalugo
avdlatut ajomartumik taimailiortaria-
Karsimavugut.
— savalingmiormiut danskitdlo nu-
namingne atuarneK saperamik?
— angatdlatinut nålagångorniartut
Nungme atuarfiat atuarfingnut tai-
måitunut Danmarkimitunut naligiti-
taungmat atuarumassut Kalåtdlit-nu-
nåne naj ugaKavigsut naligingmik pi-
n eKartariaKarput. Kalåtdlit-nunåne
naj uganavigsungitsumik måne atuar-
tOKåsagpat atuartup atuarnine inenar-
ninilo nangminérdlune akilisavai. a-
luarumavdlutik KinuteKartut taimåi-
tut aitsåt akuerineKarsinåuput atua-
Kataunigssamik KinuteKarfigssap ki-
ngorna inigssaKarångat.
— angatdlatinut nålagångorniat a-
tuarfinik amerdlanerussunik Kalåt-
dlit-nunåne pilersitsiniarneK KanoK
isumaKarfigaiuk?
— angatdlatinut nålagångorniat a-
tuarfinik Kalåtdlit-nunåne igdloKar-
fingne ardlalingne autdlartitsiniameK
isumaga maligdlugo kukuneruvoK. nu-
kingit igdloKarfingmut atautsimut e-
KitertariaKarput. taimailiomeK pitsau-
nerussunik åssigiårnerussunigdlo a-
ngussaKarfiussarpoK. uvanga piuma-
neruvara angatdlatinut nålagångor-
niat, umiartortungorniat aulisartu-
ngorniatdlo atuarfiat ingmikut ltoK.
atuarfik taimåitoK fagskolimut atati-
tariaKångilaK. atuarfingme taimåitu-
me imåne inutigssarsiuteKartugssat
iliniarnerat autdlarnemeKartariaKar-
poK naggatårneKartariaKardlunilo,
angnerussumik aulisartungorniat ili-
niarfigissariaKardlugo.
Janus.
Folketingsmand Nikolaj Rosing
tineKarput sordlo traktere imalunit
nunamut kugssiut atugkiuneKåsagpat
pujortuarKap ingerdlåneKarneranut a-
kigssaiaut .tamåt taorsigagssarsissu-
mit akilerneKartugssauvoK, taimalo
tråktorip atornera pingasoriåumik a-
kisussuseKalertugssauvdlune. tai-
maingmat 30 pet-imik itapissutigssaK
mingnerpåmigdlunit malungniutug-
ssåungilaK. narssausiornerup tungåti-
gut savautigdlit nangmagåt ajornar-
neru j ugssuångortugssauvoK.
åma narssausiornerup tungåtigut
taorsigagssarsiat ukiut 15 anguvdlu-
git taorsersorneKartarnerat taimailiv-
dlune siviklpatdlålerpoK, agdlåtdlo
savautigdlit tungånit sujunersutigine-
KarpoK ukiut 25 tikitdlugit taorser-
suisinautitaunigssaK.
— Hinersissitit aussaK måna atåssu-
iteKarfigivdluarpigit?
— sila sikorssuitdlo pissutigalugit
atåssuteKarfigingitdluinangajagpåka.
tamåna uvgornaraluarpoK sujornati-
gume nunaKarfit tamåkerdluinanga-
jagdlugit angatdlavigissaravkit. nuå-
narissarpåt nangmingneK torKame-
Kardlutik orningneKarnertik, Kini-
gauvdlunime åma taimåitariaKarame.
taimaingmat agsut utorKatsinaraluar-
poK nunaKarfit taima amerdlatigissut
tikisinausimånginavkit. neriugpunga-
le tamatumunåkut pisiimassunik ang-
nerussumik navsuiauteKartåsavdlu-
nga åmalo inatsisigssat nunavtinut
tungassut sulissutigineKarneråne sut
kinguarsautaussut sutdlo agssortussu-
tigineKarnerussut angnerussumik er-
sserKigsaivfigissåsavdlugit.
i
iliniartitsissutut suliaK
— tugdlianik Kinigagssångortinig-
ssamik pilerssåruteKarpit?
— ukiut iliniartitsissutut sulivfigi-
sinaussåka uterfigerKigkusugdlugit
erKarsartaraluarpunga. uvangale kisi-
mitdlunga tamåna aulajangersinåuså-
ngilara, partinut ilaussortåungikaluar-
dlunga avdlatutdle ama stillereKara-
ma, tåuko OKausigssåt nålaortariaKå-
sagavko. åmame imåipoK folketingi-
mit tunuaruma ingerdiåinavigdluta
angerdlartugssaussugut. inåneKartara-
luaKaugut tagpavane uninarKuvdluta,
kisiåne tagpavane utorKalisardluta
toKunigssarput erKarsautigisinåungit-
dluinarparput.
— radio nutåmik pissortartårtug-
ssaungmat tamåna erKarsautigissar-
nerpiuk?
— erKarsautigissaraluarpara, unig-
figissarparale ukiune iliniartitsissuv-
fivne tamatumalo kingoma atorfeKar-
fingne angnerne ingerdlatsineK ming-
nerpåmigdlunit sungiusarfigisimångi-
navko, radiolo angnertusagåusagpat
imaKalo fjernsyneKalisavdlune tåssa-
ne pissortåusagåine angnertumik år-
KigssussisinaussariaKarpoK. amåtaoK
radiome pissortaK angnertumik ilini-
arsimassariaKarpoK uvangalo taimåi-
ngilanga, kisalo nangåssutigissarpara
Kavdlunåtut pikordgsunginama, måssa
Kavdlunåt OKausé ukiune kingugdler-
ne atorneruleraluardlugit taimåitoK,
taimåitoK OKautsivtut atorsinåungitu-
aravlkit.
— Kalåtdlit-nunåta radioane pi-
ngårtinerussariaKånginerpoK kina ka-
låtdlit oKausinik kalåtdlinutdlo tunga-
ssunik påsisimassaKarnerussoK?
— igdluatigut tamåna kajumilissu-
tigissaraluarpara, nunavtine soKutigi-
ssavut åma pigineKartariaKarmata, u-
nalo ingerdlataKarfik kalåtdlinit su-
julerssugaussoK kukingmigsimassar-
iput kalåtdlimik åma taorsertariaKar-
mat. inuit ilait OKartaraluarput kalåt-
dlinut tungassut ukiorpagssuarne a-
kuiiuvfigisimagavkit ama Kåumarsai-
nerup tungå sulivfigisimavdlugo, tau-
va tugdluåsagaluartoK atorfik tåuna
tigusinauguvko. tåussumale saniatigut
erKarsautigissagssat ardlanaKaut. pi-
umåssuseK kisime pissungilaK, tunga-
vigssatdle åssigingitsut åma suliap i-
ngerdlaricingnigssånut nukigssat ator-
neKarnigssåt pingårtutut issigissaria-
KarpoK ajunginerussumik.
Julut
Økonomisk-Statistisk Kontor,
Ministeriet tor Grønland, har ua-
senat en opgørelse over råvaretil-
gang til fiskerianlæg (KGH’s og de
privates — Nordafar medregnet) i
Grønland samt lønudgifter ved
forædlingen i 1906 og 1967. Det
hedder bl. a., at der har fundet en
nedgang sted i indhandlingsmæng-
den pa knap 2 pct. (fra 47.912 tons
til 41.065 tons.), mens indhandlings-
værdien, u. v. s. det beløb, der er
udbetalt til fiskerne for deres rå-
vareleverancer, er faldet med godt
8 pct. (fra 33,743 mili. kr. til 30,924
miil. kr.).
Heie nedgangen i indhandlings-
mængden falder på de privates ind-
nandiing med o pct., mens KGH’s er
steget med 0,7 pct. Den større ned-
gang i lndhandiingsværui ena i ind-
nandiingsmængde Kan savel hænge
sammen med en nedgang i de priser,
oer er betalt for nsKerne, som med
en ændret sammensætning al fangsten
ira mere værdifulde tu nunure værdi-
fulde nskeprodukter. Det er iørst og
nemmest lavere priser, der er skyid i,
at værdien er laioet stærkest, fciaiedes
er torskens procentvise andel af den
samlede munandling faldet ira 69,0
pct. tu 6a,1 pct. Til gengæld er der
en stigning i de mere værdifulde fi-
skeprodukter som laks og rejer, der
er i 1967 udgjorde 14,5 pct. mod i 1966
13,1 pct.
KGH’s forøgede andel af indhand-
lingen, der mængdemæssigt er steget
fra 63,6 pct. tU 65,3 pct. vil i sig selv
medføre en reiativ nedgang i indhand-
lingsværoien, idet KGH’s priser gen-
nemsnitligt ligger en hel del lavere
end de privates. Som eksempel kan
nævnes, at gennemsnitspriser for de
vigtigste fiskeprodukter, der tegner
sig i 1966 for 99,0 pct. og i 1967 for 98,9
pct. af den samlede indhandlingsvær-
di, er følgende henholdsvis for KGH
og private: torsk: 44,2 — 65,4/46,0 —
51,2, havkat: 28,7 — 54,1/29,0 — 58,0,
hellefisk: 42,6 — 44,1/41,6 — 46,2, laks:
500 — 617/548 — 569, rejer: 119 —
155/126 — 148 og stenbiderrogn: 200
— 200/76 — 75 (over 1 kg).
Mens torskefiskeriet efter mængde
tegner sig for omkring 2/3 af den sam-
lede fangst, udgør det værdimæssigt
kun omkring halvdelen, i 1966 lidt
over og i 1967 lidt under halvdelen.
I modsætning til den udvikling, der
En ny turistartikel...
(Fortsat fra forsiden).
fremskaffe materialer. Jeg tror, at der
er grund til at støtte det nye initiativ.
Vi må prøve på at udnytte alle de ind-
tjeningsmuligheder, vi har heroppe.
— Hvilke planer har man i Godthåb?
— Foreningen vil beskæftige sig
med slibning nu til vinter her i Godt-
håb. Vi har i sommerens løb samlet en
hel del materiale. I Godthåb distrikt
findes der månesten i forskellige
smukke farver. Der er også Turmalin,
Beryl og Korund. I Fiskenæsområdet
findes der også forskellige former for
smykkesten.
Det er også givet, at der findes gode
muligheder i norddistrikterne. På
NugssuaK-halvøen findes der Agat, og
ved Igdlorssuit er der grønne Grana-
ter, som bliver meget smukke, når de
er forarbejdet.
Smykkesten er blevet en stor tu-
ristartikel i andre lande. I Grønland
har vi også muligheder for at opar-
bejde en turistindustri i form af smyk-
kestene. Hvad formgivning angår har
grønlænderne en tradition, som uden
tvivl kan øge efterspørgslen, slutter
Jens Kleutzmann.
Julut.
L
har været fremherskende i de senere
år, er der i 1967 sket en mindre stig-
ning i den andel af torskefangsten,
der anvendes til saltfisk, på bekost-
ning af den, der anvendes til filet-
produktion.
Både laks og rejer viser fra 1966
til 1967 en stigende andel af indhand-
lingsværdien, tilsammen fra godt 37
pct. til godt 44 pot. Langt størstepar-
ten af indhandlingen stammer således
fra torsk, laks og rejer, i 1966 næsten
90 pct. af indhandlingsværdien og i
1967 godt 92 pct.
Den andel af indhandlingen, som de
private virksomheder tegner sig for,
varierer stærkt fra produkt til pro-
dukt. Af torsken indhandler de private
virksomheder godt 40 pct., men ser
man alene torsk til filetproduktion
m. v., har de over 50 pct. af indhand-
lingen, mens de til gengæld kun ind-
handler nogle få pct. af den torsk,
der anvendes til saltfisk. Af de øvrige
vigtige fiskeprodukter, er det først og
fremmest laksen, de private har in-
teresseret sig for, tæt ved halvdelen
indhandles af private, mens af rejerne
kun 10 pct. i 1966 og i 1967 15 pct. I
øvrigt er der ikke store forskydninger
fra 1966 til 1967 i den procentvise an-
del, som er indhandlet til henholds-
vis KGH og de private produktions-
anlæg.
Lønudbetalingerne i fiskeforædlings-
produktionen kan på nuværende tids-
punkt for KGH kun gives for lokalt
ansatte i 1966, hvor lønudgiften var
8,4 miil. kr.
Tilbagegangen i indhandlingsmæng-
den på 6 pct. hos de private virksom-
heder har givet sig udslag i en ned-
gang i udbetalte lønninger på 1 mili.
kr. eller 11 pct. (fra 9,1 til 8,1 mili.
kr.). Nedgangen er langt stærkere for
det udsendte personale, nemlig 16 pct.
(800.000 kr.), end for det lokaltansatte,
til hvem lønningerne kun falder med
4 pct. (fra 4,1 til 3,9 mili. kr.), hedder
det til slut i opgørelsen.
takornarianut...
(Kup. sujugdl. nangitaK)
åssigingitsunik pinersausiagssaKar-
portaoK.
nalunångilartaoK Avangnå periar-
figssaKardluartoK. Nugssuarme Aga-
teKarpoK Igdlorssuarnilo GranateKar-
dlune Korsungnik silineKardlutik ku-
ssanartorujugssuångortartunik.
ujarKat pinersausiat nunane avdla-
ne takornarianut niorKutigineKartoru-
jugssuångorsimåput, nunavtinisaoK u-
jarKat ingmikordluinaK itussut ilua-
KutiginiarneKalerunik ajoKutaunavi-
arsimångilaic. nunavtine kalåtdlit Ka-
ngånitdle ilusilersuissausiat atordlu-
go sulissoKartalerpat piumaneKarne-
rånut ikorfartutåusagaluanpoK, Jens
Kreutzmann naggasivoK.
Julut.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
FOTO
UDSTYR AF ENHVER ART
KØBER MAN 3EDST HOS
OS.
FOTOARBEJDE
7x10, 50 øre — 9x13, 60 øre
20 °/o på alt farvearbejde.
Ølstykke Fotoservice
Postboks 27 — 3650 Ølstykke.
atuartugssat 30-ussut...
3