Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 19

aulisagkat niorKUtigssiagssat
1966-ime 1967-imilo tunissat
nunavtme niornutigssiorfingnut tunissat amerdlåssutsimikut 2
procentingajangnik ikileriarsimassut nalingatdlo 8—9 procent-
inik
Kalåtdlit-nunavta ministereKar-
fiane nautsorssorneKarsimavoK ni-
orKUtigssiagssat nunavtine aulisag-
kanik niormitigssiorfingnut tuni-
ssat (KGH-p nangminerssortutdlo
pigissåinut — Nordafar ilångutdlu-
go) aulisagkanigdlo niorKutigssior-
nerme akigssarsiat 1966-ime 1967-
imilo KanoK amerdlatigisimanersut.
taineKartut ilagåt tunissat 2 pro-
centingajangnik ikileriarsimassut
(47.912 tonsinit 47.065 tonsinut), tu-
nissatdle aké, tdssa aulisartunut
tunissanartunut akiliutigineuartut,
8 procentit sivnerdlugit ikileriarsi-
massut (33.743 mili. kr-nit 30.924
mili. kr-nut).
nangminerssortunut tunissat 6 pro-
centinik ikileriarsimåput, KGH-mut
tunissat 0,7 procentimik amerdleriar-
simavdlutik. aulisartut akigssarsiaisa
tunissanit migdleriarnerusimanerånut
pissutausinauvoK tunissat akikitdle-
riarsimanerat amalo aulisagkat akisu-
nerussut akikinerussutdlo ukiune tai-
neKartune tunissat amerdlåssutsimi-
kut åssiginginerat. aulisagkatdle aki-
kitdleriarsimanerat aningaussarsiat i-
kileriamerånut pissutauvoK. sordlo
sårugdligit aulisagartat tamarmiussut
1966-ime 69,0 procenterait 1967-imile
65,1 procenteralugit. tamatumale aker-
dlianik aulisagkat akisunerussut sor-
dlo kapisigdlit rejetdlo 1967-ime auli-
sagartat tamarmiussut 14,5 procente-
rait 1966-imilo 13,1 procenteralugit.
tunissat amerdlåssusiat encarsauti-
Århus-gruppen spurgte mig, hvad
jeg synes om ideen, og jeg svarede,
at det var et godt forslag, fortsætter
Nikolaj Rosing. — Det er jo ikke
ukendt i Danmark, at man tager pro-
blemer op i andre lande f. eks. ulands-
hjælpen. Når det sker, fremskaffes
der fyldestgørende oplysninger om
emnet, således at folk, der ikke kender
forholdene i de pågældende lande ved
selvsyn, har mulighed for at deltage
i debatten. Hvis der skal komme en
debat om Grønland i folketinget, må
man på forhånd have omfattende op-
lysninger om Grønland. Som grøn-
landsk medlem får man ofte det ind-
tryk, at de danske folketings- og par-
timedlemmer har et for overfladisk
\ kendskab til de faktiske forhold i
Grønland.
DEN NYE REGERING OG GRØNLAND
— Har den nye regering fået ind-
flydelse på sager, der har med Grøn-
land at gøre?
— Et par af partierne i den nye re-
gering er tilhængere af privatdrift, og
de lægger vægt på, at de enkelte bor-
gere inden for riget skal have frihed
til at udfolde eget initiativ. Jeg er af
den opfattelse, at dette også vil få
indflydelse på Grønlandspolitikken.
Regeringens bestræbelser i den ret-
ning har allerede båret frugt inden
for erhvervsøkonomien i Danmark, og
jeg tvivler ikke på, at den nye rege-
ring med hensyn til erhvervene i
Grønland vil drive en anden politik
end den kurs, som socialdemokraterne
har fulgt
— Hvad er det første lovforslag om
Grønland, der skal behandles i folke-
tinget i den indeværende samling?
— Det bliver ændringsforslaget til
lov om lån og statstilskud. Forslaget
er meget omfattende, og det er på
forhånd givet, at de konservative og
venstre ikke er helt tilfreds med æn-
dringsforslaget. I ændringsforslaget
står der udtrykkeligt, at der ved lån-
galugo KGH-mut tunissat 63,6 pro-
centinit 65,3 procentinut amerdleriar-
put. tamatuma tunissat nalingat mig-
dleriartitugssauvå, tåssa KGH-p aki-
gititai avguaKatigigsitsinerme nang-
minerssortut akigititåinit mingneru-
ngåtsiarmata. åssersutitut taineKarsi-
nauvoK aulisagkat pingåruteKarneru-
ssut tunineKarnermingne nalingisa
1966-ime pigssarsiarineKartut tamar-
mik 99,0 procenterissaisa 1967-imilo
98,9 procenterissaisa avguaKatigigsi-
neKardlutik KGH-mit nangminerssor-
tunitdlo ima akilerneKartarsimanerat:
sårugdligit: 44,2 — 65,4/46,0 — 51,2,
KérKat: 28,7 — 54,1/29,0 — 58,0, Kale-
ragdlit: 42,6 — 44,1/41,6 — 46,2, kapi-
sigdlit: 500 — 617/548 — 569, rejet:
119 — 155/126 — 148 kisalo nipitsat
suait: 200 — 200/76 — 75 (ørit kilo-
mut).
pigssarsiarineKartut tamaisa pinga-
sungordlugit avigkåine avingnerisa
mardluk migssinge sårugdliuput, a-
merdlåssusé erKarsautigalugit, tuni-
ssatdle tamarmiussut nalingisa agfåt
migssiliuinartunik sårugdligit nale-
Karput, 1966-ime agfåt sivnilårsimav-
dlugo 1967-imilo inulårdlugo. ukiune
kingugdliunerussune pissartut unior-
dlugit 1967-ime sårugdligtarineKartut
ilait Kanganit amerdlanerussut tara-
jorneKarsimåput nerpmångordlugit
niorKutigssiat ikilerialårsimavdlutik
(pigssarsiat atautsimut amerdlåssusiat
erKarsautigalugo).
kapisigdlit rejetdlo tunissat tamar-
givning først og fremmest tages hen-
syn til grønlændere, efter landsrådets
ønske herom. Regeringspartierne synes
ikke om denne passus. Regeringspar-
tierne lægger vægt på, at det på det
område ikke skal gøres forskel på bor-
gerne i riget. Derfor må man regne
med, at den omtalte passus vil for-
hale vedtagelsen af ændringsforslaget.
Men Knud Hertling og jeg synes
godt om formuleringen af ændrings-
forslaget og vil støtte det i det omfang,
det er os muligt. Det vil undre os, hvis
ordlyden af ændringsforslaget bliver
ændret. Ændringsforslaget stammer
fra regeringspartierne, og efter den
almindelige forretningsgang vil repræ-
sentanter for regeringspartier i udval-
gene holde fast på, at ændringsforsla-
get bliver vedtaget uden ændring af
ordlyden.
FÅREHOLDERNES UDGIFTER
VIL BLIVE FORØGET
— De er tilfreds med det omtalte
ændringsforslag?
— Under mine rejser i sommer i
Julianehåb distrikt har jeg talt med
fåreholderne om det, og hvad angår
fåreavlen, er ændringsforslaget ikke
helt tilfredsstillende. Men når det er
sagt må jeg samtidig oplyse, at det
ikke er så ligetil at få gennemført æn-
dringer i et lovforslag.
I dag bestræber man sig på at øge
de dyrkede arealer i Sydgrønland og
dermed gøre fåreavlen mere sikker.
Ændringsforslaget indebærer imidler-
tid fare for, at disse bestræbelser kan
blive hæmmet ved vedtagelsen af for-
slaget. Ifølge forslaget skal låntageren
ved leje af en traktor selv betale for
transport med en båd. Det betyder tre
dobbelt fordyrelse for leje af en trak-
tor. Statstilskuddet på 30 pct. kommer
således ikke til at spille den ringeste
rolle for låntageren. Forslaget betyder
med andre ord, at fåreholdernes ud-
gifter forøges.
Betalingsfristen på 15 år for lån,
der er stiftet i forbindelse med op-
miussut nalinge erKarsautigalugit
1966- imit 1967-knut angnertuseriarsi-
måput, katitdlutik 37 procentit sivne-
Kartunit 44 procentit sivneKartunut.
tunissat amerdlanerssait tåssåuput
sårugdligit, kapisigdlit rejetdlo, 1966-
ime tunissat nalingisa 90 procenteri-
ngajagait 1967-imilo 92 procenté siv-
nersimassut.
niorKutigssiat åssiglngitsukutåt er-
Karsautigalugit nangminerssortut pi-
siait amerdlåssutsimikut åssiglngitso-
rujugssuput. sårugdligit tunissat 40
procenté sivneKartut nangminerssor-
tut pisiarissarpait, nerpinångordlugit-
dle niorKUtigssiagssat agfait sivneKar-
tut; kisalo tarajugagssatut tunissat
procenté ardlaKångitsunguit pisiari-
ssarpait. aulisagkanit naleKarnerussu-
nit kapisigdlit nangminerssortunit ni-
orKutigssiarineKarneruput, tunissag-
ssiarineKartartut agfangajait tåuku-
nånga pisiarineKartaramik, rejetdle
pisiarineKartut 1966-ime 10 procenti-
nait 1967-imilo 15 procenté tåukunå-
nga niorKutigssiarineKarput. niorKu-
tigssiorfitdle KGH-mit nangminer-
ssortunitdlo pigineKartut 1966-ime
1967- imilo pisiait amerdlåssutsimikut
angnertunik avdlånguteKångitdlat.
aulisagkat tunissat niorKUtigssiari-
neKarnerine akigssarsiaritineKartut
pivdlugit måna KGH 1966-ime aut-
dlartitåungitsunut akigssarititaussu-
nik 8,4 miil. kr-ussunik taimågdlåt
nalunaerutigssaKarpoK.
nangminerssortut sulivfiutaisa pi-
siait 6 procentinik ikileriarsimangma-
ta sulissunut akigssarsiarititait 1 miil.
kr-nik imalunit 11 procentinik (9,1
mili. kr-nit 8,1 miil. kr-nut) ikileriar-
simåput. autdlartitat akigssarsiait iki-
leriarnerpausimåput, 16 procentinik
(800,000 kr-nik), Kalåtdlit-nunavtinilo
nunaKavigsunut akigssarsiarititat 4
procentinik ikileriarsimassut (4,1 mill.
kr-nit 3,9 mill. kr-nut) nautsorssusiap
naggatåne taineKarpoK.
dyrkning af jord, bliver således for
kort. Fåreholderne har selv foreslået,
at betalingsfristen forlænges op til 25
år.
— Har De haft god kontakt med
Deres vælgere nu i sommer?
— Det kan man desværre ikke sige.
Jeg nåede ikke at O esøge alle steder
pa grund ai storis og ustabilt vejr.
jeg er ked, at jeg i ar ikke fik lej-
lighed til at tale med mange af mine
vælgere. Jeg har ellers det indtryk,
at vælgerne er glad for at få besøg
ai den, de har stemt pa. Men jeg hå-
Oer nu i denne omgang at få lejlig-
hed til at komme med mere udførlige
redegørelser for aroejdet i lolketinget.
Jeg vil komme med forklaringer om
ae lovforslag, der har relation til
Grønland og gøre rede for, hvilke for-
slag, der omcuskuteres mest og om år-
sagerne for eventuelle udsættelser.
TILBAGE TIL LÆRERGERNINGEN
— Vil De gerne genopstilles ved næ-
ste valg?
— Jeg har altid haft ønske om at
komme tilbage til min lærergerning,
inuen jeg når pensionsalderen, men det
er noget, jeg ikke alene tager stilling
til. Ganske vist tilhører jeg intet parti,
men jeg har dog mine stuiere, og jeg
synes, at jeg må tage hensyn .til dem.
Der er mange, som har opfordret os
til at Oiive i Danmark. Men hverken
min kone eller jeg kan drømme om at
oiive gamle og dø i Danmark.
— Radioen skal have en ny chef.
Er det ikke noget for Dem?
— Jeg kunne måske tænke mig at
søge stillingen, men jeg synes ikke, at
jeg er den rette mand. Jeg har ikke
ret meget begreb om administration,
og jeg har ikke haft mulighed for
sætte mig ind i den hverken i mine år
som lærer eller siden. Nu er der pla-
ner om at udvide Grønlands Radio.
Vi får måske også TV. Det vil stille
store krav om administration til lede-
ren. Den kommende radiofonichef må
være veluddannet. Det er jeg ikke.
Desuden er jeg ikke god nok til dansk.
I de senere år har jeg ganske vist talt
mere dansk i det daglige, end jeg
gjorde før, men jeg kan aldrig bruge
det danske sprog som mit naturlige
udtryksmiddel.
— Men når 'talen er om Grønlands
Radios chef, skal man så ikke mere
lægge vægt på vedkommendes kund-
skaber i grønlandsk og i de grønland-
ske forhold?
— Selvfølgelig er der noget om det.
Man skal jo også pleje de grønland-
ske interesser, og vi grønlændere må
være interesserede i, at radiofonien
fortsat har en grønlandsk chef. Del-
er mange, der siger til mig, at det ville
være rimeligt, dersom jeg fik stillin-
gen, fordi jeg i mange år har været
beskæftiget med de grønlandske
spørgsmål og herunder også oplys-
ningsarbejdet. Men der er som sagt
mange faktorer, som spiller ind. Det
er ikke afgørende, at man har viljen,
man skal også kunne indfri de for-
ventninger, der stilles ved besættelsen
af en sådan post.
Julut.
Stordebat om Grønland
i folketinget?
Folketingsmand Nikolaj Rosing mener, at der er al mulig grund til at tro,
at der kommer stordebat om Grønland i folketinget på initiativ af Århus-
gruppen.
Det er meget sandsynligt, at folketinget i den indeværende samling vil tage
Grønlandspolitikken op til stor debat. Århus-gruppen har taget initiativet til
et sådant skridt, og den grønlandske folketingsmand Nikolaj Rosing er blevet
underrettet herom. — Århus-gruppen har foretaget et rundspørge blandt Grøn-
landspolitikere- og eksperter, og jeg har fået det indtryk, at de udspurgte ikke
er tilfredse med den nuværende politiske kurs i Grønland, siger folketings-
mand Nikolaj Rosing til „Grønlandsposten". — Jeg tvivler ikke på, at Århus-
gruppen gennem regeringspartierne vil føre sagen frem i folketinget. Det frem-
gik også af det brev, som Århus-gruppen sendte mig. Derfor er der al mulig
grund til at tro, at der kommer stordebat om Grønland i folketinget.
I RELATION TIL GRUNDSPEKULATION:
FANG utilfreds med
skriftlige besvarelser
Referat af FANGs undersøgelse af bebyggelsesudvalgets struktur og admi-
nistrationspraksis.
Da sagen om grundspekulation i
Godthåb i slutningen af juli kom frem,
iværksatte Foreningen af Nærings-
drivende i Grønland (FANG) og Grøn-
lands Arbejdsgiverforening en under-
søgelse af det godthåbske bebyggelses-
udvalgs struktur og administrations-
praksis. Efter undersøgelsen, der skulle
foretages af advokat K. Koefoed-Pe-
dersen, Godthåb, ville man henvende
sig til Ministeriet for Grønland med
anmodning om at overveje, hvorvidt
bebyggelsesudvalget i Godthåb med
hensyn til struktur og administrations-
praksis stadig er tidsvarende. Senere
har formanden for arbejdsgiverfor-
eningen, købmand Kaj Narup, med-
delt, at foreningen ikke mere ser sig i
stand til at bidrage til undersøgelsens
fortsatte forløb.
TO SPØRGSMÅL, TO SVAR
Ved undersøgelsens iværksættelse
meddelte bebyggelsesudvalget, at det
var indstillet på at bidrage med op-
lysninger til advokaten under forud-
sætning af, at spørgsmålene blev ind-
sendt skriftligt. Det hidtidige resul-
tat af undersøgelsen har herefter væ-
ret to svar fra bebyggelsesudvalget.
Advokaten bad 27. juli bebyggelses-
udvalget oplyse, om alle udvalgets
medlemmer i tiden fra 1. januar 1968
har deltaget i alle udvalgets møder.
Udvalget svarede: Nej. Det andet
spørgsmål søgte oplyst, om det fore-
kom, at nogle af udvalgets medlemmer
giver møde ved andre personer med
speciel oplysning om, hvorvidt det er
normen eller undtagelsen, at handels-
chefen, kæmneren og byggelederen
ikke giver personligt møde, samt hvilke
personer der i så fald substituerer de
nævnte medlemmer.
Udvalget svarede, at kæmneren som
normal lader sig repræsenterer ved
en fuldmægtig ved embedet, mens
handelschefen og byggelederen (fra i.
april 1968 distriktsingeniøren) siden
1. januar 1968 har givet personligt
møde.
FORHALING AF UNDERSØGELSEN
Ved et medlemsmøde i FANG 27. au-
gust redegjorde advokat K. Koefoed-
Petersen for det foreløbige arbejde
med sagen. Fra mødet kan oplyses, at
nogle af FANGs medlemmer ikke var
indstillet på at acceptere, at spørgsmål
og svar mellem bebyggelsesudvalget og
foreningen blev formidlet i skriftlig
form. Man mente, at det dels kumie
medføre en langvarig behandling, dels
bevirke, at det umiddelbare ved be-
svarelsen forflygtiges.
På mødet blev der stillet forslag om
en såkaldt „høring" i radioen, om et
offentligt møde i forsamlingshuset, om
et møde mellem de to foreningers re-
præsentanter (på det tidspunkt var
arbejdsgiverforeningen stadig med i
undersøgelsen) og et møde med repræ-
sentanter for foreningerne sammen
med advokaten — alt i forbindelse
med hele bebyggelsesudvalget eller
kompetente repræsentanter derfra.
På en forespørgsel i bebyggelsesud-
valget om det var indstillet på at be-
svare spørgsmål fra foreningerne ved
et fællesmøde, har bebyggelsesudval-
get fastholdt sin forudsætning: at
samtlige spørgsmål blev stillet udval-
get i skriftlig form.
Videre er der hidtil ikke sket i sa-
gen, men for tiden venter Grønlands-
posten på svar på en række spørgs-
mål, som bladet har stillet bebyggel-
sesudvalget dels d relation til FANGs
undersøgelse dels til de af Mogens
Asmussen påståede tidligere grundspe-
kulationer i Godthåb.
Herom nærmere i næste nummer.
Sermitsiap A/G sassupå
Nungme avise SermitsiaK oktoberip
24-åne sorraitsumik OKarigsåKissumig-
dlo Atuagagdliutinik såssussivoK
Nungme igdluliorfigssanik iluanårniu-
teKarnermik agdlauserissai pivdlugit.
agssuaringningnerit tåssautineKarput
pineKartup sarKumerKårneranit Kåu-
matit pingasut Kångiututdlo aitsåt
Mogens Asmussenip navsuiautå sar-
Kumiusimangmago amalo OKautsimik
atautsimigdlunit iluanårniuteKarneK
taisimanago.
tup A/G-i'kut sarKumiuneKamera kå-
kaginaKissoK ilimagisimavarput As-
mussenip akissuteKarnigsså. pisima-
ssordlo åma danskit avisine amerdla-
nerne agdlautigineKarsimavoK kåka-
ginalåvigsortumik.
Asmussenip KanoK iliornine aitsåt
soKutigmgitdluinarsimagamiuk ilisi-
masimångilå tamatuma OKaluserine-
Karnera, tamånalo tupigusutigingitsu-
gagssåungilaK — åma Sermitsiap tu-
ngånit.
agdlautigissamut ilångutdlugo Ser-
mitsiap Atuagagdliutit ilumortussår-
tutut, piumåssuseKardluångitsutut i-
lerKordlugtututdlo taigorsimavå. A-
tuagagdliutit avise atuartartut agdla-
gåtigut akisimavå:
— Atuagagdliutit ånugssuissoKar-
fiata ilumortussårtutut; ilerKordlug-
tutut piumåssuseKardluångitsututdlo
OKauserineKartut soruname encaiving-
mut igikumavå — eraaissutdle ka-
magtikumanagit — sujugdlermik pla-
stikimik poncårdlugo Kilerdlugulo.
Sermitsiap Atuagagdliutit kamåu-
pai „Kalåtdlit-nunane igdluliorfigssa-
nik iluanårniamermik" Atuagagdliu-
tine augustip 1-iåne agdlautigissaK
angnerussumik erKartondngneKarsi-
mångingmat. tamåna pivdlugo Ser-
mitsiaK ingminut kamåusimångilaK.
tungavigssaKångitsumik Atuagag-
dliutit såssuteriardlugit åma uparuar-
neKarput atuagagssiap Mogens As-
mussenip avalangnerata kingorna su-
mungnarnera påsiniarsimångingmago
Kanordlo iliorneranik navsuiauteaar-
titdlugo.
Nungmit autdlarsimatsiardlune Mo-
gens Asmussen nunanut avdlanut fé-
riarsimavoK. taimailinerane KanoK ili—
orsimanera sarKumiuneKarpoK, taima-
nikutdlo ajornardluinarsimavoK atå-
ssuteKarfiginigsså.
Sermitsiap agdlangneratut pineKar-
tåsséuput Kal&t-
dlit-nunfine reje-
nut Kalorssuit a-
torneKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarslnåuput.
Kristensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELE 41477 • ETABL.I879
issornartorsiuinerup angnersså Ser-
mitsiap ingminut tugtipå nåmaginar-
tinginamiuk Nungme pisimassunik
Atuagagdliutit sarKumiussinerat.
Nungmiuna pisimassut avisinit avdla-
nit Sermitsiap angnermik sangmissa-
riaKaraluarai.
Kulåne taineKartut tungavigalugit
Atuagagdliutit aulajangiukumavåt er-
KartorneKartoK pivdlugo Karssupigtu-
mik iliorsimånginamik.
Sermitsiap Atuagagdliutinik såssu-
ssinermine OKautsit atugai takutitsl-
narput Atuagagdliutit pinatik kisiåni-
le Sermitsiap avisitut KanoK issigissa-
riaKarneranik.
Hvem siger
det er
svært at finde
på julegaver
D*r findes Parker
i alle prislag.
Deres forhandler vil
med glæde vise Dem
det store udvalg.
PARKER
19