Atuagagdliutit - 07.11.1968, Blaðsíða 12

Grønland — så er det nu!
Grønland, Grønland — en dybfros-
sen sløvhed hviler over dine indvå-
nere! Er det barnepigepolitikkens åre-
lange beskyttelse, der har lullet os i
søvn, eller er det fjeldåndeme, der har
paralyseret vore munde og hænder, så
vi hverken kan udtrykke os mundtligt
eller skriftligt. Hvor er vores opinion?
Kan det virkeligt være rigtigt, den
kun skal fremkomme i råd og udvalg,
hvor man undertiden får indtryk af,
der sidder lovligt smarte udsendte
eller dansk opdragede grønlændere,
der knapt kender forholdene på deres
egen hud og kæfter op med tyktbe-
lagte ord, der for nogle af os lyder
mistænkeligt som en fortale for egne
særinteresser eller citater fra syddan-
ske eksperter, der næppe har sat deres
ben i Grønland og set, hvorfra og
hvordan tallene i deres statistikker
fremkommer, de statistikker, udfra
hvilke de drager deres for menigmand
så uimodsigelige konklusioner?
Hvor er den opinion, der skaffer
Grønland arbejdsro til at gennemføre
en opvoksen til dagligdags vesteuro-
pæiske tilstande?
»Nu er det tid
Tror I i Grønland, den skal komme
fra syddanske vælgere, der i det store
og hele intet aner om os og vore leve-
vilkår?
Kan vi stedse tillade, at vore forhold
i det store og hele fortsat bliver dik-
teret sydfra og svinger frem og til-
bage, alt efter hvilken politisk majo-
ritet, der hersker i folketinget, hvor-
fra vi så sjældent hører vore egne
medlemmers røster fortælle om de vir-
kelige forhold, som de måske i det
store hele har glemt i deres ofte lang-
varige mangel på kontakt med os?
Ja, med den vilje til at lade sig
sætte i barnevognen og trygt lade sig
transportere ad de veje som barnepige
staten bestemmer — ud fra meninger,
der i det store hele kommer helt andre
steder end heroppe fra — er det åben-
bart meningen, det skal være sådan!
MEN det må ikke blive ved, såfremt
vi stadig skal have ret til at kunne
kritisere, hvad der foregår med os og
om os!
Det er alt, alt for tidligt at sløve
hen i den alt for uengagerede menta-
litet, der kendetegner vesteuropæiske
velfærdsstaters borgere — de har ikke
råd til det, men vi heroppe så langt
mindre.
Undertiden klynkes, klages og kræ-
ves her, når vi har fået næsen op over
tæppet og opdager, at der er sket ting
og sager, som går os imod, men alt
for ofte lader vi os lulle i søvn igen,
i stedet for at få gnedet søvnen ud af
øjnene og taget tingene i øjesyn.
Gjorde vi det, ville vi se, at der er nok
at tage fat på, nok at gå aktivt ind for,
masser af muligheder for at fremkom-
me med positiv, opbyggelig kritik, der
virkelig kunne hjælpe de besluttende
myndigheder her og i Syddanmark til
mere korrekte beslutninger i stedet for
de så kendte direkte negative foran-
staltninger, vi i vor egen uhyggelige
mangel på initiativ står over for.
Oftere og oftere burde man harmes
så det gnistrer om kap med nordlyset,
når man har hørt speakeren afslutte
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE S . ESBJERG
nyhederne eller andre aktualitetsud-
sendelser i Grønlands radio, hvor der
gives referater af udtalelser eller ar-
tikler stammende fra ledende syddan-
ske blade — jfr. „Berlingske Tidende“s
behandling af K’utdligssatsagen — fra
landets folketingsmænd eller fra med-
lemmer af Grønlandsrådet. Alt for
ofte har Grønland lidt efter sådanne
udtalelser, mange gange stammende
fra personer, som har et så ringe
kendskab til landet, dets befolkning,
dets virkelige klimatiske forhold, de
virkelige betingelser, hvorunder fast-
boende såvel som udsendte lever, ud-
talelser som kun de han have, der fly-
ver og farer rundt langs kysten i som-
mertiden og i virkeligheden kun op-
lever yderpunkterne i den grønlandske
levevis og livsholdning. Det være sig
en minister, der farer fra en grund-
stensnedlæggelse i den ene by til en
reception i den næste, i strålende
sommervejr og med alle trafikforbin-
delser tilrettelagt i form af dyre, alt
for lidt udnyttede rejsebåde eller med
marinens fartøjer. Det være sig et
medlem af Grønlandsrådet, der med
sin ivrigt artikelhungrende hjerne su-
ger til sig af alle de indtryk, der lig-
ger på hans vej, for derefter at lade
trykke velskrevne, velmente, men for
Grønland uhyre farlige artikler. Eller
hvad med en „teknisk kyndig", der i
løbet af få uger berejser samtlige byer
og bygder på en bestemt strækning,
der blot har begyndelsen til noget, der
minder om industriel produktion, for
derefter tilsyneladende at have fået
patent på at omorganisere hele struk-
turen i det grønlandske erhvervsliv
og løse vore trafikproblemer.
Ret skal være ret — disse så vel-
menende (ofte korttids-, kaffe- eller
frokostgæster) ser friskt og uden for-
domme på tingene. De har sikkert de-
res litterære og statistiske kundska-
ber om Grønland ført helt a jour. De
er ikke „vænnet til", ikke sløvede i en
mangeårig færden på stedet — og
først og fremmest har de chancen for
at blive hørt og læst, da de allerede
har et fast publikum, takket være tid-
ligere aktiviteter, der undertiden fo-
rekommer at ligge astronomisk fjernt
fra alt, hvad der har med Grønland
at gøre, når man lige undtager boghyl-
dens eksemplar af Peter Freuchens
ungdomserindringer.
Hvordan kan det være anderledes,
når netop de, der sidder på nøglepo-
sterne i administrationer, lokalbesty-
relser og ledelser, netop de, der har —
eller burde have — det største kend-
skab til tingene, er de første til at
holde munden lukket, og i stedet føler
sig tvunget til at lade sig nøjes med
de svar, de får fra Syddanmark, og
i misforstået loyalitet eller repressa-
lieangst nøjes med at deltage og give
deres bidrag til den offentlige opi-
nionsdannelse med citater af forholds-
ordrene dernede fra. Hvorfor tør så
uendeligt få af disse slå bordet og
sige fra offentligt, når de undertiden
for vitaminer«
Livol-vitaminer indeholder A, 5 forsk.
B, C og D-vitaminer.
»mana vitamini-
torfigssangorpoK«
Livol-vitaminit imaKarput A, B-t, åssi-
glng. 5, C åma D-vitamininik.
— én tablet om dagen er nok.
issartagaK atauseK uvdlormut nåmag-
poK.
M C
H h
CO o
__JLfVQL
250 stk.
ABCD-vitamin
Universal
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil . . I
- Cecilip tupartå pitsafc
malugineKarsi-
nauvok . . I
Cecil er altid
ensartet rullet . . !
Cecil dssigiåmlk tamatigut
imusimassarpoK . . ! _
— derfor er der
bedre træk i Cecil . . I
— talmaingmat Cecil
mltdluaruminar-
neruvoK . . !

eNp
• • •
En lille pause ... en hyggelig sludder . . . Ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
sullungnaltsiarneK . . . OKalOKatig6ruj6rneK . . . Cecil kukutdlugo:
tamatigut Imuvdluarslmassarmat tupanlt pltsavlngnit, akdrdluag-
kanlt.
så er der tid til en Cecil
. . . Cecilitornigssamut pivfigssångorpoK
i det stille betror sig til deres nær-
meste om, at de i grunden ud fra de-
res kendskab til denne eller hin lokale
situation ikke er enige i de syddanske
afgørelser.
Er det, fordi vi i virkeligheden ikke
står på et højere demokratisk stade
end totalitærstaternes? Hvorfor støt-
tes det standpunkt så ofte fra dem,
at enhver kritik på forhånd er afvist?
Sådan føles det mange gange i det
små! Hvordan må det så ikke være
i det store?
Men, lad os ikke alene falde over
disse mennesker, der i virkeligheden
er i den fortvivlede taktiske situation,
at de fører dobbeltkrig mod sig selv,
og mod fortvivlende mangel på ar-
bejdsro til at få opfyldt de stadigt
voksende krav om effektivitet i op-
gaver, der allerede på forhånd er be-
regnet eller ved at mislykkes, måske
netop fordi, de ikke selv har villet slå
i bordet i tide, men sagt „nåh" og
„jah" — kan hænde fordi de engang
som knapt så vidende personer, har
fået en over næsen for at stikke den
for langt frem i stedet for at parere
ordre.
Nej! Vi må vel først og fremmest
falde over os selv. Over hele det sam-
fund af sløve grønlandske bedstebor-
gere, fastboende og udsendte i een
sæk, der holder mund, eller lader lo-
kalbladenes søvnløse redaktører om at
åbne den — holder mund af frygt for
naboen, der også selv venter med at
give sin mening til kende til næste
fuldemik, hvor han i stedet for at tage
del i den offentlige debat på ærligt
plan hurtigt går over til slående ar-
gumenter. Vi må falde over de mange,
der går rundt med resterne af koloni-
tidsautoritetstroen: at man ikke er no-
get, og derfor ikke har ret til at blive
hørt. Nej så længe vi ikke vil harmes
og — rent parlamentarisk, selvfølge-
lig — vil være med til at danne opi-
nion, selv om vi kunne harmes så det
gnistrer om kap med nordlyset og vi
får kløe i fingrene efter at trække de
formastelige ved håret ud gennem hus-
gangen, de der kan sidde derhjemme
og høste billigkøbt popularitet for bil-
ligkøbte meninger, om os, så længe har
vi vel ikke ret eller mulighed for at
blive hørt. Men — her må man gribe
i sit eget hår og rive til og ikke i de
velmenende journalisters, rådsmed-
lemmers og eksperters. Man er nem-
lig selv blandt de omkring 20 tusinde
røster, der kunne hæve sig fra den
nordlige del af Danmark i vild protest
for at gøre ende på diSse tids- og pen-
gerøvende, undertiden direkte grøn-
landsskadende udtalelser og debatter.
Men bliver der protesteret? Hvornår
lyder det, NEJ, NEJ og atter NEJ
fra blot tusind af disse stemmer, når
meningsløshedernes damptromle kører
hvæsende hen over de ujævnheder, der
skal være her og kun langsomt, som
strandens stene, kan blive smukt af-
rundede og jævne, uden at det smukke
knuses totalt? I stedet hænger man
på. Lader de få dominere i Grønlands
eget parlament, der lukker munden
op og kommer med de største og vold-
somste ord, der netop rummer det lille
gran af sandhed, der lokker den med,
der ikke har energi, vilje til, eller
mulighed for at lade ordene under-
kaste en nærmere kritisk analyse —
for det er jo det nemmeste. Passer det
ikke i saglighed, passer det måske i
politik — de må vel have ret, de der
siger noget!
Det må være slut. Det må være slut
nu! Det er i dag, i morgen og i al
fremtid, der må råbes op heroppe fra.
Nu må Grønlands egen stemme give
genlyd på Chistiansborg. Det er her-
oppefra de må komme. Den må kom-
me med kraftige, saglige, ærlige og
gennemtænkte argumenter fra dem,
der har den virkelige viden om for-
holdene, nemlig fra Grønlands egne
indvånere, lokale såvel som udsendte.
Særligt fra de, der ved mest, og der-
for har det største ansvar over for
deres medmennesker og for landet.
Men ikke blot fra sådanne medborgere
— også fra de heroppe, der i deres
stille sind går og har dannet sig en
mening om tingenes tilstand ud fra
deres eget daglige liv og forhold, og
derfor også har den fulde ret til at
blive hørt. Vent ikke dermed til pro-
millerne gør deres virkning — lad rø-
sterne hæve sig overalt, hvor ting
drøftes i saglig parlamentarisme i ste-
det for som nu ofte at drøfte dem gen-
nem private slagsmål og anden vold.
Vi har ikke mere råd til at lade andre
afgøre tingene for os. Det er nu, vi
selv må tage fat — det er nu vi må
høres!
France.
Nungme matorKassumik TV
januarime 1965 åndgssuissoK Jør-
gen Benzon radiuerniardlo O. Win-
stedt oKaloKatigissuteKarput Nungme
fjemsyneKalersinaunigssamik. teknik-
imut tungassortaisigut misiligaineKa-
rérsordlo katerssortarfiuvdlo sujuler-
ssuissue atorsinåussusdanik takutitsi-
vigerérdlugit fj emsyneicalernigssamik
sulissutigingnigtut Kalåtdlit-nunåta
ministeriå sågfigåt Nungme fjemsyne-
Kalemigssamik pisinautitaujumavdlu-
tik ukiune pingasune atortugssamik.
KinutigineKartOK ministeriap itigarti-
på, sulissutigingningnerdle ingerdla-
teriringneKjarsinautitdlugo. majime
1966 peKatigigfiliortoKarpoK tøivdlu-
go „Nungme matorKassumik TV"
(Godthåb lukkede telenet), autdlarter-
Kåmerminit peKatigigfiup ilaussor-
tagssarsiornigssane suliariniagkap pi-
viussungortinigsså sule ilisimångikat-
dlartitdlugo sujunertarisimångilå.
ungasigsorssungitsukutdle peKati-
gigfik Grønlandsrådimit agdlagarsisi-
mavoK, tåssane KinutigineKarsimavoK
navsuiauteKancuvdlugo rådip ilau-
ssortainut agdlatagssamut ilångune-
KaiTtugssamik.
navsuiautit Grønlandsrådimut nag-
siuneKarput påsineKarsimavordlo o-
Kartugssaussut tungan.it Nungme ma-
torKassumik fjemsynertårniarneK ta-
persersomiarneKartoK.
taimaeriarmat peKatigigfik Nungme
påsissutigssamik agdlagaKarpoK dlau-
ssortångomigssamut nalunaerfigssaK
ilångutdlugo. ilaussortat 20(M; pissa-
riaKarput suliariniagkap namagsinig-
ssånut akuerineKariarpat.
ilaussortångomiartuitdle ikigtuinau-
simåput, radiuerniaK O. Winstedt o-
KarpoK, tamåna pissuteKarsimagunar-
tOK paitsuinermik. — inuit isumaKar-
simagunarput ilaussortångornermikut
tåssa pingitsoratik akilersuilertug-
ssauvdlutik matorKassumik fjemsy-
nertårnigssap pilersineKarnigssånut.
auitdlakåtitsissutip pilersineKamera-
nut akiliutigineKartugssåusåput 350
kr. migssait, ilaussortaunermut akiliut
Kåumåmut 50 kr. kisalo soruname
fjernsynisiagssartik akiligagssarisav-
dlugo. ilaussortångomiardlune nalu-
naerfigssat avguåuneKarsimåput ig-
dloKarfingme inuit Kavsit ilaussortå-
ngomiarsinaunersut påsiniardlugo i-
måingitsordlo soKutigingnigtut akiler-
suisilerniardlugit.
måna tikitdlugo 100 migssait ilau-
ssortångorumasimåput sulilo 100-t a-
migautigineKarput.
radiuerniaK Winstedt OKalugtuar-
poK pingåntumik etagehusine naju-
gagdlit ilaussortångomigssåt kigsau-
tiginartikine, tåukunane fjemsynimut
atåssusersuinigssaK akikinerussug-
ssaungmat.
r
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
»lkunlk ajoraartora]utexar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt ésslglngltsut tamar-
mlk plsiarltlneKarslnåuput
alaangmlk méngertornlult-
sumlk sarpå ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til Uvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade al
rustfrit stål.
nakuaic lsumangnalt.
sok dllatungitsoK
IkussO kumlnartOK
slvlsdmlk piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunlgdlo
plneKarslnauvoK 30-nlt 360 hestillngnut 1—3 fima 3
cyllndereKardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 1 takts
Seml-Dlesel lngnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akllersomeKaralnaussut.
Leveres fra 30 til 360 HK 1 1- 3- og S-cyllndret udførelse. Eektrlsk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
1
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
12