Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 26

00
VIDENSKAB
BOLIGFORBRUGET:
Hvad vil de dog med
en 17 tommer bolig?
Kommer det til at gå med lejligheder som med TV-apparater — At kra-
vene til dem vokser, så de gamle forældes hurtigere, når velstanden
stiger? Det mener lederen af byggeforskningen, arkitekt Philip Arctander,
der anfægter vismændenes beregninger af boligbehovet.
Af TORBEN ØSTERBY
København (RB-special)
Det økonomiske råds formandskab, de såkaldte vise mænd, og direk-
tøren for Statens byggeforskningsinstitut, arkitekt Philip Arctander,
m. a. a., har været uenige i deres vurdering af den fremtidige udvik-
ling i byggekapacitet og byggebehov.
Arkitekt Philip Arctander. — Det er uheldigt og vel nærmest farligt
at begynde at tale om mætning af boligmarkedet ....
igdlugscanik titartaissartoK Philip Arctander: — inungnut inigssiat
amerdlavatdlårtut sananeKartalernerånik oKartarneK ajuinarane agdlåt
navianangajagpoK ....
De vise maend siger i deres rede-
gørelse for kapacitet og behov
inden for byggeriet, at Danmark
inden for en kortere årrække vil
stå overfor en situation, hvor ka-
paciteten overstiger den løbende
efterspørgsel efter boliger.
Philip Arctander advarer imod
at foretage mekaniske regnestyk-
ker på grundlag af dagens stan-
dard i et samfund, hvor en dy-
namisk udvikling både i bolig-
produktion og boligefterspørgsel
er sandsynlig i de kommende år.
TIDLIGERE FORUDSIGELSER
DER IKKE HOLDT
— I 1950 udtalte daværende bo-
ligminister Johannes Kjærbøl. at
det var beregnet, at vi skulle
bygge 16.—18.000 boliger årligt
for at opfylde boligbehovet, siger
Philip Arctander.
Næsten lige siden har vort bo-
ligbyggeri hvert år ligget over
de 20.000 boliger, og i flere år nu
endda over det dobbelte. At vi
stadig ikke har boliger nok alli-
gevel turde være almindelig be-
kendt.
Det økonomiske råds formand-
skab beregner nu, at vi skal have
et boligbyggeri på 40.000 boliger
pr. år eller knap så mange som
i år for at bygge os ud af bolig-
manglen. Denne antagelse kan
nemt komme til at lide samme
skæbne som Johannes Kjærbøls.
Det er først og fremmest vis-
mændenes beregning af boligbe-
hovet, arkitekt Arctander anfæg-
ter. Vismændenes beregninger ta-
ger deres udgangspunkt i Dan-
marks nuværende boligbestand
på godt 1,7 miil. boliger, og de
regner så ud, hvor mange flere
boliger vi vil have brug for i
1985. Heroverfor siger bygge-
forskningsinstituttets direktør, at
vi ikke uden videre kan blive
ved at medregne alle de boliger,
vi har i dag, og hvoraf mange
allerede er groft forældede. Af de
1,7 mili. boliger, er en mili. op-
ført før sidste verdenskrig. De
fleste af os bor altså som bolig-
minister Aage Hastrup netop har
udtrykt det, i „førkrigsmodeller”.
274.000 af de eksisterende boliger
er uden eget wc, det er vel et
spørgsmål, om disse boliger over-
hovedet burde medregnes på
plussiden i boligforsyningen. Ca.
en tredjedel af landets samlede
befolkning bor i boliger, hvor an-
tallet af værelser er mindre end
antallet af beboere. Ca. en tred-
jedel af den samlede boligmasse
har ikke badeværelse.
— Det er nemt nok at beregne,
at vi er nær ved at have boliger
nok, når man således medregner
alle de allerede nu forældede bo-
liger, som om 15 år vil være helt
uacceptable, siger Philip Arctan-
der. Det ville omtrent svare til,
at jeg talte alle de sæt tøj op,
jeg har fået siden min konfir-
mation og derved kom til den
konklusion, at jeg bestemt ikke
havde brug for et nyt sæt tøj.
17 TOMMER LEJLIGHED
— Før krigen var det en almin-
delig anvendt tommelfingerregel,
at man brugte en ugeløn om må-
neden til boligudgift, eller altså
ca. 25 procent af indkomsten. Nu
er den gennemsnitlige boligudgift
forholdsmæssigt reduceret til
mindre end det halve heraf, fort-
sætter arkitekt Arctander. Selv-
om skatternes andel samtidig er
steget, er der dog blevet plads
til en reel forbrugsudvidelse på
en række andre punkter. Udvi-
delsen af forbruget er sket på
en række poster, hvor en indu-
striel masseproduktion har mu-
liggjort et energisk udbud af
attraktive varer. Man lokkes, fri-
stes og næsten tvinges til at er-
statte det gammeldags 17’s TV-
apparat med et 19’, 21’ eller 23’
og snart med et farve-TV til den
tredobbelte pris. Derimod er der
hidtil ingen, der har forsøgt at
sige til folk, at de ikke kan være
bekendt at bo i en gammeldags
17’ lejlighed.
— Det er udmærket, siger byg-
geforskningsinstituttets leder, at
vi bliver forsynet med tydeligere
TV-billeder, stærkere stereoan-
læg, bedre biler og længere fe-
rierejser, men det ville både for
den enkelte og for samfundet som
helhed, for folkesundheden om
man vil, være endnu mere værd,
hvis vi blev forsynet med gode
boliger og byer allesammen. Der-
for er det uheldigt og vel nær-
mest farligt at begynde at tale
om mætning af markedet netop
på et tidspunkt, hvor vi kunne
begynde at udskifte de forældede
boliger og byer med nye og tids-
svarende.
Mens ingen tager nævneværdig
skade af at måtte nøjes med et
lidt forældet TV-apparat, så er
skadevirkningerne af dårlige bo-
ligforhold fastslåede kendsgernin-
ger. Vi bliver ringere både som
familiemedlemmer, som venner
og for den sags skyld som ar-
bejdskraft, når vi skal stuves for
tæt sammen i for ringe udrustede
boliger, og i byer der ikke byder
os tilstrækkelige muligheder for
frugtbart, socialt samkvem.
HVAD SKAL VI REGNE MED?
Byggeforskningens direktør kriti-
serer faktisk de fleste af de be-
regninger, som vismændenes
prognose er sammensat af.
— Ved beregningen af det bo-
ligbehov, der vil følge alene af
befolkningsudviklingen, vælger
vismændene det mindste alterna-
tiv. De regner med en fasthol-
delse af samme lejlighedsfrekven-
ser som i 1965 og når derved til,
at der blot som følge af befolk-
ningstilvæksten skal produceres
14.000 nye boliger om året.
Arkitekt Arctander regner med
en fortsat stigning i lejligheds-
frekvenserne, d.v.s. at stadig fle-
re enlige får selvstændig bolig.
Han anser derfor et af vismæn-
denes højere alternativer for
sandsynligt, og alene af denne
grund ville behovet for 14.000
boliger om året stige til 30.000—
40.000.
— Ved beregningen af vel-
standsfaktoren, d.v.s. den øgede
boligefterspørgsel, der vil skyl-
des stigende velstand, når vis-
mændene et tal på 32.000 boliger
om året omkring 1985. Men med
ganske små ændringer i bereg-
ningsforudsætningerne, siger byg-
geforskningen, ville man nå til
en velstandsefterspørgsel på ca.
65.000 i 1985 eller det dobbelte
af vismændenes tal. Specielt når
vismandsrapporten går ud fra, at
vi får rigelig produktionskapaci-
tet, bliver det sandsynligt, at man
når ind i en situation, der minder
om udbudssituationen for andre
varer. Ligesom TV-producenten
vil boligproducenten energisk sø-
ge at overbevise køberne om for-
nøjelsen ved at anskaffe sig en
ny og bedre bolig. Og da vi siden
mellemkrigsårene har haft for
lille udbud af boliger og derfor
er blevet vænnet fra at købe bo-
lig nok, er der en ophobet trang
og en samtidig opbygget købe-
kraft til bedre boliger, som sik-
kert kan give sig ret voldsomme
udslag. Den eneste nogenlunde
frie del af boligmarkedet, enfa-
miliehusbyggeriet, viser jo netop,
siger Arctander, at folk er villige
til at ofre endog temmelig store
procentdele af deres indkomst på
at få virkelig store boligarealer
og virkelig høj udstyrstandard.
Og når folk har boet i fem år i
et nyt hus, der måske er dobbelt
så stort som den lejlighed, de
flyttede ud fra, viser det sig at
mange af dem ønsker at bygge
30—40 kvadratmeter til. Der er
ikke alene behov for men også en
latent efterspørgsel efter større
og bedre boliger.
MEN ALLIGEVEL —
Med disse kritiske bemærkninger
til vismandsrapporten når byg-
geforskningens leder til, at 70.—
80.000 boliger om året måske er
et mere sandsynligt behov i 1985
end de 40.000, vismændene når
til. Men vismændenes kapacitets-
beregninger taler jo om, at man
under forudsætning af fortsat
lærlingetilgang som hidtil i 1980
vil kunne producere 140.000 til
160.000 boliger.
Hertil siger Philip Arctander,
at der i vismændenes beregninger
jo er tale om boliger af 1968-
størrelse og standard, hvilket na-
turligvis betyder, at det faktiske
antal i 1985 alene af den grund
ville blive væsentligt mindre.
Bortset herfra er det måske nok
temmelig tvivlsomt, om lærlinge-
tilgangen ville fortsætte uhæm-
met. Hvis behovet for arbejds-
kraft i byggefagene aftager, enten
på grund af afsætningsvanskelig-
heder eller på grund af arbejds-
rationalisering, vil lærlingetil-
gangen rimeligvis også aftage.
— Men der er en meget v£e'
sentlig faktor, som vismændenes
rapport kun meget strejfvis be-
rører. På grund af de stadig let-
tere byggematerialer, vi arbejder
med, og den stadig højere Pre"
fabrikeringsgrad for bygnings-
komponenter bliver det sandsyn-
ligt, at bygningsdele og bygge"
systemer vil blive transportere
over stadig længere afstande. De
hidtidige lokale eller nationale
byggemarked bliver derved åb-
net for international konkurrence.
For den danske industri betydei
det, at vi enten må se udenland-
ske systemer trænge ind og er-
statte dansk byggeri, eller byg6e"
industrien må organisere et frem-
stød for eksport af dansk kvali-
tetsbyggeri. Disse to perspektiver,
det negative og det positive, kan
få langt større betydning for byg
geriets kapacitet- og arbejds-
kraftbehov end de beregninger
over byggeriets forventede over-
kapacitet, som gøres i vismands
rapporten. Det er et større Pr0
biem for danske byggefolk °»
for det danske samfund, slutter
arkitekt Arctander, at få orgam
seret dansk byggeri til at kunne
konkurrere på kvalitet og Pr0
duktivitet i et fremtidigt intei
nationalt marked end at bekymr
sig om nu at imødegå en eventue
overkapacitet på et tidspun ’
hvor Danmark på næsten a
områder er underforsynet m«
bygninger.
Oldfrue
En stilling som oldfrue ved Dronning Ingrids Hospital i Godt-
håb er ledig til besættelse snarest. Aflønning i henhold til re-
gulativ. 1 V2 værelses bolig med lille køkken, toilet og bruse-
bad til rådighed.
Ansøgninger bilagt afskrift af eksamenspapirer samt evt.
anbefalinger bedes fremsendt snarest til: Landslægen, box 76,
3900 Godthåb.
Oldfruetut atorfik
Dronning Ingrids Hospitalime oldfruetut atorfik piårnerpåmik
inugtagssarsiuneKarpoK. maligtarissagssat najorKutaralugit
akigssauteKåsaoK. 1V* værelsemik igavféralingmik, anartarfi-
lingmik brusebadilingmigdlo ineicåsaoK.
atorfik piumagåine soraerumérnermut agdlagartat åssiline-
rat, åma peKaråinc anbcfalingit, piårnerpåmik unga nagsiuter-
KuneKarput: Landslægen, box 76, 3900 Godthåb.
26