Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 109-at mardlungorneK 2. december 1969 Nr. 24 God fremgang i laksefiskeriet De foreløbige fangstresultater for det grønlandske laksefisken til KGH og GFI (incl. Fiskenæset) viser en fremgang på 370 tons Resultaterne af det foreløbinge lakse- og rejefiskeri i Grønland 1969 viser såvel meget stor frem- gang i visse byer som meget stor tilbagegang i andre. Der er byer, som sidste år indhandlede op mod 15 tons laks, mens de i år ikke har indhandlet en eneste. Andre byer har vist stor fremgang. Det foreløbige resultat for KGH’s ind- handlingssteder plus GFI (Fiske- næsset) er 607 tons, en fremgang På ialt 370 tons. Det er vanske- ligt på nuværende tidspunkt at give den direkte årsag til disse store svingninger i fiskeriet. End- nu har man nemlig ikke modta- get de årlige rapporter fra hver enkelt fabrik i Grønland. Ej hel- ler kan antydes noget om fisker- nes udbytte. Grønlandsposten me- ner at kunne redegøre herfor u- rniddelbart efter nytår 1970. Derimod kan man gisne på grundlag af de foreløbige fangst- resultater for 1969. Handelsin- spektoratet i Godthåb har tilsendt eh skematisk oversigt over fiske- riet pr. 46. uge (15/11 1969). nye metoder Skemaet viser en vældig udvik- ling i lakseindhandlingen i for- hold til sidste år. Sukkertoppen indhandlede i 1968 til KGH 24 tons laiks, mens man i år har indhandlet seks gange så man- ge, nemlig 145 tons. Holsteins- borg indhandlede i 1968 ét ton laks, mens man i år indhand- lede 79 tons. For begge byers ved- kommende er der tydeligt nok tale om en meget betydelig frem- gang, men årsagen er endnu uvis. Det vides imidlertid, at fiskerne de pågældende byer har udviklet laksefiskeriet med forbillede i de danske fiskere, som hvert år be- søger Grønlands vestkyst. Driv- garn er nu sagen, og der er over- vejende sansynlighed for at netop denne form for fiskeri, er skyld i de bedre lokale lakseresultater. I områderne Nanortalik, Julia- nehåb og NarssaK er der tale om en væsentlig nedgang i laksefis- keriet. Ingen fabrikker i området har modtaget laks til behandling, og da det med nogenlunde sik- kerhed kan oplyses, at storisen ikke bød på vanskeligheder i lak- sesæsonen, må man gå ud fra, at fisken ikke har været til stede. For de tre byer er der tale om en tilbagegang på henholdsvis 4, 15 og 9 tons. Med hensyn fil Frederikshåb kommune er fremgangen be- mærkelsesværdig på flere måder. (Fortsættes side 10) Et nyt alderdomshjem blev officielt indviet 19. novem- ber i Godthåb. Den første bygning på billedet af ad- skilt fra det egentlige alderdomshjem og indeholder fem aldersrenteboliger. Vi henviser til artiklen i side 28 og 31. NOngme utorKait igdluat nutåK novemberip 19-iåne OKartug^saussunit atorKårtineKarpoK. åssilissame uvane igdlume Kaningnerussume utorKait igdluånit ingmikQlårtumTput utorKalinersiutilingnut inigssiat tat- dlimat. Kupernerne 29-me 31-milo agdlautigissaK atuarKuvarput. (Foto, åssil.: Hans Janussen). kapisiligtat amerdleriavigsimassut mana tikitdlugo angussarineKartut najorKutaralugit KGH- mut Nungmilo sulivfigssuarmut (K’eKertarssuatsiainut tuni- ssat ilångutdlugit) tunissat sujorna tunissanit 370 tonsinik amerdleriarsimassut. ukioK måna Kalåtdlit-nunane kapisilingniarnerme rejerniarnermilo månamut angussat takutipåt igdloKarfit ilåine agsut sujuariarneKar- tarsimassoK ilåinilo agsut kinguariarneKartarsimassoK. måna tikitdlu- go KGH-p tunissagssiorfinut kisalo Nungme sulivfigssuarmut tunissat (K’eKertarssuatsiaine ilångutdlugit) 607 tonsinik amerdldssuseuarput sujorna tunissanut nalerxiutdlugit 370 tonsinik amerdlanerussut. angu- ssat taima agtigissumik avdlångorarnerånut suna pissutausimanersoK måna OKautigisavdlugo ajornakusorpoK, sulivfigssuit atausiåkåt ukiu- mortumik nalunaerutait sule tiguneKångingmata. åma aulisartut ani- ngaussarsiait rcanoK agtiginersut sule OKautigineKarsindungilaK. ta- matumunga tungassut ukiortårsimalerpat Atuagagdliutitigut tusarti- sinaunigssåt neriutigårput. novemberip 15-iat tikitdlugo a- ngussarineKarsimassut pivdlugit handelip Nungme KutdlersaKar- fiata nalunaerusiai najorKutara- lugit ukioK måna sujornalo tuni- ssat ilaisa KanoK angnertutigine- rat nalunaerutigineKarsinauvoK. periautsit nutåt kapisigdlit tunissat sujornamut nalerKiutdlugit amerdleriarsimå- put. sujorna Manitsume KGH-p tunissagssiorfianut kapisigdlit 24 tons tunineKarput ukioK månalo 145 tons — arfinileriåumik amer- dlanerussut. kapisigdlit 1 ton su- jorna Sisimiune KGH-p tuni- ssagssiorfinut tunineKarput ukioK månalo 79 tons. igdloKarfingne taineKartune mardlungne taima agtigissumik sujuariarnernut su- na pissutausimanersoK sule ilisi- maneKångilaK, tusarneKarpordle igdloKarfingne tåukunane auli- sartut ilait tigsukartitagkanik Kagssutenardlutik kapisilingniar- neK autdlunerulersimagåt. Nanortalingme, K’aKortume Narssamilo tåukulo pigissåine ka- pisilingniarneK kinguariarujug- ssuarsimavoK tåukunane KGH-p tunissagssiorfiutainut kapisiling- nik tunissaKartoKarsimanane. ka- pisilingniarnerup nalåne sikor- ssuit akornutausimagunånging- mata kujasingnerussume kapisi- leKångitsorsimasorineKarpoK. ig- dloKarfingne taineKartune pinga- sune sujorna tunissat imåiput: 4, 15 åma 9 tons. Påmiut kommuniåne sujuariar- neK ardlaligtigut taissagssarta- KarpoK. Arsungme sujorna Claus Sørensenip kisime pisiortorfigi- ssåne KGH-vdlo pisingitsorfiane ukioK måna KGH 47 tonsinik ka- pisiligsivoK. KGH kisime pisior- tortugatdlarame 1967-ime Ar- sungme 90 tonsinik kapisiligsi- VOK. Påmiune KGH-p sulivfigssuau- tånut tunissat sujorna 52 tonsiu- ssut ukioK måna 91 tonsinut amerdleriarsimåput — 1967-ime tunissat 121 tonsiuvdlutik. Narssalik sujorna tunissaKar- fiungitsoK ukioK måna 8 tonsinik tunissivfiuvoK. rejerniarneK rejerniarnerme KGH-p tunissag- ssiorfine månamut angussat imåiput: K’asigiånguane: 2984 (+ 312), Ilulissane: 1233 (+ 819), Ausiangne: 444 (+ 26), Sisimiune: 237 (-r- 38), Narssame: 84 (-t- 7), Påmiune: 54 (+ 4), K’aKortume (Agdluitsup påne): 43 (4- 33) ki- salo Manitsume: 27 (-r- 46). Ilulissane taima agtigissumik sujuariarneKarneranut sulivfig- ssup agdlineKarnera pissutauvoK, taima pissoKarneragut aulisariu- tit amerdlanerussut tunissaKar- tarsinaulermata. 200 procent siv- nerdlugo sujuariarneKarmat Ilu- lissane KGH-p sulivfigssuautå KGH-p Kalåtdlit-nunane rejenik niorKutigssiorfinit angnerpåmut tugdlingorpoK. rejet KGH-p tuni- ssagssiorfinut tunineKartut må- (Kup. 10-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.