Atuagagdliutit - 02.12.1969, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at mardlungorneK 2. december 1969 Nr. 24
God fremgang
i laksefiskeriet
De foreløbige fangstresultater for det grønlandske laksefisken til KGH
og GFI (incl. Fiskenæset) viser en fremgang på 370 tons
Resultaterne af det foreløbinge
lakse- og rejefiskeri i Grønland
1969 viser såvel meget stor frem-
gang i visse byer som meget stor
tilbagegang i andre. Der er byer,
som sidste år indhandlede op mod
15 tons laks, mens de i år ikke
har indhandlet en eneste. Andre
byer har vist stor fremgang. Det
foreløbige resultat for KGH’s ind-
handlingssteder plus GFI (Fiske-
næsset) er 607 tons, en fremgang
På ialt 370 tons. Det er vanske-
ligt på nuværende tidspunkt at
give den direkte årsag til disse
store svingninger i fiskeriet. End-
nu har man nemlig ikke modta-
get de årlige rapporter fra hver
enkelt fabrik i Grønland. Ej hel-
ler kan antydes noget om fisker-
nes udbytte. Grønlandsposten me-
ner at kunne redegøre herfor u-
rniddelbart efter nytår 1970.
Derimod kan man gisne på
grundlag af de foreløbige fangst-
resultater for 1969. Handelsin-
spektoratet i Godthåb har tilsendt
eh skematisk oversigt over fiske-
riet pr. 46. uge (15/11 1969).
nye metoder
Skemaet viser en vældig udvik-
ling i lakseindhandlingen i for-
hold til sidste år. Sukkertoppen
indhandlede i 1968 til KGH 24
tons laiks, mens man i år har
indhandlet seks gange så man-
ge, nemlig 145 tons. Holsteins-
borg indhandlede i 1968 ét
ton laks, mens man i år indhand-
lede 79 tons. For begge byers ved-
kommende er der tydeligt nok
tale om en meget betydelig frem-
gang, men årsagen er endnu uvis.
Det vides imidlertid, at fiskerne
de pågældende byer har udviklet
laksefiskeriet med forbillede i de
danske fiskere, som hvert år be-
søger Grønlands vestkyst. Driv-
garn er nu sagen, og der er over-
vejende sansynlighed for at netop
denne form for fiskeri, er skyld
i de bedre lokale lakseresultater.
I områderne Nanortalik, Julia-
nehåb og NarssaK er der tale om
en væsentlig nedgang i laksefis-
keriet. Ingen fabrikker i området
har modtaget laks til behandling,
og da det med nogenlunde sik-
kerhed kan oplyses, at storisen
ikke bød på vanskeligheder i lak-
sesæsonen, må man gå ud fra,
at fisken ikke har været til stede.
For de tre byer er der tale om en
tilbagegang på henholdsvis 4, 15
og 9 tons.
Med hensyn fil Frederikshåb
kommune er fremgangen be-
mærkelsesværdig på flere måder.
(Fortsættes side 10)
Et nyt alderdomshjem blev officielt indviet 19. novem-
ber i Godthåb. Den første bygning på billedet af ad-
skilt fra det egentlige alderdomshjem og indeholder
fem aldersrenteboliger. Vi henviser til artiklen i side
28 og 31.
NOngme utorKait igdluat nutåK novemberip 19-iåne
OKartug^saussunit atorKårtineKarpoK. åssilissame
uvane igdlume Kaningnerussume utorKait igdluånit
ingmikQlårtumTput utorKalinersiutilingnut inigssiat tat-
dlimat. Kupernerne 29-me 31-milo agdlautigissaK
atuarKuvarput. (Foto, åssil.: Hans Janussen).
kapisiligtat amerdleriavigsimassut
mana tikitdlugo angussarineKartut najorKutaralugit KGH-
mut Nungmilo sulivfigssuarmut (K’eKertarssuatsiainut tuni-
ssat ilångutdlugit) tunissat sujorna tunissanit 370 tonsinik
amerdleriarsimassut.
ukioK måna Kalåtdlit-nunane kapisilingniarnerme rejerniarnermilo
månamut angussat takutipåt igdloKarfit ilåine agsut sujuariarneKar-
tarsimassoK ilåinilo agsut kinguariarneKartarsimassoK. måna tikitdlu-
go KGH-p tunissagssiorfinut kisalo Nungme sulivfigssuarmut tunissat
(K’eKertarssuatsiaine ilångutdlugit) 607 tonsinik amerdldssuseuarput
sujorna tunissanut nalerxiutdlugit 370 tonsinik amerdlanerussut. angu-
ssat taima agtigissumik avdlångorarnerånut suna pissutausimanersoK
måna OKautigisavdlugo ajornakusorpoK, sulivfigssuit atausiåkåt ukiu-
mortumik nalunaerutait sule tiguneKångingmata. åma aulisartut ani-
ngaussarsiait rcanoK agtiginersut sule OKautigineKarsindungilaK. ta-
matumunga tungassut ukiortårsimalerpat Atuagagdliutitigut tusarti-
sinaunigssåt neriutigårput.
novemberip 15-iat tikitdlugo a-
ngussarineKarsimassut pivdlugit
handelip Nungme KutdlersaKar-
fiata nalunaerusiai najorKutara-
lugit ukioK måna sujornalo tuni-
ssat ilaisa KanoK angnertutigine-
rat nalunaerutigineKarsinauvoK.
periautsit nutåt
kapisigdlit tunissat sujornamut
nalerKiutdlugit amerdleriarsimå-
put. sujorna Manitsume KGH-p
tunissagssiorfianut kapisigdlit 24
tons tunineKarput ukioK månalo
145 tons — arfinileriåumik amer-
dlanerussut. kapisigdlit 1 ton su-
jorna Sisimiune KGH-p tuni-
ssagssiorfinut tunineKarput ukioK
månalo 79 tons. igdloKarfingne
taineKartune mardlungne taima
agtigissumik sujuariarnernut su-
na pissutausimanersoK sule ilisi-
maneKångilaK, tusarneKarpordle
igdloKarfingne tåukunane auli-
sartut ilait tigsukartitagkanik
Kagssutenardlutik kapisilingniar-
neK autdlunerulersimagåt.
Nanortalingme, K’aKortume
Narssamilo tåukulo pigissåine ka-
pisilingniarneK kinguariarujug-
ssuarsimavoK tåukunane KGH-p
tunissagssiorfiutainut kapisiling-
nik tunissaKartoKarsimanane. ka-
pisilingniarnerup nalåne sikor-
ssuit akornutausimagunånging-
mata kujasingnerussume kapisi-
leKångitsorsimasorineKarpoK. ig-
dloKarfingne taineKartune pinga-
sune sujorna tunissat imåiput: 4,
15 åma 9 tons.
Påmiut kommuniåne sujuariar-
neK ardlaligtigut taissagssarta-
KarpoK. Arsungme sujorna Claus
Sørensenip kisime pisiortorfigi-
ssåne KGH-vdlo pisingitsorfiane
ukioK måna KGH 47 tonsinik ka-
pisiligsivoK. KGH kisime pisior-
tortugatdlarame 1967-ime Ar-
sungme 90 tonsinik kapisiligsi-
VOK.
Påmiune KGH-p sulivfigssuau-
tånut tunissat sujorna 52 tonsiu-
ssut ukioK måna 91 tonsinut
amerdleriarsimåput — 1967-ime
tunissat 121 tonsiuvdlutik.
Narssalik sujorna tunissaKar-
fiungitsoK ukioK måna 8 tonsinik
tunissivfiuvoK.
rejerniarneK
rejerniarnerme KGH-p tunissag-
ssiorfine månamut angussat
imåiput: K’asigiånguane: 2984
(+ 312), Ilulissane: 1233 (+ 819),
Ausiangne: 444 (+ 26), Sisimiune:
237 (-r- 38), Narssame: 84 (-t- 7),
Påmiune: 54 (+ 4), K’aKortume
(Agdluitsup påne): 43 (4- 33) ki-
salo Manitsume: 27 (-r- 46).
Ilulissane taima agtigissumik
sujuariarneKarneranut sulivfig-
ssup agdlineKarnera pissutauvoK,
taima pissoKarneragut aulisariu-
tit amerdlanerussut tunissaKar-
tarsinaulermata. 200 procent siv-
nerdlugo sujuariarneKarmat Ilu-
lissane KGH-p sulivfigssuautå
KGH-p Kalåtdlit-nunane rejenik
niorKutigssiorfinit angnerpåmut
tugdlingorpoK. rejet KGH-p tuni-
ssagssiorfinut tunineKartut må-
(Kup. 10-me nangisaoK)