Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 8
Fra LÆSERNE Endnu engang Geråe I A/G den 30/10-1969 har hr. Jørgen Søholt Christensen stillet spørgsmålstegn ved, om det er korrekt, når jeg tidligere i sagen har oplyst, at malermester Amos Geråe blev grundigt orienteret om de gældende regler, længe inden han solgte sit hus. Det nævnes, at hr. Geråes ad- vokat „uimodsagt af Boligstøtte- udvalget" har oplyst, at skødat i forbindelse med hushandelen in- deholdt en passus om, at begge parter var forberedt på, at sta- ten kunne gøre krav på andel af salgssummen. Det oplyses endvi- dere, at det var 'tilføjet i skødet, at „efter oplysning fra Boligstøt- teudvalget" ville statens andel blive ca. 25.000 kr., medens den faktisk blev godt 50.000 kr. Disse udtalelser må vel opfat- tes derhen, at hr. Jørgen Søholt Christensen mener, at Boligstøtte- udvalget ikke har vejledet hr. Amos Geråe tilstrækkeligt inden handelen, idet det anføres, at han ikke ville have solgt huset, hvis han vidste, hvad statens andel ville blive. Denne anklage må jeg på det bestemteste afvise. For det første fremgår det klart af Boligstøtte- udvalgets sag, at hr. Amos Geråe under en samtale med landshøv- dingen og en fuldmægtig på bo- ligstøttekontoret i november 1968 udførligt er blevet vejledet om de gældende regler. På en forespørgsel om, hvor stor statens andel ville blive, hvis han solgte til trediemand, blev der svaret, at dette ville afhænge af, 'til hvilken pris huset blev solgt. Det blev meddelt ham, at hvis han kom med en vurdering, ville man gerne som vejledning for ham under de videre salgsover- vejelser udregne statens og hans andel af konjunkturgevinsten. Da hr. Amos Geråe derefter kom med en sådan vurdering, fo- retaget af Grønlands tekniske Or- ganisation, bad man kæmneren (boligkontoret), som er i besid- delse af de nyeste tal vedrørende restgæld m. v., om at udfærdige en sådan opgørelse på basis af vurderingen. Kæmneren har bekræftet, at man for hr. Geråe udfærdigede en opgørelse pr. 1/12 1968 på grundlag af GTO’s vurdering på 101.500 kr. Efter denne opgørelse udgjorde statens andel ca. 25.000 kr., og det må være denne som hr. Geråes advokat har nævnt i skødet med bemærkning om, at beløbet kunne reguleres. Det må endvidere være klart, at beløbet måtte blive større, når salgssum- men blev væsentlig større end vurderingen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skødet er udfærdi- get og underskrevet af parterne uden boligstøtteudvalgets eller kæmnerens medvirken, og at Bo- ligstøtteudvalget og kæmneren først blev bekendt med handelen, efter at denne var afsluttet. Jeg nærer ikke tvivl om, at hr. Geråe også er blevet vejledet af sin advokat under forhandlinger- ne. Alle forespørgsler, som advo- katen har rettet til kæmneren om sagen, er straks blevet besvaret. For så vidt angår spørgsmålet om hr. Geråes afdrag i de ni år, han har haft huset, bemærkes, at tallet 2.300 kroner er korrekt. Efter bekendtgørelsens § 11 er det hans investering i huset, alt- så afdragene og eventuelle „god- kendte forbedringer, der skyldes ham", der er afgørende for hans andel. At han ikke også skulle have betalt renter af restgælden og forsikring har jeg ikke sagt. Det er blot ikke investering. Angående de rejste spørgsmål, om bekendtgørelsen har fornøden hjemmel, og om retsgrundlaget for en fordeling af konjunktur- gevinsten derfor er i orden, be- mærkes, at dette kun kan besva- res af domstolene. Hvis hr. Søholt Christensen øn- sker min private mening, kan jeg sige, at det må anses for meget usandsynligt, at en bestemmelse, der uanfægtet er blevet prakti- seret i så mange år, ville blive tilsidesat. Princippet i opgørelses- bestemmelsen går tilbage til den første boligstøttebekendtgørelse af 29. juni 1953. I denne forbindelse bør ikke mindst fremhæves spørgsmålet om fordelingen af en eventuel konjunkturgevinst indgår som et lånevilkår, idet debitor, inden han får lånet, ved sin underskrift på pantebrevet erklærer sig indfor- stået med bekendtgørelsens vil- kår, herunder en fordeling ved et senere salg. Det må stå fast, at en privat långiver, der f. eks. giver et gun- stigt lån, kan betinge sig andel i en gevinst ved et senere salg. En sådan aftale vil være gyldig, medmindre den strider mod af- talelovens § 31 om udnyttelse af en andens nød, letsind, enfoldig- hed m. m. Godit nok er staten ikke så frit stillet som private, når der er tale om at stille vilkår, men det må dog anses for usandsynligt, at en betingelse om, at en kon- junkturgevinst ved et senere salg skal fordeles i et rimeligt forhold mellem begge parter, vil blive tilsidesat, når der er tale om lån- givning på så usædvanligt gun- stige vilkår, som boligstøttebe- kekendtgørelsens kapitel II’s. Det skal bemærkes, at man i skrivelse af 6/5 1969, hvori man besvarede nogle forespørgsler fra hr. Geråe, udtrykkelig gjorde denne og hans advokat opmærk- som på, at boligstøttebekendtgø- relsens § 11, stk. 5 bestemmer, at en tvist om opgørelsen kan ind- bringes for Grønlands landsret. Advokaten har ikke fundet an- ledning til at anbefale hr. Geråe dette. Til slut vil jeg blot tilføje, at det jeg her har sagt ikke må op- fattes som et indlæg for, at den gældende boligstøttebekendtgø- relse, der skal behandles i Udval- get vedr. boligforholdene i Grøn- Man har fra mange sider gennem de seneste år skrevet og sagt, at uddannelse af fastboende i Grøn- land er en forudsætning for, at folk, født i Grønland, kan over- tage funktioner, der nu bestrides af udsendte, og en forudsætning for en sundere samfundsudvik- ling. Når dette er sagt — og vel nok med en vis ret må der en motivering for at ofre uddannel- sessituationen i øjeblikkets Grøn- land en vis opmærksomhed. Den unge, der uddannes i Dan- mark, skal ikke omtales her. Lad os derimod kikke lidt nærmere på vilkårene vedr. uddannelse i Grønland. I den sydlige del af landet har det for ikke så mange år siden været svært for folk uden midler at få en tilfredsstillende uddan- nelse. Denne mangel er i høj grad afbødet, bl. a. gennem „Ungdom- mens Uddannelsesfond1^ oprettel- se. En del udsendte i Grønland er vistnok af den opfattelse, at ingen unge i Grønland bremses rent uddannelsesmæssigt af for ringe økonomiske omstændighe- der. Samme opfattelse kommer fra tid til anden til udtryk i Dan- mark. Det kan være lidt farligt at „lulle sig ind" i en forestilling om, at alt er såre godt. Specielt, hvis denne indstilling er usand. Jeg har efterhånden set en del unge, der ikke kan få den ønskede uddannelse, for det meste p. g. a. manglende danskkundskaber, men også grundet manglende øko- nomiske muligheder og vil føl- gelig gerne være med til at sætte et spørgsmålstegn ved evt. på- stande om, at forholdene er gode nok. Ligeledes vil jeg gerne være med til at nedbryde en fornem- melse af, at der gøres nok. Uddannelse i Grønland er en samfundsopgave. Ansvaret for respektive mangler må da på- hvile samfundet. Hermed være dog ikke sagt, at instanser i Grøn- land helt kan melde „hus forbi", idet dat må være de folk, der dagligt føler manglerne som no- get generende, der bringer pro- blemet under debat. For at komme til sagen: Hvor- ledes skal en elev, der får ca. 300 land, er så god, at den ikke bØr ændres. Tværtimod, den trænger til en revision på en række punk- ter, hvilket der ikke er noget mærkeligt i, da forholdene hurtigt ændres i Grønland. Om man vil opretholde en bestemmelse som den gældende bekendtgørelses § 11, er et rent politisk spørgsmål- Det er ikke vor opgave i Bolig' støtteudvalget at tage stilling her- til, men blot at administrere de gældende regler. Med venlig hilsen J. A. Nolsøe Kontorchef ved landshøvdinge- embedet. kr. pr. måned, kunne eksistere- Kan man i en by i Grønland be- tale kost, logi og personlige for- nødenheder med de 300 kr.? De forældre, der modtager 120 kr- pr. måned i aldersrente, kan vi j° nok udelukke som en hjælpende faktor rent økonomisk i alle til- fælde. Boligsituationen i Grønland g°r ikke problemet mindre. Boligmar" kedet rummer ikke muligheder for udleje af rum, der prismus- sigt og kvalitetsmæssigt opfylder de mest elementære krav. Jeg er såmænd ikke sikker på, at man f. eks. i Julianehåb kunne finde et godt værelse, selvom man var villig til at lægge alle 300 kr. Pa bordet hver måned, men hvis til' fældet var, ville ethvert problem med at indkøbe føde da være løS grundet pengemangel. Leje af en lejlighed med ét værelse, kan 1° nok udelukkes, taget i betragt' ning, at dette med lys, varme °g gas let kommer til at koste 50 kr. pr. måned. Hvorledes klarer man sig da- Mange steder er der jo lærlinge' hjem eller muligheder for at bo under uddannelsesstedets tag. Det løser et stort problem, men sagen stiller sig anderledes, når eleven overlades til sig selv med de be' skedne midler. Nogle vælger da at bo hos tilfældige bekendte med al den larm, det rod og flytter!, det kan indebære. Pigen finder almindeligvis ret let en kæreste med eget rum. De. løser da problemet med hensyn ti tag over hovedet, men jeg er ikk® h-elt sikker på, at vi er komme frem til den ideelle løsning, en løsning, der er et menneske- respekterende system værdig- er heller ikke helt sikker på, a man kan forvente stabil arbejds- kraft og en sund og positiv ind- stilling hos den, som flakker mel- lem tilfældige muligheder. Hvis jeg sad som institutionsleder, va- retog -en af samfundets uddannel- sesfunktioner, ville jeg vist spe' kulere lidt over, om den elev, der lige har skrevet kontrakt, har praktisk grundlag for at gennem- føre en uddannelse på tilfreds- stillende vis. Det er ikke uddannelsesstedets værdi som skole, jeg betvivler- Det er manglende ansvarsfølelse og realitetssans, der efterlyses- Opret kontrakter, det er i orden, men sørg for grundlaget for f°r” løbet. Blot lukke øjnene, kryds0 fingre og så i øvrigt håbe de bedste kan være interessant n°K' Det skaber da et spændingsmo- ment. Hermed være dog ikke sagt, at alle problemer vedrø' rende uddannelse i Grønland eT løste. Lærer E. Sommer, Frederikshåb- med ægte PUNCH eller COGNAC Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit GULDKARAMELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller H karamellet erKortutuat tåssåuput Toms Guld Karameller Prostitueres unge under uddannelse? 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.