Atuagagdliutit - 02.12.1969, Blaðsíða 34

ILO fik årets nobelfredspris
Den internationale Arbejdsorganisation, ILO, har medvirket til at
forbedre de bestående sociale forhold og dermed også bidraget til at
sikre verdensfreden hedder det i den norske Nobelpris-komités moti-
vering for at tildele ILO Nobels Fredspris for 1969 skriver FN-nyt.
ILO er en af FNs særorganisatio-
ner og den tredje FN-organisa-
tion, der er blevet tildelt freds-
prisen. I 1954 gik den til FNs
Hjælpe- og Arbejdsorganisation
for Palæstinaflygtninge, UNRWA,
og i 1965 til FNs Børnefond, UNI-
CEF.
Valget af ILO som modtager af
1969 Nobelfredspris falder sam-
men med organisationens 50-års
jubilæum, hvor ILO kan se til-
bage på et halvt århundredes
virksomhed under mottoet: —
Fattigdom, hvor den end fore-
kommer, truer velstanden i hele
verden.
EN DEL AF
VERSAILLESTRAKTATEN
ILO repræsenterer det eneste,
der er tilbage af den fredstraktat,
som blev underskrevet i Versail-
les efter den første verdenskrig.
Påtrykninger fra fagbevægelsen
før og efter våbenstilstanden før-
te til, at fredskonferencen i Paris
1919 tog et skridt uden sidestyk-
ke. Den nedsatte en kommission
Pibeservice
Spidser: 8,00. Ringe: 1,00. Polering:
1,00. Sendes pr. efterkrav.
A. GLADER,
Hans Brogesg. 3, Aarhus C.
for arbejdslovgivning, der var
sammensat ikke bare ,af rege-
ringsdelegater men også af repræ-
sentanter for lønmodtagere og
arbejdsgivere. Kommissionen
trak retningslinjerne op for en
permanent organisation, og den
tekst, komiteen vedtog, blev ar-
tikel XIII i Versaillestraktaten.
Med visse ændringer består den-
ne tekst den dag i dag som ILOs
konstitution.
Mellem de to verdenskrige fun-
gerede ILO som en selvstændig
del af Nationernes Forbund. Da
FN blev opløst efter den anden
verdenskrig, levede ILO videre
og blev knyttet til FN.
DEN INTERNATIONALE
ARBEJDSKODEKS
At det er lykkedes ILO at over-
leve de politiske storme og øko-
nomiske kriser, der har rystet
verden siden 1919, beror meget på
dets bemærkelsesværdige tredel-
te struktur. Repræsentanter for
regeringer, lønmodtagere og ar-
bejdsgivere kan frit udtrykke
deres egne meninger og stemme
fuldstændig uafhængigt. Dette
forhindrer ikke, at ILO kan fatte
beslutninger med meget stor ma-
joritet og i mange tilfælde
enstemmigt.
Fra starten har ILO betragtet
det som sin vigtigste opgave at
fastsætte visse minimumsnormer
med hensyn til arbejdsforhold,
social velfærd og grundlæggende
menneskerettigheder.
Indførelsen af ny teknik inden
for industrien lige som det sti-
gende antal nye selvstændige sta-
ter øger behovet for sådanne nor-
mer. Fastsættelse af normer er
derfor stadig en af Den interna-
tionale Arbejdskonferences (ILOs
øverste myndighed, der samles
årligt i Genéve) vigtigste opga-
ver. De 130 konventioner og 134
henstillinger, konferencen har
vedtaget, udgør tilsammen Den
internationale Arbejdskodeks.
Konventioner, der ratificeres af
medlemsstaterne, er bindende,
mens henstillingerne som regel
kun tjener som vejledning for ud-
formningen af nationale vedtæg-
ter og love. Den internationale
Arbejdskodeks spænder over et
bredt felt af sociale problemer,
f. eks. arbejdstidens længde, lige
løn for lige arbejde, sygeforsik-
ring, afskaffelse af tvangsarbej-
de, social tryghed for fremmed-
arbejdere etc.
TEKNISK BISTAND
Teknisk bistand — den alminde-
lige betegnelse for u-landshjælp
— er ikke noget nyt begreb for
ILO. En ILO-rapport anvendte
allerede udtrykket i 1920. ILO-
tjenestemænd, der blev sendt ud
som rådgivere til forskellige rege-
ringer mellem 1919 og 1939, var
forgængerne til vore dages u-
landseksperter.
Stigningen i ILOs medlemsan-
tal fra oprindelig 45 til 121 med-
lemslande i dag antyder, at ILOs
program for tenisk bistand i sta-
dig større udstrækning rettes mod
u-landene. Bistanden var i be-
gyndelsen begrænset af økono-
miske grunde, men der er gjort
store fremskridt i de sidste 10 år,
for en stor del takket være de
forhøjede summer, der er blevet
stillet til ILOs rådighed fra FNs
Udviklingsprogram, UNDP.
Mellem 1960 og 1968 gav UNDP
ILO til opgave at gennemføre 111
projekter over hele verden. UNDP
stillede næsten 750 millioner kro-
ner til organisationens disposition
til dette formål, og de totale om-
kostninger ved disse projekter
beløb sig til 1.775 millioner kro-
ner inklusive bidragene fra de
berørte lande.
ILO’s GLOBALE
BESKÆFTIGELSESPROGRAM
Et FN-møde med økonomiske
eksperter i Stockholm i septem-
ber understregede, at økonomisk
udvikling ikke automatisk bety-
der sociale fremskridt. Mødet
fremhævede beskæftigelsens be-
tydning og gav sin støtte til ILOs
globale beskæftigelsesprogram
World Employment Programme.)
Programmet, der blev påbe-
gyndt i år, er ILOs bidrag til FNs
andet udviklingstiår og går ud på
at bistå en lang række lande i
deres bestræbelser for at hæve
levestandarden for den del af
landbobefolkningen og slumkvar-
terernes beboere, der lever i
armod i en moderne økonomis
periferi.
For at komme arbejdsløsheden
til livs, vil ILO yde bistand ved
enr ække indsatser på områder
som: landbrugsreformer, industri-
alisering, programmer for kom-
Over hele verden — særligt i u-
landene — forlader menneskene
landbruget og strømmer til byer-
ne i håb om en bedre tilværelse
— fast arbejde med acceptabel
løn i stedet for usikre og ofte
utilstrækkelige afgrøder; elek-
trisk lys i stedet for olielamper;
uddannelse og andre fordele, der
følger med økonomiske og sociale
fremskridt.
Men følgen af indvandringen
til allerede overbefolkede byer
bliver ofte, at de allerede eksis-
terende slumkvarterer breder sig,
lige som sundhedsvæsen, skole-
væsen og sanitære anlæg bliver
så belastede, at de truer med at
bryde sammen.
UNDP I AFGHANISTAN
I visse tilfælde virker problemer-
ne uløselige — i andre gives der
mere håb. Afghanistan, der har
16 millioner indbyggere, gennem-
går en hurtig urbaniseringspro-
ces. Størt er indflytningen til
landets tre storbyer — hoved-
staden Kabul med 550.000 ind-
byggere og Kandahar og Herat
med hver ca. 100.000 — og den
øges fra år til år.
Afghanistans bolig- og byplan-
lægningsudvalg beregner, at man
må bygge mindst 5.000 boliger
om året i byerne for at kunne
tage imod indvandrerne. Desuden
behøver man 6.500 boliger for at
erstatte gamle og saneringsmodne
■ejendomme.
I samarbejde med FNs Udvik-
lingsprogram, UNDP, angriber
Afghanistan urbaniseringspro-
blemerne med et projekt på 1,3
millioner dollars (ca. 9,75 millio-
ner kroner), som nu er i gang på
tredje år.
BILLIGE BOLIGER
Inden for rammen af projektet
byggedes der i 1968 200 enfami-
lieshuse i byen Khairkhana. Hu-
munale og statslige arbejder, øge-
de muligheder for investeringer
og handel, udvidelse af fagud-
dannelses- og beskæftigelsespro-
grammer for ungdommen.
ILO har anmodet om hjælp fra
de andre internationale organisa-
tioner og de industrialiserede
lande for at gennemføre program-
met. Der råder ingen tvivl om,
at det i første række må være
u-landene selv, der må lære at
udnytte deres menneskelige res-
sourcer og naturrigdomme. Men
for at det skal lykkes, må de
internationale specialorganer
koordinere deres tekniske bi-
standsprogrammer, og industri-
landene må revidere deres han-
dels- og bistandspolitik.
sene, der har murstensvægge og
betontage, indgik i et forsøgs-
projekt. En ulempe med denne
type huse er, a>t byggeomkost-
ningerne bliver så høje, at de
laveste indkomstgrupper ikke
har råd til at bo i dem.
Et eksperiment med billige bo-
liger affødtes af katastrofefor-
holdene efter oversvømmelserne
i Afghanistans nordlige provin-
ser i oktober 1968, hvor boligud'
valget fik til opgave at inden 3
måneder fremskaffe boliger tu
de mennesker, der var blevet
hjemløse.
Det var en væsentlig forudsæt-
ning, at omkostningerner blev
holdt nede. Man fandt ved hjælp
af omkostningsanalyser frem til,
at cementfundament blev bilH8e'
re end de traditionelle fundamen-
ter af løse sten. Endvidere havde
man først tænkt sig at bygSe
væggene af soltørrede mursten-
Det viste sig imidlertid, at det Pa
grund af voldsomme regnsky
ikke var muligt at fremskaffe
disse sten i tilstrækkelig mængde-
Problemet blev løst ved, at
man omgående opførte „skelet'
huse" med hjørner af brændte
sten og lertag, så ofrene for over-
svømmelserne i hvert fald kunne
få -tag over hovedet. Efterhånden
som de soltørrede sten blev f®r'
dige, kunne væggene mellem
hjørnepillerne sættes ind.
De huse, der blev til på denne
måde, kunne med rette betegneS
som prisbillige boliger, og bolig'
myndighederne håber nu på, a
en del af de erfaringer, man
gjorde under dette nødhjælps'
projekt, kan blive til nytte ve
opførelse af permanente bilHSe
boliger.
50 TEKNISKE OG
TJENESTEMÆND
Udformningen af boligpolitikken
er en af bolig- og byplanlæg
ningsudvalgets vigtigste opgaver,
siger dets leder, Abdullah Brec '
na. Boligudvalget er på mindr
end tre år fra „næsten ingenting^
blevet til en veludstyret j,
tion med ikke mindre end 50 u
dannede teknikere og tjeneste
mænd. .
En begyndelse er blevet 6ior_
med hensyn til at løse urbanis®^
ringsproblemerne, men finan
-eringen af nye boligprojekter
saneringen af gamle bydele
med boligudvalgets nuværen
budget et alvorligt problem, * 1
lægger Brechna.
Indkaldelse:
Henning Jørgensen, tidligere boende Blok S, nr. 215, Godthåb,
indkaldes til at giv-e møde for Grønlands landsret, klokken 12
middag, den første onsdag efter forløbet af 14 hele dage fra
denne meddelelses fremkomst i Grønlandsposten.
Nærværende meddelelse fremkommer i medfør af Lov om
rettens pleje i Grønland kapitel 2, § 11, Meddelelsen er -et ud-
drag af en på landsrettens kontor beroende indkaldelse. Offent-
lig indkaldelse benyttes, fordi den indkaldtes nuværende bo-
pæl ikke har kunnet opspørges. Eventuelle henvendelser bedes
ske under henvisning til sagliste nummer 5/1969.
GRØNLANDS LANDSRET,
Godthåb, den 12. november 1969.
Oldfrue
En stilling som oldfrue ved sygehuset i Egedesminde er ledig
til besættelse snarest. Aflønning i henhold til regulativ. 1 V2
værelses bolig med lille køkken, toilet og brusebad til rådighed.
Ansøgninger bilagt afskrift af eksamenspapirer samt evt.
anbefalinger bedes fremsendt snarest til: Landslægen, box 76,
3900 Godthåb.
Oldfruetut atorfik
Ausiangne nåparsimavingme oldfruetut atorfik piårnerpåmik
inugtagssarsiuneKarpoK. maligtarissagssat najorKutaralugit
akigssauteKåsaoK. 1 V2 værelsemik igavféralingmik, anartarfi-
lingmik brusebadilingmigdlo ineKasaoK.
atorfik piumagåine soraerumérnermut agdlagartat åssiline-
rat, åma penaraine anbefalingit, piårnerpåmik unga nagsiuter-
KuneKarput: Landslægen, box 76, 3900 Godthåb.
DYRE BILER UDLEJES
TIL BILLIGE PRISER
Opel GT 1900 — Ford Mustang — Capri — Volvo 142 S — MGB
— Jaguoaor E — Mercedes 250 SE 280. — Køb og salg af nye
biler.
J. CHRISTENSEN/JONNA JENSEN
Biblioteksaleen 8 . 2850 Nærum.
Urbaniseringsproblemer
i udviklingslandene
Manglende planlægning af den økonomiske udvikling kan medføre
uønskede bivirkninger, somme tider så alvorlige, at de hæmmer et
lands udvikling som helhed, fremgår det af undersøgelser foretaget
af De forenede Nationer. Et typisk eksempel er urbaniseringsprocessen,
hedder det i FN-nyt.
34