Atuagagdliutit - 22.01.1970, Side 6

Viljen skal bygge
Grønlands fremtid
Man kan ikke lade være med at bebrejde grønlænderne, at de har ladet
stå til og ikke har prøvet på at give Grønland en fremtid for grønlænder-
ne selv, udtaler professor Jean Malaurie, arrangører og leder ved den
internationale eskimo-kongres
AF JØRGEN FLEISCHER
På den internationale kongres om de arktiske landes fremtid, kom der
nye toner frem med hensyn til opfattelsen af eskimoernes mulighed
for at overleve i den nye tid. En række videnskabsmænd fra Alaska
og Canada gjorde gældende, at det er muligt at løse de arktiske egnes
problemer. Forudsætningen er, at den lokale befolkning tager sagen i
deres egen hånd og prøver på at give deres områder en fremtid for sig.
Den opfattelse deles af kongres-
sens arrangør og leder, den i
Grønland så kendte professor fra
Sorbonne-universitetet, Jean Ma-
laurie, som Grønlandsposten un-
der kongressen fik lejlighed til at
tale med.
INTERNATIONALT SEKRETARIAT
— Hvad er formålet med kon-
gressen?
— Det er at få et samarbejde i
gang mellem de arktiske lande til
løsning af de problemer, som den
nye tid har ført med sig. En in-
ternational kongres om de arkti-
ske egne er et gammelt ønske,
som Knud Rasmussen har givet
udtryk for.
— Hvilke resultater har man
opnået?
— Der er skabt et internatio-
nalt sekretariat for de arktiske
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
lande med foreløbig hovedsæde i
Frankrig. Jeg håber, at der om
ganske kort tid kan afholdes en
ny kongres, måske i Sovjet eller
i Grønland. Senere vil man prøve
på at få Japan, England og Tysk-
land repræsenteret i sekretariatet.
Det må nemlig ikke kun blive en
arktisk klub. Der er en rivende
udvikling i gang i de arktiske
egne, og derfor må vi have de
andre lande med. Man må ikke
nøjes med at begrænse sig til
eskimoer, men må have samerne
i Sverige og Finland med. Spørgs-
målet om ejendomsretten til jor-
den er f. eks. også meget aktuel
for dem.
KULTUREL VÆKKELSE
— Har eskimoer mulighed for at
overleve i den nye tid?
— Der findes to forskellige
midler, nemlig håb og vilje. Grøn-
land er i forhold til Alaska og
Canada længere fremme i udvik-
ling og derfor bedre stillet. Men
Grønland er geografisk set isole-
ret og derfor mere truet.
Faren for ikke at kunne over-
Alle vore kunder ønskes en glædelig jul samt et godt
nytår med tak for det gamle.
pisissartuvut tamaisa jutdlime ukiortåmilo pivdluar-
Kuvavut, pisoricamut Kujavdluta.
Reinholdts Budcentral & Flytteforretning
Box 147 Godthåb
leve er meget stor i Grønland,
fordi landet er en dansk provins.
Økonomien i Grønland er ikke
rigtig i gang, fordi Grønland i
økonomisk henseende i meget
stor udstrækning er støttet af
Danmark.
Men et lands rigdom er dets
befolkning og kultur og ikke blot
økonomien. Man må for Grøn-
land ønske en slags national væk-
kelse. Et folk vil slås for deres
indentitet, når de selv har ansva-
ret for beslutningerne. Udviklin-
gen må foregå på den lokale be-
folknings initiativ.
Hvis der kom en national, eller
måske bedre udtrykt, en kulturel
vækkelse, vil mange problemer
være løst. Grønlænderne må gen-
vinde den stolthed, som de har
mistet. Det er forudsætningen for
problemernes løsning.
Verden er blevet meget mindre
i det 20. århundrede, og udviklin-
gen er ikke blot fællesmarked
eller anden form for internatio-
nalt samarbejde. Den sundeste
udvikling er, at ethvert land for-
står sig selv som nation, forstår
sin egenart og bygger sin fremtid
på dét.
Hvis Grønland bliver dansk i
levemåde, kultur, indstilling,
mentalitet, materielt set m. m.,
vil Grønland tabe ved det. Men
bliver Grønland ved at være
Grønland med sin oprindelige in-
dentitet i behold og samtidig be-
varer forbindelsen til Danmark,
vil begge lande vinde ved det.
KAPITALBEVÆGELSE I DE
ARKTISKE LANDE
— Er det Deres ønske, at Grøn-
land bliver mere selvstændigt?
— Der må snart komme en tid,
hvor Grønland skal stå oprejst på
sine egne ben. Og hvis det lykkes
Grønland, følger Canada og Ala-
ska efter. Det ville være af stor
værdi, om der kunne etableres et
eskimoisk universitet i Grønland,
så eskimoer fra Canada og Ala-
ska kan komme dér. Der findes
et eskimo-universitet i Sibirien i
Jakutsk. En minister fra Sibirien
har spurgt mig, om der findes et
universitet i Grønland, og om
hvor mange grønlandske læger
der findes.
Denne minister gik sikkert ud
fra som givet, at der som i Sibi-
rien fandtes noget lignende i de
øvrige arktiske lande. Og hans
tro er begrundet. Derfor vil det
være af overordentlig stor værdi,
hvis man i de øvrige arktiske
lande kunne indskyde kapital i
interarktiske foretagender, som
på forskellige fronter kunne høj-
ne standarden og underbygge ud-
viklingen. Der er altså brug for
kapitalbevægelse i de arktiske
lande, og den kulturelle påvirk-
ning fra Grønland til Canada og
ÅRETS BEDSTE
FOTO - TILBUD
ALDIS 2000 DE LUXE
• fuldautomatisk, 24x36
• 150 watt jodlampe
• standard-magasiner
excl. lampe kun
KR. 388,00
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
7800 SKIVE
Professor fra Sorbonne-universitetet, Jean Malaurie.
Sorbonne univers'itetime professoriussoK, Jean Malaurie.
Alaska er god at bygge et sådant
økonomisk samarbejde på.
ET EKSEMPEL FOR VERDEN
— Thule står Deres hjerte særlig
nær?
— Thule er de nordligste men-
nesker fædreland og et eksempel
for hele verden. Thulebeboerne
har financielt set afgivet meget
for at Thuleekspeditionerne kan
finde sted. Videnskabsmænd står
i gæld til Thule. Folket i Thule
er stadig et levedygtigt samfund.
De lever ikke for at producere,
blot for at være sig selv. Men
Thule-folket er ved at miste sin
specielle karakter. Man må håbe,
at der kan dannes små jægersam-
fund, som kan stå som forbillede
for andre egne i den eskimoiske
verden. Hvis de unge ikke kan
holde til det hårde liv, må de ta-
ge sydpå. Men de, som bliver til-
bage er rigtige inuitter og et strå-
lende eksempel til efterfølgelse.
Det er skam, at jagten er så
gammeldags. Hvorfor bliver jagt-
grupper fra Thule ikke transpor-
teret med helikopter til fjerne
fangststeder? Det gør man i Si-
birien. Penge til transport kan
fås hos amerikanerne som beta-
ling for leje af Thulebasen.
DER ER LUSK BAG VED
— De er ikke uden optimisme,
for de danske eksperter deler
ikke Deres opfattelse.
— Man er pessimist, når man
er syg. Men når man er pessimist
på andres vegne, er der lusk bag
ved. Livet er en kamp og eski-
moernes liv en tusindårig kamp.
Vi har brug for eskimoernes kul-
tur.
Hvis eksperter siger, at situa-
tionen i Grønland er fortvivlet,
må man svare: Den er heller ikke
særlig strålende i de hvides om-
råde. Og det drejer sig ikke om
en krise, for man leder efter et
livsmål. En kollega sagde til mig:
Det eskimoiske samfund er et ek-
sempel for verden. Det bruger
fritiden til jagt.
Det er Danmarks opgave at gi-
ve råd til Grønland, men grøn-
lænderne må tage sagen i deres
egne hænder. Man kan ikke lade
være med at bebrejde grønlæn-
derne, at de har ladet stå til og
ikke har prøvet på at give Grøn-
land en fremtid for grønlænderne
selv. Grønland er ikke uden øko-
nomisk fremtid. Det ligger ved
fremtidens store transportvej for
olie.
Man skal ikke håbe, men man
skal i gang med det samme og
blive ved med at være udhol-
dende. Netop denne egenskab har
fået mænd til at udrette store
ting i arktiske egne. Den norske
polarforsker og humanist, Fridt-
jof Nansen, gjorde det med sit
skib „Fram“. Grønlænderne skal
gøre det med en stærk følelse for
deres identitet som folk, kultur,
for deres oprindelse. Det er vilje,
og viljen skal bygge Grønlands
fremtid.
IVERSEN & BØRDIK
Smede og Maskinværksted
Konstruktionsarbejde, dreje og fræsearbejde, — A & E, samt
C—0—2 svejsning.
Bygningssmedearbejde.
Leverandør til KGH og GTO
Telefon AM. 4338. Overgaden O/M. 28.-1415 K.
6