Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 110-at sisamångorneK 30. april 1970 Nr. 9
Bedre afsætningsmuligheder
for grønlandske fisk
— men det er straks vanskeligere at se optimistisk på råvaresituationen
og navnlig med hensyn til torskefiskeriet, sagde direktør Hans C. Chri-
stiansen på det årlige fiskerimøde.
Afsætningssituationen for de grønlandske torskeprodukter er væsent-
lig forbedret i de seneste måneder. Nu kan man atter opnå salgspriser
på omkring 27 cent pr. Ib. for torskefiletblokke i USA. Også for de vi-
dere forædlede filetprodukter, som man så småt er begyndt at pro-
ducere i Grønland, har afsætningen været tilfredsstillende. De grøn-
landsk filetprodukter dukker op i flere og flere forretninger i Dan-
mark, og udviklingen tyder på, at forbrugerne sætter pris på disse
podukter, fremgik det af direktør Hans C. Christiansens redegørelse
på det årlige fiskerimøde på Christiansborg.
Afsætningssituationen er således
lysere end man har set i flere år,
men det er straks vanskeligere at
se optimistisk på råvaresituatio-
nen, navnlig med hensyn til tor-
skefiskeriet, som er hovedgrund-
laget for produktionen i åbent-
vandsområdet. — I dette område
er råvaremanglen meget udtalt
det meste af året, og det ser ud
til, at kun store trawlere kan løse
dette problem, sagde handelsdi-
rektøren.
NEDGANG I TORSKEFISKERIET
Der har fortsat været nedgang i
det samlede torskefiskeri i Grøn-
land i 1969. Der blev fisket 19.877
tons torsk mod 23.400 tons i 1968.
Det er en nedgang på 15 pct., men
hvis man ikke havde fået traw-
leren „Nuk" sidste år, havde det
set endnu værre ud. Den indhand-
lede til Godthåb Fiskeindustri
1618 tons til trods for, at den
havde adskillige uheld. Godthåb
distrikt havde de største tilførsler
af torsk. Derefter kommer Suk-
kertoppen, Julianehåb og Frede-
rikshåb. Saltfiskeproduktionen er
gået tilbage for de store fisks ved-
kommende. Til gengæld er der en
mindre fremgang for de mindre
størrelser.
Hellefiskeproduktionen viser en
væsentlig tilbagegang. Den er i
løbet af de sidste fire år mere
end halveret, og havkatteproduk-
tionen er gået tilbage med 12 pct.
FREMGANG FOR LAKS
OG REJER
Til gengæld er der gang i lakse-
fiskeriet. Der er landet 1245 tons,
hvilket er en fremgang på 76 pct.
Indhandlingen til KGHs anlæg
er næsten tredoblet, og indhand-
lingen til de private er steget med
46 pct. Udover landinger til anlæg
i Grønland har danske, færøske
og norske frysebåde fanget om-
kring 650 tons, så den samlede
fangst er oppe på 1900 tons. Hvis
man regner andre nationer med,
når man sandsynligvis op på 2200
tons eller ca. 600.000 laks.
De grønlandske laks er nu aner-
kendt som en vare af høj kvalitet
på alle markeder, og der er opnået
gode salgspriser, så laksen i dag
er den økonomisk dominerende
råvare i Grønland.
Også rejeindhandlingen er ste-
get. Man er nu oppe på 6000 tons.
Afsætningssituationen er gunstig
også for rejernes vedkommende.
Trods den stærkt stigende pro-
duktion har man uden vanskelig-
hed kunnet afsætte de grønland-
ske rejer, og prisudviklingen har
været tilfredsstillende. Natur-
grundlaget for rejefiskeriet i Di-
skobugten ser fortsat ud til at
rumme muligheder for et betyde-
ligt større fiskeri end hidtil.
Værdien af den samlede ind-
handling i 1969 er på 33,7 miil.
kr. Heraf blev 14,2 miil. kr. ind-
handlet til private, herunder også
Nordafar. Laksen repræsenterer
nu den største indhandling svær di,
40 pct. Torsken er nummer to med
28 pct., og rejerne nummer tre
med 23 pct.
De økonomiske udsigter for 1970
er nok for fiskerierhvervet som
helhed lidt bedre end sidste år
på grund af den relativt gunstige
afsætningssituation for alle de
grønlandske hovedprodukter. Mu-
lighederne for et nyt rekordår i
Diskobugten er tilstede.
TRAWLEREN OG LINEBÅDENE
Linebådene har ikke givet til-
fredsstillende fangstresultater i
1969. „Carl Egede“ og „Jens Mik-
kel" har i den første halvdel af
året fisket med torskegarn, lang-
liner og bundgarn, men resulta-
terne har været særdeles besked-
ne. I juni-juli har „Jens Mikkel"
fisket et kvantum tobis, som er
indfrosset til agn hos Godthåb
Fiskeindustri, og efter visse be-
gyndervanskeligheder forløb dette
fiskeri tilfredsstillende.
I anden halvår blev bådene sat
ind i laksefiskeriet med drivgarn.
„Jens Mikkel" opnåede ganske
gode resultater i dette fiskeri, men
det lykkedes ikke at få „Carl
Egede" driftsklar før drivgarns-
sæsonen var forbi på grund af
tekniske vanskeligheder. Der var
noget i vejen med hovedmotoren
og skibet var på værft ikke min-
dre end fem gange.
I december blev der truffet af-
tale med en dansk fisker, bosid-
dende i Sukkertoppen, om over-
tagelse af „Jens Mikkel", og båden
er i øjeblikket på værft i Dan-
mark, hvor den udstyres bl. a.
med fryseanlæg. Efter nytår har
„Carl Egede" drevet laksefisken
med drivliner med brugbare re-
sultater.
På grund af forskellige uheld
har trawleren „Nuk" kun været i
drift i et halvt år i 1969, men
nåede en samlet fangst på 1739
tons torsk, hvilket giver grundlag
for en forsigtig optimisme med
hensyn til, at den under normale
omstændigheder kan nå en års-
fangst som forventet på ca. 4000
tons.
I løbet af 1969 har man i sam-
arbejde med eksperter fra Fær-
øerne og Norge projekteret de næ-
taimatut ukiut ardlaicalersut tu-
nitsivigssaKarniarneK aitsåt tai-
ma isumavdluarnarsisimatigaoK,
ajornakusorneroriaKaordle nior-
Kusiagssanik pilersuineK, pingår-
tumik sårugdlingnik, isumavdlu-
arnartumik issigisavdlugo. igdlo-
Karfingne sikussångitsune sårug-
dlingnik niornusiagssanik piler-
sugauneK ukioK tamåkingajagdlu-
go ajornakusorsimaKaoK, ajornar-
torsiutdlo tamåna kilisautit angi-
sut kisimik årKigsinaugunarpåt,
handelip direktøria oKarpoK.
sårugdlit kinguariartut
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo så-
rugdlingniarnerme kinguariar-
KingneKarsimavoK 1969-ime. pi-
ssarineKarsimåput 19.877 tons,
1968-ime sårugdligtat 23.400 ton-
siusimavdlutik. kinguariaut 15
pct-iuvoK, kilisautdle „Nuk" su-
ste to trawlere, og de er nu under
bygning på Ørskovs Stålskibs-
værft i Frederikshavn.
Der er i disse projekter taget
hensyn til alle de seneste erfarin-
ger inden for hæktrawlerområdet,
og man regner med, at de to nye
trawlere får en noget større
fangstkapacitet end „Nuk". Den
første trawler vil blive sat ind i
fiskeriet til Sukkertoppen om-
kring den 1. marts 1971, og den
anden ventes indsat i fiskeriet til
Frederikshåb ca. 1. maj 1971.
FORSØGSFISKERIET
I Nanortalik distrikt er der såvel
i februar som i november fore-
taget nogle mindre forsøg med
langliner og torskegarn, men in-
gen af forsøgere gav tilfredsstil-
lende udbytte, bl. a. på grund af
de meget vanskelige isforhold i
dette område.
I Frederikshåb distrikt har en
chartret kutter foretaget rejefor-
søgsfiskeri, dels ud for Isblinken
dels i og uden for fjordene syd
for Frederikshåb by. Heller ikke
dette forsøg gav særligt opmun-
jorna atulersimångikaluarpat iki-
leriautit sule angnertunerusimå-
sagaluarput. kilisaut Nungme su-
livfigssuarmut sårugdlingnik 1618
tons tulåussisimavoK, nauk ardla-
leriardlune ajutortarsimagaluar-
dlune. sårugdlingnik tulåussat
Nungmut angnertuneruput. tug-
dliuput ManitsoK, K’aKortoK På-
miutdlo. sårugdlingnik tarajortig-
kanik niorKusiat angisut entåisa-
gåine ikilerialårput, mikissutdle
tungaisigut angnertungikaluamik
sujuariarneKardlune.
Kaleralingnik niornutigssiat ki-
nguariangåtsiarput. ukiut sisamat
kingugdlit ingerdlaneråne agfåi-
nångorsimavdlutik, Kéricanigdlo
niorKutigssiat 12 pct-imik ikile-
riarput.
akerdlianigdle kapisilingniarneK
mgerdlavdluarpoK. tulåuneicarsi-
måput 1245 tons, tåssa sujuariar-
trende resultater, og der er ikke
meget, der tyder på, at der i nær-
heden af Frederikshåb findes re-
jefelter, som kan danne basis for
et virkeligt produktivt erhvervs-
fiskeri.
Det mest omfattende forsøg i
1969 er foretaget af en chartret
rejekutter i Diskobugten og i far-
vandet ud for KangåtsiaK. Kut-
teren arbejdede hovedsagelig på
de kendte rejefelter i området ved
Christianshåb og Jakobshavn. I
alt har kutteren haft 82 drifts-
dag, og gennemsnitsudbyttet har
været ca. 100 kg rejer pr. trawl-
time på felterne nær Jakobshavn.
Der blev anvendt en særlig teknik
ved skylning af rejerne i trawlet,
og endvidere blev der gennem-
prøvet en metode til køling af
rejerne i en blanding af saltvand
og is efter ombordtagningen efter-
fulgt af en omhyggelig sortering,
før rejerne blev lagt i kasser.
Resultatet viser, at det med en
rimelig arbejdsindsats var muligt
at fiske ca. 700 kg rejer pr. dag,
samtidig med at fiskeriet blev
(Fortsættes side 3)
neKardlune 76 pct-imik. KGH-p
niorKutigssiorfinut tunissat pi-
ngasoriautingajangmik amerdli-
put, privatimigdlo fabrikinut tu-
nissat 46 pct-imik. Kalåtdlit-
nunåne tulåussat saniatigut Kav-
dlunåt, savalingmiormiut norskit-
dlo angatdlataisa Kerititsivigtag-
dlit pissarisimavait kapisigdlit 650
tons migssåinltut. taimailivdlune
atautsimut pissat 1900 tonsiuput,
nunatdle avdlat aulisartuisa pi-
ssait ilångutlsagåine 2200 tons er-
Kåinisagunardlutik imalunit ka-
pisigdlit 600.000 migss.
kalåtdlit kapisiligtait mana a-
våmut tunitsiviussartunit tamanit
niorKutigssiatut pitsaussorujug-
ssuartut issigineKalerput akigig-
sårtineKardluarsimåputdlo, tai-
inailivdlune kapisigdlit uvdlumi-
kut kalåtdlit niorKutigssiåinit pig-
ssarsinarnerpångorsimavdlutik.
amåtaordle rejenik niorKutig-
ssiat sujuariarsiméput, månamut
ukiumut niorKutigssiat 6000 tons
anguneKarsimavdlutik. åma rejet
tunitsivigssaKartiniarnerat pit-
sauvdluarpoK. niorKutigssiomeK
angnertusiartoraluaKissoK kalåt-
dlit rejenik niorKutigssiaisa tuni-
niarnerat ajornakusoruteKarsimé-
ngilaK, akigitineKartutdlo nåma-
ginartusimåput. Diskobugtime re-
jeKarfit sule neriunartoKarput
månamit angnerussumik pissa-
KartOKartarsinaunigssånut.
aulisagkanit tamanit Kalåtdlit-
nunåne tunissat 1969-ime nale-
(Kup. 9-me nangisaoK)
aulisagkanik tunitsivigssat
måna pitsångoriaicaut
— ajornakusorneroriaKaordle niorKUsiagssanik pilersuineK —
pingårtumigdlo sårugdlingnik — isumavdluarnartumik issi-
gisavdlugo, direktør Hans C. Christiansen OKarpoK aulisarneK
pivdlugo ukiumortumik atautsiminerme
kalåtdlit aulisagkanik niorKutigssiåinut tunitsivigssaKarniarncK Kåu-
matine kingugdlerne pitsångoriarsimaKaOK. sårugdlingnik nerpiliat
måna USA-me kingumut tuninenarsinaulerput lb-mut 27 centimik aki-
lersitdlugit. åmåtaordle nerpiliat avdlat måna misiligutaussumik Ka-
låtdlit-nunane niorKutigssiarinenartalersut tunitsivigssaKartiniarnerat
nåmaginarsimavoK. kalåtdlit nerpiliait Danmarkime niuvertarfingne
takugssauleralugtuinarput påsinarpordlo pisissartut tamåko iluarigait,
taimatut OKarpoK direktør Hans C. Christiansen ukiumortumik auli-
sarneK pivdlugo Christiansborgime atautsiminerme.
Et godt hellefiskeår.......................................... side 4
Dygtigt amatørteater ......................................... side 10
Forår i Grønland. Tekst og tegninger af Karl Kruse............ side 18
Dét vedtog landsrådet om skat................................. side 20
Landsrådets skattedebat....................................... side 24
Kvinderne sværger til P-pillen trods urovækkende rygter....... side 28
angnertumik rækkehusiliorneK Ilulissane autdlarnerneKartoK . . . Klip. 6
issigingnårtitsissartut pikorigsut ............................. Klip. 11
akilerårutit landsrådip akuerai ................................ Kup. 12
tåssa landsrådip akuerisså akileråruteKalernigssamik............ Kup. 14
Kalåtdlit-nunåne upernåK agdl. titartaiss.: Karl Kruse ......... Kup. 19
issartagkat nårtunavérsautit arnanit atugarineuardluartut....... Kup. 29
_______________________________________—.— ------------------------.-------1