Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 21

Dét vedtog landsrådet -
(Fortsat fra foretgåetnde side).
reisen af disses indkomster. Da
det ikke har været muligt for
skattearbejdsgruppen at belyse
indkomstfordelingen i de enkelte
kommuner, har man ikke mulig-
hed for at bedømme størrelsen af
det skateprovenu, der med be-
stemt skatteprocent og person-
fradrag kan opnås i kommunen.
Man kan derfor heller ikke be-
dømme, om de enkelte kommu-
ners skatteprovenu står i rimeligt
forhold til kommunens udgifts-
behov.
Selvom der således ikke fore-
ligger statistisk materiale, der
belyser spørgsmålet, er der dog
en sikker formodning for, at der
hersker betydelige forskelle kom-
munerne imellem med hensyn til
forholdet mellem udgiftsbehov og
muligt indkomstskatteprovenu.
Det er udvalgets opfattelse, at
der bør rådes bod på denne ulig-
hed ved indførelse af en kommu-
nal udligningsordning således, at
de „rige“ kommuner afleverer en
del af deres skatteprovenu til de
„fattige" kommuner.
Udvalget har ikke anset det for
muligt på nuværende tidspunkt
at fremkomme med et endeligt
forslag til en udligningsordning,
idet bl. a. manglen på statistiske
oplysninger om indkomstforhol-
dene i de enkelte kommuner har
gjort det vanskeligt at bedømme
de økonomiske konsekvenser.
Udvalget skal dog anbefale, at
man i det videre arbejde med ud-
formning af en skattelovgivning
for Grønland tager under over-
vejelse at udforme en udlignings-
ordning med udgangspunkt i føl-
gende skitse:
Der oprettes i tilknytning til
landskassen en udligningsfond,
over hvilken udligningen kommu-
nerne imellem foregår.
Fondens midler tilvejebringes
ved, at der sammen med den
kommunale skat opkræves en
særlig „udligningsskat". Udlig-
ningsskatten opkræves med en
ensartet procent af skalaindkom-
sten hos alle skattepligtige. Pro-
centen fastsættes af landsrådet
således, at „udligningsskatten"
årligt indbringer et provenu sva-
rende til de forventede udbetalin-
ger fra udligningsfonden. Prove-
nuet indbetales til udligningsfon-
den.
Af udligningsfonden udbetales
tilskud til de kommuner, hvor
den gennemsnitlige skalaindkomst
pr. indbygger ligger under det til-
svarende gennemsnit for hele
Grønland.
Tilskuddet beregnes som for-
skellen mellem den gennemsnit-
lige skalaindkomst for hele Grøn-
land og gennemsnittet for kom-
munen multipliceret med den som
nedre grænse fastsatte skatte-
procent og med kommunens be-
folkningstal.
Det er udvalgets opfattelse, at
man ved en ordning af disse ret-
ningslinjer opnår at tage et rime-
ligt hensyn til de „fattige" kom-
muner, idet kommunekassen stort
set vil få tilført samme indtægt,
som det ville være tilfældet, hvis
gennemsnitsindkomsten i kom-
munen havde været lige så stor
som for Grønland under ét. End-
videre indebærer systemet den
fordel, at det er uafhængigt af
den beskatningsprocent, som den
enkelte kommune fastsætter for
sit vedkommende, og påvirker så-
ledes ikke kommunernes over-
vejelser om procentens størrelse.
K. Indkomstfordeling og provenu.
Udvalget har ingen bemærknin-
ger til dette afsnit, som alene in-
deholder talmæssige oplysninger.
L. Administration.
Afsnittet, der indeholder en re-
degørelse for skatteadministra-
tionens arbejdsopgaver og admi-
nistrationens omfang, har ikke
givet udvalget anledning til be-
mærkninger.
M. Fordelingsmæssige og visse
andre virkninger af indkomst-
skatten.
I afsnittet er omtalt skattens
virkninger for den enkelte skatte-
yder, ligesom problemet om krav
om kompensation for skatten i
form af højere lønninger og ind-
handlingspriser er berørt.
Vedrørende sidstnævnte pro-
blem en anført, lat det udtrykke-
lig er fastslået i arbejdsgruppens
kommissorium, at der ikke skal
ydes kompensation, således som
det også blev fastslået i lands-
rådsvedtagelsen, der førte til ned-
sættelsen af arbejdsgruppen.
Udvalget indstiller, at landsrå-
det i de videre overvejelser om
indførelse af skat fastholder dette
synspunkt.
N. Selskabsbeskatning.
Økonomisk planlægningsudvalg
indstiller, at de i afsnittet inde-
holdte forslag til beskatning af
aktieselskaber, kooperative sel-
skaber og koncessionerede selska-
ber tiltrædes. Udvalget indstiller
ligeledes, at forslaget om skatte-
frihed for statens virksomheder
i Grønland tiltrædes.
MINDRETALLET
Et mindretal, Niels Holm og Karl
Skou, har ikke kunnet tilslutte sig
flertallets indstilling om indfø-
relse af en indkomstbeskatning i
Grønland.
Mindretallet finder i alminde-
lighed, at tiden endnu ikke er mo-
den til indførelse af en indkomst-
skat, og det er mindratallets op-
fattelse, at specielt nedennævnte
forhold gør det yderst betænkeligt
at gå over itil denne form for be-
skatning i løbet af de nærmest
kommende år:
1. Uanset, at der i flere år har
bestået en regnskabspligt i Grøn-
land, er en meget stor del af de.
grønlandske næringsdrivendes
indsigt i regnskabsføring af et så
beskedent omfang, at de ikke vil
være i stand til at forelægge /til-
fredsstillende regnskaber ved
skatteligningen. Samme forhold
gør sig gældende for fiskere, få-
reholdere og andre, hvis skatte-
betaling kommer til at hvile på
regnskabsmæssige oplysninger om
indtægter og udgifter. Ved indfø-
relse af en indkomstskat vil der-
for mange mindre grønlandske
næringsdrivende ikke kunne klare
de regnskabsmæssige og admini-
strative forpligtelser, som bliver
pålagt dem. Indkomstskattens
gennemførelse vil herved yderli-
gere vanskeliggøre grønlændernes
muligheder for at etablere sig
som selvstændige næringsdri-
vende.
2. Det er på offentlige møder
om skattebetænkningen kommet
til udtryk, at der blandt befolk-
ningen er et stærkt ønske om, at
alle indkomstmodtagere gennem
nye skatter kommer til at bidrage
til det offentliges udgifter. Min-
dretallet mener ikke, at dette øn-
ske på hensigtsmæssig måde vil
kunne imødekommes gennem ind-
førelse af en indkomstskat, idet
bl. a. administrative hensyn ind-
til videre taler imod indførelse af
en alle omfattende indkomstskat.
Mindretallet ønsker endvidere i
denne forbindelse at pege på, at
en indkomstskat, som kun betales
af en del af befolkningen, må
befrygtes at resultere i uheldige
modsætninger mellem dem, der
skal betale, og dem, der ikke skal
betale skat, idet sidstænvnte nemt
vil komme til at føle sig som min-
dreværdige samfundsborgere og
blive hæmmede i lysten til at del-
tage i det offentlige liv.
GENEREL IMPORTAFGIFT
Mindretallet foreslår herefter, at
den nødvendige forøgelse af de
offentlige grønlandske kassers
indtægter tilvejebringes ved at
gennemføre en generel afgift af
importen i overensstemmelse med
de i skattebetænkningens kapitel
III afsnit E anførte retningslinjer,
idet dog den nuværende gruppe
af nødvendighedsvarer, hvortil
der ydes statstilskud til nedbrin-
gelse af priserne (jfr. skattebe-
tænkningens kapitel III afsnit C.
c.) ikke skal belastes med import-
afgiften.
Afgiftsprocenten foreslås til en
begyndelse fastsat til 5 %, hvilket
skønsmæssigt skulle indbringe
et nebtoprovenu på omkring 10
miil. kr. årligt på tidspunktet for
afgiftens gennemførelse. Dette
svarer til en forøgelse af lands-
kassens nuværende afgiftsprove-
nu med ca. 25 %.
Importafgiften, der opkræves til
landskassen, bør væsentligst
komme kommunekasserne til gode
og fordeles mellem disse i forhold
til befolkningstallene.
Ved afgiftens indførelse foreslås
børnetilskuddene og de sociale
understøttelser forhøjet således,
ait de socialt dårligt stillede holdes
skadesløse. Endvidere bør ek-
sporterhvervet og staten have re-
fusion for meromkostninger som
følge af afgiften.
Mindretallet er klar over, at en
importafgift er forholdsvis mest
belastende for folk med ringe
indkomst, men mener, at der på
rimelig måde er rådet bod herpå
ved, at den nævnte gruppe af
nødvendighedsvarer ikke belastes
med afgiften, og at børnetilskud
og sociale understøttelser forhøjes
i takt med afgiften.
Importafgiften vil ikke skille
befolkningen i én gruppe, der be-
taler, og en anden, der ikke be-
taler for samfundsgoderne.
På baggrund af de i skattebe-
tænkningen meddelte oplysninger
om importens omfang er det min-
dretatlets opfattelse, at der er
det nødvendige grundlag for, at
en importafgift efter de /foreslåede
retningslinjer vil kunne dække
de offentlige grønlandske kassers
indtægtsbehov i en årrække, ind-
til tiden er mere moden for gen-
nemførelse af en indkomstbeskat-
ning.
Endelig skal peges på, at de af
importen følgende prisstigninger
på importerede varer vil bidrage
ibil større efterspørgsel efter i
Grønland fremstillede produkter,
som ikke belægges med afgift,
ligesom dette forhold skulle bi-
drage til større lyst til at fore-
tage investeringer i Grønland i
forskellige former for produktion
til forsyning af Grønland.
Under henvisning til det oven-
for anførte indstiller mindretallet
herefter til landsrådets vedtagel-
se, at en udvidelse af beskatnin-
gen i Grønland finder sted i form
af en importafgift efter de oven-
for anførte retningslinjer.
Godthåb, marts 1970.
Erling Høegh Karl Skou
Jørgen Olsen Niels Holm
Marius Abeisen Lars Chemnitz.
Kalåtdlit-nunåne
nalunaerasuartauserinerme
sulivfeKarusugtunut...
Kalåtdlit-nunåne nalunaerasuartauserivexarnex inusugtunik so-
Kutigingnigtumik iliniartugssarsiorpoK 1. august 1970-imit suli-
lersugssanik.
atorfinigtugssat tåssauniåsagaluarput sujunigssame Kalåtdlit-
nunåne nalunaerasuartauserinerme atorfingnik angnerussunik
tigussaKartugssat.
atorfinigtitaussugssatut tiguneKarnigssame tungaviginexåsaox
iliniartungorniartup 16-inik ukioKalerérsimanigsså 20-tdle siv-
nerdlugit ukioKåsanane. atorfinigtitaunigssame realeksamene-
KarsimaneK piumassarinexartaraluarpox, xinutexartutdle avdla-
tut iliordlutik taimalukånex pisinaussagdlit åma piukunaute-
xartutut issiginexarumårput. pingitsugagssåungitsututdle aula-
jangissusaoK xinutexartup danskisut piginåussusexardluartunig-
sså, taimatutaordlo atuagkanik danskisunik ilikardluarsinaunig-
ssaK nautsorssutiginekarumårpox.
iliniartunigssame ukiunik pingasunik sivisussusexartugssame
iliniartut Kalåtdlit-nunåne nalunaerasuairtauserivfingne suleri-
autsinik erssitsunik erxarsauterssortarissanigdlo åssigingitsunik
sordlo: fjernskriverilerineK, telefonilerineK, telexilerinex, radio-
telefonikut telegraminiik autdlakåititseriausex tigorxainerdlo.,
silasiorneK, agdlagfingmiunex telegramerniartitsisinaunerdlo,
sungiusartinexarumårput.
iliniartut akigssausernexåsåput Kalåtdlit-nunåne tjeneste-
mandit akigssautaisa klassit 6-iata autdlarxautåta 40 %-iatut,
50%>-iatut 55 °/o-iatutdlo angnertussusilingmik, xåumåmusiag-
ssatdlo uvdlumikut ima agtigisåput:
ukioK sujugdlex ................... kr. 724,42
ukiup åipåne ...................... kr. 905,53
ukiut pingajuåne .................. kr. 996,08
tåssunga sumissusermut tapiliunexartartox (stedtillæg) igdlo-
xarfingme sordlermineK najorKutaralugo angissusilik ilångune-
KåsaoK.
iliniarneK oKalugtarissanik agdlagtarissanigdlo soraerumér-
nermik naggaserneKåsaoK, nåmaginartumigdlo angussigune ili-
niartoK medhjælperitut ukiunik mardlungnik sivisussusexar-
tugssamik atorfinigtinexåsaox, ukiutdlo tåukua ingerdlanerine
Kalåtdlit-nunåne tjenestemands akigssautaisa klassit 6-iata
autdlarxautåta 90%-iatut 95 %-iatutdlo angnertussusilingmik
akigssautexartitåusavdlune.
medhjælperitut Kåumåmusiagssat uvdlumikut ima agtigiså-
put:
ukioK sujugdlex .................. kr. 1.629,95
ukiup åipåne ..................... kr. 1.720,50
medhjælperitut sulinex nåmaginartumik ingerdlasimavdlune
xångiugpat atorfeKartup nautsorssutigisinauvå tjenestemand-
itut atorfinigtitaunigssane assistentingordlune, Kalåtdlit-nunåne
tjenestemands akigssautaisa klassit 6-ianitut akigssausernexar-
dlune, tåssalo tamatuma kingorna overassistent, kontrollør il.
il. Kagfagkiartorfiusinaulisavdlutik.
iliniarnigssax pissutigalugo iliniartugssanik atorfinigtitsinig-
ssax telestationexarfingne ukuinaugatdlartune pisinauvoK:
Nungme, K’axortume, Ausiangne, K’exertarssuarme Angmagssa-
lingmilo. nautsorssutiginexarsinåungilax teletjenestip iliniartu-
nik nangmingnex igdloxarfingme avatånut iliniariartorumav-
dlutik xinutexarsinaussunut inigssaKartitsisinaunigsså.
iliniartutut atorfinigtitaujumavdlune xinutexaut agssåinarnik
agdlagax igdloxarfingme xinutexartup najugaxarfiane telegraf-
bestyreriussumut tuniunexåsaox.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Di rektora tet
Hauser Plads 20
1127 København K.
Børnehaven »Sisi«
i Holsteinsborg søger børnehavelærerinde og barnemedhjælper
med tiltrædelse snarest. Moderne møbleret bolig forefindes.
Ansøgning stiles til børnehaveleder Jørgen Juul.
Rødstens-villa sælges
Stor have — nabo park (Degnemosen) stueetage 116 m2 — 3
stuer, køkken og hall — 1. sal: stort soveværelse, 2 kamre, stort
badeværelse (w. c.) — Fuld kælder m/ w. c. Stor nyindrettet
pejsestue med direkte udgang til haven og 2 drivhuse.
Vurdering 1970 430.000 kr., sælges for 400.000 kr., udb. mindst
100.000 kr. Nærmere oplysninger ved ejeren.
P. Th. Olesen, Næsbyholmvej 18, 2700 Brønshøj.
22