Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 9

Ungdomsarbejdsløshed
KOMMENTAR AF NIELS HØJLUND
— Chokerende oplysninger, sagde landsrådsmedlemmerne, da
arbejds- og socialdirektør Alfred Dam under den nys afsluttede
samling forelagde dem de hårde kendsgerninger, som er at over
1000 unge i år forlader de grønlandske skoler og at tallet vil
stige hvert år i de næste 10 år, indtil det stabiliseres omkring
17—1800 unge årligt i slutningen af 70-erne. Man har ganske
vist kunnet forudse denne situation i lang tid — men der har
jo unægtelig været så meget andet! En ting er fakta, noget
andet vor bevidsthed om fakta. De to ting følges som oftest
ikke ad.
Situationen er ikke enestående for Grønland. I aviserne kunne
man fornylig læse, at der går omkring 40.000 ingeniører ar-
bejdsløse i u-landet Indien, og i en rapport fra Afrika kan man
læse: „Og når de unge så står med examensbeviset, kan de be-
gynde at sælge tomater uden for de fine supermarkeder og
måske redde sig et par shillings eller tre om dagen. I løbet af
få år kan denne gruppe af skuffede examensbevis-ejere ud-
gøre hovedvægten i en proces mod større og større politisk usta-
bilitet" (Rapport 1969/44). Man siger ganske vist, at den inve-
stering, der er længst på vej inden den giver udbytte, er inve-
stering i mennesker, i skoler, i uddannelse. Alligevel viser er-
faringen, at det let kan gå sådan, at samfundet har uddannet
arbejdskraft, som det endnu ikke har brug for. I Indien og
Afrika har man jo forholdsvis simpelt ved statsydelser og hjælp
fra udlandet kunnet skabe skoler for en temmelig stor gruppe
unge, at skaffe dem arbejde bagefter er straks meget sværere,
fordi det i virkeligheden forudsætter et produktionsapparat
med tilhørende administration. Det første er overstået på en
halv snes år, det andet kræver mindst en menneskealder, hvis
man da ikke er tilsinds at anvende de mere hårdhændede me-
toder for et lands industrialisering, som f. ex. Sovjetunionen
og Kina har betjent sig af. Resultatet bliver let en periode,
hvor der er det mest skrigende misforhold mellem den mo-
derne undervisning, der forbereder de unge på et fuldt ud-
viklet, differentieret samfund og så de faktiske arbejdsmulig-
heder dette samfund kan byde sine unge, så snart de har luk-
ket skoleporten bag sig. Resultatet er afrikanske unge med
realeksamen, der sælger tomater foran supermarkeder, eller
grønlandske unge med 10. klasse prøve, som står med hænderne
i lommen på det lokale „torv“, hvor et par torsk eller en fugl
altid kan afsættes.
En sådan situation er uholdbar. Iagttageren i „Rapport" taler
om faren for voksende politisk ustabilitet i de østafrikanske
lande, og hvem ved hvor mange næver, der knyttes i afmægtig
protest i grønlandske lommer, når de udsendte håndværkere
kører forbi på vej mod kantinen til middagspause? Jamen, så
send da håndværkerne tilbage hvor de kommer fra, lyder sva-
ret. Ja, var det bare så simpelt, så kunne alle hurtigt enes. Det
ville tilmed være en stor økonomisk fordel, fordi der er brug
for mange nye arbejdere i dansk industri, som f. ex. importen
af fremmedarbejdere viser. Men man kan udmærket komme
i den situation, at de unge arbejdsløse er som sunket i jorden,
når GTO lukker døren til byggearbejdspladserne op og siger
værsgo’. Jeg kender en håndværksmester, som ikke i tre år
har kunnet finde en grønlandsk lærling, selv om han ikke har
større ønske end netop at ansætte en sådan. I dette tilfælde
er årsagen sikkert, at den lille procentdel, der har så megen
uddannelse, iat de kan påbegynde et reelt læreforhold med til-
hørende undervisning, allerede er engageret på anden vis. Andre
gange må man formode, at de unge simpelthen vil holde sig
tilbage af frygt for ikke at kunne klare arbejdstempoet og de
komplicerede operationer, som en arbejdsmand på en moderne
byggeplads skal kunne magte, hvis det da ikke skyldes, at de
føler sig så usikre rent sprogligt, at de længst muligt undgår
en arbejdsplads, hvor beherskelse af dansk er forudsætningen
både for at forstå en ordre og at klare sig i en hastig replik
til en arbejdskammerat. Det var dette forhold Mogens Boserup
pegede på, da han skrev at grønlænderen må lære dansk or-
dentligt, hvis han nogensinde vil være herre i sit eget grønland-
ske hus. Dansk er nøglen, ikke bare til realexamen, men lige
så fuldt til lærlingeuddannelse og specialarbejderskoler. Da
mange af de 600 unge, som efter sigende står på gaden uden
at kunne uddanne sig videre til sommer, netop er præget af
dårlige danskkundskaber, kan man frygte at de simpelthen
skjuler sig for myndighederne. Officielt stiger arbejdsløsheden
måske ikke i de kommende år, men der er ingen tvivl om at
den gør det reelt — også uden for den halvdel af året, hvor den
kommer med naturlovens nødvendighed.
Der er ingen tvivl om, at de unge i Afrika eller Indien før
eller siden får en løsning på deres arbejdsløshedsproblem. De-
res vanskeligheder er trods alt kun af forbigående art, deres
land bliver med garanti før eller siden til et moderne industri-
land, hvor der er brug for hver eneste ledig arbejder på torvet.
Varer det for længe for de med god grund utålmodige unge,
skal de nok selv sørge for, at revolutionen ordner det fornødne.
Men i Grønland nytter det ikke at lave revolution. Her er det
ikke forældede ejendomsstrukturer eller manglende midler til
financiering af en moderne industri, der sætter grænsen som
i Afrika, Latinamerika eller Indien. Her er det selve naturen,
og den bider selv ikke en revolution på. Det virkelige problem
er, om de arktiske have er og bliver for fattige på stabile fi-
skeforekomster til at kunne bære en moderne forædlingsindu-
stri samt om landet er for voldsomt i udstrækning til at der
nogensinde kan skabes et økonomisk samspil mellem de grøn-
landske byer. Er svaret på disse to spørgsmål bekræftende, vil
der i al fremtid være et misforhold mellem en god uddannelse,
som synes at åbne alle veje ind i fremtiden, og så på den anden
side nogle små byer, hvor man kan blive ansat i kontor, dame-
frisørsalon eller fiskeindustri — og så ikke flere steder. Der
vækkes en række forhåbninger og drømme i de unge, som
aldrig kan gå i opfyldelse, ligegyldig hvor mange millioner
folketinget eller de udenlandske olie- og mineselskaber be-
slutter at investere.
Kan der skabes et erhvervsgrundlag? Det er det eneste spørgs-
mål af virkelig betydning i dagens Grønland.
aulisagkanik tunitsivigssat...
(kup. sujugdl. nangitaK)
Karsimåput 33,7 miil. kr-nik. tåu-
kuninga 14,2 mili. privatinut tu-
nineKarsimåput åma Nordafar
ilångutdlugo. tunissat akisa amer-
dlanerssait tåssa 40 pct. kapisi-
lingnit isertinexarsimåput, tug-
dlerssortuput sårugdlit 28 pct.
normo 3-uvdlutigdlo rejet 23 pct.
aulisarnermut tamarmut tunga-
titdlugo 1970 sujornarnit isumav-
dluarnartoKarneruvoK åma kalåt-
dlit niorKusiaisa pingårnerussut
tamarmik tunitsivigssarigsårne-
rulernerat pissutigalugo Disko-
bugtime ilimanauteKarpox måna-
mut angussarineKartarsimassut
KångerneKarnigssåt.
kilisaut ningitagarssutitdlo
ningitagarssutit 1969-ime nåma-
ginartumik angussaxarsimångit-
dlat. „Carl Egede" åma „Jens
Mikkel" ukiup agfå sujugdlex au-
lisarput atordlugit ningitagkat,
bundgarnit sårugdlingnutdlo xag-
ssutit, angussarinexartutdle inga-
ssagissagssåungitdluinarput. juni-
me julimilo „Jens Mikkel" puto-
rutunik pissaxangåtsiarpox ne-
xitagssatut xeritinexartunik
Nungme sulivfigssuarme. autdlar-
xåumut ajornakusorutexaraluar-
dlune putorutorniarnex nåmagi-
nartumik ingerdlasimavox.
ukiup agfåne kingugdlerme u-
miarssuårxat tåuko kapisilingni-
artinexalerput xagssutinik tigsu-
kartitagkanik. tamatumane „Jens
Mikkel" pissaxardluarpox, kisiå-
ne „Carl Egede" ajutoxåtåmine
pissutigalugo sule iluarsinexariå-
ngitsox tigsukartltagkanik kapisi-
lingniarnex xångiupox. angatdla-
tip motoria angnex akornutexar-
simavox tatdlimariardlunilo ilu-
arsartisimavdlune.
decemberime xavdlunåx auli-
sartox Manitsume najugalik isu-
maxatigissutexarfiginexarpox —
„Jens Mikkel“ip pisiarinigssånik.
angatdlat tåuna måna Danmarki-
mlpox ilåtigut åma xerititsiviler-
nexardlune. ukiortåp kingorna
„Carl Egede" ningitagkanik kali-
tagkanik kapisilingniarsimavox
sugdlunarpatdlångitsunik angu-
ssaxarsimavdlune.
ajutoxåtårnerit åssiglngitsut pi-
ssutigalugit kilisaut „Nuk“ 1969-
ime ukiup agfåinå angatdlatigi-
nexarsimavox, katitdlugitdle pi-
ssarisimavdlugit sårugdlit 1739
tons. taimaingmat isumavdluar-
nartoxalersimavox pissusigssami-
sortumik aulisautåusagune ukiu-
mut 4000 tonsinik pissaxartarsi-
naunigsså, sordlume tamåna ili-
maginexarsimassox.
1969-ip ingerdlanerane påsisi-
mangnigtut Savalingmiunit Nor-
gimitdlo pissut sulexatigalugit pi-
lerssårusiornexarput kilisautitåg-
ssat tugdlit mardluk, månalo tåu-
ko sananexarput Frederikshavn-
ime Ørskovip umiarssualiorfiane.
kilisautigssat suliarinexarnerå-
ne nautsorssutiginexarput kilisau-
tit taimåitut atornexarneråne på-
sissat kingugdlit tamaisa, ilimagi-
nexarpordlo kilisautitågssat su-
jugdlermit angnertunerulårtunik
pissaxartarsinaujumårtut. kilisau-
titågssax sujugdlex Manitsumut
tulåussuilisaox martsip autdlar-
xautåta migssåne 1971, åipagssålo
Påmiunut tulåussuilisangatine-
xarpox majip autdlarxautåta er-
xåne 1971.
aulisarnermik misilincK
Nanortagdlip erxåne februarime
novemberimilo angnertungitsunik
misilinexarpox ningitagkanik så-
rugdlingnutdlo xagssutinik, misi-
lineritdle nåmaginartumik kingu-
nexångitdlat åma tamåne sikut
ajornartorsiortitsivatdlårnerat pi-
ssutigalugo.
Påmiut erxåne misilinexarpox
rejerniardlune kutterimik åtar-
tugkamik Siorxap avatåne åma
Påmiut erxåne kangerdlungne
avatåinilo. åma misilinex tamåna
ximåtdlangnartunik angussaxar-
fiungilax, ilimanartoxångilardlo
Påmiut xanigtuåne rejexarfexar-
neranik iluamérsumik niorxutig-
ssiornigssamut tungaviusinaussu-
nik.
1969-ime misilinex angnertune-
russox ingerdlånexarpox Disko-
bugtime rejerniumik åtartugka-
mik, taimatutaox misilinexardlu-
ne Kangåtsåp avatåne. angnermik
misilinexarpox K’asigiånguit Ilu-
lissatdlo erxåine rejexarfingne
ilisimanexarérsune. rejerniut uv-
dlune 82-ine misilissutiginexar-
pox avguaxatigigsitdlugulo nal.
akuneranut rejet 100 kg pissari-
nexardlutik Uulissat erxåne reje-
xarfingne. rejet xalunititdlugit
errortuissausex ingmikut itox a-
tornexarpox åmåtaordle misiling-
nexarpox rejenik nigdlatårtitsi-
ssausex sikut imap tarajuanik
akuvdlugit rejetdlo ingmikorti-
terxigsårdlugit karsinut ikinexå-
ngineråne.
taimatut misilinerup takutipå
tamaviårnarpatdlångitsumik uv-
dlormut rejet 700 kg migss. pissa-
rinexarsinaussut, kilisagfigine-
xarsimåputdlo rejexarfit angisu-
nik pitsaussunigdlo pigdlit pissat-
dlo ima påssunexarsimåput tulåu-
nexarnermingne pitsauvdluinar-
tuvdlutik.
misilinerit tåuko saniatigut kut-
tere pingasoriardlune misilivdlu-
ne kilisagtarsimavox, augustime
septemberimilo Diskobugtime ki-
salo oktoberime Kangåtsåp ava-
tåne rejexarfingne. påsinexarpox
tamåne rejet angisujussut 7 gram
sivnersimavdlugo ikingexissutdlo
10—12 gramimik oximåissusexar-
dlutik.
misilinerit tainexartut ukiox
måna nanginexåsåput. åmåtaor-
dle ajornåsångigpat misilivdlune
rejenik kilisangnexåsaox Påmiu-
ne Manitsumilo åmåtaordle ni-
ngitagkanik xagssutinigdlo misi-
linexåsavdlune Nanortagdlip Au-
siaitdlo erxåine.
aulisamerme sanaortomen
KGH ukiox måna pilerssårutexar-
pox Ilulissane fabrike sule ataut-
simik maskinalerniardlugo reje-
nut xalipaiåumik. K’asigiånguane
fabrike mardlungnik sule maski-
nartåsaox rejenut xalipaiautinik.
Sisimiune fabrike angingikalua-
mik rejelerivfigtaxalisaox ataut-
simik maskinamik xalipaiautita-
lingmik. Sisimiune kilisautinut ta-
litarfiliagssax ukiox måna sana-
nexalisaox, pilerssårutdlo nåper-
tordlugo inernexåsavdlune 1972-
ip autdlartinerane.
Manitsume kilisautinut talitar-
filiax inerdluinarérpox timånilo
igdlutagsså aulisariutit pilersor-
nexarnerånut atortugssax ungasi-
ngitsukut inertugssauvox. taima-
tutaox åma iningajalerpox siku-
liorfigssax uvdlup unuavdlo
ingerdlaneråne sikunik 16—17
tons inigaxartartugssax sikusivig-
ssardlo 50 tons migssåinik ima-
xarsinaussox. Manitsume suliv-
figssuartågssax pilerssårutigine-
xartox suiiarinexalisaox 1971-ime
inersimassugssauvdlunilo åipågu-
ane.
Påmiune kilisautinut talitarfig-
tåx sujorna inerpox ukiox måna-
lo autdlarnisaox sulivfigssup ag-
dlinexarnera åma aulisariutit pi-
lersornexarnerånut igdlup ator-
tugssap suliarinexarnera. tamåko
tamarmik inersimåsåput 1971-ip
xiterxunerane.
Nanortalingme aulisariutinut
talitarfigssax ningitagarssutit a-
ngisut talivfigisinaussåt sujorna
sananexalerpoK ukiox månalo
incrtugssauvdlune. åmåtaordle
ukiox måna aulisagkerivik uigu-
nexartugssauvox aulisagkat sule
niorxutigssiarinexångitsut nigdla-
tårtitsivigssånik aulisagkeriving-
milo sulissut xiterxutarfigssånik.
Nanortalingme sanaortugkat ki-
ngugdlit sujunertaxarput ningita-
garssutit angisut Kujatåne auli-
sartalcrnigssånik Nanortalik aut-
dlakåvigalugo.
kapisilingnut tungassut
aulisagkanik ilisimatox S. A. Hor-
sted nunavtine aulisagkanik mi-
sigssuivfingmingånérsox navsui-
autexarpox ilisimatut misigssui-
nerånik. — aperxutauvox sårug-
dlit sule piniapilungnexarnersut,
imåisinauvox taimåikungnaertox,
oxarpox. aperxutauvordle suju-
nigssame sårugdlexarumårnersox
ajorpatdlångitsumik pigssarsiviu-
sinaussunik. ilisimatup taivai si-
korssuit oxarpordlo ukiox måna
åma sikorssuit pissutigalugit nu-
nat avdlamiut aulisartue nunavta
avatåne aulisartartut ikileriåsa-
xissut. måna nuname avdlamiut
New Foundlandimukartalerput
pissaxamavdluartardlutigdlo.
professor Dansgaardip misig-
ssuinere kingugdlerpåt nåpertor-
dlugit sule nunarput nigdlertiki-
artusanerarpå 1980-ip tungånut.
tamatumagox kingorna kiangne-
rulålersugssauvox. oxarpox akig-
ssarsiorfigssanik avdlanik xiner-
dlertariaxalisagunartox sordlo
såtussanik (agssagiarssungnik)
imalunit oxutanik.
ilisimatox dr. phil. Erik Smidt
tauva navsuiautexarpox umiar-
ssuit imånik misigssutit arxanig-
dlit Atlantikup avangnåne misig-
ssuineråne påsissanik. misigssui-
nerne påsinexarsimavox Kalåt-
dlit-nunåne oxutarpagssuaxartox
imaxa sårugdlingnut taortausi-
naussunik.
folketingimut ilaussortat Ro-
singip Hertlingivdlo kajumigsåri-
neratigut kapisigdlit uterfigine-
xarput. Horsted oxarpox kapisig-
dlit politikikut agssortussutau-
lersimassut aulisagkanigdle ilisi-
matut isumaxartut kapisiligpag-
ssuit Kalåtdlit-nunåta erxåne pi-
ssaussartut akornutausimagunå-
ngitsut Atlantikup avangnåta ka-
pisilinut.
nunavtinut ministere A. C.
Normann nalunaerpox Danmark
akuerssisinåungitsox kapisigdlit
piniarxussaujungnaernigssånut.
— tamatumuna nålagauvfig-
ssup (tuluit nunåta) tungånit na-
xisimaniarnexarpugut nåpertuti-
ngitsutut issigissavnik, ministere
oxarpox. Kalåtdlit-nunåta erxåne
taimalo Atlantikup avangnåne
kapisigdlit piniarxussaujungnåi-
sagpata danskit Norgep erxåne
kapisilingniarnerat erxornexar-
tugssauvox, tamånalo imåinåu-
ngexissumik danskit aulisarnerå-
nut kingunexartugssauvdlune.
kapisigdlit suåinik nussinigssa-
mut aningaussanik atugagssanik
norxåissutexarniarpunga tamatu-
muna inuiait avdlat akuerssårfi-
giumavdlugit, kapisilingniarner-
dle inerterxutigisaguvtigo åssigi-
savå tingmiax Donauip akuane
tukersimassox Englandime pini-
arxussaujungnåisagpat. kalåtdlit
aulisartut påsisinåungilåt kapisi-
lérax sordlo 40 gramimik oximåi-
ssusexardlune kungmit tuker-
fingminit ximagusimassox 4000
gramimigdle oximåissusexardlu-
ne kungmit tukerfingminit xima-
gusimassox 4000 gramimigdle o-
ximåissusexalersimavdlune uter-
tox, taimågdlåt piniarnexarsinåu-
sagpat nuname tukerfigisimassa-
mine. uvangame åma tamåna på-
sisinåungilara, ministere oxarpox.
9