Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 3

Bedre afsætningsmulighed«
(Fortsat fra forsiden)
gennemført på rejefelter, hvor
rejerne var af god kvalitet, og
fangsten om bord blev behandlet
således, at rejerne på landings-
tidspunktet var af prima kvalitet.
Foruden disse forsøg i Disko-
bugen har kutteren foretaget tre
trawlforsøg i august, september
og oktober på Kangåtsiaiv-felter-
ne, og fiskeriet viste, at forekom-
sterne hovedsagelig består af sto-
re rejer over 7 gram. bl. a. mange
rejer på 10-12 gram stykvægt.
De omtalte forsog skal fortsæt-
tes i år. Desuden skal der, så vidt
forholdene tillader det, foretages
forsøgstrawling efter rejer i Fre-
derikshåb og Sukkertoppen samt
langline- og garnforsøg i Nanor-
talik og Egedesminde distrikter.
ANLÆGSVIRKSOMHEDEN
KGH har i år planer om at op-
stille endnu en ny pillemaskine i
Jakobshavn. Fabrikken i Hol-
steinsborg får en mindre afdeling
for rejepilning i fabrikkens stue-
etage. Der skal opstilles en enkelt
pillemaskine. Arbejdet med den
nye trawlerkaj i Holsteinsborg
påbegyndes i år, og efter planen
Takstforhøjelser og
reduktioner i GTO
Til samtlige GTO’s institutions-
ledere blev der i slutningen af
marts udsendt meddelelse om, at
der med virkning fra 1. april
1970 skulle ske forhøjelse af både
taksterne for videredebiteret løn
og fagtillæg som følge af de over-
enskomstmæssige stigninger i løn
og dyrtidstillæg. Samtidig kunne
det imidlertid meddeles, at de
rationaliseringsbestræbelser der
gennem de sidste år er gennem-
ført inden for skærveproduktion
og indtogtning af sand og singels
har bevirket, at priserne på disse
materialer, trods løn- og pris-
stigninger, kan reduceres med 15
procent.
Taksterne for videredebiteret
løn forhøjes for udsendte hånd-
værkere fra 28,50 kr. til 29,25 kr.
For lokalt ansatte ændres tak-
sterne for faglærte fra 16,75 kr.
til 17,25 kr., for ufaglærte fra 13,75
kr. til 14,50 kr., mens lærlinge-
løn ændres fra 8,75 kr. til 9,00 kr.
Ved ændringerne i fagtillæg-
gene gøres disse identiske med
de tillæg GTO betaler de pri-
vate lokale håndværksmestre og
entreprenører for arbejder udført
til de mesterpriser, som er af-
talt med DGA. Fagtillægget for
rørlæggere forhøjes således fra
3,85 kr. til 4,50 kr., mens det ens-
artede tillæg på 2,20 kr. for andre
kategorier forhøjes til 2,50 kr. for
smede, blikkenslagere og maskin-
snedkere, til 3,50 kr. for auto-
mekanikere og til 7,50 kr. for au-
tomekanikere på større værkste-
der. For tømrere er tillægget dog
uændret 50 øre. Derimod vil der
fremover blive indført tillæg for
dykker- og sprængningsarbejder.
Tillæg for dykkerarbejde bliver
4,50 kr. og for sprængningsarbej-
der 1,50 kr.
Eltaksterne forbliver uændrede,
selvom det forventes at elvær-
kerne vil give et mindre over-
skud i 1970. Der er i elværkernes
udgifter ikke medregnet forrent-
ning og afskrivning.
Teletaksterne forhøjes ikke til
trods for et driftsunderskud, idet
de gældende takster er et led i
internationale aftaler. Takststig-
ninger skulle i øvrigt bevirke, at
GTO’s driftsvirksomheder, bortset
fra televæsenet, kan hvile i sig
selv økonomisk under det nuvæ-
rende pris- og lønniveau.
skal den være færdig i begyndel-
sen af 1972.
I Sukkertoppen er den nye
trawlerkaj så godt som færdig, og
servicebygningen på trawilerka-
jens bagareal vil være færdig om
kort tid. Det gælder også et nyt
skælisværk med døgnkapacitet
på 16-17 tons skælis og lager til
ca. 50 tons is. Det planlagte nye
fiskeindustrianlæg i Sukkertop-
pen påbegyndes i 1971 og skal
være færdigt året efter.
I Frederikshåb blev den nye
trawlerkaj færdig sidste år, og i
år påbegyndes udvidelsen af fi-
skeindustrianlægget samt opførel-
sen af en servicebygning for fi-
skeriet. Hele det nye anlæg i Fre-
derikshåb skal være færdigt me-
dio 1971.
I Nanortalik blev en ny fiskeri-
kaj med vanddybde til store line-
fartøjer påbegyndt sidste år, og
kajen vil blive færdig i løbet af i
år. Endvidere påbegyndes i år en
udvidelse af fiskerianlægget, der
skal omfatten en bygning med et
kølet råfisklager samt nye folke-
rum. De nævnte anlægsarbejder i
Nanortalik sigter imod at åbne
mulighed for, at store linefartøjer
kan fiske i Sydgrønland med Na-
nortalik som basis.
LAKSEPROBLEMET ULØST
På mødet redegjorde cand. mag.
S. A. Horsted fra Grønlands Fi-
skeriundersøgelser derefter for
det videnskabelige arbejde. — Det
er et spørgsmål om torsken stadig
er overfisket, det er muligt, det
ikke er tilfældet længere, sagde
han. Men spørgsmålet er så, om
der overhovedet fremover vil
være en bestand, som er værd
at fiske efter. Magisteren nævnte
storisen, som også i år vil redu-
cere antallet af udenlandske far-
tøjer ved Grønland. De tager i
stedet til New Foundland, hvor
der gøres store fangster.
Ifølge professor Dansgaards
nyeste undersøgelser vil klimaet i
martsip nålernerane GTO-p pi-
ssortaKarfisa sujulerssuissuinut
tamanut nalunaerut nagsiuneKar-
simavoK, 1. april 1970 autdlarner-
figalugo akigssarsianut sulinermi-
lo tapisianut akigititat Kagfarti-
neKåsassut akigssautit akitsor-
nermilo tapisiat isumaKatigissu-
titigut Kagfarsimanerat pissutiga-
lugo. kisiéne tamatumunga peKa-
tigititdlugo nalunaerutigineicarsi-
nauvoK ukiut kingugdlit ingerdla-
nerine ujaricanik avgugkanik
niorKutigssiornerup åma siorar-
tartarnerup ujarårartartarneruv-
dlo iluåne iluarsartussiniarssari-
nerit nagsatarisimagåt, atortug-
ssat tåuko aké 15 procentimik
migdleriarsimavdlutik nauk akig-
ssautit akitsornermilo tapisiat
Kagfariarsimagaluartut.
akigssarsianut angissuserititat
sulissartunut udsendtiussunut
28,50 kruninit 29,25 kruninut Kag-
farneKåsåput. nunalisitåungitsu-
nut angissusilinerit suliamik ili-
niagaKarsimassunut KagfarneKå-
såput 16,75 kruninit 17,25 kruni-
nut, suliamik iliniagaKarsimångit-
sunut 13,75 kruninit 14,50 kruni-
nut, laTlingitdlo akigssarsiait av-
dlungortineKåsavdlutik 8,75 kru-
ninit 9,00 kruninut.
sulinerme tapisianut avdlångu-
tit nalerKutungorsarneKåsåput
tapisianut GTO-p mesterinut en-
treprcnørinutdlo privatiussunut
nunalisitåungitsunut suliaritita-
gåine mesterinut akigineKartar-
tunut DGA-mik isumaKaligis.su-
Grønland blive stadig koldere
frem til 1980, og derefter skulle
det blive lidt varmere. Det er mu-
ligt, at vi må se os om efter andre
indtægtsmuligheder f. eks. krab-
ber eller ising, sagde han.
Magister Frede Hermann rede-
gjorde for issituationen, og sagde,
at man skal helt tilbage til århun-
dredskiftet for at finde en tilsva-
rende is. Der var abnormt lave
temperaturer i de øvrige vandlag
i 1969.
Dr. pihil. Erik Smidt redegjorde
derefter for resultaterne af 11
havundersøgelsesskibes undersø-
gelser i Nordatlanten. Undersø-
gelsen viste bl. a., at der ved
Grønland findes store mængder
ising, som muligvis kan blive af-
løser for torsken.
På opfordring fra folketings-
mændene Rosing og Hertling
vendte man påny tilbage til lak-
seproblemet, som magister Hor-
sted havde betegnet som politisk
sprængstof. Magisteren sagde, at
biologerne har den opfattelse, at
de store fangster ved Grønland
tilsyneladende ikke har skadet
laksebestanden i Nordatlanten.
Grønlandsminister A. C. Nor-
mann erklærede, at Danmark ikke
kunne gå med til noget laksefor-
bud. — Vi er udsat for en stor-
magtspression, som jeg anser for
ubillig, sagde han. Et forbud ved
Grønland og dermed for Nord-
atlanten ville berøre det danske
fiskeri ved Norge og således for-
stærke konsekvenserne heraf for
dansk fiskeri. Jeg vil gerne søge
bevilling til undsætning af lakse-
yngel for at imødekomme andre
nationer, men skulle vi indføre et
forbud, så ville det svare til, at
man i England heller ikke måtte
skyde en fugl, der er udruget ved
Donaudeltaet. Den hårdt ramte
grønlandske fisker kan ikke for-
stå, at en laks, der har forladt sit
fødesteds flod med en vægt af ca.
40 gram, men som kommer til-
bage efter en tilvækst af ca. 4000
gram, kun må fiskes i det land,
der to år før leverede en 40 grams
laks. Og det kan jeg heller ikke,
sagde grønlandsministeren.
tausimassunut. rujorilerissunut
suliamut tapisiaK 3,85 kruninit
KagfartineKåsaoK 4,50 kruninut,
tamalånutdle tapisiaK åssigigsoK
2,20 kruniussOK KagfartineKåsav-
dlune 2,50 kruninut atortugsså-
ngordlugo sagfiunut, Kivdlertora-
minilerissunut peKUsiortunutdlo,
bililerissartunut KagfartineKå-
savdlune 7,50 kruninut. taimåi-
tOK sanassunut tapisiaK 50 øreu-
ssok avdlångungilaK. kisiåne su-
junigssame arKartartunut Kaerti-
térivdlunilo sulianut tapisiat a-
tulersineKarumårput. arKartartu-
nut tapisiaK 4,50 kruniusaoK Kaer-
titerinermutdlo 1,50 kr.
elektricitetimut akigititat av-
dlångortineKångitdlat nauk 1970-
ime ingnåtdlagissiorfit mingne-
russumik sivneKartoruleKarnig-
ssåt ilimagineKaraluartOK. ingnåt-
dlagissiorfit aningaussartutåine
ernialersuineK nalikitdliartorlar-
nerdlo ilångutdlugit nautsorssu-
tigineKarsimångitdlat. nalunaera-
suartarnermut tungassutigul aki-
gititat KagfarneKåsångitdlat i-
ngerdlatsinerme amigartoruteKa-
raluartoK, tåssa akit angissusiler-
nere atortineKartut nunat tama-
låt isumaKatiglssutåinut ilaung-
mata. akigititanik Kagfainerit nag-
satarissugssauvåt GTO-p inger-
dlatarissaisa, nalunaerasuartaute-
Karnermut tungassut tåisångi-
kåine, aningaussatigut ingming-
nut akilersorsinaulisangmata a-
kit akigssautitdlo månåkutut a-
ngissusiligaunerat atortitdlugo.
eskimut nerissagssautait
Canadame niorKutigssiortoKaler-
simavoK eskimut nerissagssautåi-
nik avåmut tunissagssanik. nior-
Kutigssiat tåssa måtangnik, Kila-
lugkat neKåinik eKalungnigdlo
Kivdlertussaliat. tamåko tuniniar-
neKartarput issigtut niorKutigssi-
åinik Ottawame tuniniaissarfik
avKutigalugo, suliarineKartarput-
dlo åssigingitsungordlugit. pine-
Karsinåuput Kilalugkat neKait
måtaitdlo Kajuinagdlit. åmale
KivdlertussiortoKartarpoK Kila-
lugkat neKait tomåtimik Katser-
dlugit måtaitdlo kårilerdlugit.
aulisagkat aKerdlortigåinartut
niorKutigineKartarput åmale pu-
jugångordlugit avgordlugit såtu-
nguångordlugit salåtit ulialerdlu-
git akutigssalerdlugitdlo. kisalo
eKaluit aKerdlortigkat pineKarsi-
nåuput cherrymik akussat åmale
pilunik akugdlit kimigtumigdlo
Katsigkat.
tamåko saniatigut eKaluit Keri-
tinardlugit niorKutigssiarineKar-
tarput tulugtumigdlo iganermut
ilitsersumik atuagkiortoKarsima-
vok eskimut nerissagssautåinik
iganermut ilitsersumik.
åssilissame tåssa eskimut fru
Harriet Ruston åma arfinilingnik
ukiulik Eva Nuvalinga issigtunit
niorKutigssianik takutitsissut.
Eskimoiske specialiteter
I Canada er man begyndt at lave
konserves af eskimoiske delika-
tesser til eksport. Det drejer sig
om hvalkød, mattak, søørred og
fjeldørred. Disse produkter di-
stribueres gennem Arctic Produ-
cers Ltd. i Ottawa og tilberedes
på forskellig vis. Man kan få
hvalkød og mattak kogt i egen
sauce. Der er også dåser med
hvalkød i tomatsauce og mattak
i carrysauce.
Fiskeprodukterne fås enten som
kogte eller røgede i skiver tilsat
salatolie og allehånde. Fjeldørre-
derne henkoges desuden tilsat
cherry og allehånde eller tilsat
laubærblade og skarp sauce.
Foruden disse produkter ek-
sporteres fiskene som frisk fros-
ne, og der er udgivet en engelsk-
sproget kogebog om arktiske spe-
cialiteter.
På billedet viser eskimoerne fru
Harriet Ruston og den 6-årige
Eva Nuvalinga de arktiske pro-
dukter.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
Kobenhavn K
Elektriske artiklei og belysninger en gros
NB kan skaffe det!
NOTA-BENE
Boks 105.3900 Godthåb
J u 1 u t.
OPAS
a. m. b a
OST EN GROS
Korsgade 16. København N
GTO-me akinik Kagfainerit
ama migdlisitsinerit
3