Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90
Årsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
----------------------------------------1
Efter skattedebatten
J. F. Landsrådet vedtog som be-
kendt indførelse af indkomstbe-
skatning i Grønland. Dermed kom
landsrådets omdømme ikke i fare,
som formanden havde frygtet.
Skatteevnen er til stede i Grøn-
land, konstaterede flertallet i rå-
det. Mindretallet har en anden
mening om den sag, men ar-
gumenterne blev tilbagevist af
formanden, der gang på gang
gjorde gældende, at indkomsterne
i dag kan bære direkte skatter,
og at det kan betale sig at ind-
føre indkomstbeskatning.
Mindretallets modargumenter
er meget vægtige og ikke mindre
overbevisende end flertallets kon-
statering af skatteevnen. Disse
argumenter er særdeles interes-
sante og belyser klart det stade,
som den økonomiske udvikling i
Grønland er nået frem til.
Peter Nielsen gjorde således
gældende, at den grønlandske be-
folkning befinder sig midt i en
udviklingsproces, at målsætnin-
gen herfor endnu ikke er nået, at
det offentlige er bebyrdet med be-
folkningens restancer, og at det
økonomiske liv ved privat initia-
tiv endnu ikke er stabiliseret. —
Den nævnte betalingsevne kom-
mer fra omsætningen af statens
anlægsbevillinger til arbejde. Og
jeg må sige, at grønlændernes an-
del af denne kage er ganske mi-
nimal. En sådan „god“ betalings-
evne kan ikke vare ved, fordi der
ikke er tale om nogen naturlig
indkomst, erklærede han.
K’issunguaK Kristiansen påpe-
gede det uheldige i at indføre di-
rekte skatter, før man formåede
at sætte pengecirkulation i det
grønlandske samfund og før man
har foretaget tilbundsgående un-
dersøgelser af mulighederne in-
den for andre former for industri
end fiskeindustrien. Alibak Jo-
sefsen sagde, at landsrådet først
må prøve på at løse ungdomsar-
bejdsløsheden og den store løn-
forskel mellem danske og grøn-
lændere.
J. F. sordlo naluneKångitsoK
pigssarsianik nunavtine akilerår-
talernigssaK landsrådip akuerå.
tamatumunåkut landsrådip ava-
tåne issigineKarnera ajoKuserne-
KångitsorpoK, sordlume tamåna
sujuligtaissup ånilångatigisimaga-
luarå. landsrådime ilaussortat a-
merdlanerit påsisimavåt nunavti-
ne akilerårsinåussuseKartoKartOK.
ikingnerussut avdlatut isumaKa-
raluarput pissutigitiniagaitdle su-
juligtaissumit tunuartfneKarput.
sujuligtaissup OKatdlinerme uter-
figiuarpå nunavtine uvdlumikut
aningaussarsiat ima agtigilersi-
Men disse argumenter var ikke
vægtige nok. Presset fra Dan-
mark kunne man ikke længere
sidde overhørig, og det gjalt om
at gennemføre en principiel be-
slutning.
Beslutningen om indførelse af
direkte skatter i Grønland skal
ses på baggrund af, at samfundet
i Grønland i dag består af to
grupper med vidtforskellig ind-
tjeningsevne. På den ene sidder
de udsendte og de tilrejsende
med stor skatteevne. De undrager
sig den store skattebyrde i Dan-
mark ved at rejse til det skatte-
frie Grønland, hvor de udsendte,
hvad goder angår, er langt gun-
stigere stillet end andre borgere
i Danmark. På den anden side
sidder grønlænderne, som er be-
byrdet med fødestedskriteriet, der
fortsat anses for den mest retfær-
dige løsning. Grønlænderne er
desuden ligestillet med borgerne
i Danmark, hvad angår adgang til
goder. De skal selv betale hus-
leje, og hvad der er forbundet
hermed. Til gengæld er de fri for
at betale uddannelse og sygekas-
se. Deres indkomst er simpelthen
ikke beregnet til at honorere disse
ydelser.
Den grønlandske befolkning
befinder sig i dag i en meget
vanskelig situation som et lille
problemfyldt samfund i samfun-
det. Ingen ansvarlig politiker kan
i dag sige noget klart om, hvad
sigtet med det lille samfund er.
Vil man have, at det skal kunne
køre som et selvstændigt sam-
fund, eller er det meningen, at
de skal ses i sammenhæng med
det danske samfund? Dette
spørgsmål er aldrig nogensinde
klart besvaret.
Situationen i dag havde været
en helt anden, hvis man allerede
i 1956, da indførelse af direkte
skatter i Grønland først kom på
tale, havde vedtaget danske løn-
ninger og forpligtelser i Grøn-
land, i stedet for fødestedskrite-
riet, som stadig skiller os ad.
massut akilerårtalernigssaK ajor-
narungnaerdlune akilerårutitdlo
encuneKarnigssåt ingminut aki-
lersinaulersimassoK.
akilerårutinut akerdliussut pi-
ssutigitiniagait sumiginagagssåu-
ngeKaut, akilerårsinaussuseKaler-
nermik påsingningnertutdle ku-
larutigssåungitsigalutik. pissutigi-
tiniagkat téuko soKutiginardlui-
narput ersseridgsumigdlo taku-
titsivdlutik uvdlumikut nunavti-
ne aningaussarsiornikut angussa-
rineKarsimassunik.
Peter Nielsen erssendgsaivoK
ukiune måkunane kalåtdlit suju-
arsarneKalerugtortut, sujuarsai-
nerme sujunertaK sule angune-
KarsimångitsoK, inuit akilingitsu-
garpagssuaKartut kalåtdlitdlo a-
ningaussarsiornikut Kajangnait-
dlilerneKarsimångitsut — akig-
ssaKåssuseK taineKartoK pivoK
sanaortugagssanut nålagauvfing-
mit akuerssissutit suliningortitau-
nerånit. OKartariaKarpordlo ta-
matumane kalåtdlit peicatåungi-
ngajagdluinartut. akigssarigsår-
neK tamåkuninga tungavilik ata-
juåinartusinåungilaK, OKarpoK.
K’issunguaK Kristiansenip ti-
kuarpå iluångitsoK måna akile-
rårutit erKuniarneKarmata sine-
rissame niuveKatigingnikut ani-
ngaussat kåvlnaiernigssåt angu-
neKariångitsoK niorKutigssiorfiu-
sinaussunigdlo avdlanik pimorut-
dlugo misigssuissoKariångitsoK.
Alibak Josefsen OKarpoK lands-
råde navssårsiorKårtariaKartoK i-
nusugtut sulivfigssaerunerata a-
kigssarsiatdlo nikinganerujugssu-
ata årKingneKarnigssånik.
pissutigitiniagkatdlo tamåko pi-
ngåvigsutut amerdlanernit issigi-
neKångitdlat. akilerårtalernigssa-
mingoic Danmarkimit piumassari-
ssaK såkortusiartuinarpoK månalo
pingitsorane tamatumuna aula-
jangissariaKalersimavoK.
pigssarsianik akilerårtalernig-
ssamik nunavtine aulajangemeK
tungaveKarpoK nunarput uvdlu-
mikut kalåtdlinik Kavdlunånigdlo
inoKarmat, akigssarsiorsinåussut-
simikut åssiglngitsorujugssuarnik.
igdlua’tungåniput aggersitat Kav-
dlunåtdlo nunasissut akilerårsi-
nåussuseKardluartut. tåuko Dan-
markime akilerårussuarnit agtor-
neKångitsorsinausimåput nunav-
tinut akileråruteKarfiungitsumut
autdlarnermikut. nunavtinime å-
ma ajungitsorsiagssat tungaisigut
aggersitat Danmarkime inugtau-
ssunit avdlanit iluarisimanero-
Kaut. igdlua’tungåniput kalåtdlit
sume inungorsimanermit naKisi-
maneKartut, sule månamut ånd-
nertut nåpertuivdluarnerpåtut i-
ssigineKartumit. kalåtdlit åmå-
tao'x Danmarkime inugtaussunut
avdlanut naligititåuput ajungit-
sors;agssat tungaisigut. nangmi-
nerme akilertarpait igdloKarneK
tamatumungalo tungassut. aker-
dlianigdle iliniartitauneK nakor-
saKarnerdlo akilertångilait, ani-
ngaussarsiåime tamåkununga aki-
liuteKarnigssamut nautsorssu-
ssåungitdlat.
kalåtdlit uvdlumikut ajornar-
torsiOKaut tåssauvdlutik inoKati-
ginguit akornutigssaKaKissut ino-
Katigit iluåne itut. politikere a-
kissugssaussoK kinalunit uvdlu-
mikut Kularnaitsumik OKarsinåu-
ngilaK inoKatiglnguit kalåtdlit
pivdlugit suna sujunertarineKar-
nersoK. ingmingnut ingerdlåniar-
tugssåusanerput, imalunit isu-
maunerpoK danskinut inoKati-
gingnut atavigsutut issigineKåsa-
nersut? apencut tamåna måna-
mut erssentigsumik akineKarsi-
mångisåinarpoK.
uvdlumikut pissutsit avdlaune-
rusimåsagaluaKaut, ilumutdlime
1956-imile nunavtine akilerårute-
KalernigssaK erKartorneKalencår-
matdle, akuerineKarsimagaluar-
pat nunavtine Kavdlunåtut akig-
ssauteKalernigssaK tåukunatutdlo
pissugssauvfeKalernigssaK. tamå-
nale pinago sume inungorsima-
neK akuerineKarpoK sule måna-
mut avigsårutigissarput.
GRØNLANDSPOSTEN opfordrer
læsere fra hele Grønland til at
sende billeder, som menes veleg-
nede til helsidereproduktion på
forsiden. Billederne skal være
kvadratiske.
ATUAGAGDLIUT1T nunarput
tamåkerdlugo atuartartunik ka-
jumigsåriput Atuagagdliutit sar-
kånut åssiliartagssatut piukunar-
sinaussunik nagsitsissarKuvdlugit.
dssilissat kiparigsusåput.
De to A. C.
J. B. Grønlandsministeren, kal-
der vi ham her — i Danmark fi-
skeriministeren — er kommet i
den for ham helt uforudsete si-
tuation, at han skal varetage
modstridende interesser for det
danske og det grønlandske fiskeri.
Eller skal han? Hvis han skal,
er det i sandhed en uheldig si-
tuation. Hvis han ikke skal, er det
forkert at have samme mand
som minister for både for Grøn-
land og for dansk fiskeri.
Ministeren hævdede, da han fik
sine taburetter, at der for ham at
se ikke var noget uheldigt i på én
gang at varetage disse to arbejds-
områder, idet det grønlandske ho-
vederhverv er fiskeri, og at han
derfor ville komme til at arbejde
for samme interesser.
Den aktuelle situation er, at det
grønlandske ønske er forbud mod
drivgarnsfiskeri uden for syv-
milegrænsen, mens grønlandsmi-
nisteren som dansk fiskerimini-
ster klart har givet udtryk for,
at Danmark ikke kan gå ind for
laksefredning i Nordatlanten.
Landsrådsformand Erling Høegh
har netop fastholdt det grøn-
landske ønske, idet han henviser
til en landsrådsbetænkning om
spørgsmålet. Betænkningen giver
udtryk for, at det grønlandske
laksefisken vil komme til at stå
stærkere, og at den grønlandske
J. B. Kalåtdlit-nunånut ministe-
re, måne taima taineKartartoK —
Danmarkimile, aulisarnikut mini-
stere — nautsorssutigerérsimångi-
sardluinarminik nalautaKarsima-
vok Kavdlunåt kalåtdlitdlo auli-
sartuisa soKutigissait akerdlerig-
dluinartut igdlersortugssångor-
dlugit. taimailiusavame? taimai-
liusagune pitsåusångeKaoK. tai-
mailiusångigpat kukuneruvoK a-
ngut atauseK ministeriutisavdlu-
go Kalåtdlit-nunånut Danmarki-
milo aulisarnermut.
ministere torKagaugame OKar-
poK akornutaussugssatut issigi-
ngikine suliagssat åssiglngitsut
tåuko mardluk atautsikut isuma-
ginigssåt, tåssa kalåtdlit inutig-
ssarsiutåt pingårneK aulisarne-
rungmat, taimaingmatdlo soKuti-
gissat tåukussut sulissutugssauga-
migit.
månåkut ministerip ajornartor-
neranut pissutaussoK tåssa kalåt-
dlit kigsautigingmåssuk aulisar-
tunut kigdligerKussap avatåne
tigsukartitagkanik kapisilingniar-
nigssap inerterKutaunigsså, Ka-
låtdlit-nunånutdle ministerip
Danmarkime aulisarnikut mini-
sterisut erssendgsumik OKautigå
Danmark peKatausinåungitsoK
Atlantikup avangnåne kapisigdlit
erKigsisimatitaulernigssånut.
landsrådip sujuligtaissuata Er-
ling Høeghip kalåtdlit kigsautigi-
ssåt aulajangiuterKåmerpå, iner-
sussutigalugulo tamåna pivdlugo
landsrådip isumaliutigsslssutå. i-
sumaliutigsslssume erssersineKar-
Pok kigsautigissaussutut inerter-
KuteKalernikut kalåtdlit kapisi-
lingniarnerat isumangnåineruler-
sugssaussoK tamatumunåkutdlo
pingitsortineKarsinaussoK ting-
miarpagssuit sordlo agpat Kag-
ssutinut naperartarnerat. kalåtdlit
kigsautigissåt aulajangiuneKar-
Pok, tamånalo ajungilaK.
kalåtdlit kigsautigissåt suniute-
KalersugssauvoK kapisilingniar-
neK pivdlugo danskit isumånut.
aulisarnikut ministerip pissutigi-
niagaisa pingårnerit ilagisimavåt
Atlantikup avangnåne kapisig-
dlit erKigsisimatitaulernigssåt a-
joKusingårumårtoK kalåtdlit auli-
sarnikut periarfigssåinik. pissu-
tigissaK tamåna måna atorsinau-
jungnaerpoK. tamåna aulisarni-
Normann’er
kødforsyning vil blive skånet for
massefangster af f. eks. lomvier.
Det grønlandske ønske er fast-
holdt. Og det er godt.
Det grønlandske ønske får kon-
sekvenser for den danske hold-
ning til fredningen. Et af fiskeri-
ministerens væsentligste argu-
menter har nemlig været, at
fredning af laksen i Nordatlanten
vil volde ubodelig skade for det
grønlandske fiskeris muligheder.
Nu dur dette argument ikke mere.
Det gør det vanskeligt for fiskeri-
ministeren, men lettere for grøn-
landsministeren — set med grøn-
landske øjne.
Fra grønlandsk side må man
kraftigt tilslutte sig landsrådet
mening og ønsker og samtidig be-
brejde, at man ikke for godt to år
siden har forudset, at en sådan
situation kan opstå. Og når man
ikke har forudset den, og situa-
tionen alligevel opstår, burde
man have rådført sig med det
grønlandske folks repræsentanter
både i landsrådet og Ministeriet
for Grønland i stedet for at drop-
pe dem, fordi der opstår en pre-
kær situation, og man i fiskerimi-
nisteriet vil hytte sine egne inte-
resser.
Måske fiskeriministeren har
handlet rigtigt. Men det har grøn-
landsministeren ikke.
kut ministerimik ajornartorsior-
titsivoK OKilisautauvdlunile Ka-
låtdlit-nunånut ministerimut —
tåssa kalåtdlit tungånit issigalu-
go.
kalåtdlit tungånit såkortumik i-
lalertariaKarpoK landsrådip isu-
må kigsautålo peKatigalugule ajo-
rusutigissariaKardlune taimaili-
ssoKarsinaunera ukiut mardluk
matuma sujornagutdle nautsor-
ssutigineKarérsimångingmat. tai-
mailissoKarsimangmatdle kalåt-
dlit sivnissue, landsrådime, Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereKar-
fingme, sujunersineKarsimåsaga-
luarput, aulisarnikutdlo ministe-
reKarfiup soKutigissane Kagdliu-
niutiginarsimåsångikaluarpai.
imaKa aulisarnikut ministere
erKortumik iliorsimavoK. Kalåt-
dlit-nunånutdle ministere taimai-
liorsiméngilaK.
Familierabat
på Grønland
Med øjeblikkelig virkning har
SAS gennemført forskellige æn-
dringer i billetpriserne til og fra
Grønland til fordel for gruppe-
rejsende og familier.
I perioden indtil 31. august til-
bydes således en 14/21 dages
gruppepris på kr. 1.222 pro per-
sona for en tur/retur rejse Kø-
benhavn — Søndre Strømfjord/
NarssarssuaK/Kulusuk eller v. v.
Gruppen skal bestå af mindst
25 deltagere, som enten i mindst
6 måneder har været medlem af
en forening el. lign., eller som er
underkastet et fælles arrange-
ment, der dækker opholdet mel-
lem ud- og hjemrejsen.
Den særlige 21 dages special-
pris på kr. 1.222 for individuelle
tur/retur rejser mellem Køben-
havn — Søndre Strømfjord/Nar-
ssarssuaK/Kulusuk vil fremover
også gælde i september måned,
således at denne specialpris har
gyldighed fra 1. september til 31.
marts.
Fremtidig vil det endvidere
være muligt at få familierabat
også i perioden 1. april til 31.
august, meddeler SAS.
akileråruserinerup kingorna
A. C. Normannit mardluk
2