Atuagagdliutit - 30.04.1970, Side 24

et samarbejde med moderlandet
også med hensyn til kontante
ydelser til samfundets udbygning.
Resultatet af afstemningen blev
til fordel for indførelsen af nye
skatter, og debatten om de to fo-
reslåede skatteformer fortsatte.
HASTVÆRK ER LASTVÆRK
Peter Nielsen: — Det er først nu,
landsrådets medlemmer har lej-
lighed til på det foreliggende
grundlag at drøfte spørgsmålet
om indførelse af indkomstskat.
Men landsrådets skatteudvalg fo-
relægger en betænkning, som ser
ud til at slutte sagen — når man
afgiver sit ja, eller sit nej til be-
tænkningen.
Det at man tager sagen op på
denne måde, fortsatte Peter Niel-
sen, — ser for mig nærmest ud
til, at vi giver vælgerne en over-
enskomst med forpligtelser, mens
vi gemmer betingelserne.
Den betænkning, som ministe-
riets arbejdsgruppe vedrørende
beskatning i Grønland har udar-
bejdet, og skattepjecen beskriver
kun solsiden af spørgsmålet, mens
man undgår at beskrive skygge-
siderne.
Men ét er klart, nemlig at den
grønlandske befolkning ønsker
medansvar og medbestemmelses-
ret ved at erhverve sig skatte-
pligt. Det ligger netop heri, at
vælgerne har tiltrådt tanken om
indførelse af indkomstskat i
Grønland, forudsat at tiden er
moden hertil.
Det er rigtigt, at landsrådet har
ansvaret for indførelse af ind-
komstskat, men på den anden si-
de må man også huske, at hast-
værk er lastværk, og at landsrå-
det også vil have ansvar for even-
tuelle skuffelser hos befolkningen.
Under henvisning til, hvad jeg
tidligere har sagt, er jeg enig med
mindretallet af landsrådets skat-
teudvalg i: at tiden endnu ikke
er moden til indførelse af ind-
komstskat.
Vi er ved at indføre en ny ord-
ning, som er ganske fremmed for
den grønlandske befolkning, nem-
lig den at tage den selvindtjente
indkomst ud af lommen og af-
levere den til myndighederne.
Selvom vi har ansvaret for dette
skridt, mener jeg ganske bestemt
at vi må 'tage hensyn til, hvad
vælgerne mener om sagen.
Det må i denne forbindelse og-
så nævnes, hvor dyre forbrugs-
varerne allerede er i Grønland,
og hvor ringe vore muligheder er
i forhold til det øvrige Danmark.
Der står i skatteudvalgets be-
tænkning, at der i dag i befolk-
ningen er Skatteevne til stede i et
sådant omfang, at man uden be-
tænkning kan forøge beskatnin-
gen i betragtelig omfang".
Men fra hvilken kilde kommer
den nævnte betalingsevne. Den
kommer fra omsætningen af sta-
tens anlægsbevillinger til arbej-
de. Og jeg må sige, at grønlæn-
dernes andel af denne kage er
ganske minimal.
En sådan god betalingsevne
med nævnte kilde kan ikke vare
ved, fordi der ikke er tale om no-
gen naturlig indkomst. En mindre
reduktion af statens bevillinger
til anlægsarbejder bevirker straks
mangel på beskæftigelse. Herom
kan kun henvises til arbejdsgi-
verforeningens brev af januar i
år til landsrådets angående be-
skæftigelse for den lokale ar-
bejdskraft i vinterhalvåret.
— Jeg finder i overensstemmel-
se med skatteudvalgets mindretal
ikke tiden moden til indførelse af
indkomstbeskatning, sluttede Pe-
ter Nielsen.
GRØNLAND ER MODENT
TIL SKAT
Formanden: — En ting, som har
glædet mig under arbejdet med
skattespørgsmålet i planlægnings-
udvalget, er at der fra starten
af udvalgsdebatten var lige så
mange meninger som medlemmer.
Men vi kunne samles i to grup-
per, der gik ind for to forskellige
skatteformer.
Det er spørgsmålet, om tiden
er moden til indførelse af ind-
komstskat, og det spørgsmål må
vi besvare ved at besvare tre
spørgsmål, nemlig 1) har vi brug
for flere penge til samfundets
trivsel og til fortsat udvikling af
samfundet, 2) er der en skatte-
evne til stede hos en stor del af
befolkningen, så de kan yde sam-
fundet midler og 3) er der noget
at hente (netto), altså er der no-
get tilbage, når administrationen
af skatternes inddrivelse er be-
talt?
Til hvert af disse tre spørgs-
mål kan man svare „ja“. Der er
altså tale om gode muligheder,
og derfor er det grønlandske sam-
fund i dag modent til indførelse
af direkte skatter.
K’issunguatc Kristiansen ville
ikke blive ved med at modsætte
sig skat, — men følgende må man
tænke på, inden man kaster sig
ud i det, sagde han.
— Man har ikke engang formået
at sætte de penge, som vi alle-
rede råder over i Grønland, i cir-
kulation i samfundet. Kun alt for
få interesser har gjort brug af
midlerne. Priserne stiger på huse
og fartøjer. Man behøver fryse-
huse til kød og andre fødemidler,
ellers havner vi inden længe i
fortidens jordhytter. Også fåre-
holdere og fiskere ville have gavn
af at kune eksportere kød og ikke
blot sælge det lokalt. Der må fo-
retages tilbundsgående undersø-
gelser af mulighederne indenfor
andre former for industri, end vi
i dag kender til i Grønland. Dette
er nødvendige forhold at tage i
betragtning, når man overvejer
at indføre indkomstbeskatning i
Grønland.
Vil vi indføre skat, uden at få
alle disse forhold rettet op, vil vi
få flere økonomiske problemer,
end vi allerede i dag kender til.
Jeg ved godt, at denne skat ind-
føres udelukkende for at få
penge i kassen, men det er for-
kert at gøre det uden på forhånd
at have orienteret befolkningen
om, hvad skat er. Det har tidli-
gere vist sig, at man søger at
rette skader op, når det er for
sent.
Landsrådsformand Erling
Høegh: — K’issunguaK Kristian-
sen tænker særlig på Thule-om-
rådet, når han taler om erhvervs-
udbygning. Det kræver penge at
foretage en sådan erhvervsudbyg-
ning. Erhvervsudbygning er i dag
en opgave, staten tager sig af.
Det er en omvendt tanke at påstå,
at man kun er i stand til at be-
tale, når man får penge til at
betale med. Man skal i stedet be-
tale for at samfundet kan blive
udbygget.
KAN IKKE FINDE UD AF
AT BETALE SKAT
Karl Skou gjorde opmærksom på,
at hele oplægget til dene debat
var et stort arbejde, og at man
havde efterlyst åbenhed, fordi
man havde så mange problemer
under udarbejdelsen af betænk-
ningen. — Jeg mener ikke tiden
er moden, men har alligevel ikke
noget imod indførelse af ind-
komstbeskatning.
Karl Skou bemærkede dog, at
en sådan Skatteform vil føre til
problemer rundt omkring i Grøn-
land: — Tænk blot på regnskabs-
pligten. Mange vil ikke være i
stand til at betale skat, fordi de
ikke kan finde ud af det. De vil
føle sig som ringere stående men-
nesker.
Niels Holm redegjorde kort for
mindretalsgruppens udtalelse: —
Når man skal indføre direkte be-
skatning må man gøre sig klart,
at langt størstedelen af private
næringsdrivende møder svær
konkurrence fra deres danske
kolleger. Endvidere er fiskere og
fåreholdere ikke i besiddelse af
tilstrækkelig stor regnskabskyn-
dighed til at administrere skatten
for dem selv og medarbejderne.
Der er ikke i stand til at opstille
et regulært regnskab. Tidspunk-
tet er altså ikke inde. Grønland
•er altså ikke modent endnu til
indførelse af kildeskat. Og med
hensyn til bundgrænsen, vil den
lille mand, som ikke kommer til
at betale skat, føle sig genert ved
at tage aktivt del i Grønlands ud-
vikling.
DÅRLIGE ARGUMENTER
Formanden svarede, at regn-
skabspligten i dag er eksisterende
lov. — Hvis man ikke overholder
den, sagde han, — er man lov-
overtræder. Argumenterne med
at sammenligne administrationen
af kildeskatten med de mang-
lende interesse for regnskabspligt
dur altså ikke.
Argumenterne for at udnytte
skatten som en løftestang i løn-
forhandlingerne er heller ikke go-
de, for lønforhandlingerne er og
bliver et organisationsspørgsmål.
Vi skal i dag udelukkende tage
■en principbeslutning, og den fo-
religgende betænkning er ude-
lukkende en vejledende tilkende-
givelse fra landsrådet til eksper-
terne som skal udarbejde det re-
gulære forslag.
Folk, som ikke kommer til at
betale skat, vil efter min mening
ikke føle sig ringere, fort-
satte Erling Høegh. — Det vil i
hvert fald være forkert at tænke
på denne måde. Det er jo alle-
rede en kendsgerning, at Nord-
grønlands overskud medvirker til
at udligne underskuddet for Syd-
grønland, og så vidt jeg ved, fø-
ler sydgrønlænderne sig ikke rin-
gere af den grund.
Og argumentet med at frier-
hververe ikke er i stand til at be-
tale skat, fordi de ligger i hård
TYPEHUSE. — Gedigne finske
huse af prefabrikerede elemen-
ter. Frit leveret for ca. kr. 500,—
pr. m2 excl. VVS og EL. Også
flytbare haller og barakker.
Specificer venligst Deres ønske.
Forlang tilbud fra NB!
/hjjff Telte tovfdt
Tam fører også OBI kvalitetstelte! — vi har end-
nu et lille restlager af 69-modeller, bl. a. Manzardtelte 185X200X
250 cm til stærkt nedsat pris ........... kr. 398,—
TAM åma peKarpoK tupernik pitsaussunik OBl-nik! 1969-imlngå-
nérsunik uningatitaxalårpugut åma tovKit Kaliaussakitsut angissu-
sigdlit 185x200x250 cm, akikitdlissarujugssuit, atauseK kr. 398,—
Trans-arctic marine
Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO
konkurrence, er heller ikke godt,
fordi man jo har understreget,
at skatten skal ydes efter evne. Er
man som følge af hård konkur-
rence eller andre motiver ikke
i stand til at befale skat, kom-
mer man heller ikke til det. Der
er endvidere gode fradragsmulig-
heder, som skulle råde bod på
frierhververnes eventuelle hårde
vilkår.
Alibak Josefsen ønskede rådets
tilslutning til at give vælgerne
en bedre orientering, end man
hidtil har været i stand til. Han
ønskede også, at vælgerne fik
Større mulighed for at give deres
besyv med. —Jeg havde oprinde-
ligt samme mening som Knud
Kristiansen, idet også jeg gerne
ville have talt med vælgerne om
pjecen. Men det er fristende at
støtte flertalsforslaget. Gennem
vælgerne har jeg allerede haft
mulighed for at lodde stemningen,
og det er mit indtryk, at man er
interesseret i at komme til at be-
tale indkomstskat.
Men der er blot så mange ting,
man må gøre sig klart først. Så
mange problemer tårner sig op,
uddannelse og ungdomsarbejds-
løshed, og arbejdsmarkedssitua-
tionen er ikke blevet bedre. Lad
os søge alle disse problemer løst
tørst. Lad os først gøre forskel-
len mellem danske og grønlæn-
dere mindre. Inden iskattens ind-
førelse bør vi prøve at arbejde
for en lettelse af alle disse pro-
blemer, som i dag er ved at tage
magten fra os. I stedet for kilde-
skat, vil jeg gå ind for gene-
relle indførselsafgifter.
Lars Chemnitz var fristet til at
stemme for generelle indførsels-
afgifter, og mente også, at de
uheldige forhold, som en sådan
afgift kan medføre, nemlig at bør-
nerige, gamle og socialt dårligt
stillede vil blive uforholdsmæs-
sigt hårdt ramt, sagtens kunne
undgås. Man kunne tænke sig fle-
re former for dispensation. Men
det ville være vanskeligt at holde
styr på prisudviklingen. Priserne
ville uden tvivl løbe løbsk, og det
ville blive for dyrt for befolk-
ningen.
— Det er en svær opgave at op-
lyse befolkningen om skat, sagde
Lars Chemnitz videre, — men den
bedste måde man nu engang kan
gøre det på, er at indføre skatten.
Så skal befolkningen nok i alle
enkeltheder bliver klar over,
hvad skat drejer sig om.
Chemnitz mente endvidere, at
landsrådet måtte tage denne be-
slutning uden skelen til, hvad
vælgerne i øvrigt mener.
Landsrådsformanden bifaldt
Lars Chemnitz udtalelse og tilfø-
jede, at en rigtig politiker aldrig
handler mod sin overbevisning,
og at han ikke arbejder for at
lefle for sin vælgere.
Flere andre havde ordet, og
meningerne vekslede i debatten.
Undertiden så det ud til, at chan-
cerne for det ene og andet var
fifty/fifty.
Erling Høegh afrundede debat-
ten med at påpege, at det er me-
get værdifuldt og uundgåeligt
at give kommunalbestyrelserne
størst mulige beføjelser, give dem
vægt og ansvar. Den mest synlige
måde at gøre dette på er at give
kommunalbestyrelserne ansvar
for midlerne, inddrivelse og an-
vendelse. Udviklingen i kommu-
nernes styreform vil blive hjulpet.
Jeg vil derfor anbefale, at
landsrådet beslutter sig til udfra
denne betænkning at bede mini-
steriet udforme et lovforslag om
indførelse af indkomstskat i
Grønland.
Afstemningen gav det resultat,
at 11 stemte for flertallets indstil-
ling og fem stemte for mindretal-
lets.
-den.
Nu er det her! Det store farvekatalog over alle slags musikinstrumenter
kan rekvireres GRATIS ved indsendelse af nedenstående kupon til:
mana uvane! nipilerssQtit sQt tamavingmik katalQgiat angisdK Kalipautilig-
dlo akeKångitsumik agdlagtitarineKarsInauvoK kuponimik matuma atånTtu-
mik nagsiussinlkut, tåunalo Qnga nagsiuneKåsaoK:
MUSIKHUSET
^ac.^ørgenAen
NICOLAUSGADE . 8000 ARHUS C.
NAVN Send venligst 1. stk. katalog.
ADRESSE
POSTNUMMER BY
(Udfyldes venligst med blokbogstaver)
25