Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 20

bejdsgruppen anbefale, at ind-
komstskatten udformes således,
at den for lønmodtagere tilbage-
holdes i lønnen og af arbejdsgi-
veren indbetales til skattemyndig-
heden (kildeskat), og at skatten
i videst muligt omfang opkræves
samtidig med, at indkomsten tje-
nes (samtidighedsskat).
De af arbejdsgruppen i øvrigt
fremsatte forslag vedrørende skat-
tens opkrævning og beregning
kan anbefales, idet udvalget dog
ønsker at knytte følgende be-
mærkninger til forslaget om den
specielle kildebeskatning af båd-
ejere, fåreavlere og fangere ved
'indhandling.
Udvalget kan tilslutte sig ideen
i forslaget: at man herved i væ-
sentlig grad mindsker restance-
problemet. Men på den anden
side finder udvalget, at konse-
kvenserne af en sådan kildebe-
skatning med en ensartet træk-
procent af indhandlingen ikke er
tilstrækkeligt belyst i betænknin-
gen til, at man umiddelbart tør
anbefale ordningens gennemfø-
relse. Som påpeget i betænknin-
gen, kan forskelle i forholdet mel-
lem indhandlingsbeløbet og netto-
indkomsten føre til urimeligheder
med hensyn til, hvor hurtigt skat-
ten opkræves. Det er umiddelbart
udvalgets opfattelse, at der for
fiskernes vedkommende vil være
så 'betydelige indkomstforskelle
såvel mellem både af forskellig
størrelse som både af samme stør-
relse, at det næppe vil være mu-
ligt at finde grundlag for fastsæt-
telse af en fast trækprocent eller
flere forskellige trækprocenter,
der kan give rimelige resultater.
Arbejdsgruppen anfører da også,
at fastsættelsen af trækprocenten
må bero på en nærmere under-
søgelse.
Udvalget foreslår herefter, at
Ministeriet for Grønland anmodes
om at foretage denne undersø-
gelse således, at resultatet fore-
lægges landsrådet i forbindelse
med lovforslaget om indkomstbe-
skatning, og at den endelige stil-
lingtagen til spørgsmålet om kil-
debeskatning ved indhandling
stilles i bero indtil da.
F. Restskat, tilbagebetalinger og
restancer.
Udvalget kan anbefale de af
arbejdsgruppen stillede forslag
vedrørende tilbagebetaling eller
efterbetaling af restskat herun-
der forslagene vedrørende bereg-
ning af rentetillæg af for meget
eller for lidt erlagt skat i årets
løb.
G. Svingende indkomster, tabs-
fremførsel.
Arbejdsgruppen har foreslået,
ait der i modsætning til den dan-
ske skattelovgivning ikke gives
adgang til at fremføre driftsun-
derskud fra ét indkomstår til det
følgende. Endvidere er det fore-
slået, at der ikke gives adgang til
at overføre uudnyttede personfra-
drag.
Udvalget kan anbefale disse
forslag.
H. Ligning m. v.
Arbejdsgruppen fremsætter i
dette afsnit af betænkningen for-
slag til indretningen af den for-
skudsregistrering af personer med
erhvervsindkomst, som er nød-
vendig for fastsættelse af grund-
laget for den foreløbige skat.
Endvidere fremsættes forslag om
regler for selvangivelse af erhver-
vet indkomst i det senest for-
løbne indkomstår til brug for
slutligningen, om nedsættelse af
kommunale ligningskommissioner,
om oprettelse af et centralt skat-
teråd og et skatterådssekretariat,
om regler for anke af lignings-
kommissioners og skatterådets af-
gørelser samt om kontrol af de i
selvangivelser m. v. meddelte op-
lysninger om indkomst og for-
mueforhold.
Udvalget har ikke haft be-
mærkninger til disse forslag og
kan anbefale dem gennemført.
J. Skatteudskrivning og fordeling
af skatteprovenuet mellem de of-
fentlige kasser.
Arbejdsgruppen har i dette af-
snit af betænkningen behandlet
spørgsmålene om, hvilken myn-
dighed der skal fastsætte beskat-
ningsprocenten og personfradra-
get, og om, hvilke myndigheder
der skal udskrive skatten og op-
pebære provenuet.
STYRKER DET KOMMUNALE
SELVSTYRE
Efter at have gennemgået de i
betænkningen anførte argumen-
ter for og imod forskellige ord-
ninger skal udvalget som sin op-
fattelse udtale, at en indkomst-
skat i Grønland af hensyn til
styrkelsen af det kommunale
selvstyre bør udformes som en
kommunal skat, der udskrives og
oppebæres af de grønlandske
kommuner.
Da skatten udskrives af grøn-
landske myndigheder og indgår i
de grønlandske kasser, anbefaler
udvalget i overensstemmelse med
arbejdsgruppen, at personfradra-
gets størrelse fastlægges centralt
af landsrådet.
For at undgå for stor ulighed i
beskatningen af skatteyderne de
forskellige kommuner imellem er
det udvalgets opfattelse, at der
ikke bør gives de enkelte kom-
muner fuld frihed til at fastsætte
beskatningsprocentens størrelse.
Udvalget anbefaler, at det over-
lades til landsrådet at fastsætte
en øvre og en nedre grænse for
beskatningsprocenten således, at
den enkelte kommune inden for
disse grænser selv kan bestemme
procentens størrelse.
For så vidt ovennævnte ordning
kan tiltrædes og er bliver tillagt
landsrådet en selvstændig befø-
jelse 'til at fastsætte personfra-
dragets sitørrelse og grænserne
for beskatningsprocenten, udkræ-
ves der ikke på nuværende tids-
punkt en endelig stillingtagen til
disses størrelse. Da personfradra-
gets og beskatningsprocentens
størrelse må fastsættes under
hensyntagen til det aktuelle ud-
giftsbehov og indkomsternes stør-
relse på det tidspunkt, indkomst-
skatten bliver en realitet, bør den
endelige fastsættelse vente til et
relativt sent tidspunkt inden skat-
tens gennemførelse. Det må også
påregnes, at man til den tid vil
have et bedre grundlag for fast-
sættelsen, idet der i betænknin-
gen er fremsat forslag om, at der
i året forud for skattens gennem-
førelse skal indgives selvangivel-
ser for indkomst tjent i det fore-
gående år, hvilket planlægnings-
udvalget anbefaler.
Imidlertid finder planlægnings-
udvalget, at landsrådet under
hensyn til den rolle, som beskat-
ningsprocenten og navnlig per-
sonfradraget har haft i den hid-
tidige skattedebat, allerede på nu-
værende tidspunkt bør udtale sin
foreløbige mening om disses stør-
relse.
15.000 KR. PERSONFRADRAG
Udvalget finder, at personfradra-
get passende vil kunne fastsættes
til 15.000 kr., og at grænserne for
den kommunale beskatningspro-
cent bør fastlægges inden for in-
tervallet 10-20 %, hvilket vil give
et skatteprovenu på mellem 11 og
22 miil. kr. årligt beregnet ud fra
indkomstforholdene 1967/68.
De enkelte kommuners skatte-
provenu vil være afhængigt af
dels antal skatteydere, dels stør-
(Fortsættes næste side).
l\lu vil jeg ha'
en Chrysler!
uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdIOnit pitsaunerussu-
mik motorigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartussinermigut, nakussutsimigut isu-
mangnåissutsimigutdlo tamanit sagdliuvoK — ingml-
kutdlo teknfkimut tungassunik kajungernauteKardlune.
CHRYSLER Kinerugko aningaussat atordluarnerusa-
vatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver b&dtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke og sik-
kerhed — med ekstra tekniske raffinementer. De f&r
mere for pengene, når De vælger CHRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
21