Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 18

é>
nunavtine upernaK
Kupalorårssuk nunavtine upernalernera-
nut nalunaenutautitagkavta ilagåt. ting-
miånguaK tåuna tåkukångat upernariar-
tornera KularnarungnaertarpoK. Kardlor-
palungnera tusåssalerångavtigo Kimåt-
dlagfiungitsortångilaK. avdlarpagssuitdlo
upernalernera takutitarpait: senernup isse
Kimåtitarpå, aput augtuleraraon, uvdlut
tagdliartuåt. Kånat aputaeriartortut, kug-
palåK. avKusernitdle ingerdlavfigisavdlu-
git nuåninarneK ajorput, mingnerungitsu-
mik igdloKarfingne angnerussune bileicar-
fiussune ... Avangnånilume pisuinarnut
tungmagagssat iåsigivdluarnalersarput . ..
igdloKarfigdle Kimalåruvtigo pingortitaK
minguitsoK ukiumut ajugauniardlune ta-
ma viårtoK takusavarput: ivigkat sarKume-
rartut, naussunguitdle imailiatdlåinaK nu-
navta ilåne nauneK ajorput. pingårtumik
avangnarpasingnerussume aitsåt aussar-
dluarångat tåkutaraut. umassutdle ami-
gautigineK ajorpavut. aulisagkanit Kujatå-
ne nipisak upernåp ilisarnautigivdluartar-
på, Avangnånilo tåteråt agpatdlo ivnanut
måniliortarfingmingnut ingerdlaortut ta-
kugssauvdlualeraraut. puissit sikume nag-
ssimassut — utut — piniarneKardlualer-
sarput.
angatdlatigdlit, mingnerungitsumik pujor-
tulérautigdlit ulåputileraraut angatdlatitik
Kalipagdlugit iluarsautdlugitdlo. amerdla-
sut — amerdlagissagssåungitsutdle — ig-
dlumik ernåne salilersarput. ilame sor-
pagssuit aputip matusimasimassai aput
aulersordlo tåkussuleraraut: irniårnat pu-
kue, atissakut, Kivdlertussat, pingussat
aserornikut. tamarmigdlo pérneKartariag-
dlit.
sugdlinerit kiagtalernera iluarisimåtdlå-
raut, pingårtumik niviugkat sume tamåne
takugssaulerdlutik. kiagtalerporme. igalåt
angmarKigsinaulerdlugit nuånitdlaråssoK,
nauk imaKa silåinarik kisime isåneK ajo-
raluaK. upernån! upernåkut alianåitaKaoK
— pingårtumik asime!
Karl Kruse.
HJAfrr na/yi o^rtKcuUsya cua> as ^ V-f cn^'cx^f'Ucu< - /min
oLsuw v/tslsuo jU .
•ew^AA.
■ "V -

, YYvi fdLuvdls txjasKCVMMt KaAoUrrf Ou \Aal&A^>Cnse
OAfOCA-ta-cnz -
Trrrc\^r<J JIAJ rvy\cCU<yvu^ f'i Ot —
Forår i
i Grønland
HpM VicdjU\/v&fcdcv i/l'scwnou/ats^ lldJ ' -
roaåUc^dULlt ulu- i /
/$£cU/vVC klaA c^lp Y*yi ^ .
/-? U&AA H XC i £ ^Cj<x/~C(
'XQt,iuTo.gGsrCKA*£t ♦
povxtvstscL tA £L~toU-
’U'ct i No-rclø) 1'<frn\cLiAøC •
CLhMjt OJjJUyr cu4 a cCt ^(rrys
y'd t~ (VoCT \ ~ _MCXAA CføS. i'VW'OB-'T" "t • Yt
ojU -
Yi O) /cøwn YnfA

Tekst og tegninger - agdlagtoK titartaissordlo: KARL KRUSE
Den egentlige forårsbebuder i Grønland er
vel snespurven. Når den lille fugl viser sig
omkring husene eller ude i naturen, så ved
man, at foråret er på vej. Alene det at hø-
re spurven synge, er nok til, at man kom-
mer i forårsstemning. Men der er masser
af andre ting, som fortæller os, at der er
forår i Grønland: Solen overvinder vinte-
rens kulde, sneen smelter, dagene længes.
De mørke fjeldmasser kommer frem, elve-
nes rislen høres livligt. Men det med at gå
på vejene er ikke altid sjovt, ikke mindst
i de større byer med de mange biler . ..
nordgrønlandske fodgængere har også de-
res små irritationsmomenter i forårstid . ..
Men tilbage til den rene natur: græsset
kommer frem igen, mens det kniber med
blomsterne. Mange steder i Grønland, sær-
lig i den nordlige del af landet, kommer
blomsterne pludselig, først når det er rig-
tig sommer. Men der er nok af fugle, pat-
tedyr og fisk. Stenbideren — nipisak —
er en af de sikre forårsbebudere i Syd-
grønland og i Nordgrønland kommer fug-
lene, f. eks. tåteråt og alke til deres yngle-
pladser i de nordgrønlandske fjelde. Sæ-
lerne begynder at sole sig på isen og man
er ikke sen til at fange dem.
Mange bådejere har travlt med deres båd:
man renser, skraber og maler i det milde
vejr. Mange, men ikke for mange, rydder
op omkring husene. Der er nemlig mange
ting, som sneen har gemt og først nu kom-
mer frem: ølflasker, gammelt tøj, tomme
dåser, legetøj, defekte slæder og ski. Alt
skal jo gerne væk til glæde for os alle-
sammen.
Insekterne har også deres glade dage i det
grønlandske forår. Ikke mindst fluerne,
som løber rundt på husvægge og lignende
steder. Jovist er der varme. Dejligt at
kunne lukke vinduerne op og lade solens
stråler komme ind i stuen, selv om det
måske kan knibe lidt med at få frisk luft
ind. Forår! Det er dejligt — særlig ude i
naturen!
Karl Kruse.
18
19