Atuagagdliutit - 30.04.1970, Blaðsíða 23

Landsrådet anbefalede direkte skat
Skattedebatten i landsrådet havde undertiden nogle spændende passa-
ger, da talerne efterhånden gav udtryk for deres synspunkter. Det så
en overgang ud til, at udfaldet af debatten kunne blive for både
direkte skat og generel importafgift.
Flertalsindstiltingen om skatte-
spørgsmålet — omtalt et andet
sted i bladet — blev efter lands-
rådet forhandling vedtaget med
11 stemmer mod 5. Indstillingen
var udformet i en betænkning
fra landsrådets økonomiske plan-
lægningsudvalg, hvori medlem-
merne — undtagen Niels Holm
og Karl Skou — foreslog rådet
en principbeslutning om indfø-
relse af direkte skatter i Grøn-
land. Mindretallet gik derimod
ind for en generel indførselsaf-
gift, idet man mente, at tiden
endnu ikke var inde, fordi de næ-
ringsdrivende bl. a. inden for de
produktive eksporterhverv ikke
vil være i stand til at admini-
strere skatteudbetalingen for de
ansatte. — Karl Skou nævnte,
at det jo i forvejen ikke går for
godt med bogføringspligten.
dreje sig om, hvorvidt man over-
hovedet er indstillet på at betale
nye Skatter i Grønland. Det blev
der imidlertid ikke tale om, idet
landsrådsformanden på et meget
tidligt tidspunkt foranledigede af-
stemning om, hvorvidt man var
indstillet på at indføre nye skat-
ter eller ej. Han henviste til, at
man sidste år var enige om dette
spørgsmål, og at en debat om ud-
valgets betænkning ville være
omsonst, hvis man til sidst be-
sluttede, at man slet ikke ville
betale flere skatter.
STØRRE INDTÆGTER
NØDVENDIGE
Debatten var spændende, sådan
set, at det undertiden så ud som
havde de to forslag lige stor til-
slutning, en situation, man ikke
havde mulighed for at forudsi-
ge. Mange havde ventet, at debat-
ten i første omgang kom til at
Landsrådsformand Erling Høegh
oplyste i sin forelæggelsestale, at
der i udvalget har været enighed
om, at det er nødvendigt at til-
føre de offentlige grønlandske
kasser større indtægter, dels for
at de fortsat kan varetage de
hidtidige opgaver, dels for at op-
nå en ønskelig udvidelse af an-
svarsområdet og en styrkelse af
det kommunale selvstyre. Det var
udvalgets opfattelse, at de nød-
Hus i Julianehåb
nyopført i 1965 af gasbeton, størrelse 54 m2, sælges pr. 1/7 1970.
Billet mrk. 7099 til Grønlandsposten, 3900 Godthåb.
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
Aja
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telejramadresse: PITZNERAUTO
vendige midler ikke kan tilveje-
bringes gennem en forøgelse af
de nuværende indførselsafgifter,
men at nye skatteformer må fages
i anvendelse.
— Et flertal i udvalget mener,
fortsatte landsrådsformanden, —
at en personlig indkomstskat alt
taget i betragtning vil være den
mest hensigtsmæssige skatteform.
Flertallet indstiller derfor, at
landsrådet vedtager at anmode
ministeriet om at søge gennem-
ført en lovgivning om almindelig
indkomstskat i Grønland.
Et mindretal i udvalget, Niels
Holm og Karl Skou, mener, at
den udvidede beskatning bør gen-
nemføres som generel importaf-
gift og indstiller dette forslag til
rådets vedtagelse.
Formanden omtalte derefter det
foreslåede skattesystem. Skatten
foreslås udformet som kildeskat,
så den i videst muligt omfang
kan opkræves, hvor og samtidig
med, indkomsten erhverves, sag-
de han. — Det vil i almindelig-
hed sige, at lønmodtagerne får
skatten trukket, inden lønnen ud-
betales, mens de selvstændige
selv skal betale skatten forskuds-
vis efter forventet årsindkomst.
Det foreslås, at skatten bliver
en kommunal skat, som udskri-
ves og oppebæres af kommu-
nerne.
PERSONFRADRAG OG BESKAT-
NINGSPROCENT MA VENTE
For at sikre en ensartet beskat-
ning i Grønland foreslås, at per-
sonfradraget fastsættes af lands-
rådet, og at landsrådet fastsæt-
ter en øvre og en nedre grænse
for beskatningsprocenten, således
at kommunerne selvstændigt kan
fastsætte beskatningsprocenten
inden for disse grænser.
Hvis denne ordning kan tiltræ-
des af de forskellige myndighe-
der, bør den endelige fastsættelse
af personfradraget og grænserne
for beskatningsprocenten vente til
et forholdsvis sent tidspunkt, in-
den skattens gennemførelse. Den-
ne nødvendighed skyldes, at be-
skatningsprocenten og personfra-
draget må fastsættes efter ak-
tuelle indtægtsbehov, når skatten
gennemføres.
Men personfradraget bar haft
en fremtrædende rolle i skattede-
batten, hvorfor udvalget har
ment, at landsrådet allerede nu
bør tilkendegive sin foreløbige
mening om dets størrelse.
— Udvalget har derfor, som sin
opfattelse udtalt, at personfra-
draget passende vil kunne ansæt-
REGARD
I
pQt Danmarkime tunineicarner-
pårtåt nårtunlgssamut nåpautipi-
lungnutdlo igdlersutauvoK.
pOt silarssuarme pitsaunerpåt så-
nerpåtdlo. USA-me sanåt.
REGARD
1
I
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet 1
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
tes til 15.000 kr., sagde Erling
Høegh, — og at grænserne for
den kommunale beskatningspro-
cent bør fastlægges indenfor in-
tervallet 10—20 pct. Det vil give
et skatteprovenu på mellem 11 og
22 mili. kroner årligt, beregnet
udfra indkomstforholdene i 1967-
68.
DE „RIGE“ GIVER
TIL DE „FATTIGE"
Selvom der ikke foreligger nogen
statistik, der belyser beskat-
ningsmulighederne i de enkelte
kommuner, er man sikker på, at
der er betydelige forskelle kom-
munerne imellem med hensyn til
forholdet mellem udgiftsbehov og
muligt indkomstskatteprovenu.
Man mener i udvalget, at der
gives mulighed for, at denne ulig-
hed ved indførelse af en kommu-
nal udligningsordning opvejes
ved, at de „rige" kommuner af-
leverer en del af deres skattepro-
venu til de „fattige kommuner".
Planlægningsudvalget har derfor
i betænkningen skitseret et for-
slag til en udligningsordning. Det
foreslås, at der sammen med den
egentlige kommuneskat opkræves
en særlig udligningsskat, som ud-
skrives med en ensartet procent
for alle skatteydere. Provenuet
indgår i en fond, hvorfra det for-
deles til de kommuner, hvor ska-
laindkomsten pr. indbygger ligger
under gennemsnittet for hele lan-
det. Provenuet fordeles således,
at kommunerne stort set i alt får
samme indtægt, som hvis gen-
nemsnitsindkomsten i kommunen
havde ligget på gennemsnittet for
hele landet.
MINDRETALLET
Mindretallet i udvalget foreslår
en generel importafgift. Dog skal
de nødvendighedsvarer, som sta-
ten i dag yder tilskud til, være
fritaget for afgiften. Afgiften fo-
reslås til en begyndelse opkrævet
med fem pct. af værdien, hvilket
skulle kunne indbringe ca. 10 miil.
kr. årligt på tidspunktet for af-
giftens gennemførelse. Importaf-
giften skal opkræves til lands-
kassen og derefter fordeles mel-
lem kommunerne efter befolk-
ningstallene. For lat holde socialt
dårligt stillede skadesløse, fore-
slår mindretallet, at børnetilskud
og sociale understøttelser forhøjes
ved afgiftens indførelse. Endvi-
dere foreslås, et eksporterhver-
vet og staten får refunderet de
meromkostninger, der følger af
afgiften.
— Jeg vil understrege, sluttede
Erling Høegh forelæggelsen, — at
det foreliggende indkomstskatte-
forslag kun bør betragtes som en
rettesnor for eksperternes kom-
mende arbejde med et lovforslag.
Debatten bør derfor koncentrere
sig om principperne og hovedret-
ningslinierne i forslaget.
BEFOLKNINGEN SKAL
ORIENTERES
Det var et indlæg fra Knud Kri-
stiansen, som fik landsrådsfor-
nalunaeicutanik iluarsaineK
pitsaunerpåK.
pilertornerpåmik tuniussissar-
toK. iluarsagkat tamarmik ku-
larnavérKUsigkat.
1. kl. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg Danmark.
manden til at foreslå afstemning
om, hvorvidt man overhovedet
var indstillet på at indføre nye
skatter eller ej. Knud Kristian-
sen sagde:
— Indførelse af indkomstskat i
Grønland er noget nyt, som vil
ændre hele samfundet. Vi har
derfor den meget store opgave at
orientere befolkningen om, hvad
skatter er, inden vi tager den
endelige beslutning her i rådet.
Vi må give oplysning om selve
skattespørgsmålet, om baggrun-
den for, at vi går ind for netop
denne form for beskatning. En
stor del af befolkningen har ikke
haft mulighed for at sætte sig
ind i skattespørgsmålet. Skatte-
pjecen kom desværre temmelig
sent ud til enkelte steder, nogle
steder først i marts måned, og
jeg nåede ikke på det sene tids-
punkt at komme ud til disse ste-
der i distriktet.
Her tog formanden til orde. Han
understregede, at det, landsrådet
havde som opgave netop nu, var
at tage en principiel beslutning
om, hvorvidt vi skal indføre nye
skatter eller ej. — Efter det bli-
ver der rig lejlighed til at give
den orientering og oplysning, som
Knud Kristiansen giver udtryk
for.
— Så vidt jeg husker, fortsatte
Erling Høegh, — var vi i efter-
året enige om at indføre nye skat-
ter, og at vi i mellemtiden af de
to landsrådssamlinger ville orien-
tere befolkningen om skattebe-
tænkningen og eventuelt suge
indtryk fra befolkningen. Vi var
enige om, at for at køre dette
samfund videre, skal vi have fle-
re midler til det.
Hvis vi skal udskyde en prin-
cipiel beslutning, så sckal det
være nu for ikke at debatten bli-
ver omsonst. Så skal vi jo have
det hele igennem igen til efter-
året.
Lars Chemnitz fremkom inden
afstemningen med en bemærk-
ning om, at argumenterne i be-
tænkningen er så tungt vejende,
at vi må gøre alt, hvad vi kan
for at gennemføre en principiel
beslutning. Presset fra Danmark
kan vi ikke sidde overhørig. Vi
skal være med til at betale dette
samfunds udgifter.
KONTINGENT TIL DANMARK
Elisabeth Johansen: — Heller
ikke jeg har været ude hos alle
vælgere og kender altså ikke de-
res synspunkter, men tre steder
har jeg holdt møder, og her har
der været en klar tilkendegivelse
af velvilje overfor tanken at ind-
føre nye skatter. Der har været
en sikker fornemmelse af an-
svarsbevidsthed hos disse menne-
sker.
— Når man er medlem af en
forening, skal man betale kon-
tingent fortsatte Elisabeth Johan-
sen. Vort medlemsskab af den
danske stat må naturligvis også
koste os noget. Endvidere vil jeg
bemærke, at politikerne skal søge
at efterkomme befolkningens
krav, men uden midler er det
ikke muligt. Jeg mener i øvrigt,
at vi efter beslutningen i dag har
masser af tid til at orientere vore
vælgere rundt om i Grønland.
Ali bak Josefsen indvendte, at
det er forkert at indføre begræns-
ninger i talefriheden i så vigtig
en sag.
Formanden svarede, at det net-
op er for at skabe en debat, at vi
skal have dete spørgsmål klaret
nu. — Jeg tror, det bliver en stor
skuffelse, hvis vi ikke tager en
beslutning nu. Jeg mener endvi-
dere, at landsrådets omdømme
kommer i fare, hvis ikke vi kom-
mer med en beslutning. Der fin-
des virkelig skatteevne i det grøn-
landske samfund og med den gi-
ves der mulighed for at indlede

24