Atuagagdliutit - 01.09.1970, Blaðsíða 2

— —
åHJMMBMltll
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark .. kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat

Med skyklapper
J. B. Også Grønlandsposten
abonnerer på Journalistforbun-
dets Avisudklips-bureau. Abon-
nementet omfatter alt, hvad der
skrives om Grønland i danske
aviser.
Hver kuvert er et sørgeligt be-
vis på, at kun meget få menne-
sker ved noget om det, de skri-
ver om Grønland. En lang række
artikler i danske aviser tyder
endog på uklogskab.
Det er ikke uden videre godt,
at interessen for grønlandske for-
hold bliver større og større, hvis
samtalen er uklog og føres uden
viden om de forhold, samtalen
drejer sig om. Det er ikke uden
videre godt at orientere om frem-
mede forhold, hvis dem, man
orienterer, ikke har vid og kløgt
til at tilegne sig ny viden uden
først at veje og måle den med
egen målestok og med egen tu-
sindårig tradition og kultur som
vejleder.
Det er f. eks. helt oplagt for-
kert at skildre et grønlandsk fa-
miliemiljø på et fjernt isoleret
udsted og kalde luften i stuerne
ildelugtende og rådden, blot fordi
den danske iagttagers næse ikke
bryder sig om den. Det er også
forkert at kalde det umenneske-
ligt, at der på samme udsted bor
ti mennesker i et 20 kvm. stort
rum, hvis nu disse mennesker le-
ver et fuldstændigt harmonisk og
lykkeligt liv bl. a. under disse
forhold. Dansk sensationsomtale
af de med danske øjne socialt set
umenneskelige grønlandske for-
hold er altså forkert.
Men endnu værre et det mang-
lende overblik, næsten alle grøn-
landsinteresserede dagbladsskri-
benter lægger for dagen, når de
kynisk og hensynsløst behandler
isolerede, aktuelle emner uden
skelen til den udvikling, emnerne
er en del af.
Det meste af det, der sker i
Grønland, kan derfor ikke ses
isoleret uden virkelig at behand-
le det som noget aktuelt. Det er
derfor forkert, når nogle blade
udelukkende interesserer sig for
fejldispositioner i grønlandsadmi-
nistrationen; det er ligeså for-
kert kun at interesse sig for
succes’erne. Og ligeså forkert, det
er at tage beslutninger om Grøn-
lands fremtid uden at tage hen-
syn til mennesket, følelserne, li-
vet, ligeså kynisk er det kun at
interesserer sig for forholdene
med grønlandsk fortegn. Udeluk-
kende at tale med grønlandsk for-
tegn supplerer blot den barnepi-
gementalitet, som samme forta-
lere så stærkt kritiserer.
Man kan fra både grønlandsk
og dansk side kun beklage den
noget ugennemtænkte omtale af
grønlandske forhold, som mange
danske aviser gør sig skyldig i,
og kan blot håbe, at også det er
et led i en udvikling, som går
mod noget bedre.
issit avssersimavdlugit
J. B. Atuagagdliutit åma pissar-
taganarput avisiliortut kåtuvfia-
ta avisine agdlautigissaussartu-
nik ingmikortitigkanik suliaring-
nigtarfianit pissunik. pissartaga-
rineicarput danskit avisine Ka-
låtdlit-nunåt pivdlugo agdlautigi-
neicartartut tamarmik.
portat tamarmik alianartumik
ugpernarsautåuput inuit ikigtua-
rånguit kisimik Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo agdlautigissamingnik i-
lisimangnigtussut. agdlåme dan-
skit avisine agdlautigissarpag-
ssuit sianitdliornermik malung-
nautenarput.
tamåna pitsauvatdlangilaK Ka-
låtdlit-nunåne pissutsinut soku-
tigingningneK angneruleralugtui-
nartitdlugo OKalOKatigingneK sia-
nitdliornerusagpat oicaloKatiging-
nermilo encartugagssat avarKu-
neKartardlutik. pitsauvatdlångi-
laK nuname avdlame pissutsinik
ilisimatitsisavdlune ilisimatitat
silaKarssusenardlutigdlo sianissu-
seKångigpata ilisimassagssanik
nutånik pigiliussinigssamut,
nangmineic ugtutigissartagkat §-
malo ukiune tusintilingne ilerKO-
rissartagkat kulturilo nangmineK
pigissat ilitsersuissutut atordlugit
ugtuencårtinane.
sordlo åssersutigalugo kuku-
neruvdluinarpoK nunanarfingme
avingarusimavdluinartume kalåt-
dlit ilaKutarit najugarissåt OKa-
lugtuarisavdlugo ininilo silåinaK
tipeicarnerardlugo mikiarnine-
rardlugulo, pissutiginardlugo
danskip issigingnigtup Kingåta i-
luaringingmago. åma kukuneru-
vok inungnut nalerKutingitdlui-
nartutut tåisavdlugo nunaicar-
fingme tåssanerpiaK inime angi-
sume 20 kvm-inik angissusiling-
me inuit Kulit najugaicarmata, i-
nuit tåuko torKigsisimavdluinar-
dlutik pivdluardlutigdlo inuner-
tik ingerdlåpåssuk ilåtigut pi-
ssutsit taima itut atordlugit. tå-
ssa Kalåtdlit-nunåne pissutsit
danskit issåinit issigalugit inoKa-
tigingnermut tungassutigut i-
nungnut nalerKutingitdluinarne-
rardlugit danskit uivssumisitsini-
arfernik nalunaeKutsersuineic
ukiune kingusingnerussune arfe-
rit åssigingitsut ardlaligpagssuit
nalunaeKutsersorneicarsimåput
tamatumuna påsissutigssarsiniar-
dlune KanoK iliortarnerinut inger-
dlaortarnerinutdlo åmalo inune-
rånut tungassunik avdlanik atau-
siåkånik ilisimåssutigssarsiniar-
dlune. periautsip tingmissanik
nalunaeKutsersuissarneK åssiger-
dluinarpå taimatungajagdlo åma
suj unertaKardlune.
arfernut nalunaeKutsiuneicar-
tartoK tåssauvoK suvdlulik sisang-
mik mångertorniuitsumik sanåK
aicerdlumik nulik, atorneKartar-
putdlo mardlungnik angissusig-
dlit, åipå 27 cm migssiliordlugit
takissusilik åipålo 20 cm migss.
takissuseKardlune. nalunaeKut-
siussat tamarmik ilaKarput nor-
mumik åmalo nalunaeKutsiner-
mik suliaKartut adresseånik. na-
lunaeKutsiussaK igeriuneKarajug-
tarpoK arferuvdlo orssua avKuti-
geriardlugo Kimerdluane ujalui-
nut pulassardlune tåssanitualer-
sardlunilo.
neriutigineKarpoK arfeK pissa-
Ørestadssamarbej de
Indenfor et område er Ørestads-
samarbejdet overgået fra teori
til praksis: indenfor filatelien.
Det giver sig udslag i en fælles-
udstilling i tiden 1.—4. oktober
i Konsthallen i Landskrona.
Da den ene af de danske klub-
ber, Amagerlands Frimærke For-
ening, har en afdeling i Grønland
(Egedesminde), hvorfra der kom-
mer samlinger til udstillingen,
bliver der således deltagelse fra
Sverige såvel som fra Danmark
og Grønland.
Ligesom der deltager filateli-
ster fra de ovennævnte tre om-
råder, deltager de tilsvarende
postvæsener med hvert sit salgs-
kontor på udstillingen. Det er
første gang, at det danske og det
grønlandske postvæsen sælger
sine frimærker på en udstilling i
udlandet.
ardlutik erKartuissamere kuku-
ssuput.
sulile ajorneruvoK påsisima-
ssanik amigauteKameK avisine
uvdlut tamaisa saricumersartune
agdlagtartut Kalåtdlit-nunånik
soKutigingnigtut tamangajagdlui-
narmik sancumersitagait, sornu-
saitsumik soKutigigtaitsumigdlo
erKartorångamikik encartugag-
ssat månåkut pingårtinartut ing-
mikortitdlugit, ineriartorneK ta-
måko ilagissåt issigingivigdlugo.
taimåitumik Kalåtdlit-nunåne
pisimassut amerdlanerssait ing-
mikårtitdlugit issigineKarsinåu-
ngitdlat pingåruteicartutut ilua-
mik ernartornagit. taimåitumik
åma kukuneruvoK avisit ilait Ka-
låtdlit-nunånik sujulerssuinerme
kukunerinarnik soKutigingning-
mata; taimatutaoK kukuneruti-
gaoK iluagtitsinerinarnut soKuti-
gingnisavdlune. taimatutaoK ku-
kuneruvoK Kalåtdlit-nunåta su-
junigsså aulajangivfigisavdlugo i-
nuk soKutiginago, misigissutsit,
inuneK soKutiginagit, taimåtaoK
perKamisåmerutigaoK pissutsit
Kalåtdlit-nunåta ilisarnautånik
pigdlit taimågdlåt soKutigisavdlu-
git. Kalåtdlit-nunåta ilisarnau-
tåinainik encartuineK tapertutau-
ginarpoK méraussiaringningner-
mut OKalugtut tåukorpiait såkor-
toKissumik issornartorsiugånut.
kalåtdlit danskitdlo tungånit a-
jorusutiginåinarsinauvoK Kalåt-
dlit-nunåne pissutsit taima er-
Karsautigivdluagåungitsigissumik
erKartomeKartarnerat danskit a-
viserpagssuisa pissussutigissåt,
neriutiginartariaKardlunile tamå-
na tåssåusassoK ineriartornerup
pitsaunerussumut ingerdlassup i-
lagigå.
rineKarsimassoK pilangneKarpat
nalunaeKutsiussaK navssårineKa-
rumårtoK, tamatumalo kingorna
nalunaeKutsisimassunut nagsiu-
neKarumårdlune navsuiautinik
ilaKartitdlugo arferup angissusia-
nik, sussusianik åma arnauner-
sok angutaunersordlunit åma uv-
dloK suna sumilo pissarineKartoK.
nalunaeKutsiussat arferne nav-
ssårineKartut navsuiautinigdlo
tåukuninga ilavdlugit nagsiune-
Kartut 100 kruninik akigssarsi-
ssutaujumårput. piniartup auli-
sartuvdlunit nalunaeKutsiussaK
erdligissagssatut pigiumaguniuk
Kinutiginarsinauvå. nalunaeKut-
siussardlo inungmut tåssunga
utertlneKarumårpoK nalunaeruti-
galugit sume Kangalo arfeK nalu-
naeKutserneKarsimassoK.
nalunaeKutsiussat navsuiautit-
dlo arfernut tungassut tamarmik
nagsiuneKarsinåuput Grønlands
Fiskeriundersøgelsemut, tåsså-
ngånitdlo nalunaeKutsisimassu-
mut pineKartumut nagsiuneKar-
nigssåt isumagineKarumårpoK.
1969 tikitdlugo arferit åssigi-
ngitsut kinguline taineKartut
imåitut Atlanterhavip avangnå-
tungåne nalunaeKutserneKarsi-
måput:
tunuligssuaK, blåhval (Balae-
noptera musculus) ........... 6
tikågugdliussåK, finhval (Ba-
laenoptera physalus) ...... 210
tunulik, sejhval (Balaenopte-
ra borealis) ............... 20
KiporKaK, pukkelhval (Me-
gaptere nodosa) ............ 50
arfivik, rethval (Eubalaena
glacialis) .................. 2
tikågugdlik, vågehval, silde-
pisker (Balaenoptera acuto-
rostrata) .................. 23
kigutiligssuaK, kaskelot (Phy-
seter catodon) ............ 105
anarnaK, døgling (Hyperoo-
don ampullatus) ............. 2
nisarnaK, grind (Globicephala
melaena) .................... 5
årdluk, spækhugger (Orcinus
orca) ....................... 2
1967-ime augustime Davis Stræ-
derne KiporKarmut igeriutdlugo
nalunaeKutsiuneKarsimassoK nav-
ssårineKardlunilo nagsiuneKarsi-
mavoK aulisartumit Petrus Jes-
senimit 1968-ime augustime A-
tangmiup avatåne. umassunik ili-
simatut neriutigåt kalåtdlit pini-
artut aulisartutdlo tamarmik ar-
fernik pissaKartartut taimatut
pendgsårtumik misigssortarumå-
rait arfagtatik Kimerdlungmik
ujaluine nalunaeKutaKarnersut.
Mærkning af hvaler
I de senere år er et antal hvaler
af forskellige arter blevet mær-
ket for på denne måde at udvide
kendskabet til deres optræden og
vandringer og andre enkeltheder
vedrørende deres biologi. Metoden
svarer fuldstændigt til ringmærk-
ninger af fugle og har et lig-
nende formål.
Hvalmærket består af et rør af
rustfrit stål med en blyspids og
anvendes i to størrelser, den ene
omkring 27 cm den anden om-
kring 20 cm lang. Hvert mærke
er forsynet med et serienummer
samt adressen på den organisa-
tion, som har udført det pågæl-
dende mærkningsprogram. Som
regel skydes mærket ind i hva-
lens ryg, går igennem spæklaget
og trænger ind i rygmuskulatu-
ren, hvor den bliver siddende
resten af dyrets liv.
Man håber på, at mærket vil
blive fundet, når en fanget hval
bliver flænset, og at det derefter
vil blive sendt tilbage til den or-
ganisation, som har foretaget
mærkningen, sammen med op-
lysninger om hvalens størrelse,
art og køn samt om datoen og
stedet for fangsten. For alle mær-
ker, som findes i hvaler og retur-
neres med disse oplysninger, vil
der blive udbetalt en belønning
på 100 kr. Hvis fangeren eller fi-
skeren har lyst til at beholde
mærket som souvenir, kan han
blot bede om det. Mærket vil så
blive sendt tilbage til ham med
oplysninger om, hvor og hvornår
hvalen er blevet mærket.
Alle mærker og oplysninger om
hvaler kan sendes til Grønlands
Fiskeriundersøgelser, der så sør-
ger for at videresende dem til den
pågældende organisation.
Indtil 1969 er nedenstående an-
tal hvaler af forskellige arter
blevet mærket i det nordlige At-
lanterhav:
Blåhval, tunulik
musculus)
Finhval, tunulik
physalus)
(Balaenoptera
6
(Balaenoptera
210
Sejhval, tunulik (Balaenoptera
borealis) 20
Pukkelhval, KeKorKaK (Megaptera
nodosa) 50
Rethval, arfivik (Eubalaena gla-
cialis) 2
Vågehval, sildepisker, tikågugdlik
(Balaenoptera acutorostrata) 23
Kaskelot, tikågugdliussåK (Phy-
seter catodon) 105
Døgling, anarnaK (Hyperoodon
ampullatus) 2
Grind, nisarnaK (Globicephala
melaena) 5
Spækhugger, årdluk (Orcinus
orca) 2
Et hvalmærke, som blev skudt
ind i en pukkelhval i Davis Stræ-
det i august 1967, er blevet fun-
det og indsendt af fisker Petrus
Jessen ud for Atangmik i august
1968. Biologerne håber, at alle
grønlandske fangere og fiskere,
som nedlægger hvaler, på samme
måde omhyggeligt vil undersøge,
om disse har et mærke i ryg-
musklerne.
arfernut nalunaerKutsersQt. — Et hvalmærke.
2