Atuagagdliutit - 01.09.1970, Blaðsíða 28

Kampen om fingeraftrykkene
Historien om bitre stridigheder, der førte til almindelig anerkendelse af
politiets vigtigste bevismiddel i dag — fingeraftrykket. Begyndelsen
gjorde en skotsk læge for små 100 år siden.
Af Hervard Merved
Det er kun sjældent, fingeraftryk omtales i aviser som bevismiddel
mod lovovertrædere. Og det er ikke så underligt. Til trods for, at
fingeraftrykket ofte indtager den væsentligste rolle i kriminalsager,
sørger myndighederne med nidkær omhu for, at tankerne kun sjæl-
dent henledes på det.
Årsagen er den indlysende, (siger
politiet), at hvis en potentiel for-
bryder hver anden dag læser om
dette fældende bevismiddel, tager
han handsker på, når han begår
sin forbrydelse. Og så er politiet
lige vidt.
At fingeraftrykket er et ge-
nialt bevismiddel skyldes flere
ting: Et fingeraftryk lyver ikke,
og man kan ikke lyve sig fra det.
Et menneskes fingeraftryk er
fuldstændig ens fra fødsel til død.
Det er ikke muligt at ændre sit
fingeraftryk operativt. Et nær-
mest perfekt klassifikationssy-
stem gør lynhurtig identifikation
mulig.
MISTÆNKT FRIKENDT —
GERNINGSMAND FÆLDET
Hvem opfandt fingeraftrykket?
Spørgsmålet kan der nok opstå
en del strid om. Men givet er det,
at en skotsk læge, Henry Faulds,
der arbejdede på Tsukiji sygehus
i Tokio, i begyndelsen af 1880
skrev et indlæg i det britiske
tidsskrift „Nature" om sin opda-
gelse af fingeraftrykkets „ufor-
gængelighed". Han havde brugt
sin viden til at frikende en mis-
tænkt for et indbrud — og senere
fælde den rette gerningsmand.
Men indlægget faldt en anden
brite for brystet. Det var den
47-årige William J. Herchel, der
Del transportable el-værk
Ingnatdla-
gialiorfik
angatdlåta
gaK

Sarfagssailexivit-
HONDAgssaileKivit
ED 250
Jævnstrøm
E 300 E 800
Veksel-jævnstrøm
ED 1000
Jævnstrøm
EG 1500 E
Vekselstrøm
E 2500 E 4000
Vekselstrøm - Jævnstrøm
Spænding
Ydelse
Frequenz
Tankindhold
Dieselolie ca.
2 Itr. pr. time
0,4 Itr./time
Benzinforbrug
Er De i strømned -
er De i HOlMDAnød.
Generalagent:
Tingleff & Mathiassen A/s
STRANDGADE 44.1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 765
Autoriseret lagerførende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer.
TAGE SCHJØTT ■ RÆKKEHUSET 5 • NARSSAK
NOTA-BENE ■ GODTHÅB.
um niimnini
allerede tre år tidligere havde
henledt myndighedernes op-
mærksomhed på fingeraftrykkets
anvendelighed — ganske vist med
et ganske andet formål end at
fælde lovovertrædere.
Som embedsmand i Indien hav-
de Herchel mere end 20 år tidli-
gere stået over for det problem
at skulle udbetale pension til et
voksende antal indiske soldater.
Han kunne ikke se forskel på
inderne, og ofte hævede de penge
flere gange.
PENSIONIST-KARTOTEKET
Herchel fik den ide, at pensio-
nisterne skulle sætte et aftryk af
deres højre pege- og langefinger,
dels på pensionslisterne og dels
på kvitteringerne. Han blev der-
med i stand til at frasortere
svindlerne. I de følgende år ud-
byggede han sit kartotek over
fingeraftryk med forbløffende re-
sultater.
I 1877, da han var ramt af
amøbedysenteri og feber, skrev
han til generalinspektøren for
fængslerne i Bengalen om sine
resultater. Generalauditøren
skrev et venligt brev tilbage.
Svaret gav kun udtryk for, at
man kendte Herchels tilstand og
næppe anså ham for tilregnelig.
Den samme undervurdering
blev i øvrigt Henry Faulds til
del. Scotland Yard lagde ikke
skjul på, at man anså ham for at
være en svindler.
Men opdagelsen, der senere
skulle blive epokegørende, var i
hvert fald blevet offentligt kendt
— selvom ingen interesserede sig
for den. Myndighederne havde
heller ingen mulighed for at be-
nytte sig af den, fordi der ikke
eksisterede noget system til klas-
sifikation af aftrykkene. Det ville
tage månedsvis at finde frem til
det rigtige aftryk.
Chancen: En til 65 milliarder
men netop dette problem var en
udfordring til datidens videnska-
belige dilettanter. Sir Francis
Galton tog udfordringen op.
Da Galton sammen med en
medarbejder, Collins, gik i gang
med at studere problemet, gik
det til deres forbløffelse op for
dem, at andre på et langt tidli-
gere tidspunkt havde forsøgt at
løse spørgsmålet om en systema-
tisk inddeling af „aftrykkene".
Czeken Johann Purkinje, profes-
sor i fysiologi og patologi, havde
allerede i 1823 i en bog gjort op-
mærksom på, at der eksisterede
flere grundmønstre: spiraler, el-
lipser, cirkler, dobbelte hvirvler
og skrå striber.
Galton arbejdede videre på den-
ne teori. Han havde i forvejen
fundet ud af, at chancen for, at
et menneskes fingeraftryk sva-
rede til et andet menneskes, var
som en til 64 milliarder. To men-
nesker kunne altså ikke have det
samme aftryk — men samtidig
var uoverensstemmelserne så en-
orme, at katalogisering kunne
syntes umulig.
MED MANCHETTER SOM
SKRIVEPAPIR
Galton nåede frem til fire kate-
gorier: Ingen trekant i mønstret,
trekant til højre, trekant til ven-
stre, flere trekanter. Tog man
kun et fingeraftryk, kunne det
kun indordnes i en af kategorier-
ne, men tog man alle ti var der
I. 048.570 muligheder for at kom-
binere med tilsvarende forskel-
lige klasser. I 1892 udgav Galton
triumferende sin bog, „Finger-
prints".
Men problemet var stadig ikke
løst. Identificering var stadig alt
for indviklet. Redningsmanden
var generalinspektøren for Ben-
galen, Edward Henry.
I en kupe i hurtigtoget til Cal-
cutta løste Henry problemet.
Ideen var kommet pludseligt, og
til sine medpassagerers forbløf-
felse gav han sig pludselig mum-
lende til at skrive bogstaver og
underlige bueformede mønstre på
det eneste han havde ved hån-
den: Sine manchetter.
Hans system gjordet det mu-
ligt på kort tid at finde et enkelt
aftryk mellem en million.
Han ansatte fingeraftrykkenes
grundmønstre til fem: Enkle
buer, teltbuer, radialslynger, ul-
narslynger og hvirvler. Dernæst
kom det vigtigste: En detaljeret *
inddeling af „undermønstre".
Forskellige punkter forbandtes
derpå med en lige streg, hvorved
man fik forskellige linjetal — og
dermed forskellige grupperinger.
Tallene gav sammen med grup-
peringerne en formel, som gjorde
det muligt at ordne aftrykskor-
tene.
SEJRSGANG EFTER MORDDOM
Det, der for den uindviede kan
synes et indviklet system, var i
virkeligheden en inddelingsmeto-
de, der kunne læres i løbet af så
godt som ingen tid, og hvortil
man i praksis ikke behøvede an-
det end en lup og en nål til at
tælle linierne med, „skriver eks-
perten", forfatteren Jorgen Thor-
wald, i bogen „Detektivernes år-
hundrede".
Den afgørende milepæl for fin-
geraftrykkets anerkendelse, var
da to brødre i London dømtes for
mord på grundlag af deres fin- *
geraftryk. Det var i 1905. Der-
efter gik aftrykkene deres sejrs-
gang over hele jorden. FBI’s chef,
J. Edgar Hoover har udtrykt et
inderligt ønske om at få samt-
lige amerikanske statsborgeres
fingeraftryk registreret. I 1948 fik
en hel engelsk landsbys beboere
taget deres fingeraftryk i jagten
på en barnemorder — og han
blev fundet.
- i nemme poser
•12 forskellige slags
sukuarKat Helvetiamlt pissut pitsau-
nerpiuput
— pOgssiarigsut
— éssiglngitsut 12
BOLCHER
fra
Holvotia
er de bedste
28