Atuagagdliutit - 01.09.1970, Blaðsíða 8

Uddannelsespuklen
I dette forår kom den alarme-
rende meddelelse om uddannel-
sespuklen i Grønland: de mange
hundrede skoleelever, der i de
kommende år med en hel god
skoleuddannelse i ryggen strøm-
mer ud for at finde deres plads
på et arbejdsmarked med mini-
male uddannelses- og beskæfti-
gelsesmuligheder.
Kort tid efter gjorde ministe-
rium og skoledirektion den op-
dagelse, at ønsket om fortsat sko-
legang i 8. klasse er voldsomt
udbredt. I Grønland har dette
tilbud fået en rekordagtig tilslut-
ning. Der er vist ikke sagt for
meget, hvis man anslår, at der
i Grønland søger lige så stor en
procentdel af de respektive år-
gange ind i 8. klasse som i Dan-
mark, og dette kun tre år efter,
at skoleloven åbnede mulighed
derfor.
Årsagerne til denne overvæl-
dende tilslutning er mange, f. eks.
ønsket om kompensation for den
ringe skolegang, der er en følge
af overvejende fremmedsproget
lærerkraft, bevidstheden om de
skærpede krav, der stilles, når
man søger videreuddannelse, den
voldsomme konkurrence, der vil
blive om arbejdspladserne, og
trangen til at udskyde det afgø-
rende erhvervsvalg, der er så
meget sværere i dag end tidli-
gere, hvor det næsten kom af sig
selv. Også mindre påskønnelses-
værdige motiver spiller selvføl-
gelig ind, som for eksempel, at
det er fint og smart at gå i sko-
le, at kostskolemiljøet lokker,
måske især børn, der er opvok-
set under rodede forhold, at fort-
sat skolegang ofte er ensbety-
dende med danmarksophold, og
lignende.
Med de mange 8.—9. klasses
elever forøges afstanden mellem
antallet af skoleuddannede og
mulighederne for erhvervsuddan-
nelse — kort sagt: uddannelses-
puklen vil vokse stærkt i de
kommende år.
Her skal ikke forsøges place-
ret nogen ansvar for at denne
ellers letforudsigelige udvikling
er overset, men fremsættes et
forslag, som måske kunne få puk-
len til at svinde: omlægning af
lærlingeuddannelsen.
Arbejds- og Socialdirektionen
for Grønland har i en skrivelse
til byernes erhvervsudvalg op-
fordret disse til at iværksætte
en udvidelse af erhvervsvejled-
ningen til også at omfatte en in-
stitution af fastere karakter, som
skulle være de unge behjælpelige
med at finde arbejde og komme
ind i en egentlig erhvervsuddan-
nelse. Dette er en god ide, fordi
det er ganske tydeligt, at mange
unge holder sig tilbage, hvad en-
ten det nu skyldes generthed,
sløvhed, usikkerhed eller „jeg ved
ikke, hvordan man gør“. Ordnin-
gen vil dog kun forslå lidt, for
hvad skal man henvise de unge
til, hvis de tropper op for at få
hjælp?
Ganske vist er der konstant
nogle ledige lærepladser i Grøn-
land — iflg. Arbejds- og Social-
direktørens meddelelsesblad „Ud-
dannelse og Beskæftigelse" op til
en snes stykker, når det går højt!
Disse få pladser søges for øvrigt
kun i ringe grad, bl. a. fordi der
kun sjældent kan anvises logi i
forbindelse med lærepladserne.
Årsagerne til, at der dels er så
få lærepladser, dels at der er få
der søger dem, kan man først, og
fremmest finde i Den grønland-
ske Lærlingelov.
Denne lov af 31/5 1963 trådte
i kraft i august samme år. På
dette tidspunkt var der i Dan-
mark startet en debat om struk-
turændringer i lærlingeuddannel-
sen — i erkendelse af, at tiden
var løbet fra denne form med
dens store fagskel, lange uddan-
nelsestid og den hellige ko, me-
sterlæren. Ikke desto mindre
overførte man disse forældede
principper til Grønland, skønt
håndværkertraditionen, som er
mesterlærens forudsætning, på
det nærmeste var døet hen, og
moderne teknik (montage m. v.)
og nye materialer var ved at vin-
de indpas. Lærlingeloven er end-
videre blevet en fejltagelse, for-
di de selvstændige virksomheder,
og her først og fremmest de grøn-
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GOTHA TÆPPER As f*3DE 43
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL „ , ,
Københ. K.
Tlf. By 5061
JOLLY sikututdle nigdlertigissoK — imeruernartoK
iskold
den der slukker
landskejede, under de vanskelige
vilkår, herunder konkurrencen
med de udsendte gigantfirmaer,
hverken i kapacitet eller i øko-
nomi kan bære et eller flere lær-
lingeforhold.
Endvidere udelukker lærlinge-
loven et stort antal unge, fordi
disse ud fra deres mentalitet og
miljø viger tilbage for at binde
sig til den lange uddannelsestid.
Den er uoverskuelig for et ungt
menneske, den er ringe afløn-
net, den er bundet, meget bun-
det, den er ubehagelig, fordi lær-
lingen er den, der på arbejds-
pladsen kan trædes på, og først
og fremmest: traditionelt er der
ingen støtte og opbakning at hen-
te i hjemmet, ofte endda tvært-
imod, idet hjemmet hellere ser
klepperten tjene nogle skillinger
som bidrag til den fælles hus-
holdning. Derfor: Afskaf lærlin-
geloven — nu!
Indfør et nyt uddannelsessy-
stem byggende på følgende prin-
cipper:
1) Kortvarig intensiveret grund-
uddannelse.
2) Hel eller delvis afskaffelse af
mesterforholdet.
3) Trinvis videreuddannelse med
tilhørende trindelt lønsystem.
4) Udstrakt anvendelse af fag-
skoleundervisning.
Grunduddannelsen kunne f.
eks. være toårig — på samme
måde som man kender det fra
barnemedhjælperuddannelsen.
Det første halve år tilbringes på
en arbejdsplads, måske stadig
med en vis forpligtelse for me-
steren i henseende til oplæring
og placering inden for varierende
arbejdsprocesser. Dette halve år
bliver nærmest at betragte som
en faglig orienteringsperiode, der
dels kan afsløre eventuelt mang-
lende lyst og evne, dels i mod-
sat fald kan skærpe appetitten
på det efterfølgende fagskoleop-
hold og give lærlingen et indtryk
af, hvor nødvendige fagskolens
enkelte discipliner er — sagt pæ-
dagogisk: give eleven motivation
for indlæringen. Skulle lærlin-
gen springe fra i løbet af eller
efter det halve år, er der ikke
sket så meget, idet det forudsæt-
tes, at lønnen er af samme stør-
relsesorden som ved et normalt
arbejdsforhold.
Derefter følger 3/4 eller et helt
år på fagskolen, hvor det ele-
mentære grundlag for faget gen-
nemgås teoretisk og praktisk
(værktøjskunnen). En gennemgri-
bende analyse af fagets nutidige
krav, hvor der gøres op med tra-
ditioner og fordomme, må gå for-
ud for planlægningen af denne
undervisning, og de mest mo-
derne metoder og undervisnings-
midler må tages i anvendelse.
Fagskolen er en kostskole, hvor
det offentlige yder undervisning,
ophold og lommepenge. Derimod
er arbejdsgiveren ikke økonomisk
forpligtet i skoletiden.
Der kan afsluttes med et halvt
år i praksis på en arbejdsplads
— ikke nødvendigvis den samme
som før skolegangen. Muligvis
kan der opstå vanskeligheder
med at sikre arbejdspladser til
afslutning af uddannelsen, men
dette problem klares formodent-
lig derigennem, at der opstår en
hel anden situation mellem me-
ster, elev og fagskole. Hvor me-
ster og lærling under de nuvæ-
rende forhold er bundet til hin-
anden i et ofte byrdefuldt for-
hold, kan og må der nødvendig-
vis under den nye ordning etab-
leres et snævert samarbejde mel-
lem arbejdspladser og fagskole.
Man vil kunne slække meget på
de strenge krav til lærlingeste-
derne, hvorved et meget større
antal af disse vil kunne godken-
des.
For det offentlige vil en sådan
ordning af uddannelsen medføre
større udgifter til fagskolerne,
rent bortset fra, at det nok bli-
ver vanskeligt at skaffe lærerne,
men hvad vil ikke uddannelses-
puklen medføre af sociale belast-
ninger på længere sigt.
For arbejdsgiverne vil det be-
tyde den lettelse, der vil få man-
ge flere til at interessere sig for
at modtage lærlinge.
For de unge vil det betyde stør-
re mod på at gå i gang. De kan
i den tid, der er i arbejde, tjene
det samme som ellers. Det er po-
pulært at gå i skole, når bare
man har penge til de daglige
fornødenheder. De risikerer ikke
at blive uddannet på en dårlig
læreplads, og de kan se en ende
på uddannelsen, se frem til hur-
tigt at blive optaget i samfundet
som ligeberettigede medlemmer.
Oven på grunduddannelsen må
der organiseres et system af
supplerende og specielle kurser
af kortere varighed, der hver
især giver ret til tillæg til den
grundløn, der ydes efter endt
grunduddannelse. Denne bør i øv-
rigt kunne klares af de fleste al-
mindeligt begavede mennesker.
Den trinvise videreuddannelse
åbner en direkte vej for alle til
at nå netop det uddannelsestrin,
som evner, karakter og energi
berettiger til.
Dette uddannelsessystem kan
sikkert udvides til mange andre
end de normale lærlingefag. En
start er allerede gjort med barne-
medhjælperuddannelsen.
Resultat: Uddannelsespuklen
svinder ind — de unge kommer
i sving — samfundet får hurtigt
en hårdt tiltrængt kvalificeret ar-
bejdskraft. I hvert fald, når man
tillader sig at være så optimistisk
som
Torben Jensen,
Christianshåb.
POKALER
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
Chokolade med
original spiritus
sukulåte imigagssarKing-
mik imalik