Atuagagdliutit - 01.09.1970, Blaðsíða 12

På vej fra Lichtenau-fjordens bund til dalen ved Store Ulvesø. En udløber af indlandsisen ses i baggrunden.
Agdluitsup kangerdluata Kinguanit taserssQp erKåne KorKumut ingerdlaorneK. sermerssQp ilå ungatåtungåne
erssipoK.
Indlandet i Julianehåb distrikt
DANMARKS NATUR
Redaktionskomité: Tyge W.
Bocher, Chr. Overgaard Niel-
sen og Axel Schou.
Bind 8: Agerlandet.
464 sider, 13 farveplancher, 408
illustrationer, herunder 6- kort.
Politikens Forlag.
Politikens Forlag har udsendt det
ottende bind af værket „Dan-
marks Natur". Værket er nu nået
frem til agerlandet, til de opdyr-
kede områder.
Bogen indledes med et afsnit
om oldtidsagrene, disse første
spor af en virkelig intensiv dyrk-
ning af landets jord. Udviklingen
er fortsat op til vore dage, hvor
den største del af landområderne
er under kultivering. Kontorchef
Viggo Nielsen fra Kulturministe-
riet fortæller om arkæologernes
forskningsresultater og om den
fortsatte forskning. Især er af-
snittet om oldtidsagrene i Geel-
skov nord for København inter-
essant.
Også afsnittet om agerlandets
geografi giver nye oplysninger.
Her afspejles en stor del af Dan-
marks landbrugshistorie på en
letfattelig måde.
Markens afgrøder stammer fra
vidt forskellige egne af kloden,
og i bogen fortæller den unge
Ole Høst om deres ofte mærk
værdige historie, en historie der
langtfra er afsluttet i dag, idet
forskningen i form af forædlings-
arbejdet fortsætter for om muligt
at nå frem til endnu mere giv-
tige og resistente planteformer.
Men agerlandet indeholder ikke
blot kulturplanter. Selv om man
gennem årtusinder har forsøgt
at skaffe sig af med den vilde
flora i markerne, så eksisterer
den stadig idag, bl. a. på grøfte-
kanterne. Professor Vald. M. Mik-
kelsen beretter om de nyeste
forskningsresultater på dette felt.
Det har vist sig, at man gennem
lange tider har foretaget den be-
kostelige slåen af vej- og grøfte-
kanter uden nogen egentlig nytte.
Professor Jørgen Jørgensen
skriver om dyrelivet, og afsnittet
omhandler såvel vore husdyr
som det vilde dyreliv, herunder
også de mange skadedyr.
Bogen slutter med et afsnit om
plantebeskyttelse. Det er et afsnit,
der har stor interesse i dagens
forureningsdebat. Man har gen-
nem mange, mange år søgt at
beskytte kulturafgrøderne mod
skadedyr og ukrudt, men det er
først gennem de sidste ca. 30 år,
at man har fået midler i hænde,
der er meget effektive, men hvis
benyttelse samtidig indebærer
faren for uoverskuelige følger
for andet dyre- og planteliv.
I den sydligste del af Vestgrøn-
land findes mellem fjordbundene
og indlandsisen en del vindbe-
skyttede dale, hvor der ofte er
meget frodigt efter grønlandske
forhold.
Dalene har tit temmelig stejle
fjeldsider, der yder læ for kolde
vinde. Solen har derfor en mulig-
hed for i betydelig grad at op-
varme landet. I dalbundene løber
som regel en vandrig elv, og ved
bredderne af denne er der ofte
et tykt jordlag. På grund af sol-
varmen bliver den sædvanlige
lave grønlandske bevoksning af
birk og pil til høj kratskov. Man-
ge steder ses regulære træer, der
dog tit er krogede og bøjet i sære
former. De grønlandske træer i
dalene bøjes kun i ringe grad af
vinden, men snedriver om vinte-
ren tynger grenene ned mellem
hinanden. Om foråret rettes de
ikke helt ud, og væksten fastlå-
ser grenene og stammerne i for-
vredne stillinger.
Der er fastlandsklima i de grøn-
landske dale. Foråret kommer
sent med løvspring, hen i juni,
men til gengæld falder bladene
som regel ikke før i begyndelsen
af oktober, samtidig med at dag-
frosten begynder. Nattefrost ken-
des hele sommeren. I K’inguada-
len kommer solen først frem over
fjeldet mange timer efter dens
opgang og forsvinder igen sidst
på eftermiddagen. På skyfrie dage
er der i dagtimerne omkring 20
grader varmt og ofte mere ved
jorden og i luftlaget lige over
denne, men når solen er borte,
forsvinder varmen op i den tynde
luft. Temperaturen går under fry-
sepunktet, og der kommer rim
på græs og buske. På små vand-
pytter dannes et tyndt islag.
Denne nattekulde skader tilsyne-
ladende ikke plantevæksten.
Det er ofte vanskeligt at træn-
ge gennem dalenes krat, som er
en arktisk urskov med sammen-
filtrede buske og træer. Mellem
disse vokser græs og blomster.
Ranunkler når tit en forbavsende
højde. På fugtige steder og ved
gamle hustomter ses mandshøje
kvanner.
På steder, hvor der af forskel-
lige årsager ikke samles store
snedriver, kan birketræernes
vækst blive nogenlunde lodret
som i skovene i den sydlige del
af riget. Man har målt op til 10
meter høje stammer, og i fæl-
dede træer er talt over 300 år-
ringe. I en dal ved Tasermiut-
fjorden blev ved århundredskif-
tet fældet et træ med mindst 367
årringe. Stammens største dia-
meter var 128 centimeter!
De grønlandske skovdale virker
som oaser i en ørken, når man
kommer til dem efter besværlige
rejser i isfyldte farvande og langs
nøgne, stormvaskede klippeky-
ster.
I vore dage er dette bagland
mennesketomt bortset fra besøg
af fåreholdere og tilfældige rej-
sende. I middelalderen var der
derimod liv i disse egne. Nord-
boerne havde deres gårde i da-
lene, og rundt på fjeldskrånin-
gerne gik deres heste og flokke
af får. På grund af dyrenes gna-
ven og menneskenes træhugst
var skovene sikkert forsvundet i
slutningen af middelalderen, men
da nordboerne forsvandt, voksede
de op igen. Indtil slutningen af
1700-tallet blev indlandsområdet
sikkert ofte besøgt af eskimoer,
der her gik på rensdyrjagt.
Ved nogle søer nord for Nar-
ssarssuaK har geologen Anker
Weidick fundet rester af en del
stenhuse, der måske er spor af
eskimoiske rensdyr jægere, selv
om husfundamenterne er ret
kraftige og snarere leder tanken
hen på ruiner af nordbohuse.
Ove Bak.
GULDBARRE
Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd!
sukulåt« Oanmarkime tunissauntrpauMOK — oKim&issutsiminut nalerKutumik naleKarpoK
Vær
kræsen
i valget
af
skønhedsmidler
- og frem for alt:
vær sikker på, at De altid får
præparater, der passer til
Deres hudtype.
Dubarry har specialcremer
og -præparater, som »opbygger«
huden, giver nyt velvære -
og et mere strålende udseende.
kussagsautigssanik
Kinigattarningne
narrussarit...
pingårnerpåmigdlo:
isumagissaruk Kinigkavit
amingnut nalerkutunigssåt.
Dubarry cremiuteKarpok
tarnutautekardlunilo amermlk
»iluarsaissartunik«, taimatutdlo
Inumarigsautaussunik -
pfnfssuserdlo naligssakångitsok.
l)lll)<TIT,\
12