Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.09.1970, Page 12

Atuagagdliutit - 01.09.1970, Page 12
På vej fra Lichtenau-fjordens bund til dalen ved Store Ulvesø. En udløber af indlandsisen ses i baggrunden. Agdluitsup kangerdluata Kinguanit taserssQp erKåne KorKumut ingerdlaorneK. sermerssQp ilå ungatåtungåne erssipoK. Indlandet i Julianehåb distrikt DANMARKS NATUR Redaktionskomité: Tyge W. Bocher, Chr. Overgaard Niel- sen og Axel Schou. Bind 8: Agerlandet. 464 sider, 13 farveplancher, 408 illustrationer, herunder 6- kort. Politikens Forlag. Politikens Forlag har udsendt det ottende bind af værket „Dan- marks Natur". Værket er nu nået frem til agerlandet, til de opdyr- kede områder. Bogen indledes med et afsnit om oldtidsagrene, disse første spor af en virkelig intensiv dyrk- ning af landets jord. Udviklingen er fortsat op til vore dage, hvor den største del af landområderne er under kultivering. Kontorchef Viggo Nielsen fra Kulturministe- riet fortæller om arkæologernes forskningsresultater og om den fortsatte forskning. Især er af- snittet om oldtidsagrene i Geel- skov nord for København inter- essant. Også afsnittet om agerlandets geografi giver nye oplysninger. Her afspejles en stor del af Dan- marks landbrugshistorie på en letfattelig måde. Markens afgrøder stammer fra vidt forskellige egne af kloden, og i bogen fortæller den unge Ole Høst om deres ofte mærk værdige historie, en historie der langtfra er afsluttet i dag, idet forskningen i form af forædlings- arbejdet fortsætter for om muligt at nå frem til endnu mere giv- tige og resistente planteformer. Men agerlandet indeholder ikke blot kulturplanter. Selv om man gennem årtusinder har forsøgt at skaffe sig af med den vilde flora i markerne, så eksisterer den stadig idag, bl. a. på grøfte- kanterne. Professor Vald. M. Mik- kelsen beretter om de nyeste forskningsresultater på dette felt. Det har vist sig, at man gennem lange tider har foretaget den be- kostelige slåen af vej- og grøfte- kanter uden nogen egentlig nytte. Professor Jørgen Jørgensen skriver om dyrelivet, og afsnittet omhandler såvel vore husdyr som det vilde dyreliv, herunder også de mange skadedyr. Bogen slutter med et afsnit om plantebeskyttelse. Det er et afsnit, der har stor interesse i dagens forureningsdebat. Man har gen- nem mange, mange år søgt at beskytte kulturafgrøderne mod skadedyr og ukrudt, men det er først gennem de sidste ca. 30 år, at man har fået midler i hænde, der er meget effektive, men hvis benyttelse samtidig indebærer faren for uoverskuelige følger for andet dyre- og planteliv. I den sydligste del af Vestgrøn- land findes mellem fjordbundene og indlandsisen en del vindbe- skyttede dale, hvor der ofte er meget frodigt efter grønlandske forhold. Dalene har tit temmelig stejle fjeldsider, der yder læ for kolde vinde. Solen har derfor en mulig- hed for i betydelig grad at op- varme landet. I dalbundene løber som regel en vandrig elv, og ved bredderne af denne er der ofte et tykt jordlag. På grund af sol- varmen bliver den sædvanlige lave grønlandske bevoksning af birk og pil til høj kratskov. Man- ge steder ses regulære træer, der dog tit er krogede og bøjet i sære former. De grønlandske træer i dalene bøjes kun i ringe grad af vinden, men snedriver om vinte- ren tynger grenene ned mellem hinanden. Om foråret rettes de ikke helt ud, og væksten fastlå- ser grenene og stammerne i for- vredne stillinger. Der er fastlandsklima i de grøn- landske dale. Foråret kommer sent med løvspring, hen i juni, men til gengæld falder bladene som regel ikke før i begyndelsen af oktober, samtidig med at dag- frosten begynder. Nattefrost ken- des hele sommeren. I K’inguada- len kommer solen først frem over fjeldet mange timer efter dens opgang og forsvinder igen sidst på eftermiddagen. På skyfrie dage er der i dagtimerne omkring 20 grader varmt og ofte mere ved jorden og i luftlaget lige over denne, men når solen er borte, forsvinder varmen op i den tynde luft. Temperaturen går under fry- sepunktet, og der kommer rim på græs og buske. På små vand- pytter dannes et tyndt islag. Denne nattekulde skader tilsyne- ladende ikke plantevæksten. Det er ofte vanskeligt at træn- ge gennem dalenes krat, som er en arktisk urskov med sammen- filtrede buske og træer. Mellem disse vokser græs og blomster. Ranunkler når tit en forbavsende højde. På fugtige steder og ved gamle hustomter ses mandshøje kvanner. På steder, hvor der af forskel- lige årsager ikke samles store snedriver, kan birketræernes vækst blive nogenlunde lodret som i skovene i den sydlige del af riget. Man har målt op til 10 meter høje stammer, og i fæl- dede træer er talt over 300 år- ringe. I en dal ved Tasermiut- fjorden blev ved århundredskif- tet fældet et træ med mindst 367 årringe. Stammens største dia- meter var 128 centimeter! De grønlandske skovdale virker som oaser i en ørken, når man kommer til dem efter besværlige rejser i isfyldte farvande og langs nøgne, stormvaskede klippeky- ster. I vore dage er dette bagland mennesketomt bortset fra besøg af fåreholdere og tilfældige rej- sende. I middelalderen var der derimod liv i disse egne. Nord- boerne havde deres gårde i da- lene, og rundt på fjeldskrånin- gerne gik deres heste og flokke af får. På grund af dyrenes gna- ven og menneskenes træhugst var skovene sikkert forsvundet i slutningen af middelalderen, men da nordboerne forsvandt, voksede de op igen. Indtil slutningen af 1700-tallet blev indlandsområdet sikkert ofte besøgt af eskimoer, der her gik på rensdyrjagt. Ved nogle søer nord for Nar- ssarssuaK har geologen Anker Weidick fundet rester af en del stenhuse, der måske er spor af eskimoiske rensdyr jægere, selv om husfundamenterne er ret kraftige og snarere leder tanken hen på ruiner af nordbohuse. Ove Bak. GULDBARRE Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd! sukulåt« Oanmarkime tunissauntrpauMOK — oKim&issutsiminut nalerKutumik naleKarpoK Vær kræsen i valget af skønhedsmidler - og frem for alt: vær sikker på, at De altid får præparater, der passer til Deres hudtype. Dubarry har specialcremer og -præparater, som »opbygger« huden, giver nyt velvære - og et mere strålende udseende. kussagsautigssanik Kinigattarningne narrussarit... pingårnerpåmigdlo: isumagissaruk Kinigkavit amingnut nalerkutunigssåt. Dubarry cremiuteKarpok tarnutautekardlunilo amermlk »iluarsaissartunik«, taimatutdlo Inumarigsautaussunik - pfnfssuserdlo naligssakångitsok. l)lll)<TIT,\ 12

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.