Atuagagdliutit - 01.09.1970, Blaðsíða 9

Udsendte lærere
Jeg ville anse en grønlandsk læ-
rer, der kun kunne grønlandsk
for særdeles uegnet til at under-
vise i en dansk skole, og det sam-
me ville de danske lærere, der
nu underviser grønlandske elever
i Grønland. Fra Danmarks lærer-
forening ville der antagelig blive
gjort vrøvl, hvis en kun grøn-
landsksproget lærer blev anbragt
i en dansk skole.
Jamen, hvorfor protesterer de
grønlandske forældre ikke? (Ja,
at gøre vrøvl til lærerne direkte
nytter intet, da de ikke forstår
sproget). Der er skolepligt i Grøn-
land, men hvorfor skal børnene
sendes til lærere, der ikke kan
undervise børnene halvt så godt
som de fleste voksne grønlæn-
dere, blot de fik den samme selv-
tillid, som danskerne har med sig
i lommen til Grønland (eksamen).
Det er ganske snedigt at sende
børnene på et ophold i Danmark,
hvad enten det er af 3 måneders
eller 1 års varighed. På denne
måde rives grønlandske børn ud
af deres eget samfund, hvor man
klarer sig bedst med grønlandsk,
og anbringes i det danske, hvor
de opdager, at man klarer sig
bedst på dansk, og da hurtigt
tilegner sig sproget. Både i dette
forhold og i skolen i Grønland
stiller den danske lærer langt
større krav til barnet, end han
stiller til sig selv. Ligesom han
i øvrigt i samarbejdet med de
få grønlandske lærere, der fin-
des, forventer at disse kan tale
med ham på dansk, uden i øv-
rigt selv at gøre en god indsats
for at lære grønlandsk. Igen ser
vi en slags kulturhovmod. Disse
danske lærere, med en danske-
lærertradition bag sig, en tradi-
tion, der skulle bringe dem i
stand til at yde noget til deres
medmennesker (børn), stiller alt-
så i den henseende større krav
til skolebørnene og de grønland-
ske kolleger.
Danske lærere og det grønland-
ske skolevæsen bygger en stor
og dyr kirke for det grønlandske
samfund. Hvor kirkegården skal
være ved jeg ikke.
Har vi brug for de danske læ-
rere i Grønland? Det spørgsmål
er jeg jo ikke den første, der stil-
ler, men med den betydning fol-
keskolens lærere har for det
grønlandske samfunds fremtid,
kan det ikke drøftes tilstrække-
ligt.
Nogle vil måske synes, at det
Hvad gør vi for vore
plejepatienter?
Det giver een et stik i hjertet,
når man i aviser læser, at man
tager invalide og plejepatienter
på udflugter i Danmark. Hvad
gør vi for vore plejepatienter?
INTET! Mange sygehuse tager
disse plejepatienter selvom det
kniber med pladser, da der ingen
anden mulighed findes. Mange af
disse patienter er åndsfriske, men
er blot lænket til sengen eller
rullestolen. Vi ved, at disse men-
nesker får den bedst mulige
pleje. Personalet gør også, hvad
de kan, for at opmuntre dem.
Hvorfor ikke indsamle penge
til fordel for disse menneskers
udflugter om sommeren? Vi ind-
samler jo alligevel til så mange
andre formål.
Når man i Danmark kan tage
disse mennesker på bilture, hvor-
for så ikke tage dem ud at sejle
heroppe? Hvad ville det ikke be-
tyde for disse mennesker at kom-
me ud i den natur, vi andre
tager som en selvfølge?
Else Rosing,
Egedesminde,
følgende er alt for hårdt trukket
op, men erfaringsmæssigt giver
det altid mest stof til diskussion,
og desuden anser jeg de skildrede
træk for at være sande, når det
gælder det almindelige billede af
den grønlandske skole uden und-
tagelserne.
Som forældre til et grønlandsk
barn, hvis modersmål er grøn-
landsk, og som ikke kan andet
end nogle få danske brokker, må
det se meget mærkeligt ud, at
barnet skal sendes til en skole,
hvor så at sige ingen af lærerne,
eller i alt fald de fleste af lærer-
ne, kan præstere et mindstemål
af grønlandsk, og hvad meget
værre er, heller ikke arbejder
ihærdigt såvel hjemme som i
skolen på at tilegne sig landets
sprog.
De danske lærere har en al-
mindelig dansk læreruddannelse
bag sig, og kan altså virke som
lærere på deres eget sprog. Men
en musiker, der har lært at spille
violin, kan ikke, om end han er
nok så musikalsk, lære at spille
trompet uden at øve sig. Sproget
er det instrument, læreren må
benytte sig af ved undervisning
af børn, og følgelig må man slå
fast, at en dansk lærer uden
kendskab til det grønlandske
sprog er fuldstændig uegnet til
at undervise på Grønland i folke-
skolen.
Med det kendskab til lærere
jeg har, synes disse ofte også
hurtigt efter ankomsten til Grøn-
land at forstå, at de kun gør dår-
lig fyldest i skolen, men fra dette
trin glider de over i en tilstand
hvori tingene får lov at gå deres
skæve gang. For, deres bankbog
vokser trods alt med en sum af
mellem 25- og 50.000 kr. om året
for et lærerægtepar, ligesom de
i hele skoleåret kan glæde sig til
en gratis hjemrejse til Danmark
— et dansk refugium.
Denne „laden stå til“ er uvær-
dig hos mennesker med en god
uddannelse bag sig. De dårlige
erfaringer, de enkelte lærere høs-
ter i Grønland skal komme de
efterfølgende lærere til gode, så-
ledes at den danske lærerstands
viden om grønlandske skolefor-
hold vokser år for år, samtidig
med at de udsendte læreres vi-
den på forhånd ligeledes er vok-
sende for hver generations an-
komst til landet. Jeg har ikke
kunnet konstatere at det er til-
fældet, tværtimod synes den
grønlandske skoles hverdag at
være et chok for næsten hver
eneste lærer.
Ved udsendelse af danske til
REGARD
pQt Danmarkime tunineicarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautipi-
lungnutdlo IgdlersutauvoK.
pQt silarssuarme pitsaunerpåt så-
nerpåtdlo. USA-me sanåt.
I REGARD
I Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
i hygtejne-gummi fremstillet 1
I USA.
— Beskytter mod svangerskab Og
sygdomme.
andre lande i undervisningsøje-
med (U-landsarbejde) gennemfø-
res en specialtræning, der stræk-
ker sig over et år før udsendel-
sen, med særlig vægt på indlæ-
ringen af sprog. Kun ansøgere,
der viser evner og lyst til hur-
tigt at tilegne sig et fremmed
sprog, findes egnede til udsen-
delse. Og når det gælder Grøn-
land, burde dette mindstekrav
om sprogtilegnelse også gælde.
Kun lærere, der gennem et års
undervisning og selvstudium evt.
afsluttet med et særligt forbere-
delseskursus, har bevist at have
evne og vilje til at lære grøn-
landsk, burde anvendes i den
grønlandske skole.
Som det danske lærere virker
i Grønland kan man ikke sige,
at de er den belønning værdig at
kunne rejse frit hjem hvert år,
og spare mange penge sammen.
De skummer fløden i det grøn-
landske samfund til et forbrugs
fordel, og spiller en overordent-
lig lille rolle i det grønlandske
samfunds selvstændige udvikling.
Tværtimod drejer de i en slags
sproglig og kulturel hovmod sam-
fundet hen mod en større grad
af fordanskning, et forhold der
understreges af det faktum, at de
holder sig i isolation i samfundet
udenfor skolen.
Jamen grønlændere, protestér,
hvis I synes som jeg, at der er
noget forkert. Der er skolepligt
for Jeres børn, men der må også
kunne vokse en pligt frem, der
gælder lærere og skole, og som
kræver at de går Jer i møde, og
ikke, som det hidtil synes at være
tilfældet, at det kun skal være
Jeres børn og Jer, der tilpasser
Jer, og gå skolen og dens ensidige
krav i møde.
Erling Fundal,
Geofysisk Observatorium,
Godhavn.
Har De fryser?
Så læs her, hvorledes De kan købe
grøntsager, okse-, svine- og kalvekød,
wienerbrød til Deres hjemmefryser
til næsten engrospriser!
Lad os i Dansk Fryse Økonomi hjælpe Dem! ... Vi kan!

Hver måned får De et 10 siders
katalog tilsendt fra DFØ med til-
bud på alt, hvad De kan fore-
stille Dem af dybfrosne mad-
varer: Det lækreste pålæg og ud-
søgt okse-, kalve- og svinekød i
alle slags udskæringer, store og
små.
Desuden fineste fjerkræ: Kyl-
linger, høns, ænder, gæs og kal-
kuner! Fisk: Rødspætte- og tor-
skefileter og hele, flåede rød-
spætter lige til panden! Grønt-
sager: Alt fra blandede suppe-
urter til færdig tilberedt rødkål!
Desserter: Skønne, hele jordbær,
dessertis, ispinde, wienerbrød, fi-
ne æbleskiver til luning m. m..
I fred og ro kan De nu sidde og
planlægge for lang tid og købe
ind blot ved at bestille efter ka-
taloget.
Det bedste af det hele: Priserne
er så fordelagtige, at De kan be-
gynde at lægge til side af hus-
holdningspengene til et eller an-
det dejligt! De sparer nemt 100
kr. pr. måned — mange sparer
meget mere! Danmarks officielle

ud-
ti.'
pristalsundersøgelser i sidste
kvartal viser, at DFØ’s priser lig-
ger 27 ®/o billigere end gennem-
snittet for Storkøbenhavn. For
kvaliteten giver vi simpelthen
denne fuldstændige garanti: Fuld
returret og pengene tilbage!
Med madkataloget følger prisliste
samt en bestillingsseddel, der blot
skal udfyldes og sendes til DFØ,
Jyderup. Herefter undersøger vi
skibslejlighed og sender Dem et
brevkort med oplysning om, hvor-
når Deres varer er fremme, og
hvad de koster.
Over 55.000 husstande sparer i
dag tid og penge med DFØ’s øko-
nomiplan. Hvorfor ikke De? Hør
mere om anskaffelse af fryser og
DFØ-planen — helt uforbindende.
Hvad med at få saksen frem og
klippe kuponen ud med det sam-
me?
^ w
DANSK FRYSE ØKONOMI AS
KUPON
BREV
JA — vi vil GRATIS og helt uden forpligtelser
have nærmere oplysninger.
Navn .........................................
Gade .........................................
By ...........................................
Post-nr.......................................
Reserveret postvæsenet
Dansk Fryse Økonomi A/S
Jyderup
Salgs-afdelingen
Blegdamsvej 30
2200 København N.
Frankeres
med
60 øre
i porto
9