Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111-at
sisamångorneK 28. oktober 1971
Nr. 22
Fra grønlandsminister Knud Hertlings ankomst til Godthåb. Redaktør Jørgen Fleischer blev som nyudnævnt
redaktør i sin tid i Godthåb modtaget af blandt andre Knud Hertling, der bar en velkomstplakat. Her ses
Jørgen Fleischers gengældelsesaktion. På plakaten står „Velkommen, og tillykke Knud!".
Kalåtdlit-nunåta ministeriata Knud Hertlingip Nungmut tikineranit. årKigssuissoK Jørgen Fleischer Nungmut
årKigssuissungortitaorKårdlune tikingmat ilagsingnigtut ilagisimavåt Knud Hertling tikitdluarKussumik agdla-
gartarssuarmik tigumiardlune. måne takugssauvoK Jørgen Fleischerip akiniutigalugo tikitdluarKussutå. —
agdlagartarssuarme agdlagsimavoK: „tikitdluarit pivdluarit Kunutel".
Ny kurs i Grønland
— Vi skal sige til danskerne, at vi vil arbejde i forhold til vore mulig-
heder og forudsætninger, siger grønlandsminister Knud Hertling.
Den ny minister for Grønland,
Knud Hertling, rejste umiddel-
bart efter udnævnelsen til Godt-
håb for at møde Grønlands lands-
råd. Det var det første, han fore-
tog sig som minister. Under sit
korte besøg i byen fik Knud Hert-
ling stukket mange nærgående og
vanskelige spørsmål i næsen. Hans
svar viste, at han er sin opgave
voksen. Det er første gang, Grøn-
land har fået en minister, der har
forstand på de grønlandske for-
hold. Knud Hertling er en af de
meget få fuldstændigt dobbelt-
sprogede, og han vil i kraft af
dette og sin store indsigt i grøn-
landske problemer være i stand
til at skabe balance i samarbejdet
mellem de to befolkningsgrupper.
Det er ikke mærkeligt, at man
nærer forventninger til ham.
I sin erklæring umiddelbart
efter udnævnelsen til grønlands-
minister understregede Knud
Hertling nødvendigheden af en
mere grønlandsk-venlig politik, og
det gentog han gang på gang i
sine taler under besøget i Grøn-
land.
UDDANNELSE
På spørgsmålet om, hvad Knud
Hertling forstår ved en grøn-
landsk-venlig politik, svarede
han:
— Udviklingen i Grønland har
hidtil bygget på danske normer
og danske forudsætninger. Dan-
skerne har bestemt, efter hvilke
retningslinier udviklingen skal gå,
og vi har sagt ja til det. Men i
dag må vi kræve, at al udvikling
skal hvile på befolkningens egne
muligheder og forudsætninger.
Jeg vil derfor først og fremmest
varetage de grønlandske inter-
esser. Jeg vil ikke ødelægge sam-
arbejdet med danskerne, men vil
arbejde for, at der skabes balance
i bestræbelserne. Endnu i mange
år vil der være brug for sam-
arbejde mellem danskere og
grønlændere. Vi må derfor bane
vejen for et roligt samarbejde.
Vi skal ikke betragte danskerne
som fjender, men som venner og
arbejdsfæller. Og vi må sige til
dem, at vi vil arbejde på grund-
lag af vore egne muligheder og
forudsætninger.
En mere grønlandsk-venlig po-
litik berører mange forhold. Men
jeg tænker først og fremmest på
en mere grønlandsk-venlig ud-
dannelse. Der er meget stor for-
skel på dansk og grønlandsk ud-
dannelse i dag. Vi kan ikke ind-
føre dansk uddannelse i Grøn-
land, hvor gerne vi end ville.
Vi kan f. eks. nævne det eksem-
pel, at der i Danmark kræves stu-
dentereksamen for at komme på
seminarium. Det gør det som be-
kendt ikke i Grønland.
Realeksamen vil endnu i mange
år være grundlaget for videreud-
dannelse i Grønland. Men det skal
vi ikke føle os mindreværdige af.
Realskolen er den øverste grund-
læggende skole i Grønland, og
derfor er det en ære at tage eksa-
men fra den.
ARBEJDSLØSHED
— Hvad siger danskerne til, at
grønlandsministeren nu er grøn-
landsk?
Jeg ved det ikke helt endnu.
Men efter hvad de danske blade
skriver synes der at være til-
fredshed med det. Man mener, at
en grønlænder har indsigt i grøn-
landske forhold, og mener, at han
derfor er kvalificeret. Men det
udelukker ikke muligheden af, at
der er mange, som kan have en
hel anden mening om den sag.
— Moses Olsen siger, at det er
danskernes opgave at overflødig-
gøre sig selv i Grønland.
— Det siger han, ja. Og jeg kan
ikke forstå, at danskerne bliver
fornærmede over en sådan ud-
talelse. Det er nemlig ikke nogen
ny ide. Tidligere grønlandsmini-
ster M. Garn sagde det, og mange
har sagt det siden. Man må efter
min mening så vidt muligt be-
stræbe sig på at formindske an-
tallet af de udsendte i Grønland.
Men man kan selvfølgelig ikke
anmode de bosiddende danske om
at rejse hjem. Man må imidlertid
af hensyn til beskæftigelsessitua-
tionen prøve på at undgå, at dan-
skerne i Grønland ikke „tager
brødet ud af munden på grøn-
lænderne". Som alle ved, er be-
skæftigelsessituationen jo alvor-
lig i Grønland i dag.
Derfor må vi gøre danskerne
(Fortsættes side 2)
kalåtdlit sag-
dlerpautitdlugit
— Kavdlunåt akernatut issigisångilavut, penati tutdie suleKa-
titut. kisiåne mana Kavdlunånut OKartariaKarpugut: nang-
mineK pisinaussarput tungavigalugo suliniarpugut, nunavti-
nut ministere Knud Hertling OKarpoK
nunavtinut ministerertåtc Knud Hertling ungasingitsukut nunavtini-
poK landsråde Nungme katerssusimassoK OKaloKatigiartordlugo. Knud
Hertling tikeråtsiarnermine aperKuterpagssuarnik ilåtigut akiuminait-
sunik torKartårissunigdlo sarrcumiussivfigineKarpoK. akissutaisa er-
ssersipåt ministere kalåletc sujugdleK suliagssaminut ajukunångitdlui-
nartOK kisamilo nunavtinut minister eKdler sok måne suliagssanik ajor-
nartorsiutinigdlo itemga tikitdlugo påsingnigsimassumik, ouautsitdlo
mardluk åssigingmik atordlugit kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatiging-
niarnerånik atautsimortitsisinaussumik. nalunångilardlo angisumik isu-
mavdluarfigineKartoK.
Knud Hertling ministeringorKår-
dlune nalunaerutigissamine su-
jugdlerme ersserKigsaivoK kalå-
liussuseK tungavigalugo sulinia-
lernigssap pingårtitariaKarnera-
nik, tamånalo uterfigerKigtuar-
tarpå nunavtinukatsiarnermine
OKauseKartarnermine.
kalålerpalungnermik
tamåna itinerussumik KanoK på-
sissariaKarnersoK aperineKarame
ministere Knud Hertling akivoK:
— nunavtine ineriartorneK
ukiorpagssuame ingerdlåneitarsi-
mavoK Danmarkime pissutsit ma-
ligdlugit. sujornatigut sulissoKar-
simavoK Kavdlunåt piumassait
tungavigalugit, uvagutdlo akuer-
ssårtarsimavugut Kavdlunåt tai-
matut suleKatigingningnerånut.
kisiåne uvdlumikut piumassarput
tåssauvoK sapingisamik inger-
dlatsiniarnigssaK kalåtdlit nang-
mineK angusimassait kalåtdlitdlo
piginåussusiat tungavigalugit, tå-
ssa kalålerpalungnerussumik
ingerdlatsinigssaK.
taimaingmat kalåtdlit sagdler-
pautitdlugit suliniarpunga, Kav-
dlunånigdle suleuateKarneK ase-
rornago, suliniarnermile ouimae-
KatigigsårineK pingårtitdlugo. su-
le ukiorpagssuame kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo suleKatigigtugssåuput.
emigsisimassumik suleKatiging-
nigssaK angmartariaKarpoK. Kav-
dlunåt akematut issigisångilavut,
peKatitutdle suleKatitut. kisiåne
uvagut måna Kavdlunånut OKar-
tariaKarpugut: nangmineic pisi-
naussarput tungavigalugo suli-
niarpugut.
kalålerpalungnerussumik inger-
dlatsilernigssaK åssiglngitsorpag-
ssuarnut tungavoK, tamatumanile
sagdliutitdlugo erKarsautigåra ka-
lålerpalungnerussumik iliniartit-
sinigssaK. uvdlumikut Danmarki-
me iliniartitsineK nunavtinut sa-
nigdliutdlugo nikingassorujugssu-
vok, Danmarkimilo iliniartitsineK
måna angusinåungilarput Kanor-
dlunit ilungersortigigaluaruvta.
sordlo Danmarkime iliniartitsineK
erKåisagåine piumassarineKarpoK
studentitut soraerumérsimanig-
ssaK seminariame atuarniartunut.
nunavtine sule ukiorpagssuame
tungaviugatdlartugssauvoK real-
skolime soraerumérsimaneK. ta-
månale nikatdlutigisångilarput.
realskolime soraerumérsimaneK
nunavtine KutdlerpauvoK atuar-
Kingnigssamut tungavigssatut.
taimaingmat atanrinautauvoK.
kalåtdlit iliniartitsissut nunav-
tine ukiorpagssuame amigautau-
ssugssåuput. taimaingmat misig-
ssortariaKarpoK iliniartitsissut
nunavtinukartugssat kursuseKar-
tineKartarnigssåt, anguniardlugo
inuit nunavtinukartugssat kalåt-
dlisut pisinåussutsimik tunine-
Karnigssåt. taimailiornigssaK ani-
ngaussarpagssuarnik akeKartug-
ssauvoK, naluvaralo aningaussa-
tigut ministere tamåna pivdlugo
KanoK oKarumanersoK.
kalåtdlinik ingiaissut
— Kanormitauva Kavdlunåt isu-
maKarpat måna kalåtdlimik nu-
navtinut ministereKalermat?
— tamåna angnerussumik sule
tusarfigingilara, Kavdlunåtdle
avisine agdlautigineKartut erKåi-
sagåine isumaKamarpoK nuånari-
neKartOK kisame kalåtdlimik mi-
nistereKalermat, suliagssanik nu-
navtinut tungassunik påsisimang-
nigtumik. kisiånile åma amerdla-
Kissunik inoKarsinauvoK avdlatut
isumaKartunik.
— Moses Olsen OKarpoK Kav-
dlunåt nunavtine ingmingnut
atorfigssaerutiniartariaKartut.
— påsisinåungilara tamåna
Kavdlunåt tungånit ånilårnartutut
isumaKarfigineKåsagpat, tamåna-
me Gamip Kangale OKautigerérpå.
sujunertat angnerpåt ilagissaria-
Karpåt sapingisamik Kavdlunåt
aggersitat ikilisarniarnigssåt. uko
nunasissut soruname anisineKar-
sinåungitdlat. kisiåne sulissarto-
KameK erKarsautigalugo misig-
ssortariaKarpoK kalåtdlinik ingi-
aissut pingitsortineKarnigssåt, na-
luneKångingmåme nunavtine su-
livfigssaKarniarneK uvdlumikut
KanoK ajornakusortigissoK.
taimaingmat Kavdlunånut o-
KartariaKarpugut: i livse Dan-
markime inuniarnek sungiusima-
varse, ilivse tåssaussariaKarpuse
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaeru-
tut sujugdlit.
taimåitumik akuerssivunga
— 1964-ime folketingimut ilau-
ssortångoravit OKarputit någgår-
dluinarsimåsagaluardlutit mini-
(Kup. 3-me nangisaoK)