Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 8

Nybyggerliv i
Sydgrønland
Karl Kristensen i færd med at bygge sit nye stuehus. Karl Kristensen nutåmik igdluliulersoK.
I det sydvestlige Grønland, det
nuværende Julianehåb distrikt, lå
i middelalderen Østerbygden, som
var beboet af folk fra de nordiske
lande. Af endnu uafklarede år-
sager forsvandt disse mennesker
omkring år 1500.
Nordboerne — eller grønlæn-
dingene, som de kaldte sig selv —
havde som hovederhverv fåreavl.
Fra deres forsvinden og indtil
dette århundredes begyndelse var
landet ved de forladte nordbo-
gårde mennesketomt, men så
skete ved mange af dem en ny
bosættelse af folk født forskel-
lige steder i det danske rige —
dog for det meste i selve Grøn-
land. Disse nybyggere har genop-
taget nordboernes gamle erhverv.
Nær Grønlands sydligste by,
Nanortalik, udmunder en ca. 70
km. lang fjord, der hedder Taser-
miut. Ved fjordens bredder og i
de tilstødende dale var der i nord-
botiden over 20 gårde foruden
mange spredtliggende staldbyg-
ninger og folde. Midt på Taser-
miut Fjords østbred er en bugt
eller rettere et nor, Tasiussak.
Ved østsiden af dette har i nord-
botiden ligget en gård, der i vore
dage af Nationalmuseet er regi-
streret som nr. 137. Stedets gamle
navn kendes ikke. Vi ved blot
med nogenlunde sikkerhed, at Ta-
sermiut hed Ketils Fjord, og der
er en vis sandsynlighed for, at
bugten hed Aros Vik i middel-
alderen.
Sommeren 1967 blev der atter
liv ved nordboruin 137. En ny-
bygger og hans familie var flyttet
til stedet og var begyndt at skabe
rammerne om hjem og arbejds-
plads. Mand, kone og børn sled
med at bygge stuehus, fårehold og
rydde nordbobondens gamle
hjemmemark, tunet, som i de fem
århundreder, der er forløbet si-
den den sidste nordbo forsvandt,
er overgroet med pil og enebær.
Nybyggerne var Karl Kristen-
sen, hans kone Ida og hendes
børn af første ægteskab, Karin
og August.
Karl er født 1937 i den sydlige
del af riget, mens Ida er fra den
grønlandske bygd Frederiksdal,
der ligger ca. 50 km nordvest for
Kap Farvel.
Karl kom første gang til Grøn-
land som 22-årig. Han arbejdede
da som køkkenmand i Sdr. Strøm-
fjord. I 1961 deltog han i arbej-
det med at anlægge Store Nordi-
ske Telegrafselskabs forstærker-
station ved Frederiksdal. Dette år
mødte han Ida. Pastor Petersen
fra Nanortalik viede dem i Brød-
remenighedens gamle kirke i Fre-
deriksdal.
De nygifte var en tur i Dan-
mark men flyttede så tilbage til
Frederiksdal, hvor Karl begyndte
at arbejde som fisker. Han an-
skaffede sig en lille kutter. Sam-
tidigt havde han ofte arbejde som
radiovagt på en loranstation nær
bygden, hvilket supplerede de ofte
små indtægter, fiskeriet kastede
fra sig. Farvandet nær Kap Far-
vel er stormfuldt, og Karl kan
berette om mange dramatiske
sejlture ved øerne og i sundene
nær Grønlands sydspids. Han var
ikke så glad for arbejdet som
fisker, der var besværlig på grund
af storme og is i havet. I stedet
tænkte han på at blive fårehol-
der. Nordboerne havde levet af
dette erhverv i middelalderen. I
Frederiksdal havde adskillige
mennesker fåreavl som bierhverv.
Karl er meget fingersnild og
kan lave alt muligt selv — en
stor fordel hvis man bor på et
ensomt sted. Samtidig med at han
så sig om efter en plads, hvor
han kunne slå sig ned som fåre-
holder, forberedte han den frem-
tidige tilværelse ved at lave pe-
troleumslamper, trækvogne og
andre ting af vidt forskellig slags,
der kan bruges på et fåreholder-
sted.
I 1964 startede han som fåre-
holder på Herjolfsnæs nær den
berømte kirketomt fra nordboti-
den. Stedet ligger et par kilome-
ter fra Frederiksdal på den mod-
satte fjordbred. Karl købte nogle
får, som han flyttede til Herjolfs-
næs, og han byggede en fårestald
på stedet. Der blev imidlettid ikke
givet tilladelse til bosættelse på
grund af nordboruinerne. Karl
måtte derfor til at se sig om efter
et andet sted. Han fandt da en
egnet plads ved navn Nalagssut
(„det liggende land“) i bugten Ta-
siussaK ved Tasermiut Fjord nær
nordboruin nr. 137.
Sommerferien 1966 påbegyndtes
opførelsen af bygningen ved Na-
lagssut. Karl flyttede materialer,
maskiner og alt, hvad han havde
anskaffet og fremstillet til det
nye sted i sin 22 fods fiskerbåd.
Indtil videre beholdt han radio-
arbejdet i Frederiksdal for at
tjene penge.
Vinteren 1966-67 var usædvan-
lig streng, og der lå is og sne
på landet fra oktober til maj, hvil-
ket betød en katastrofe for fåre-
holderne, der normalt kun regner
med at skulle fodre fårene hjem-
me 2-3 måneder hver vinter. Karl
havde flyttet 50 får til Nalagssut,
og de omkom alle på grund af
fodermangel. Nogle tilbageblevne
får på Herjolfsnæs blev dog alle
reddet.
April 1967 flyttede Karl med
familie, det sidste flyttegods og
et halvt hundrede får til det nye
sted. På grund af dårligt vejr
boede de dog en månedstid hos
Egon Jensen i Saputit, et nærlig-
gende fåreholdersted. Da Karl i
maj endelig bosatte sig i Nalag-
ssut, lå sneen stadig højt. Der
blev slået et telt op inde i det
halvfærdige stuehus. Foråret og
sommeren oplevede de alle en ny-
byggers trængsler, og arbejdet
med at indrette det nye hjem blev
hårdt. Den forlængede vinter sin-
kede arbejdet stærkt. Gravear-
bejder var meget besværlige, selv
efter at sneen var forsvundet, da
jorden var frosset dybt ned. Da
proviantkælderen skulle laves,
kunne man hver dag, når solen
skinnede, blot skrabe nogle cen-
timeter jord væk og måtte så
vente på, at mere tøede op. Så
snart fjordisen var borte, be-
gyndte Karl, Ida og Karin at bære
sand fra stranden op til bygge-
pladsen. Der skulle laves masser
af beton til fårestalden. Man gra-
vede ud ved lavvande og støbte
ved højvande. Blandemaskinen
var hjemmelavet — flikket sam-
men af en gammel vandbeholder,
forhjulet af en bil osv. men var
ganske fortrinlig, selv om folk gri-
nede af den. — Undertiden fort-
satte arbejdet til kl. 1-2 om nat-
ten. Der var næsten ingen pau-
ser.
Den første sommer blev stue-
huset, der var opført af gamle
trækasser og anden emballage fra
Frederiksdal, færdig. Desuden op-
førtes en fårestald (9X24 m) med
betonsokkel og trævægge. Sam-
tidig blev der rydet jord til op-
dyrkning. Nordbobondens gamle
hjemmemark var nogenlunde
stenfri, men grunden var i tidens
løb helt overgroet med pil, birk
og enebær. Karl bearbejdede jor-
den med en lille motorfræser.
Kone og børn gik bagefter og ryk-
keed buske og rødder op. Ene-
bærbuskene stak slemt, og ofte
var deres fingre fulde af grimme
sår. Det grønlandske lavkrat er
utroligt sammenfiltret. Buskene
er ofte meget gamle. Grenene og
særlig det lange og forgrenede
rodnet er sejt og træls at arbejde
med.
Når der var en lille pause i
et arbejde, sprang man straks
over til et -andet. Heldigvis var
sommervejret pænt.
Karl og hans familie havde
slet ingen indkomst før foråret
1968. Der var ingen klipning, slet
ingen lam. Disse var døde i det
strenge forår — kun voksne får
havde overlevet. Oktober 1967
lånte Karl fra statens landbrugs-
station Upernaviarssuk ved Juli-
anehåb 100 små, dårlige lam. Man-
ge af disse var stærkt svækkede
og døde i løbet af den kommende
vinter. Der blev først født lam
foråret 1968, men tallet var ikke
stort trods godt vejr, da moder-
fårene var mærket efter prøvel-
serne vinteren 1967. Der blev højst
født 50 lam, og indtægterne 1968-
69 blev derfor meget små.
Efter fåreklipningen foråret
1968 rejste Karl til NarssarssuaK,
hvor han deltog i nedbrydning af
huse på den gamle amerikanske
base fra 2. verdenskrig, „Blue
West One“. Tømmeret, som er ud-
mærket, lod han transportere
hjem til husbygning.
Foråret 1969 blev der født ca.
120 lam, men der kunne allige-
vel stadig ikke blive indtægter
af betydning, da de dårligste
ældre får skulle udskiftes og be-
standen forøges. De samlede ind-
tægter 1969 overskred ikke 9000
kr. Sommeren 1969 udvidedes
marken, og Karl byggede et
smukt hus med facade af natur-
sten som værksted og maskinhus.
Foråret 1970 blev der født ca.
250 lam, så den værste tid var nu
overstået. I forsommeren blev
der opført en stor lade (12X12 m)
med betonvægge. Derefter be-
gyndte Karl og hans familie på op-
Fåreholderstedet Nalassut. — savautexarfik Nalassut.
HVAD
AR DE?
Afstanden gør i ekstra grad bilhandel
til et tillidsspørgsmål...
flest køber Ford hos
}CAk I ADAM
^ Danmarks største Ford-forhandling
Udvalget og betjeningen
gør, at flest handler person-,
vare- og lastvogne hos os.
Skriv efter brochurer og
priser på de FORD-modeller,
De er interesseret i.
Vor Grønlands-repræsentant,
Kell Boisen, sørger for,
at De får omgående svar.
Vi sælger gerne med
50% i udbetaling og resten
over 18 måneder.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Telegramadr. Scaniadam
8