Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerlssap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naxitat
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera:
NQngme ...................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane .... kr. 2,50
kr. 70,00
kr. 86,80
kr. 103,70
kr. 70,90
kr. 2,50
akilerårutit pivdlugit
perKuserdlungneK sujugdleK
Arsabonnement + porto, Godthåb ....
Arsabonnement 4- porto, Grønland
Arsabonnement + porto, Danmark, fly
Arsabonnement + porto, Danmark, skib
Løssalgspris ......................
J. B. nalunexångilax landskasse
aningaussartQtigssaxaxissox, xu-
pernerme sarxåne Kalåtdlit-nunå-
nut ministere oKarpoK. oxarpor-
taox, ikiuissarnermut aningaussat
atorfigssaxartlnexaxissut. inerniler-
pålo imatut: tamarmik soxutigissa-
rigåt akilerårutit sapingisamik piår-
tumik erxunexarnigssåt. ministerip
ilångutdlugo isumagå, kalåtdlit a-
vtstsa suliagssarigåt inuit akilerår-
tarnermik påsislniåsavdlugit. tåssa-
gox inuit påsiniåsangmåssuk akile-
rårtalernex pfssusigssamisbrtox.
kisiåniliuna kalåtdlit avlsinut a-
jornakusortox inungnut ersserxi-
vigsumik takutlslnaunigsså, akile-
rårtalernerup piårnerpåmik atuler-
slnigsså, pissutigalugo landskasse
aningaussagssailexingmat åmalo i-
nuit ikiortariagdlit amerdlaxingma-
ta.
Kalåtdlit-nunåt Danmarkimut a-
tangmat tamatigut pingårnerssåu-
ngilax aningaussat sumit pinerat —
månåkorpiax. pingårtumigdlo ka-
låtdlit akilerårtalersugssat nalunge-
rérmåssuk ukiune xångiuterérsune
tamanut iluaxutigssanut akiléxa-
taussarérsimavdlutik — akigssar-
siamfkut, amerdlaxissut agdlåt a-
kigssarsiait ima mikitigisimavdlutik
Danmarkime akigssarsiarislnaussa-
mik 50 pct-lnait pissarsimavdlugit
— pissutigalugo niorxutigssat ar-
dlaxaxissut angisumik akilerårusi-
gausimanerat akuerisimavdlugo å-
ssigTngisitsinex, Imaxa pfssusig-
ssamisoraluartox, taimåitordle mi-
siglssutsinut agtuissox — nerdliu-
ssausimavdlune ajornavigsumut
danskmut sungiåssinikunut suli-
ssartunut nangminerssortunut niu-
vertunutdlo unangmigdlerxussau-
nermut — imåinglnerdlune påsi-
nardlulnartox, kalåtdlit akilerårta-
lernigssåt sapingisamik piårtumik
pissariaxalersox. plssutiginardlugo
aningaussat amigautiginexarnerat.
J. B. Man ved, at landskassen får
store udgifter, siger grønlandsmi-
nisteren i forsideartiklen. Han siger
også, der er stort behov for so-
ciale udgifter. Og han konklude-
rer, at det derfor må være i alles
interesse, at skatten indføres så
hurtigt som muligt. Ministeren me-
ner samtidig, det er de grønland-
ske blades opgave at orientere
befolkningen om skatten, fordi det
vil hjælpe folk til at forstå, at det
er rimeligt at indføre den.
Det bliver bare en vanskelig op-
gave for de grønlandske blade, for
det er ikke muligt at gøre det
uforbeholdent indlysende, at skat-
ten skal indføres så hurtigt som
muligt, fordi landskassen mangler
plssutiginardlugo ikiuissarnermut
aningaussartuterpagssuaxarmat.
inuit iluagtitsinlkut isumaxalersl-
slnaugåine uvdlox måna tikitdlugo
sumik akiliutexarsimångitsutut, tau-
valo akuerssisitdlulnardlugit akile-
rårtalernigssamut. tauva sianinår-
nexarsimåsåput. pigssarigsårnerup
tungåtigut kalåtdlit atugarigsårsi-
mångisåinarput, taimågdlåtdle a-
tausiåkåt nåkigtåinermlkut plkorl-
ssutsimlkutdlo imalunit danskit a-
torfiligtainit iluarinexarnermlkut pi-
slnaussarsiméput måne inuner-
mingne atugarigsårslnausimavdlu-
tik.
xinersinerme kingugdlerme
landsrådimut xinigagssångortftut a-
merdlanerit isumaxarput akilerår-
tarnex erxunexåsassox kingusing-
nerussukut, pissutigalugo kalåtdlit
inoxatigit akornåne plssutsit sule
nalerxutilersimångingmata akile-
rårtalernigssamut, pissutigalugo
sule amigautit amerdlavatdlårma-
ta Kalåtdlit-nunåt akilerårtartoxall-
savdlune. oxatdllnerdle kingugdlex
unga sanguvatdlårsimavox kalåt-
dlit akilerårutinik agdlagfigtigut i-
ngerdlatsislnaunersut. tamånalo a-
jornartorsiut Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterip ajornarungnaerserérpå mi-
ni ste ringo rni ari ard lune. lands råde
tamarme isumaxatigigdlune — isu-
maxatigtgdlulnangajagdlune — må-
na akuerssisimavox akilerårutexa-
llsassox xanordlunit ardlåtigut na-
lerxunerussumik årxigssussamik.
plssutsitdle avdlat kalåtdlinut tu-
ngassut sule inersimassungortitsi-
simångitdlat akilerårutit erxunig-
ssåinut. sume inungorsimanex na-
jorxutaralugo akigssarsiaxarnerup
akuerinexarsimanera — taimåisi-
magpat — nautsorssussivox Ka-
låtdlit-nunåne akile rårute xång In ig-
ssamik. taimåitumik sume inungor-
simanex najorxutaralugo akigssar-
siaxarnex avdlångortltariaxarpox
imalunit akilerårutit pi le rslslnagit
penge, og fordi der er et stort
socialt behov.
Når Grønland er en dansk lands-
del, er det ikke altafgørende, hvor
pengene kommer fra — lige nu.
Og når vordende grønlandske skat-
teydere ved, at de gennem årene
har ydet endda ikke så lidt til de
fælles interesser — i form af en
løn, der for manges vedkommen-
de ligger på omkring 50 pct. af,
hvad de kunne tjene i Danmark —
i form af meget høje afgifter på
forskellige varegrupper — ved at
acceptere en forskelsbehandling,
som måske nok har været rimelig,
men kan føles alligevel — ved at
være henvist til den umulige, fri
konkurrence med dygtige, danske
håndværksmestre og forretnings-
folk — er det ikke aldeles for-
pérxårtariaxardlune. Kalåtdlit-nu-
nåne akigssarsiaklnerpåt ima akig-
ssarsiakitsigaut, agdlåt GAS-imut
akilinex saperdlutik.
tåssa imåipox kalåtdlit sume i-
nungorsimanertik najorxutaralugo
akigssarsiagdlit akilerårtalernigssa-
mut akuersslsavdlutik plssutigssa-
xångitdlat, taimatutdlo danskit
GAS najorxutaralugo akigssarsiag-
dlit, taimåitumigdlo erxumltdlul-
narpox landsrådime akilerårtaler-
nigssax taima ilaussortanit amer-
dlanerutigissunit isumaxatiginexar-
mat.
„akilerårtartugssat" tamåna pi-
ssutigalugo ukulnarput kalåtdlit
danskitdlo pigssarigsårnlkut atu-
gardliungitdlat. „maxaississaxar-
nerdlo" Kalåtdlit-nunånTnermingne
misigissåt ima taorserdluarnexar-
tigissarpox atortorigsårtitaunlkut
avdlatigutdlo, agdlåt ajornångivig-
sumik akilerårslnauvdlutik, akilerå-
rut ima mikitiglnarpat pissariaxå-
satitdlugo „angerdlamut" akigssa-
xåsavdlutik.
periausigssax Kalåtdlit-nunånut
ministerexarfingmit akuerinexarér-
simavox, tåssa kalåtdlit sulexa-
taussut, nålagauvfingmit Dan-
marki li årti tausi massut aki lerårti tau-
ssarmata sumik maxaissinersiute-
xartitaxångitsumik.
tåssa ajornångilax autdlartitat a-
kilerårtlsavdlugit. taimailiorsinau-
vugutaox sume inungorsimanex
najorxutaralugo akilersuinex pérsl-
nglkaluardlugo. taimågdlåtdle nå-
magigtaitdliortitserujugssuarnexå-
saox. taimåitoxåsångikaluarporme
akilerårutit „kalåtdlinit" tigunexå-
sagpata. tåssame landsrådip er-
xortumik oxautiglsagåine tamåna
soxutiglngexingmago. tåssalo aki-
lerårtartugssat tamåkununga tama-
nut perorsagåusåput — imalunit
perorsarumåsångitdlat. tåssame
måna tamåko — tamarmik — soxu-
taujungnaivingmata.
ståeligt, at den grønlandske skat
skal indføres hurtigst muligt. Bare
fordi, der mangler penge. Bare
fordi, der er store sociale udgif-
ter.
Hvis man har held til at gøre
folk forståeligt, at de intet har ydet
til dato, og hvis man derfor får
dem til ubetinget at gå ind for
skatten, så har man snigløbet dem.
Socialt har grønlændere altid stået
meget svagt, og kun enkelte har
ved hjælp af kynisme, dygtighed
eller overbærenhed fra dansk myn-
digheds side været i stand til at
nå et højere materielt standpunkt
her i livet.
Før sidste valg var landsrådskan-
didaterne stort set enige om, at
skatten måtte udsættes, fordi det
grønlandske samfund endnu ikke
var modent, fordi der endnu mang-
lede for meget, til at Grønland
kunne siges at være klar til skat-
ten. Debatten har bare siden kon-
centreret sig for meget om en
grønlandsk skatteadministra-
tion. Og det problem har grøn-
landsministeren løst omgående
efter sin udnævnelse. Et enigt —
næsten enigt — landsråd har nu
vedtaget skatten under en eller
anden form.
Andre forhold gør imidlertid det
grønlandske samfund umodent til
skattens indførelse. Accepteringen
af fødestedskriteriet — hvis der
var tale om en sådan — var for-
udsat, at der ikke var skat i Grøn-
land. Fødestedskriteriet burde der-
for ændres eller bortfalde inden
skattens indførelse. De lavest løn-
nede i Grønland tjener så lidt,
at de ikke engang har råd til med-
lemskontingent til GAS.
Grønlændere under fødesteds-
kriteriet har altså ingen grund til
at acceptere skat, heller ikke dan-
ske GAS-lønnede, og det er der-
for besynderligt, at skatten er nået
(Fortsat fra forsiden)
opmærksomme på, at. de er vant
til livet i Danmark, og at det der-
for må være dem, der først bliver
arbejdsløse i Grønland.
DERFOR GRØNLANDS-
MINISTER
— Da de blev valgt ind i folke-
tinget i 1964, sagde De, at De
ikke under nogle omstændighe-
der ville sige ja, hvis De blev
opfordret til at blive minister?
— Det sagde jeg i 1964, og jeg
mente det, men i dag er situa-
tionen helt anderledes. Nu har
jeg været medlem af folketinget
i syv år og har efterhånden fået
kendskab til arbejdsgangen i tin-
get. Det eneste, der dengang var
grundlaget for min indstilling var,
at jeg som minister ikke ville have
tilstrækkelig mulighed for at hol-
de kontakten med mine vælgere
ved lige. I sommer fik jeg ikke
besøgt alle mine vælgere, fordi
jeg havde vanskeligheder med at
fremskaffe et rejsefartøj.
Som minister derimod regner
jeg med at få bedre rejsemulighe-
der, og derfor håber jeg ikke,
mine vælgere føler sig snydt, fordi
deres folketingsmand er blevet
udnævnt til minister.
OG UENIGHED GIVER
INTERESSE
— Kan Grønland så ikke blive
en kastebold for politiske par-
tier?
— Det har ikke spillet den
ringeste rolle i mine overvejelser.
Det er nemlig sådan, at når en
minister forelægger en sag i fol-
ketinget, vurderer medlemmerne
sagen som sag og skeler ikke til,
hvem der forelægger den. Jeg
nærer ingen bekymringer med
det spørgsmål. Jeg nærer ingen
bekymring for, hvad der kan ske
i folketinget foranlediget af de
grønlandske medlemmer. For selv
uenighed om grønlandske spørgs-
mål vækker interesse for Grøn-
lands sag.
SKAT APRIL 1973
— Hvornår bliver skatten indført
i Grønland?
— Folketinget har pålagt grøn-
landsministeriet, at skatter i
Grønland bliver indført fra 1.
april 1973, og det har grønlands-
ministeriet at rette sig efter.
Men jeg er fuldstændig enig i
den grønlandske befolknings krav
så langt som til en næsten betin-
gelsesløs tilslutning i landsrådet.
Af skatte„pligtige“ er derfor kun
udsendte grønlændere og dan-
skere i Grønland. De er ikke stil-
let dårligt socialt. Og de „afsavn",
de lider i Grønland, opvejes af de
gode økonomiske tilbud i en sådan
grad, at de sagtens kan betale skat,
blot skatten er mindre end den,
de i givet fald må rejse „hjem" til.
Princippet er allerede anerkendt af
Ministeriet for Grønland, idet grøn-
landske medarbejdere, som af sta-
ten udsendes til Danmark, beta-
ler skat uden nogen form for kom-
pensation i lønnen.
Mag kan altså godt indkomstbe-
skatte udsendte. Man kan også
gøre det uden først at behandle
fødestedskriteriet. Man ville bare
få et frygteligt vrøvl. Og det får
man ikke, når man skaffer skatte-
penge fra „grønlændere". Lands-
rådet er nemlig i virkeligheden
ligeglad. Og skatteyderne kan man
altså opdrage til at forstå det
hele — eller man kan lade være.
For nu er det jo ligegyldigt — alt-
sammen.
om grønlandsk personale i skatte-
administrationen. Det allerførste,
jeg foretog mig som minister,
var, at jeg satte undersøgelser i
gang om uddannelse af grøn-
landsk personale i skatteadmini-
strationen. Det har nu vist sig,
at det kan lade sig gøre, og at
uddannelsen kan klares i løbet af
9-12 måneder.
Der er således ingen hindring
for, at skatten kan indføres til
den af folketinget bestemte dato.
Man ved imidlertid, at landskas-
sen får store økonomiske vanske-
ligheder i de kommende år, og
der er stort behov for sociale ud-
gifter. Derfor må det være i alles
interesse, at skatten bliver indført
så hurtigt som muligt.
Skatter er noget nyt i Grønland,
og det er i den forbindelse nød-
vendigt at føre en grundig op-
lysningskampagne. Det er de
grønlandske blades opgave at få
befolkningen til at indse, at skat-
ter er nødvendige for at få be-
folkningen til at føle sig som ak-
tive deltagere i udviklingen. Mini-
steriet vil også sørge for informa-
tioner om skatter og deres betyd-
ning.
VANSKELIGT
— I radioens krydsildsudsendelse
sagde De, at De finder det ønske-
ligt at få en række sagsområder,
der er lagt ind under andre mini-
sterier, tilbage til grønlandsmini-
steriet.
— Jeg har været modstander af
G-60 forslaget om gradvis afvik-
ling af grønlandsministeriet. Man
kan ikke undvære det.
— Hvilke sagsområder vil De
have tilbage til grønlandsministe-
riet?
—- Først og fremmest de sags-
områder, som nu er henlagt un-
der kulturministeriet. Disse sags-
områder er meget vigtige, ikke
mindst i dag, hvor en ny kurs, en
mere grønlandsk-venlig politik
er tiltrængt.
— Hvad bliver den vanskelige
opgave, som De skal prøve på at
løse i nær fremtid?
— Der bliver sikkert mange
vanskelige opgaver, og en af dem
bliver forhandlingerne med fiske-
riministeren. Jeg skal i disse for-
handlinger kæmpe for de grøn-
landske fiskeres krav i forhold
til de danske og færøske fiskere.
Det bliver en vanskelig opgave.
Julut.
Første skattesvindel
Ny kurs i Grønland...
I
,
i
i

«
V
2