Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 18

sujunigssamut nalussamut
pingasungomerme uvdlånguaK
KununguaK K’utdligssat avatånut
kisarmat, sigssaK aulakulugpoK.
pramerssuaK inungnit ikårtautigi-
neKartartoK saperssautigineKara-
ne singineKarpoK, ilame Kavsi-
ningme-tauva taimailivdlune si-
ngineKalerdlune.
inuit ilaussugssat sujugdlit ikår-
mata umiarssup Kuleruånit alå-
karterpåka, angnerussumigdle er-
Karsarsimananga, imap aulanera-
nit umiarssup majuartarfé pram-
ip narnanut tugtardlutigdlo Ka-
ngåtartarput ilåne såkortunårtar-
dlutik. pramip pingajugssånik
ikårnerane nukagpiarånguaK tat-
dlimat arfinigdlitdlo migssane
ukioKarunartOK umiarssup ma-
juartarfisa taimailivdlutik isukar-
tameråne tigumissane iperardlu-
go umiarssup kigdlingatigut imå-
nut nåkarKajardluinarpoK. tåu-
ssumaliuna encarsautigssikånga.
tåssamiuna Kutdligssarmiut nug-
tertineKartut. ukiup matuma su-
juliane taimatut ilaussut umiar-
ssuarmut ikiortomeréne takusi-
mavåka, åma uvdlume taimatut
ipoK. kisiåne åipågo aussap tai-
mailinerane ilaussugssat taimatut
amerdlåssusigdlit umiarssuarmut
ikiartomaviångitdlat, tåssame tai-
mailinerane nunaKarfik måna Ki-
magarneKartOK inuerutdluinarsi-
massugssauvoK. igdloKarfik ku-
ssanartorssuaK alianaitsune nu-
navtine naligssaKångitsut ilåt
inuerutdluinarsimåsaoK.
ilaussugssat taineKartut utor-
Kait, mérKat inusugtutdlo soruna-
me tamarmik issikumikut åssi-
gingmik OKautigineKarsinåungi-
kaluartut utorKait issikuisigut på-
sisinauvåka Kamuna angisumik
misigissuseKardlutik igdloKarfik
Kimaleråt. tamåna kia tupigisavå?
Kanga igdloKarfigtut autdlamer-
neKalermat ardlaligpagssuit nug-
kiartorsimåsåput mingnerungitsu-
mik sujunigssamut isumavdluar-
neK nunagiligagssamingne sag-
dlersautisimåsavdlugo. tamatuma-
nilume pakatsisimagunångitdlat,
ukiut ingerdlaneråne aningau-
ssarsiorneK angnertusiartorsima-
vok K’utdligssatdlo kalåleKater-
pagssuavtinut iluaKutaussumik
pigssarigsårnermik tuniussaKarsi-
mavdlutik. taimatutdlo aumar-
ssuamik atuissunut Kujamasug-
titsissarsimavdlutik. ardlaligpag-
ssuit måne nangminerissamingnik
igdloKalersimåsassut akitsugåu-
ngitsunigdlo nanertomeKautigi-
ssagssaringisamingnik pigissaKa-
lersimåsavdlutik. ilalumigOK K’ut-
dligssat kalåliminernik pingårtu-
mik ukiune pigssarigsåmartut tu-
sarssaussarmata. isumavdluameK
sule angnerulersimåsavdlune. atå-
taK nuliaminik Kitornaminigdlo
pigssarsiuivdlune ilungersorsima-
ssok K’utdligssanut pinermine
akigssarsivdluarnartumik sulivfe-
KalersimassoK, isumaKarsimångit-
somaviångilaK nangmineK åma
kinguligssaminut sule K’utdlig-
ssat inutigssarsiorfiuvdluaratdla-
rumårtut.
måna atåtaK tåuna taimatut isu-
maliuteKarsimassoK utontalisi-
mavdlune autdlalerpoK, Kitornai-
salume Kanga isumaliutigisimasså
emordlugo K’utdligssane sulivfe-
Kalerdlutik ingerdlavdlualersima-
galuartut ilait autdlarérsimåput,
nunamut nalussamingnut, suliv-
figssarsioriartordlutik, — ila su-
junigssaK nalorninåssusia, tamå-
nalumiuna pivdlugo atåtatoKaK
tåuna umiarssup Kåvane inungnit
najomeKångitsumut pivdlune kå-
kigsarfingminik KuvdlingiartortoK
avdlanit issigineKangitsoralune,
mana inuneK avdla, utorKarmut
tåssunga takornartauvdluinartoK
autdlarnertariaKalisavå, sumik
inutigssarsiuteKardlune ingerdla-
nigssane naluvdluinardlugo. aki-
soKissumik inunermilo sivnerane
akilingisåinagagssaminik igdlu-
tåmiartariaKåsaoK, nauk igdlo
nangmineK akilerdlugo pigilersi-
massaraluane silamit anorimit
isugutamitdlo aseroriartuårtine-
Kardlune sujungnaeriartortoK av-
dlanit nanertomeKamane inigisi-
naussaraluane KimåinartariaKar-
simavdlugo.
uvavne tupingnångitsungilaK
igdloKarfik tåuna millioninik ar-
dlalingnik naleKartoK sungitsutut
KimåinartariaKalersimangmat. tu-
pingnångitsungilaK kalåleKater-
pagssuavut napåssutigissaming-
nik arsårneKartutut misigissaria-
Karsimangmata, agdlåt nugfing-
mingne sule ardlaKartut uvdlu-
mikut sulivfigssarsisinaunatik. tu-
pingnångitsungilaK nuname av-
dlame aumarssuarsiorfik uvagut
kalåtdlit nunavtitut tikikuminait-
sigissumitoK Kanigtukut radipkut
OKautigineKarmat, aumarssuar-
siorfingmik avdlamik angnerto-
Kissumik aningaussarsiomermut-
dlo iluaKutaussugssamik navssår-
toKarnera mikingitsumik uitsati-
gineKarsimangmat agdlåt ukiut
ingerdlaneråne piainigssaK encar-
sautigineKalerérsimavdlune. tu-
pingnångitsungilaK nålagauvfik,
folketingimut ilaussortavut, lands-
rådilo, misigssuisitserKåmigssa-
mik ilungersuteKarsimångingmata
KanoK iliordlune aumarssuarsior-
fik ingminut akilersinaunersoK,
sorme nunane avdlane aumar-
ssuarsiorfit ingmingnut akilersi-
nauvdlutik ingerdlatineKarsi-
naugpata Kalåtdlit-nunavtine au-
marssuarsiorfituarssuaK akilersi-
nåusångila?
tupingnångitsungilaK nålagauv-
fingmit amigartorutaussarnera
taimånarssuaK målårutigineKar-
mat, Kanorme tamåkua igdloKar-
fit sumigdlunit tunissagssiaKå-
ngitsut sujunigssamik isumav-
dluarfiusinåungitsut millioner-
pagssuit atordlugit piorsameKar-
simassut, umiarssuit imarpikor-
tautit talitarfinik avdlanigdlo
atortorigsårutinik. tupingnångit-
sungilaK, imatut eKartigissumik
erKarsarsinauvdlune Kutdligssar-
miut igdloKarfingnut ukiup ang-
nerssåne sulivfigssaeruvfiussartu-
nut nugtertineKarmata, inuit su-
livfigssaerusimassut sule amer-
dlaningortiniardlugit. tupingné-
ngitsungilaK K’utdligssat niuver-
toruseKarfigtutdlunit atåinartine-
Kamigssåt misigssomeKarsinausi-
mångingmat, imaKame sumik tu-
nissagssiorfikut såriarfigssaKara-
luamersoK. tupingnångitsungilaK
aumarssuarsiorfik inuinarnit pi-
gingneKatigigsunit ingerdlatine-
KarsinåunginersoK misigssome-
Karsiméngingmat. måna tuluit
aumarssuait nunavtine kisimik
niomutigineKalisåput pujorssuat
igdloKarfingne niuvertoruseKar-
fingnilo igpingiatutigineKångitsu-
sanane.
nukagpiarånguardlumiuna aut-
dlarKautåne erKaissara isumaliu-
tinik måkunlnga isumaliortitsi-
lersimassoK issigileriga umiar-
ssuarmut ikivdlune sujunigssamut
naluvdluinagkaminut ilisiméngi-
saminutdlo autdlalersoK, naluv-
dluinardlugo nangmineK åtamisut
måna utorKalivdlune autdlartutut
misigissaKarumårnerdlune, ukiut
50-it Kångiugpata igdloKarfik or-
nitane inuiarneKartariaKalisaga-
luarpat.
sårugdligtat
ukiup Kåumataine sujugdlerne
Kulingiluane sårugdligit nunavti-
ne tunissat katitdlutik 12.064
tonsinik amerdlåssuseKarput, su-
jorna Kåumatine taima amerdla-
tigissune tunissanut nalerKiut-
dlugit 1372 tonsinik ikingneruv-
dlutik. kilisautit „Nuk“, „Manit-
sok“ åma „Påmiut“ katitdlutik
3734 tonsinik tunissaKarput. ,
igdloKarfingne pigissåinilo nior-
Kutigssiorfingnut tunissat katit-
dlutik ima amerdlåssuseKarput:
Nungme sulivfigssuarmut (K’e-
Kertarssuatsiainut tunissat ilå-
ngutdlugit): 2886 tons (+ 280
tons), Manitsumut: 2649 (+ 477),
K’aKortumut 1626: (— 1082), På-
miut: 1462 (-^ 269), Nanortaling-
mut: 863 (~ 820), Ausiangnut: 788
(+ 78), Sisimiunut: 644 (+ 252),
Narssamut: 281 (-H 670), Angmag-
ssalingmut: 246 (+ 58), K’asigiå-
nguanut: 159 (+ 159), Nungmut:
66 (-r- 41), K’eKertarssuarmut: 10 ,
(-f- 2) kisalo Ilulxssanut: 1 (-h 1).
taineKartut saniatigut kalåtdlit
aulisartue sårugdlingnik 383 tons-
inik Nordafarimut tunissaKarsi-
måput, sujoma taimailinerane tå-
ssunga tunissamingnit 209 tonsi-
nik amerdlanerussunik.
tunissat 1964-ime tunissanut
nalerKiutdlugit 0,7 procentinik a-
merdlaneruput, kisalo 1970-ime
1969-ime, 1968-ime, 1967-ime,
1966-ime, 1965-ime, 1963-ime
1962-imilo tunissanut nalerKiut-
dlugit 10,2, 20,3, 18,0, 35,4, 39,3,
21,6, 32,4 åma 55,6 procentinik i-
kingneruput.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland i årets
første ni måneder har givet 12.064
tons, en tilbagegang på 1372 tons
i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt sidste år.
Hæktrawlerne „Nuk“, „ManitsoK"
og „Påmiut“ har tilsammen ind-
handlet 3734 tons.
Fiskeriets udvikling i de en-
kelte distrikter ser således ud:
Godthåb Fiskeindustri (inklu-
sive Fiskenæsset): 2886 tons
(+ 280 tons), Sukkertoppen: 2649
(+ 477), Julianehåb: 1626 1082),
Frederikshåb: 1462 (.— 269), Na-
nortalik: 863 (h- 820), Egedesmin-
de: 788 (+ 78), Holsteinsborg: 644
(+ 252), NarssaK: 281 (-4- 670),
Angmagssalik: 246 (+ 58), Chri-
stianshåb: 159 (+ 159), Godthåb:
66 (-^ 41), Godhavn: 10 (-4- 2) og
Jakobshavn: 1 (-4- 1). Derudover
har de grønlandske fiskere ind-
handlet 383 tons torsk i Nordafar
(+ 209).
I forhold til ni måneders ind-
handling i 1964 drejer det sig om
en fremgang på 0,7 procent, og i
forhold til indhandlingerne i 1970,
1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963
og 1962 er der tale om en tilbage-
gang på henholdsvis 10,2, 20,3, 18,0,
35,4, 39,3, 21,6, 32,4 og 55,6 pro-
cent.
Damefrisør — Jakobshavn
Til ansættelse snarest søges assistent — gerne lige udlært.
Værelse kan anvises. — Henvendelse:
NAJAS FRISØRSALON
Jakobshavn.
ORIEISmXEPPER I NÆRUM
VIGTIG MEDDELELSE VEDRØRENDE ORIENTALSKE TÆPPER.
Firma Holger Jensen, som i 25 år har virket fra forret-
ningen på Dag Hammerskjoldsalle 36, København 0, har nu
udvidet og flyttet hovedkontor og udstilling til Nærum.
Herfra vil vi fremover betjene vor store kundekreds på
Grønland på samme omhyggelige måde som hidtil.
Som følge af vore meget store direkte opkøb i Orienten
og vor lavprispolitik, kan vi levere Dem virkelige kva-
litetstæpper til priser helt uden konkurrence. Hertil
kommer en helt ny og enestående garantiordning som føl-
ger alle vore tæpper. Skriv venligst efter vor brochure.
De behøver blot at skrive Deres ønsker, hvad angår stør-
relser, farver, kvalitet og prislag, og vi sender Dem
gerne et udvalg uden forbindende. De kan også lade familie
eller venner i Danmark vælge for Dem hos ORIENTTÆPPER I
NÆRUM - som er Europas største specialforretning - eller
i en af vore filialer.
Køb af gode orientalske tæpper er en sund og fornuftig
investering og betænk at De sparer tæt ved 4o% i afgifter
ved salg til Grønland.
rim>
2650 NÆRUM
TELEFON (01) *804700
POSTGIRO 72026
TELEGRAM: CARPETJEN8EN
Med venlig
ORIENTTÆPPER
lENTT^F
hilsen
I NÆRUM

ORIENTT ÆR RER I AARHUS
Immervad 6
8000 Aarhus C . Tlf. (06) 12 33 36
ORIENTTAERPER I AALBORG
Veaterl 7
9000 Aalborg . Til. (08) 13 70 77
Fa. HOLGER JENSEN
Oag Hammerskjoldsallé 36
2!00 Kibenhavn 0 . Til. (0192) ØØro 1313
eclalfi
raln
KangåtsiaK 19/9-71,
Ulrik Lennert.
18