Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 9

Myggene kan være slemme, når der skal vendes hø.
ivigkat agssatdlangnexåsagångata fpernat ingassagdluinarslnåuput.
førelsen af et nyt og større stue-
hus (9X11 m), der bliver støbt af
beton, og dets facade skal være
særligt udsøgte, velformede na-
tursten. Mellem disse skal males
hvidt.
Foruden Karl er der to andre
fåreholdere, Egon Jensen og Jør-
gen Poulsen, i nærheden i en af-
stand af henholdsvis 5 og 9 kilo-
meter. Kun tre kilometer fra Na-
lagssut på den modsatte side af
bugten ligger et lille udsted, Ta-
siussaK, hvis befolkning er fi-
skere.
De tre fåreholdersteder er an-
lagt ved ruinerne af nordbogårde
fra middelalderen. Fårene benyt-
ter de gamle nordbogræsgange.
Jorden giver atter udkomme til
mennesker og dyr efter næsten
500 års forløb. De gamle tun er
atter opdyrket. Her sås rug eller
havre, der slås, når det er skredet
og derefter tørres til hø. Det kan
normalt ikke modnes i den grøn-
landske sommer. Når jorden er
bedre i kultur, vil Karl så græs,
således som hans nabo Egon Jen-
sen har gjort det. Ved stuehuset
har Karl en stor køkkenhave, der
ligger på en del af tunet og nord-
bogårdens mødding. Her er god,
sort muld gødet af fortidens bon-
de. I haven har Ida masser af
majroer, der er søde og smager
fortrinligt. De sælges i Tasiussair
og i Nanortalik og giver en vis
indtægt. Desuden er der til hjem-
mebrug rødbeder, radisser, gule-
rødder, spidskål, grønkål og andre
køkkenurter, der normalt trives
udmærket, hvis der ikke kommer
for slem nattefrost.
Lammene — den vigtigste ind-
tægtskilde — sælges til Den kgl.
grønlandske Handels slagteri i
NarssaK, men en del sælges også
privat i byen Nanortalik. Det er
dog et større arbejde at slagte
hjemme, og det er desuden be-
grænset, hvor mange lam, der
kan afsættes i byen. Karl siger,
at betingelsen for, at en nybegyn-
der skal kunne klare sig økono-
misk er, at han har et vist privat
salg. Han får derved til sin egen
lomme KGH’s avance til dæk-
ning af slagte- og transportudgif-
ter m. m. Desværre er privatsal-
get som nævnt begrænset. Kun
absolut førsteklasses lam kan sæl-
ges på denne måde. Hvis salget
udelukkende sker til fabrikken
med dennes lave indhandlingspri-
ser, må man have mindst 500 får
for at kunne få de nødvendige
indtægter. En nybegynder har
langt færre får. Karl havde ved
udgangen af 1970 ca. 300.
De tre fåreholdere ved Taser-
miut har opdelt terrænet ved fjor-
den mellem sig, men de har dog
arrangeret sig således, at der kan
blive plads til nye naboer.
Fåresamlingerne er meget be-
sværlige. Mange kvadratkilometer
land skal gennemløbes fra tidlig
morgen til sen aften. Op på top-
pen af 5-600 meter høje fjeld-
sider, så ned i en dal og derpå
op igen! Hundene er gode hjæl-
pere og sparer samlerne for man-
ge skridt. Fårene kendes ved
mærker i ørerne. Lammene skal
mærkes om foråret. De følger altid
moderen, og på denne måde fast-
slås ejerforholdet. Så vidt muligt
holdes fårene i nærheden af hu-
sene om vinteren, så de om nød-
vendigt hurtigt kan tages i stald.
Hvis der er meget sne, fodres de
dagligt. Når Karl råber efter dem,
styrter de hjem — ofte helt oppe
fra fjeldet. De lystrer som hunde,
man kalder på.
Bedriften er baseret på, at
fårene kan klare sig mindst halv-
delen af vinteren ved at æde græs,
mos og kviste i fjeldet. Der op-
lagres vinterfoder til ca. 3 måne-
der, men periodisk kan der som
1966-67 komme en meget dårlig
og langvarig vinter. Det er der-
for risikabelt med et for lille
foderdepot. Chancekørsel bør
undgås. Derfor vil Karl opdyrke
8-10 hektar busk- og græsland
udenfor nordboernes hjemme-
mark, hvorved der kan avles hø
til et meget større vinterforråd.
Når dette land er opdyrket, kan
alle fårene fodres en lang sne-
og isvinter. Det nye område er
dog for stort til at blive opdyr-
ket på samme måde som nordbo-
gårdens tun, og der er desuden
mange sten, som skal slæbes bort,
eller hvis de er for tunge: spræn-
ges og derpå køres bort til dyn-
ger. Landbrugsstationen Uperna-
viarssuk kan udføre arbejdet med
at klargøre jorden for et beløb
på 30.000-40.000 kr. Karl vil dog
købe maskiner for det samme be-
løb og selv gøre arbejdet.
Foruden tørret korn og græs
har Karl foder til fårene i form
af fisk. En lille vig ved gården
er helt tør ved lavvande. Ofte
drives stimer af sild og torsk
herind. Med net forhindres de i
at svømme ud, og når lavvandet
indtræffer, ligger fiskene og
spræller i sandet. De kan derefter
samles op og gives til fårene eller
benyttes som gødning.
Af husdyr har Karl 2 hyrde-
hunde og en hest, der sidste som-
mer fik et føl.
Karl har forbindelse med om-
verdenen ved hjælp af en radio-
telefon. Han kan tale med tele-
grafstationen i Nanortalik og med
naboen Egon Jensen, med hvem
han især om vinteren, når isen
lukker bugten, og der er uvejr,
fører lange samtaler med. Karl
har en motorbåd med påhængs-
motor, som han bruger, når han og
konen skal til butikken i bygden
TasiussaK eller skal til Nanorta-
lik og sælge lam. Hele sommeren
er der i fjorden voldsom vind, når
solen skinner, hvorfor man må
sejle tidlig morgen eller sen aften.
Midt på dagen er sejlads ofte alt
for farligt.
Bugten er islukket fra oktober
til maj. En måned i begyndelsen
og slutningen af perioden er fjord-
isen for tynd til, at man kan fær-
des på den. Alle vinterforsynin-
ger skal skaffes, før isen kom-
mer, hvilket kræver en stor en-
gangsudgift og omhyggelig plan-
lægning.
Om vinteren er der som regel
meget sne inde i landet. Karl,
hans kone og børnene må bruge
ski, når de færdes ude i terræ-
net.
Hvis der om vinteren pludselig
kommer voldsomt snefald, og
fårene er for langt borte fra huse-
ne, må de hjælpes hjem. Karl og
børnene må da gå foran dem og
trampe en sti i sneen. Fårene
følger efter i gåsegang. Det hæn-
der, at et stort lam er så træt,
at Karl må bære det hjem på
nakken. Hvis det er uroligt, trim-
ler ofte både ham og lammet un-
dertiden omkuld i sneen. Efter
en sådan tur kan strømperne være
frosset fast i støvlerne!
Hver vinter ses isbjørne ved
fåreholderstedet. De lusker rundt
ved husene, hvor de altid spores
af hundene. Denne vinter fandt
man resterne af et får, der var
ædt af en forbipasserende bjørn.
Der er sæler i vigen, og Karl får
undertiden ram på en. I fjeldet
er der efterår og vinter mange
ryper samt en del harer og ræve.
Efter en enkelt jagttur kan Karl
undertiden komme hjem med op
til 60-70 ryper, der giver familien
dejlig mad i lang tid. Han skyder
dem med en 6 mm riffel og bru-
ger sin overfrakke som sæk! Både
han og Ida er gode jægere. I deres
stue har de en større samling ge-
værer af forskellig slags.
En del af området ved Nalag-
ssut er græsklædte skråninger el-
ler lange dale. Over disse rejser
sig stejle fjelde på op til 2000
meters højde, hvis toppe har væ-
ret nunatakker under selv den
værste istid. Landet er meget
smukt. Fra Karls hus ses stejle
toppe og tinder, der om aftenen
står som skarpe, truende silhuet-
ter mod en lysere himmel. I sen-
sommeren og om efteråret flag-
rer nordlysbåndene hen over him-
len og åbenbarer for den tavse
iagttager en skønhedsverden, der
ikke kan beskrives med ord. Lan-
det er storladent og meget smukt.
Karl Kristensen er nordbobon-
dens efterfølger. Han har opført
sine huse ganske nær de gamle
tomter. Marken og haven ligger
på jord, som har været opdyrket
i middelalderen. Karl har truffet
spor af vandingsgrøfter og ned-
trampede stier. I de gamle mød-
dinger er der ved opdyrkning
fundet affald henkastet i forgæn-
gernes dage: fedtstenstykker med
hul i, masser af rustne bredhove-
de søm, stenvægte osv., af hvilke
han har en større samling. Som-
rene 1960 og 70 har kst. museums-
inspektør Svend Albrethsen og
stud. mag. Joel Berglund fra Na-
tionalmuseet udgravet nogle af
nordbogårdens udhuse. Frednin-
gen af disse ophæves, og Karl vil
så på grunden opføre forskellige
nye udbygninger.
Ligesom sine forgængere i mid-
delalderen forstår Karl at udnytte
landet og dets muligheder. Han
er nordbobondens arvtager til det-
te stykke grønlandske land. Han
er ligesom denne alsidig, hvilket
man må være for at kunne klare
sig under de barske forhold —
for at kunne overleve den udfor-
dring som det i virkeligheden er
at være landbruger på polarøen
Grønland med dens omskiftelige
klima. Kun folk af en bestemt
støbning kan klare de mange prø-
velser, der møder en grønlandsk
fåreholder. Karl og hans kone be-
sidder de nødvendige egenskaber.
De er arbejdsomme og stræbsom-
me. De holder af landet og føler
en nær samhørighed med de mid-
delalderbønder, som fristede livet
på det samme sted under de sam-
me eller hårdere betingelser.
Det er ikke nogen let tilværel-
se at være fåreholder ved nord-
boruin nr. N137 i Østerbygden.
Karl og hans familie har med held
udfordret den grønlandske natur
og har skabt et hjem og en ar-
bejdsplads. Dermed er der atter
bragt liv til en af fortidens for-
ladte grønlandske bopladser —
der er kommet nybyggere på
nordbobondens jord.
Ove Bak.
Maskinassistent
En stilling som maskinassistent (gerne faglært elektriker eller
maskinarbejder) er ledig med tiltrædelse snarest.
Pågældende må være indforstået med at indgå i 3-skiftet
rådighedvagt.
Sygehuset kan være behjælpelig med bolig til enlig ansøger.
Ansøgning indsendes til: Administrationskontoret, Sygehuset,
3950 Egedesminde.
ukioK mana »WITH«imit nutårsiagssaK
mana Norske Veritasimit certefikatilik
„VITUR" 19 initalik åssigTngitsut mardluk benzinatortumik diesel-
itortumigdluntt motorilik atavigsunik Ikutartunigdlunit.
åssinganik agdlautigineranigdlo akeKångitsumik piniarit!
ÅRETS »WITH« NYHED
NU med certefikat fra Norske Veritas
„VITUR" 19 kabinebåd i 2 versioner for out-bord-benzin i/o eller
diesel i/o.
Rekvirer gratis brochurer!
Trans-arctic marine
3960 K'utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.
Børnene Anna og Johan henter roer i haven.
mérKat Anna åma Johan nautstvingmit råanik aigdlerput.
9