Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 24

Børn og unge må lære
at være verdensborgere
Bistandskonsulent Hans Erik Hiilerup Jensen foreslår oprettelse af et
ungdommens fællesmarked.
AF JENS JØRGEN KJÆRGAARD.
København (RB-Special).
— Danmark vil efter alt at dømme træde ind i Det europæiske Fælles-
marked, og derfor bør de ansvarlige myndigheder snarest muligt gå
ind i en saglig drøftelse af mulighederne for en internationalisering
af de højere uddannelser, siger bistandskonsulent Hans Erik Hille-
rup Jensen.
Bistandskonsulenten har fremsat
en ide om oprettelse af et uddan-
nelsens fællesmarked, i hvilket
studenter undervises netop der,
hvor kapaciteten på universiteter
og højere læreanstalter kan ud-
nyttes bedst muligt.
Hiilerup Jensen har i nogle år
været knyttet til Danida, uden-
rigsministeriets afdeling for inter-
nationalt udviklingsarbejde. I
1958 blev han rekrutteret til bi-
standsarbejde som skoleadmini-
strator og pædagogisk tilsyns-
førende i Østafrika. Efter hjem-
komsten gennemgik han en efter-
uddannelse, bl. a. på Danmarks
Lærerhøjskole, hvor han var den
første formand for de studerendes
råd. I 1964 kom han atter til
Afrika. Denne gang som udsen-
ding for udenrigsministeriet, og
han var senere udlånt til Styrel-
sen for det nordiske Tanganyika-
projekt for at planlægge under-
visningen i Tanzania.
OS SELV NOK
— Vi har i Danmark en tilbøje-
lighed til at være os selv nok, si-
ger Hiilerup Jensen. Vi drager
ikke i tilstrækkelig grad nytte
af de udenlandske erfaringer. Hele
balladen omkring kildeskattens
forsinkede og ujævne indførelse
i Danmark kunne formentlig have
været undgået, hvis vi havde fået
udenlandske eksperter til at bistå
med programmeringen. Og vor
selvtilstrækkelighed kan også
koste os dyrt på uddannelsesom-
rådet.
— Der er dog et begyndende
samarbejde om de højere uddan-
nelser i Norden?
— Ja, men dette fællesskab bør
udvides til at omfatte endnu flere
lande. I begyndelsen især Vest-
tyskland, Holland og Storbritan-
nien, som vi både kulturelt og ud-
dannelsesmæssigt har et nært
slægtskab med, men siden må vi
også have kontakt med andre
lande i Europa, og i de øvrige
verdensdele. De såkaldte u-lande
må på et tidspunkt drages ind i
billedet. Mange af dem har udvik-
let helt nye undervisningsmeto-
der og har originale ideer, som
kan bidrage til at højne uddan-
nelsesniveauet.
— Hvor hurtigt kan man mon
samarbejde og koordinere de høj-
Vi præsenterer:
ITT ”studio-line”
Komplet stereoanlæg med
pladespiller, højttalere og hovedtelefon...
alt i matsølv, smart design!
Et avanceret »alt-i-eet« sæt skabt til moderne hjem!
Hver enhed repræsenterer den verdenskendte ITT kvalitet.
in 707
HiFi pladespiller med 0RT0F0N pick-up.
Katalogpris kr. 998.-
ITT 3500
HiFi stereoforstærker med AM og FM.
3 bolgeområder. Stationstorvalg.
Katalogpris kr. 1.465,-
ITT 5045
Den førende HiFi model
indenfor trykkammer-højttalere.
Katalogpris kr. 460,-
ITT hovedtelefon
Ny model med jack. Tilsluttes frontalt
og afbryder automatisk højttalerne.
Katalogpris kr. 180,-
Alle priser er vejl. butikspriser i Grønland.
] c i !3 C
SCHAUB-LORENZ
RADIOGROS - TRAFIKHAVNEN ■ 6700 ESBJERG
anviser nærmeste forhandler.
ere uddannelser i det nordvestlige
Europa?
— Der eksisterer et betydeligt
grundmateriale til den kortlæg-
ning af ressourcerne, som må
være den første begyndelse til
samordningen, siger Hiilerup Jen-
sen. Og folkeskolens bestræbelser
går allerede ud på at gøre uddan-
nelsen så internationalt orienteret
som vel muligt. Men det forekom-
mer mig, at de højere uddannel-
ser ikke er så udadvendte, men
tværtimod er sakket bagud. Men
denne udvikling kunne bedres,
hvis Danmark tog initiativet til
en topkonference med de lande,
som vi anser for at være natur-
lige partnere i et uddannelses-
fællesmarked. Vi må finde en
målsætning.
FLÆSK ELLER KULTUR
— Men er der behov for en sær-
lig målsætning for en europæisk
uddannelsespolitik?
— Ja, svarer Hiilerup Jensen.
For de fleste gælder det nok, at
flæskepriserne og de andre me-
get nære ting gør det svært at
få øje på de videre perspektiver
i EF. Vi tænker alt for meget
på lønfremgang, biler og sommer-
huse, og alt for lidt på værdier
af mere åndelig art. Vi spekulerer
slet ikke over, hvor vi egentlig
styrer hen. Men vi kunne nok
få et bedre liv ved at koncen-
trere os mindre om økonomiske
fordele og mere om kulturen. Lad
os tage flæskeprisbrillerne af.
— Og en internationalt oriente-
ret undervisning skal altså have
til formål at fjerne de åndelige
skyklapper?
— Absolut, svarer Hiilerup Jen-
sen. Uddannelsesforløbet må kun-
ne bygges op på en sådan måde,
at man sideløbende med kund-
skaberne får en større forståelse
og indsigt i andre folkeslags leve-
vis, og en ide om vor indbyrdes
afhængighed. Dette må iøvrigt
være grundtanken i ethvert ud-
dannelsessystem i vore dage. Den
opvoksende slægt må lære at for-
stå, at vi ikke blot er danskere,
men også verdensborgere.
NORDISKE TRÆMÆND
-— Deres ide om et uddannelses-
fællesmarked går ud på, at der
sker en vis arbejdsdeling mellem
landene, således at studenter i
nogle tilfælde må færdiggøre de-
res uddannelse i et fremmed land.
Vil der ikke opstå sprogvanske-
ligheder?
— Allerede nu er det sådan, at
en stor del af lærebøgerne i de
højere uddannelser kun findes på
engelsk eller tysk, svarer Hiile-
rup Jensen. Så sproget kan ikke
blive det store problem for stu-
denterne. Og det er helt oplagt,
at det for mange fags vedkom-
mende er mest rimeligt at lade
danske studenter læse i udlandet.
Det gælder også på områder som
teknik og landbrug.
Problemerne inden for studier
med små studenterårgange træn-
ger sig på i mange lande, og en
udvekslingsordning vil absolut
være ønskelig.
Nyordningen vil ikke betyde en
yderligere belastning af de offent-
lige budgetter. Tværtimod vil ud-
dannelsen blive bredere og bil-
ligere. For mig at se kan det kun
gå sådan, at udgifterne pr. stu-
denterplads reduceres.
Tag f. eks. forstuddannelsen i
Danmark. Den tager seks år. I
hver årgang er der 10-20 studen-
ter. Det første år tilbringer de
på en skovbrugsskole, og det an-
det år er de på et grundlæggen-
de kursus på Landbohøjskolen.
Der er alt i alt 45-50 studenter,
som følger den egentlige uddan-
nelse, og til at undervise dem er
der tre professorer og 10 lekto-
rer. Det er jo dyrt og urationelt,
synes jeg. Vil det ikke være for-
nuftigt at lade studenter fra Nor-
ge, Sverige, Finland, Holland og
måske Vesttyskland deltage i stu-
diet? Måske kunne man lade en
del af undervisningen foregå i
Sverige eller Finland, som nok
kan bidrage med nyttig viden om
udnyttelsen af den tempererede
zones skovbrug.
ØMTÅLELIGT PROBLEM
— Har Danmark ellers gode til-
bud til en internationalisering af
uddannelserne?
— Spørgsmålet er ikke så me-
get, hvad Danmark kan tilbyde
i dag, men hvad vi kan finde frem
til i fællesskab med andre euro-
pæiske lande, svarer Hiilerup Jen-
sen. Det gælder om at gøre under-
visningen international i egentlig
forstand. Ligesom vi har fælles
vægt og mål, må vi også have
direkte sammenlignelige og ud-
skiftlige uddannelser i de enkelte
lande. Vi må se at finde frem til
en fælles aftale om, hvilken kom-
petence hver enkelt uddannelses-
grad giver.
— Det er et ømtåleligt problem,
ikke?
— Jo, svarer Hiilerup Jensen.
Mange stillinger i de offentlige
administrationer og også i private
virksomheder er nok besat med
overkvalificerede akademikere.
Det ville være godt, hvis under-
visningen blev bygget op på en
helt anden måde, altså med en
fælles grunduddannelse og løben-
de efteruddannelse efter behov.
Undervisningsminister Helge Lar-
sens perspektivplan er da heller
ikke i modstrid med ideen om et
uddannelsens fællesmarked. Prin-
cipperne om en trindelt uddan-
nelse bygget op i moduler brin-
ger os i fodslag med, hvad der er
ved at ske ude i verden, og det
betyder, at endnu flere uddan-
nelsessøgende kan få del i goder-
ne. De studerende kan selv være
med til at afgøre, hvor langt de
vil kravle op ad stigen.
niorKUtit — iluarsaineK — kingorårtigssat
kingorårtigssat atortugssatdlo emmardlulnaK lagerimit isumagine-
Kartarput.
EVIN RU DE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE
Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
spW Trans-arctic marine
3960 K’utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.
24