Atuagagdliutit - 28.10.1971, Page 19

Dalende interesse for
Grønlands hovederhverv
Elisabeth Johansens og Knud Kristiansens forslag om drøftelse af ud-
dannelsesmulighederne for de unge i fangerdistrikterne blev efter-
fulgt af en livlig debat i landsrådet. Det blev understreget, at ikke
alene unge mænd, men også unge kvinder, har brug for en uddan-
nelse, hvis Grønlands vigtigste frie erhverv: fiskeri og fangst fortsat
skal bestå.
Debatten mundede ud i, at for-
manden foreslog, at landsrådet
henvender sig til skoledirektionen
om at give de unge muligheder
for oplæring i fangererhvervet
efter lokalt behov og efter aftale
med skolemyndighederne.
BEHOV FOR OPLÆRING
Knud Kristiansen pegede på, at
de helt unge i fangerdistrikterne
ikke får oplæring i fangererhver-
vet, når deres far ikke kan op-
lære dem. Kommunerne har hel-
ler ikke råd til at betale en sådan
oplæring. Dygtige fangere under-
viser ikke, når de ikke får be-
taling hverken fra kommunen,
landskassen eller staten.
Mange nordgrønlandske fange-
re har mindre motorbåde, der kan
transportere kajakker til gode
fangstpladser. Forslagsstilleren
mente, skolehjemmene var egne-
de oplæringspladser, men mente
også, at det ville være bedst, hvis
kommunalbestyrelserne ansætter
instruktører eller lærere.
Elisabeth Johansen sagde i sin
forelæggelsestale bl. a., at vi
grønlændere er begyndt at vende
ryggen til vore traditionelle er-
hverv. Børn på 8., 9. og 10. skole-
år tager som regel til Danmark
for at gå i skole. Når de vender
tilbage til Grønland, har mange
af dem mistet interessen for de
traditionelle, grønlandske er-
hverv. De vil helst have et er-
hverv på landjorden f. eks. som
kontorister eller butiksmedhjæl-
pere.
— Jeg synes, at det er på tide,
at vi i landsrådet gør en indsats
for at bevare vore traditionelle
erhverv, sagde fru Johansen og
foreslog, at der bliver fremskaf-
fet en kutter, der kan benyttes
til oplæring af unge, der vil være
fiskere og fangere. Elisabeth Jo-
hansen påstod i øvrigt, at fiske-
bestanden i UmånaK distrikt ikke
er blevet mindre, men interessen
for fiskeriet er blevet ringere
end før.
BEHOVSUNDERSØGELSE?
Formanden oplyste bl. a., at for-
slagene er blevet forelagt lands-
høvdingembedet. Han pegede på
undervisning af skolebørn i fan-
gererhverv i to timer om ugen
i Upernavik. Når der er mere
end 200 skoledage om året, er
der i bygderne mulighed for un-
dervisning i erhvervspraktik fra
8. til 10. klasse — bl. a. i be-
handling af skydevåben, kajak-
bygning og kajakroning samt om
bord på større kuttere i samar-
bejde med fiskeri- og fangerfor-
eninger.
Erhvervsuddannelsesrådet, der
netop har påbegyndt sit arbejde,
har ingen planer om at anskaffe
en kutter, der kan benyttes i ud-
dannelsesøjemed. Lars Chemnitz
mente, at landsrådet skal bede
Arbejds- og socialdirektoratet om
at lade de lokale erhvervsudvalg
i samarbejde med arbejdsmar-
kedskonsulenterne undersøge,
hvor stort behovet er for de unges
uddannelse i fangerdistrikterne.
Formanden oplyste endvidere,
at han i sommer bad kommunal-
bestyrelsen i Upernavik om at
sende en redegørelse for udvik-
lingen i fangerdistrikterne, der
kan benyttes som bedømmelses-
grundlag for landsrådet.
Otto Steenholdt mente, at ef-
terårsferien i det grønlandske
skolevæsen bør flyttes til et andet
tidspunkt. — Efterårsferien afvik-
les samme tid som „kartoffelfe-
rien“ i Danmark, til trods for at
der ikke gror kartofler i Grøn-
land. I efterårsferien er efterårs-
stormene som regel begyndt, de
fleste fangstdyr er væk, og der
er ikke mange fisk tilbage.
David Broberg fandt, at mulig-
hederne for undervisning i fiske-
ri- og fangsterhverv er ringe i
skolen. Han mente, at der bør
ske en grundig undervisning i
fangererhvervet.
MINDRE PLADSER AFFOLKES
Erinarteu Jonathansen sagde bl.
a., at der er fare for, at nogle af
de mindre pladser i fangerdistrik-
terne bliver affolket, hvis sko-
lens nuværende krav til under-
visningen fortsætter. Skolebørne-
ne har mistet interessen både for
fangererhvervet og den grønland-
ske levevis, når de vender hjem
efter et længere ophold i Dan-
mark.
Knud Kristiansen pegede på, at
skolens rolle i undervisningen i
fangererhvervet er blevet ringere
i de senere år. Før i tiden fik
skolebørnene lov til at røgte sæl-
garn og til at deltage på fangst-
rejser. Denne ordning benyttes
desværre ikke mere, selv om un-
dervisning i fangererhvervet kun
kan fås med udbytte ved at del-
tage på fangstrejserne.
Landshøvdingen har på fore-
spørgsel oplyst, at en egentlig ud-
dannelse af eventuelle fangerem-
ner falder udenfor folkeskolens
rammer-. Men Knud Kristiansen
foreslog, at landsrådet undersø-
ger, om der kan gives tilskud til
uddannelse af fangere enten fra
kommunerne, landskassen eller
staten.
K’issunguaK Kristiansen mente,
at sagen bedst kan løses ved sam-
arbejde mellem fisker- og fanger-
foreningerne og kommunalbesty-
relserne.
Niels Carlo Heilmann mente, at
de bedste resultater kan opnås,
hvis man udnytter de eksisteren-
de muligheder. For Nordgrønlands
vedkommende kan f. eks. de
mange rejekuttere, der fisker i
Diskobugten, benyttes som lære-
pladser. — Vi må prøve på at
løse problemet i samarbejde med
erhvervsudvalgene, og sagen bør
debatteres udførligt i erhvervs-
uddannelsesrådet, sagde han. Han
spurgte, om undervisning i fan-
gererhvervet kan blive diskuteret
mellem lærerne. Så kan lærerne
fremkomme med et konstruktivt
forslag.
Jonathan Motzfeldt slog til lyd
for, at fiskeri- og fangerforenin-
gerne udpeger dygtige fangere
som „mestre", der uddanner „fan-
gerlærlinge".
Elisabeth Johansen sagde, at
forsorgsudvalgene kan være med
til at skaffe faderløse drenge, der
har forladt børneskolen, både
fangstredskaber og lærere i fan-
gererhverv.
Ole Berglund støttede fru Jo-
hansens forslag om at anskaffe
en kutter, der kan benyttes som
læreplads for unge fra hele Grøn-
Landsrådet ønsker
undervisning i
°S
i fanger distrikter
land. Han mente, at en manglende
oplæring er skyld i en dalende
intresse for fiskerierhvervet.
OPLÆRING AF UNGE PIGER
Andreas SanimuinaK understre-
gede vigtigheden af oplaåring af
unge piger som fangerhustruer,
fordi fangererhvervet drives i
fællesskab mellem mand og kone.
Alibak Josefsen støttede tanken
og sagde, at de unge piger bør
have undervisning i den rette be-
handling af skind.
Nikolaj Karlsen mente, at sko-
len, skoleudvalgene og forældrene
i fællesskab bør fremkomme med
et forslag om, hvordan man bedst
kan aktivisere unge mænd, der
er velegnede som fiskere og fan-
gere.
Formanden indrømmede, at han
som skoleinspektør havde givet
nogle skolebørn lov til at tage
med på fangstrejser mere end én
gang om måneden, som det ellers
er foreslået af myndighederne.
Han anbefalede, at sagen bliver
undersøgt nærmere, for at man
kan finde frem til en mere smi-
dig ordning, der er tilpasset de
lokale forhold.
Marius Abeisen, der er den ene
af landsrådets repræsentanter i
erhvervsuddannelsesrådet, be-
kendte, at også han som skole-
inspektør giver fåreholdernes
børn større frihed end andre sko-
lebørn, når de skal hjælpe deres
forældre i deres erhverv. Han lo-
vede at være med til at behandle
sagen så godt som muligt i er-
hvervsuddannelsesrådet.
UNG MAND
25 år, søger fast arbejde på Grønland. Alt har interesse. Er
udlært tømrer. Kan tiltræde med otte dages varsel. Svar ven-
ligst til:
JØRGEN KRIEGBAUM
ITT/ASI . Box 765 . 3970 Dundas.
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimemit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noitiv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineKar-
nerisut sananeKåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske, i vort smedie-
og maskinværksted.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
JA
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
. nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien-det går legende let hos Pitzner Auto!

PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUT0
19
/