Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 5

Det grønlandske sprog
Der har i de senere måneder i
radio og Grønlandsposten været
en meget interessant diskussion
om det grønlandske sprog og den
grønlandske retskrivning. Han må
håbe, at diskussionen fortsætter,
og at der kommer endnu flere
synspunkter. Det er ikke nok, at
kun eksperter deltager i denne
diskussion. Man må også høre,
hvad den jævne grønlænder me-
ner om det spørgsmål. Man efter-
lyser gerne grønlandsk deltagelse,
når spørgsmål, der vedrører grøn-
lændere, diskuteres. Man siger og-
så, at det skyldes, at vor retskriv-
ning er så svær. Jeg har en anden
mening om den sag. Vi har været
undertrykt gennem vor opvækst,
og man har ikke gjort sig den
ulejlighed at spørge os om vore
meninger. Man har fundet det na-
turligt, at vi bare skal rette os
efter vedtagne bestemmelser.
Først nu er man så småt begyndt
at regne med os. Men hvem kan
forvente, at et folk, der altid har
været undertrykt, pludselig kan
begynde at tage del i diskussio-
ner?
Jeg er helt enig med Alibak
Steenholdt, når han skriver, at
vi skal være opmærksom på, hvad
forkæmpere af det grønlandske
sprogs beståen foretager sig. I den
forbindelse kan man ikke se igen-
nem fingre med det grønlandske
sprogs placering i skolen. Det er
skolen, der er trussel mod det
grønlandske sprog. Den trussel er
i dag så udtalt, at der findes unge
uden virkeligt modersmål. De er
grønlændere, men de kan ikke
bruge det grønlandske sprog som
deres naturlige udtryksmiddel og
de behersker langt fra det danske
sprog. De skal arbejde for det
grønlandske samfund, men de har
ikke mulighed for at opnå fuld
kontakt med befolkningen.
Vort sprog er fornedret. Vi fat-
tige grønlændere er blevet endnu
mere fattige derved. Det føles som
et stik i hjertet at være vidne til
den ligegyldighed, hvormed man
udviser resterne af den grønland-
ske kultur. Vi kan ikke udrette
ret meget, selv om vi har en ud-
dannelse, hvis ikke vi er i stand til
at kontakte den grønlandske be-
folkning på det grønlandske
sprog. Hvis vi skal udvikles —
ikke mindst menneskeligt — er
nær kontakt nødvendigt, og det
skal ske på det grønlandske sprog.
Lars Møller har fuldstændig
ret, når han skriver:
„De, som tilegner sig et sprog
fuldstændigt, er småbørn, som
leger sig ind i alle sprogets nuan-
cer, uanset de ikke kender noget
til sprogets regler og grammatik.
De lærer sproget, så de kan bruge
det korrekt og smukt".
Men man må spørge, hvor man-
ge grønlandske børn har lært at
tale modersmålet korrekt og
smuk, når de er skolemodne? Vi
grønlændere er meget glade for
børn. Vi kæler for dem og snak-
ker babysprog med dem. Derfor
begynder børnene skolen uden at
have lært ret meget af de voksnes
sprog. Mange forældre sætter de-
res lid til skolen med hensyn til
børnenes oplæring af den korrek-
te sprogbrug. Men hvem møder
børnene i dag, når de begynder
skolegangen? En lærer, som taler
et fremmed sprog! Det gør ikke
situationen bedre.
Hvorfor er timerne i grønlandsk
så færre i sammenligning med ti-
merne i dansk og andre sprog?
Vi kender på forhånd svaret:
Vi mangler, grønlandske lærere.
Men hvad skyldes det? — Der
forlanges mere af os, mere end
vore behov og forudsætninger
kræver. Det er fordi skolegangen
er tilrettelagt efter de danske be-
På foranledning af oplysningerne
i A/G vedrørende resultatet af de
i august 1971 afsluttede overens-
komstforhandlinger mellem Grøn-
landsk Arbejdersammenslutning
og Ministeriet for Grønland skal
jeg gøre opmærksom på, at der
ikke til ufaglærte arbejdere er
sket en generel grundlønsfor-
højelse på 86 øre pr. time.
Den generelle timelønsforhøjel-
se andrager for denne gruppe 36
øre pr. time, mens de resterende
50 øre er indregning i tidligere
virksomhedstillæg. Dette betyder,
at samtlige ufaglærte har fået en
generel forhøjelse på 36 øre, mens
de arbejdere, der ikke tidligere
har modtaget virksomhedstillæg,
får en forhøjelse på 86 øre pr.
time.
Med henblik på bemærkningen
om, at overenskomstkonsulenten
har opnået et godt resultat, skal
jeg for god ordens skyld gøre op-
mærksom på, at forhandlingerne
for Grønlandsk Arbejdersammen-
hov og forudsætninger. Dansker-
ne er meget længere fremme i ud-
viklingen end vi. Vi er lige be-
gyndt. Derfor kan man ikke stille
de samme krav til os. Vi har hel-
ler ikke de samme behov. At vi
er ude af stand til at honorere
de danske krav viser, at vi er
mange, som ikke kan følge med.
Undervisningen i grønlandsk
må intensiveres. For at gøre det
må man virkeliggøre forslaget om
uddannelse af undervisningsassi-
stenter. Det må gøres inden det
er for sent.
Fra skolens side er man bange
for, at undervisningsassistenter
vil få ringere vilkår end deres
kolleger med større uddannelse,
at de med andre ord vil mærke
forskelsbehandlingen. Vi er vant
til forskelsbehandlingen, men der
er brug for os alle.Når vi kan ud-
føre vort arbejde efter bedste ev-
ne, behøver vi ikke at føle os
ringere end andre med bedre ud-
dannelse. Lad erfaringerne danne
grundlaget for fastsættelsen af
undervisningsassistenternes løn-
ninger.
slutning er ført af formanden for
GAS, OdåK Olsen, samt sekretær
i LO, Knud Christensen, og for
Ministeriet for Grønland af kon-
torchef Jørgen Reventlow.
Jørgen Hansen,
Forskelsbehandling
Politiet fjernede i sommer lakse-
garn, der var sat ud i mundingen
af elven ved Kapisigdlit. De skar
garnene i stykker og smed dem
væk. Garnene tilhørte grønlæn-
dere, der blev skuffet over den
behandling. I dag er der ingen
erhverv af betydning i Kapisig-
dlit. Der er ingen torsk, helle-
fiskfangsten er ikke for god, og
det samme gælder sælfangsten.
Politiets handlemåde viser en
grov forskelsbehandling. Garn,
tilhørende danske, der var sat ud
i søen, blev ikke rørt. Politiet
har stor respekt for dansk ejen-
dom.
Ludvig Lukassen,
Godthåb.
Tre adskilte
Indenfor det danske rige er der
3 adskilte styreformer.
For Danmarks lokale anliggen-
der og for rigets samlede anlig-
gender folketinget, for Grønlands
lokale anliggender landsrådet og
for Færøernes lagtinget.
Hidtil har landsrådet kun væ-
ret valgt af indbyggerne på Grøn-
land og lagtinget af indbyggerne
på Færøerne, medens folketinget
har været valgt af hele det dan-
ske rige.
Normalt har de færøske og
grønlandske folketingsmænd ikke
blandet sig i Danmarks indre an-
liggender, herunder regeringsdan-
nelser, udfra den fornuftige be-
tragtning, at de kun mente at
skulle stemme om sager, der en-
ten vedrørte henholdsvis Færøer-
ne eller Grønland, eller sager der
vedrørte hele riget.
Den langt største del af lovfor-
slagene, der ender med „Denne
lov gælder ikke for Færøerne og
Grønland" har de klogeligt ikke
taget stilling til.
Efter Moses Olsens valg er der
efter udtalelser, der er faldet fra
ham og hans to suppleanter, tegn
på at det gode forhold, der hidtil
har rådet mellem de forskellige
dele af det danske rige, vil blive
søgt slået i stykker.
Hvis grønlandske eller færøske
folketingsmænd tager parti i indre
danske anliggender, herunder re-
geringsdannelse, under afpresning
af den part man støtter, vil fær-
øske og grønlandske spørgsmål
blive stridsspørgsmål mellem de
danske politiske partier, hvad der
ville være meget uheldigt for hele
riget, men først og fremmest for
Færøerne og Grønland og deres
forhold til Danmark.
Efter Moses Olsens valg er der
i Danmark kommet en stærkt
voksende stemning, for at syd-
danske også skal være repræsen-
teret i det grønlandske landsråd,
styreformer
eller for at det grønlandske ikke
får større beføjelser end de øv-
rige danske amter. Begge løsnin-
ger ville være meget ulykkelige.
Vi må for hele rigets skyld hå-
be, at de folketingsmænd, der er
valgt på Færøerne og Grønland,
ikke vil tage del i dansk parti-
politik, eller hvis dette ikke er
muligt, da stemmer en til hver
side, således at de ikke deler den
danske befolkning i to lejre, når
det drejer sig om grønlandske og
færøske spørgsmål.
Jørgen Holten,
Sasserup, Holbæk.
TV til Grønland
TV er en af Danmarks skatte,
som vi ikke har i Grønland. Vi
heroppe er glade for vor lille ra-
diofoni, som giver os nyheder og
åndelig føde. Men det er ikke til
at sammenligne med TV.
Som sagt er vi taknemmelige
for udsendelserne i Grønlands
Radio. Men når man har været i
Danmark, får man et indtryk af,
hvor stor betydning TV har i sam-
menligning med lydradio. Ikke
alle børn i Grønland lytter til
børneudsendelserne i radioen,
men man har indtryk af, at alle
børn i Danmark nødig går glip
af børneudsendelserne i TV. Dette
medium er sandelig meget popu-
lært.
Derfor må vi alle bestræbe os
på at få TV indført i Grønland.
Landsråd og kommunalbestyrel-
ser må være i spidsen i disse be-
stræbelser. Vi har grund til at
gøre det. Statsminister Jens Otto
Krag har under besøg i Grønland
for nogle år siden givet tilsagn
om indførelse af TV i Grønland.
A. Kristiansen,
Godthåb.
Spar 20 - 50 °/o på splinternyt toto/kino-
udstyr og få effektiv vejledning og 1. kl.
service „oven i købet”.
Mange års erfaring i handel med
Grønland er Deres garanti for sikker og
omhyggelig ekspedition.
TA’ ALLE
FORDELENE MED
- rekvirer katalog
og prisliste fra...
Problemfri
lastbil-kørsel
begynder
meden
Bedford-
samtale
med os!
GM
BEDFORD
- et General Motors produkt.
VI ER ALTID
til Deres tjeneste med kom-
plet reservedelslager samt
nyt moderne dieselværksted
for reparation af brændstof-
pumper og dysser.
Stort ombytningslager af:
starter, dynamo, kølere, kob-
linger, brændstofpumper,
dysser og sæder.
- Eller hvis Deres motor
»brækker ned«, kontakt os,
og vi sender omgående om-
bytningsmotor, så De uden
store afbrydelser kan køre,
mens vi reparerer.
Hurtig og omhyggelig eks-
pedition.
Bedste referencer fra Grøn-
land.
VAUXHALL-BEDFORD
'.FREDERIKSEN
HOLBÆK
TELEFON (03)4313 13*
Stina Jakobsen,
Godthåb.
Korrektion
5