Atuagagdliutit - 28.10.1971, Blaðsíða 10

Kavdlunåtsiait nunaKarfikuåne
nunagssarsissut
Karl Kristensen ved rpotorfræser.
Karl Kristensen motorimik nunagigsaissoK.
Kalåtdlit-nunåta kitåta kujasig-
suane, månåkut K’aicortup di-
striktiane, ukiune akugdlerne i-
simagaluarpoK K’avdlunåtsiaKar-
fik kangigdleK, inoKarsimassoK
nunanit avangnardlernit pissunik.
pissutaussut sule påsineKångitdlat
inuit tåuko ukiup 1500-p migsså-
ne tåmarsimanerånut.
Kavdlunåtsiait imalunit grøn-
lændingit, ingmingnut taima tai-
ssarsimangmata — inussutigssar-
siutaisa pingårnerssaråt savaute-
KarneK. tåmarnerånit 1900-kut
autdlartinerat tikitdlugo Kavdlu-
nåtsiait naussorigsaissut najuga-
risimassait inoKarsimångitdlat,
kisiåne tamåko ilarpagssue nutå-
mik najorneKalersimåput inung-
nit danskit nålagauvfiata ilaine
åssigingitsune inungorsimassunit
— amerdlanerssaitdle Kalåtdlit-
nunåne inungorsimavdlutik. nutå-
mik nunagssitut tåuko Kavdlu-
nåtsiait inussutigssarsiutitOKåt
autdlarnerKigsimavåt.
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfit
kujatdlersåta Nanortaliup Kanig-
tuanipoK kangerdluk 70 km mig-
ssiliordlugit takissusilik, taineKar-
tartoK Tasermiut. kangerdlup si-
neriaine Koncunilo tåukununga a-
tassune Kavdlunåtsiait nalåne
naussorigsaissut igdlorssue 20 siv-
nigdlit tamåmsimåput nerssutau-
sivit nerssutinutdlo isertitsivit a-
merdlasut siamasigsut saniatigut.
Tasermiut kangerdluata kangi-
mut sineriåne kangerdliumani-
nguaKarpoK, TasiussaK. tåussuma
Godt fiskevand er be-
tingelsen for godt fiske-
ri. Glæden ved fiskeri er
betinget af godt grej.
Danmarks største spe-
cialforretning, der ude-
lukkende sælger fiske-
grej, kan tilbyde sine
grønlandske kunder:
• Kæmpeudvalg. simpelt-
hen alt hvad De har brug
for ...
• Ekspreslevering, - alle or-
drer afsendes samme dag
de indløber.
• Momsfri fiskegrej, - De
sparer 15%.
• GRATIS kataloger fra de
førende fabrikker tilsen-
des.
Skriv allerede idag!
Sport
Centrum
Frue Kirkestræde 1
5000 Odense
kangimut sangmernane Kavdlu-
nåtsiait nalåne naussorigsaissup
igdlorssuå navssågssausimavoK
nalivtine katerssugausivigssup
(Nationalmuseet) 737-mik nalu-
naeKutserdlugo normulersimasså.
najugkap atitoKå ilisimaneKångi-
laK, taimågdlåt Kularnaikånersu-
mik ilisimavarput Tasermiut tai-
neKartartut Ketils Fjord, ilima-
narsinauvordlo taimanikut ka-
ngerdliumaneK ateKarsimassoK
Aros Vik.
1967-ime aussåkut Kavdlunåt-
siat najugakuåne 137-me inoKa-
lerKigpoK. nutåmik nunagssarsi-
ortOK inoKutinilo tåssunga nug-
tersimavoK tåssanilo angerdlarsi-
mavfigssamut sutdlivigssamutdlo
avatangissit pilersikiartulersi-
mavdlugit. uveK, nuliaK mérKat-
dlo sulerulorsimåput igdluliordlu-
tik, savanut isertitsiviliordlutik
åmalo Kavdlunåtsiap naussorig-
saissup igdlume erKåne nautitsi-
vigissartagatoKarisimasså tunet
suliarilersimavdlugo, tåssame
Kavdlunåtsiap kingugdliup péru-
neranit ukiut 500-ngajait inger-
dlaneråne orpigkanit paornaKut-
dlungnitdlo nauvfigineKarsimang-
mat.
nunagssitut tåssåuput Karl Kri-
stensen nulialo Ida tåussumalo
uviminit sujugdlermit Kitornai,
Karin åma August.
Karl 1937-me Danmarkime inu-
ngorpoK, kisiåne Ida Frederiks-
dalimiuvoK Nunap-Isuata avang-
nåne 50 km migssiliordlugit u-
ngasigtigissume.
Karl 22-nik ukiOKardlune Ka-
låtdlit-nunånut perKårpoK. taima-
ne Kangerdlugssuarme igavfing-
me sulivoK. 1961-ime Store Nord-
iske Telegrafselskabip såkortu-
saiviata Frederiksdalimitup sa-
naneKarnerane suleKatauvoK. uki-
ordlo tåuna Ida ilisarilerpå. pala-
sip Petersenip Nanortalingmérsup
Frederiksdalime Katångutiging-
niat OKalugfitoKånguåne katitipai.
katernåt DanmarkimukarKårat-
dlarput, kisiåne Frederiksdalimut
uterKigput, tåssanilo Karl aulisar-
tulerpoK. kutterimik mikissumik
pisivoK. tamatumunga peKatigi-
titdlugo loranstationime nunaKar-
fiup Kanigtuamtume ilåne pigår-
tuvdlune sulissariaKartarpoK, ta-
matumunalo aulisarnikut akig-
ssarsiamininguane tapertaKarti-
pai. Nunap-Isuata erKå anorer-
ssuarajugtuvoK, OKalugtuagssar-
pagssuaKarpordlo Nunap-Isuata
erKåne KeKertane ikerasangnilo
angalassarnerpagssuarnik navia-
nartorsiornartunik. aulisartunine
nuånårutigingilå ajornakusorpat-
dlåKingmat anorerssuit sikorssuit-
dlo pissutigalugit. taorsiutdlugo
savautilingornigssaK encarsautigi-
lerpå. ukiune akugdlerne Kavdlu-
nåtsiait savauteKarneK inussutig-
ssarsiutigisimavåt. Frederiksdali-
me inuit ardlagdlit savauteKar-
neK tapertatut inussutigssarsiuti-
gåt.
Karl agssagssutdlarKigsorujug-
Ssuvok sutdlo tamaisa nangmi-
nérdlune suliarisinauvdlugit —
tamånalo ajungeKuterujugssuvoK
kiserdliornartume najugaKaråine.
savautiligtut najugagssarisinau-
ssaminik Kinerdlernerminut peKa-
tigititdlugo sujunigssame inunig-
ssaK piarérsarpå KUtdlit petroleu-
tortut, Kamutit avdlatdlo åssigi-
ngitsorpagssuit savautigdlit naju-
gaKarfiéne atorneKarsinaussut su-
liaralugit.
1964-ime Herjolfsnæs-ime sa-
vautiligtut autdlarnerpoK Kavdlu-
nåtsiait nalånit OKalugfitorKap tu-
såmassap Kanigtuane. Frederiks-
dalimit kilometerinik mardlug-
sungnik ungasissuseKarpoK ka-
ngerdlup igdluatungåne. savarpå-
luit pisiarai Herjolfsnæs-imutdlo
nugdlugit, tåssanilo savanut ner-
ssutausiviliorpoK. kisiåne Kavdlu-
nåtsiait igdlukue pissutigalugit
nungnigssaminut akuerineKångi-
laK. taimåitumik Karl avdlamik
najugagssarsioittariaKarpoK. tau-
valo piukunartumik navssårpoK
atilingmik Nalassut Tasermiut ka-
ngerdluåne Tasiussame Kavdlu-
nåtsiait igdlukuata nr. 137-p Ka-
nigtuane.
1966-ime aussaunerane ferie-
Karnermine Nalassune igdlutiliu-
lerpoK. aulisariumine 22 fodiussu-
me nunaKarfigtåminut nugterpai
atortugssat, maskinat avdlatdlo
nangmineK suliarisimassane pisia-
risimassanilo. Frederiksdalime
radioKarfingme suligatdlarpoK a-
ningaussarsiorniardlune.
1966/67 ukiordlussorujugssu-
vok, sikoKardlunilo aputeKarpoK
oktoberimit majimut, tamånalo
savautilingnut ajunåruterujug-
ssuvok, tåssa savautigdlit naut-
sorssutigigajugtarmåssuk ukiut
tamaisa Kåumatine 2—3-ne savat
angerdlarsimatitdlugit nerisitari-
savdlugit. savat 50-it Nalassunut
nugsimavai, tamarmigdlo tOKuput
nerissagssailatsineK pissutigalugo,
taimåitoK savat ilait Herjolfsnæs-
imitut tamarmik ånåuneKarput.
1967-ime aprilime Karl inoKuti-
ne ilagalugit nagsatagssat kingug-
dlit savatdlo 50-it nagsardlugit
nunaKarfigtåminut nugterpoK.
taimåitoK silap ajornera pissuti-
galugo Kåumat migssiliordlugo
Saputine savautilingme Egon
Jensenime Nalassut Kanigtuåni-
tume najugaKarput. majiulersoK
Karl kisame Nalassunut nugter-
mat sule aputiligssuvoK. igdlup
initagssåne agfåinarmik inersi-
massume tuperput. upernagssau-
nerane aussauneranilo nunaser-
dlåt atugardliutigisinaussait ta-
maisa atugardliutigait, angerdlar-
simavfigssavdlo nutåp suliarini-
arnera artornaKaoK. ukiup sivisu-
vatdlårnerata sulineK kinguarsar-
torujugssuvå. agssainiarnerit a-
jornakusortorujugssuput aputaer-
nerata kingornatigutdlunit nuna
KerivatdlåKingmat. kældere neri-
ssagssamausivigssaK suliarineKå-
sangmat uvdlut tamaisa seKiner-
titdlugo centimeterit ardlalinguit
taimågdlåt agssangneKarsinau-
ssarput tauvalo augséndgtaria-
Kardlune. kangerdluk sikuernia-
riarmat Karl, Ida Karinilo sior-
Kanik sigssamit igdluliorfiup tu-
ngånut agssartuilerput. nerssu-
tausivingmut betonerujugssuaK
atorneKartugssauvoK. tiningatit-
dlugo siorartartarput ulingatit-
dlugulo betoniliortardlutik. ma-
skina akulersut nangmineK sana-
simavå imisivitorKamit, bilip ag-
ssakåssuanit il. il., kisiåne aju-
ngitdluinarpoK nauk inungnit ig-
dlautigineKartaraluardlune. — i-
låne unuame nal. 1—2 tikitdlugit
sulissarput, uningneK ajungajag-
put.
aussaK sujugdleK igdlup initag-
sså, sananeKarsimassoK Kissung-
nit karsitorKanit åmalo portutinit
avdlanit Frederiksdalimérsunit i-
nerneKarpoK. kisalo suliarineKar-
poK nerssutausivik (9X24 m) be-
tonimik torKayilerdlugo igkerdlu-
gulo. tamatumunga peKatigitit-
dlugo nuna nautitsinigssamut pi-
arérsarneKarpoK. Kavdlunåtsiap
narssautitOKå ujaraisagtuvoK, ki-
siåne ukiut ingerdlanerine orpig-
kanik åssigingitsunik paornaKut-
dlungnigdlo nauvfigineKavigsi-
mavdlune. motoringuamik nuna-
lerinermut atortumik Karlip nu-
na suliarå. nulia mérailo kingor-
nanitarput orpigkat sordlaitdlo
nutsugdlugit. paornaKUtdluit ka-
pinartuput, ilånilo agssait kiler-
nernik takujuminaitsunik ulivkår-
tarput. Kalåtdlit-nunåne orpigkat
nuiusimassartorujugssuput. or-
pigkat ilåne pisoKarujugssussar-
put. avaleKutait pingårtumigdlo
sordlait takisut avaleKuterpag-
ssuagdlitdlo nutsugkuminaitdlu-
tigdlo suliariuminaitdluinartar-
put.
suliaK unikåtdlagtordlo avdla-
mut sangulertortarput. Kujanar-
tumik aussaK silagigpoK.
Karl inoKutailo 1968-ime uper-
nagssarnera sujorKutdlugo ani-
ngaussarsiaKångitdluinarput. sa-
vat merKuiaissoKångilaK, savåra-
KångitdluinarpoK, upernagssau-
nerdliornerane savårKat toKusi-
måput — savatdlo inersimassut
ikigtut kisimik aniguisimåput.
1967-ime oktoberime K’aKortup
erKåne Upernaviarssungmit nåla-
gauvfiup nunalerisitsivianit Karl-
ip savårKat mikissut pitsåungitsut
100 åtartorsimavai. tåuko ilar-
pagssue agsut sångitdlisimåput
ukiuneranilo toKuvdlutik. 1968-
ime upernagssåkut aitsåt savår-
Kanik inungortOKarpoK, silagig-
kaluartordle amerdlångitdlat sa-
vat erniortut 1967-ime ukiordlu-
neratigut malungnersimaKingma-
ta. amerdlanerpåmik savårKat 50
inungorput, taimåitumigdlo 1968/
69-ime akigssarsiat angnikitsui-
nåuput.
1968- ime upernagssåkut savat
merKuinik Kiortainerup kingorna-
tigut Karl NarssarssualiarpoK, tå-
ssanilo sorssungnerssuarme ki-
ngugdlerme amerikamiut mitar-
fitOKåne igdlut piarneKarnerine
peKatauvoK. Kissuit ajungitdlui-
nartut igdluliagssatut agssartorti-
pai.
1969- ime upernagssåkut savår-
Kat 120 migssait inungorput, tai-
måitordle taissarialingnik pingå-
rutilingnik akigssarsiagssaKångi-
laK savat utoi'Kait ajornerussut
taorserneKartugssaungmata, sa-
vautitdlo amerdlineKåsangmata.
1969-ime akigssarsiat tamarmiuv-
dlutik 9000 kr. sivnersimångilait.
1969-ime aussåkut narssaut agdli-
neKaipoK, Karlilo kussanartumik
igdluliorpoK ujarKanik Karmaler-
dlugo sutdlivigssatut maskina-
Karfigssatutdlo.
1970- ime upernagssåkut savår-
Kat 250 migssait inungorput, tai-
Bestyrerinde til alderdoms-
hjemmet i Sukkertoppen
Til ovennævnte stilling søges snarest interesseret og velanbefa-
let, helst ugift bestyrerinde.
Alderdomshjemmet har 20 sengepladser, ligesom der er til-
knyttet institutionen 8 aldersrenteboliger. Der er som med-
hjælp for bestyrerinden i øjeblikket ansat 5 kivfat.
Stillingen aflønnes under forudsætning af fornøden godken-
delse med for tiden kr. 1578,36 pr. måned. Der tilbydes bestyrer-
inden kost og møbleret lejlighed på alderdomshjemmet, for hvil-
ket der i lønnen for tiden fradrages kr. 391,39 pr. måned.
Ansøgning vedlagt eventuelle anbefalinger bedes snarest frem-
sendt til alderdomshjemmets tilsynsudvalg, c/o kæmnerkontoret,
Sukkertoppen.
Det er dejligt at få mælk hos sin mor!
anåname fmugtordlune nuåneKaoK!
10