Atuagagdliutit - 20.01.1972, Qupperneq 6

Skatterne vil hæve
omkostningsniveauet
— Det er min opfattelse, at skat i Grønland er en misforståelse. Det
kan ikke undgås, at skatten på længere sigt medfører en omkostnings-
stigning, som skal betales af staten, siger direktør Ib Lysemose, „Arctic
Seafood", Jakobshavn.
— De grønlandske rejer har en
meget bedre kvalitet end rejer fra
Alaska, som har været vor hår-
deste konkurrent i et par år. Det
er min overbevisning, at de grøn-
landske rejer kan klare sig i kon-
kurrencen. Inden for produktud-
viklingen har KGH ydet en me-
get stor indsats. Det betyder, at
Grønland i dag ligger foran på
rejemarkedet. I Grønland produ-
ceres verdens bedste håndpillede
rejer. Derfor er der altid afsæt-
ning for grønlandske rejer og til
bedre priser i forhold til rejer fra
andre lande, siger direktøren for
„Arctic Seafood", Ib Lysemose,
Jakobshavn.
Ib Lysemose er initiativtager til
den i 1967 etablerede private reje-
fabrik i Jakobshavn. Sidste år i
august var han i Alaska en må-
nedstid for at studere rejeproduk-
tionen derovre. I løbet af de sid-
ste 6 år er rejeproduktionen i
Alaska steget fra ca. 1200 til 8000
tons færdigvarer årligt. Rejerne
er de samme, og der er tale om
store forekomster. Råvarepriserne
er meget lave. Til gengæld er
der høje omkostninger til lønnin-
ger, emballage og fragt. Alt i alt
ser det ud til, at det koster lige
meget at „lave" rejer i Alaska og
Grønland.
SKAT VIL SKADE
EKSPORTERHVERVET
— Såfremt der ikke sker betyde-
lige omkostningsstigninger er der
grund til at være optimistisk med
hensyn til rejeproduktionen i
Grønland, siger Ib Lysemose. —
Indkomstbeskatning vil imidler-
tid betyde en farlig tendens til
at hæve omkostningsniveauet.
Det er min opfattelse, at skat i
Grønland er en misforståelse. Der
kan faktisk aldrig blive tale om
at få nettoprovenu af skatteud-
skrivningen.
Grønland giver i dag under-
skud og vil blive ved med at
gøre det, indtil eventuelle vold-
somme indtægtskilder fra mine-
ralforekomster viser sig. Derfor
er det en utopi at mene, at op-
krævning af skat af en under-
skudsforretning vil have en gun-
stig virkning. Det kan ikke und-
gås, at skatten på længere sigt
medfører en omkostningsstigning,
som skal betales af staten.
Enklere var det, om man havde
holdt omkostningsniveauet på et
rimeligt plan. Eksporterhvervet
tåler ikke en stigning i omkost-
ningsniveauet, som skatteindfør-
elsen medfører. Det må indrøm-
mes, at man fra ansvarlig side
gør opmærksom på, at eventuelle
fordyrelser som følge af skatte-
udskrivningen skal refunderes af
skatteprovenuet. Men det må vel
erkendes, at man i praksis ikke
kan fremkomme med eksakte ud-
tryk i kroner og ører for sådanne
stigninger.
SNART UDBYGGET
Siden starten i 1967 har den pri-
vate rejefabrik i Jakobshavn ikke
haft underskud. Det første år pro-
duceres 130 tons færdigvarer. Ind-
til 1970 har produktionen ligget
mellem 130-180 tons færdigvarer
årligt. Sidste år fik fabrikken en
pillemaskine og producerede 260
tons. I år indsættes yderligere to
pillemaskiner og man regner med
at komme op på 350 tons færdig-
Deres

ID-KORT
venter på Dem!
I tiden indtil den 1. august 1972 udsteder
GRØNLANDSBANKEN gratis ID-kort til
alle sine checkkontokunder.
Legitimationskortet er sikret således, at
det kun kan bruges af Dem.
Ved bestilling medbringes pas, person-
nummerbevis og et vellignende foto i
3,5 X 4,5 cm.
Ekspedition på kysten hos KGH.
Bestil Deres ID-KORT i
GRØNLANDSBANKEN
— altid på pladsen
Fabrikken producerer hellefiskfiletter i vintermånederne.
Kaleralingnik nerpiliat fabrikip niorKusiarissarpai ukiup Kåumataine.
varer. Sidste år blev fabrikken
udvidet og udgør nu 1100 kva-
dratmeter med kantine og funk-
tionærboliger.
Når fabrikken er udbygget i
løbet af 1972 vil den kunne tage
stigninger i kutterflåden de før-
ste 6-8 år. Med tre pillemaskiner
vil den have en kapacitet af 500-
600 tons færdigvarer om året,
svarende til en eksportværdi af
15 miil. kr.
Bortset fra tre danske beskæf-
tiger fabrikken udelukkende
grønlandsk arbejdskraft. Fabrik-
ken producerer frosne rejer om
sommeren og hellefiskefilet om
vinteren. I sommersæsonen er
100 mennesker beskæftiget på
daghold og ca. 30 på nathold.
FLERE REJEKUTTERE
Fabrikken har i dag overkapaci-
tet i forhold til de råvarer, man
kan få. De to fabrikker i Jakobs-
havn har en samarbejdsaftale om
fangsten, men kutterantallet er
ikke nok til at forsyne begge fa-
brikker tilstrækkeligt med råva-
rer. For at forbedre råvaresitua-
tionen stiftede „Arctic Seafood"
et rederi og ejer i dag 6 kuttere.
I samarbejdssamtalen med KGH
er der en passus om, at hver af
parterne kan indhandle rejer fra
kuttere, de selv ejer.
— Alle de seks kuttere er an-
skaffet i løbet af 1971, siger Ib
Lysemose. Der er tale om brugte
kuttere fra Danmark, der kan fås
for halvdelen af en ny kutters
værdi. Til de tre sidste er der ydet
erhversstøtte. Men en aldersklau-
sul på 10 år begrænser udbuddet
meget. Der er ikke bygget egnede
kuttere i Danmark i de sidste 10
år. Det er ønskværdigt, at er-
hvervsstøtteudvalget går ind for
anskaffelsen af flere rejekuttere
til Diskobugten. Det kan gøres
forholdsvis billigt med brugte
kuttere fra Danmark, og en al-
dersgrænse på 20 år vil udvide
udbuddet betydeligt.
— Ved fabrikkens start håbede
De, at den ad åre vil kunne over-
tages af grønlændere?
— Principielt ser jeg gerne, at
fabrikken overdrages på grøn-
landske hænder. Om det skal ske
i løbet af 2-10 år er afhængig af
interessen fra grønlandsk side.
Det er mest i tråd med grøn-
landspolitikkens målsætning, at
overdragelsen kan blive en reali-
tet i løbet af nogle år, fremfor
salg til en dansk eller udenlandsk
koncern.
• Jeg har talt med flere grøn-
lændere derom. Men problemet
er at finde kvalificerede ledere.
Det må erkendes, at der på det
område ikke har været tid nok
til at uddanne egnede folk. Men
det er min opfattelse, at det i lø-
bet af ganske få år vil være mu-
ligt at finde tilstrækkeligt kvali-
ficerede folk. Når den rigtige le-
der dukker op, vil det være et
passende tidspunkt at indlede re-
alitetsdrøftelser om overdragelse.
Julut.

En af fabrikkens boliger til funktionærer,
fabrikip atorfiligtaminut igdlutaisa ilåt.
6