Atuagagdliutit - 20.01.1972, Side 16

. . . hvis den får
en industri,
som kan imøde-
komme
fiskernes krav
Arsuk er et eventyr, et „Kanaans
land", hvor det måske ikke fly-
der med mælk og honning, men
hvor laks, torsk og rejer er i over-
flod. Laksen fanges i tre af årets
måneder lige uden for havnen.
Torsken kan fanges hele året, og
rejeforekomsterne er store. Fang-
sten begrænses stort set kun af
fiskerne, ikke af forekomsterne.
Indhandlingsbeløbene i laksemå-
neederne er imponerende. Nogle
fiskere indhandler for flere
hundrede tusinde kroner, og de,
der gør mindst ved det, får alli-
gevel fyrre tusinde kroner ud af
det. En ganske ung mand med
en 15 fods jolle med påhængsmo-
tor klarede selv en indtjening på
ca. 60.000 kroner.
Bygden ligner ikke de sædvan-
lige grønlandske byer og udste-
der. Der er penge, og selvom lyk-
ken ikke er penge alene, sætter
de præg på Arsuk — ingen tyde-
lig fattigdom, ingen dårlige soci-
ale kår, ikke drikkeri i den måle-
stok som kendetegner det øvrige
Grønland, undtaget bl. a. Napa-
ssok og Fiskenæsset, hvor penge
også er et kendt fænomen. Og
hvad sociale institutioner angår,
har Arsuk ifølge folk på stedet
overkapacitet. Der er f. eks. en
børnehave, normeret til 35 børn,
men kun udnyttet af 13-21.
INGEN INDUSTRI
Men hvad er da Arsuks problem?
Problemet er, at man ikke har
mulighed for at behandle råpro-
duktet. Problemet er måske end-
da, at man ikke kan udnytte fore-
komsterne fuldt ud.
Arsuk er en bygd på 400 ind-
byggere, en bygd med de helt
ideelle muligheder, en bygd, hvor
man for alvor kunne bevise, at den
hidtidige grønlandspolitik var for-
kert, når den talte så stærkt for
befolkningskoncentration og ned-
læggelse af udsteder. Man kunne
bevise, at det rigtige var at ud-
vide Arsuk, produktionsmulighe-
der, indbyggerantallet, fiskeriet,
m. m.
Det er tilsyneladende et enigt
ønske i Arsuk, at der etableres
en fiskeindustri til færdigbehand-
ling af den lokale fangst, så det
ikke var nødvendigt at sende de
mest ædle råprodukter til Frede-
rikshåb. Under transporten mister
de nemlig kvalitet, og det går ud
over bonussen.
Men befolkningen ønsker også
en industri af lokalpatriotiske
grunde. De vil gerne, at det skal
gå deres by godt — og bedre end
Udstedsbestyrer Jens Bernlow.
niuvertoruseK Jens Bernlow.
det går. De vil gerne have pro-
duktionen ført i Arsuks navn.
Fiskerne i Arsuk betragter næ-
sten sig selv som ufrivillige filan-
troper, som holder det socialt set
underudviklede Frederikshåb i
gang. De synes, det er urimeligt,
at man bygger en så vældig fa-
brik i Frederikshåb, når man der
ikke er i stand til at skaffe rå-
produkter nok, og de synes, man
burde have taget lidt større hen-
syn til Arsuks produktive, initia-
tivrige, driftige befolkning.
BYEN ARSUK
Arsuk er slet ikke nogen by. Det
er et udsted med fire hundrede
mennesker, hvis gennemsnitlige
indhandling pr. familie er ca.
40.000 kroner — incl. familier,
som slet ikke deltager i fangsten.
Fangsten i Arsuk — den gik
altså overvejende til Frederiks-
håb — repræsenterede i 1971 en
indhandlingsværdi på mere end
3.000.000 kr. Der'var 120 tons laks
til KGH, og til dynastiet Søren-
sen ca. 35 tons (i 1970 ialt 208
tons). Der var 200 tons torsk, men
kolonibestyrer Jens Mernlow op-
lyser, at der kunne fanges man-
ge flere. Rejer havde man ikke
noget samlet tal på under Grøn-
landspostens meget korte besøg i
bygden. Der blev fanget 7-8 tons
hellefisk, og der produceredes 18
tons kaviar af stenbidderrogn.
Fiskehuset har mere end 1000
kvm. lokalekapicitet, hvoraf kun
udnyttes en ganske lille del. Der
er to frysebarakker, som ikke
bruges i produktionsleddet — det
er de ellers beregnet til — men
i detailleddet, fordi Jens Bernlow
havde brug for frysekapacitet til
butikkens danske fryseproviant.
Han mener ikke, det er nødven-
digt at bruge dem til f. eks. ind-
frysning af skællaks, fordi fisker-
ne efter hans skøn får det samme
ud af det.
Fiskerne siger, at laksen vur-
deres som dårligere efter trans-
porten til Frederikshåb i udfros-
sen stand og påpeger, at det der-
ved går ud over bonussen.
Arsuk har indtil for kort tid
siden haft en ganske lille, almin-
delig udstedsbutik, men KGH
fandt, at omsætningen var stor
nok til at bære en udvidelse.
Man har derfor udvidet og mo-
derniseret, og butikken fremtræ-
der som en stor selvbetjenings-
butik eller supermarked, som til-
fredsstiller ethvert behov for for-
brug.
Begrundelsen for udvidelsen
var, at der var økonomisk dæk-
ning. Fiskerne i Arsuk mener,
den samme begrundelse kunne
bruges til etablering af en fiske-
industri, der mere dækkede det
nuværende behov.
ANDELSVIRKSOMHED
De eneste andelstanker, som har
været på tale, drejer sig om for-
brugsleddet, nemlig elektricitets-
forsyning, idet nogle familier i
øjeblikket er i færd med at finde
sammen i et samarbejde om at
starte et elværk.
Med hensyn til produktion kan
der lokalt kun spores spredt snak
om andelsbevægelse. Men det
skyldes hverken mangel på mod
eller lyst, men derimod mangel
på oplysning og viden om andels-
bevægelsen.
En fisker, Grønlandsposten tal-
te med, Orla Jensen (21 år), men-
te, der ville være god interesse
for et besøg af en konsulent fra
de danske andelssammenslutnin-
ger. — Hvis man vidste noget
mere om andelsideen, kunne man
naturligvis bedre vurdere mulig-
hederne for en fremtidig er-
hvervsorganisation efter dette
mønster, sagde han. Det er Orla
Jensen, der fangede for 60.000
kroner laks fra en 15 fods åben
jolle. Selv ved han ikke noget
om kooperation i erhvervsleddet,
men både han og de øvrige fiskere
i Arsuk er stærkt utilfredse med
erhvervets vilkår i bygden.
Udstedsbestyrer Jens Bernlow
udtalte om mulighederne for an-
delsproduktion, at han nok men-
te, der var basis for det. — Og
det er ikke utænkeligt, at en
eventuel andelsforening kunne
starte i en af KGHs frysebarak-
ker. Men det er naturligvis ikke
noget, jeg kan sige med sikker-
hed, sagde han.
— Men erhvervsmuligheder er
der?
— Ja, bestemt. Jeg mener det er
meget få steder i Grønland, som
har et bedre grundlag for at
klare sig selv. Råproduktet er her,
og der kan fanges meget mere,
men det kan altså ikke altsam-
men behandles her for øjeblik-
ket.
Jens Bernlow oplyste dog på
forespørgsel, at terrænet ved
Arsuk egner sig godt til udvidelse
i al forstand. Og der kan også
gennemføres en vej til Fortuna-
havn — et meget fint kajanlæg,
som Claus Sørensen lod bygge
med henblik på at overtage pro-
duktionsvirksomheden i Arsuk
(vejen er allerede påbegyndt).
Fra området mellem Arsuk og
Fortunahavn kan hentes alt det
vand, man får brug for, endog i
en rejeindustri.
Jens Bernlow tilføjer, at han
kun har været i Arsuk siden som-
meren 1971.
Det eksisterende fiskehus er et
kæmpestort lokalekompleks på
langt mere end 1000 kvm. Masser
af uudnyttet plads kunne udvides
til en større fabriksindustri.
FISKERNES BEGRUNDELSE
Orla Jensen: — Fiskerne er util-
fredse med mange ting, først og
fremmest vel, at laksen ikke bli-
ver frosset her. Det kan nemlig
lade sig gøre. Forrige år blev der
frosset op til 150 tons i sæsonen,
men nu skal frysebarakken altså
bruges til dansk fryseproviant.
Vi er overbevist om, at det går
ud over kvaliteten og med den
vores bonus.
— Som eksempel på vore be-
grundelser for at udvide produk-
tionsmulighederne, siger Orla
Jensen videre, — kan jeg nævne,
at de mange torsk vi fanger i
laksegarnene, går til spilde, fordi
vi ikke har tid til at flække dem.
Bare vi havde en enkelt flække-
maskine i Arsuk, så kan de for
vores skyld godt sende torsken
til Frederikshåb, og vi kunne få
langt bedre indhandlingsresulta-
ter.
Om fangstmulighederne vedrør-
ende rejeproduktionen sagde Orla
Jensen, at en båd på en dag kan
fange halvandet ton — med lidt
held. Hvis de tre både, vi har,
som er i stand til at fiske rejer,
gjorde det hver dag, kunne frede-
rikshåbfabrikken ikke følge med
— selvom de ikke selv fangede
rejer deroppe.
-den.
Automekaniker
søger arbejde. Er kendt med diesel og entreprenørmateriel. Har
tidligere været ansat på Grønland, og er interesseret i længere
tid.
HENRIK SØRENSEN
Mammen pr. 8850 Bjerringbro.
Øverst en ganske lille afdeling af det mere end 1000 kvm. store fiskehus,
der trods god økonomi ikke bliver moderniseret. Nederst KGHs nye
supermarked, der på grund af god økonomi blev moderniseret.
KutdlerpåK aulisagkeriverujugssup 1000 kvm. sivnerdlugo angissusigdlip
ilamerna, aningaussarsiordluarneKaraluartoK aulisagkerivik nutarterne-
KarsimångilaK. atdliuvoK KGH-p niuvertarfiutå nutåK aningaussarsiordlu-
arneK pissutigalugo nutarterneKarsimassoK.
Arsuk najugagssai’KivigpoK.
„Kånåp nunå“, imungmik
- tungusungnitsumigdlo ku-
nginguatsiarunaraluardlune, ki-
siåne kapisilingnik, sårugdling-
nik rejenigdlo namagtunik pi-
lik. Kåumatine pingasune umi-
arssualiviup avatinguane kapi-
sigdlit pissarineKarsinaussar-
put. sårugdlit ukioK kaujat-
dlagdlugo pissarineKarsinåuput,
rejeuarfitdlo angnertoKaut. pissat
amerdlanertigut kigdleKartarput
aulisartunit, pissagssanit pinatik.
Kåumatine kapisilingniarfingne
aningaussarsiaussartut kåkagina-
Kaut. aulisartut ilait koruninik
ardlalingnik tusintilingnik nali-
lingnik tunissaKartarput, pissa-
KarKarnerussutdlo taimåitOK
40.000 krunisissarput. inusugtua-
raK umiatsiåi-Kamik 15 fodimik
aKuteralalik tunissaKarsimavoK
60.000 kr. migssiliordlugit.
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfit
nunaKarfitdlo avdlat nunaKar-
fiup tåussuma åssigingilai, naug-
dlo aningaussat kisimik pivdluar-
tartungikaluartut Arsuk malung-
nauteKartipåt — pitsussusermik
erssendgsumik takussagssaKångi-
laK, inoKatigingnermut tungassu-
tigut atugarissat ajortungitdlat,
Kalåtdlit-nunåne avdlamisut ang-
nertutigissumik ervngutoKångi-
laK, taimågdlåt ilåtigut NapassoK
åma K’eKertarssuatsiait aningau-
ssarsiornikut ilisimaneKardluar-
put.
nunaKarfingmiut nåpertordlu-
git inåKatigingnermut tungassu-
tigut pissortaKarfit nåmagtumik
angnertussuseKarput, sordlo å-
ssersutigalugo børnehaveKarpoK
mérKanut 35-nut nåmagtumik, ki-
siåne mérKanit 13—21-nit taimåg-
dlåt atorneKardlune.
sulivfigssuaKångilaK
suname Arsungme ajornartorsiu-
tauva? ajornartorsiut tåssauvoK
aulisagkat niorautigssiagssat su-
liarinigssånut periarfigssaKå-
ngingmat. imaname ajornartorsiut
imåisinauvoK aulisagaKarfit ilua-
KUtigineKarsinåunginerat.
Arsuk nunaKarfiuvoK 400-nik
mulik, nunaaarfik periarfigssa-
rigsårtoK, nunaKarfigdlo tåuna
ugpernarsautigssauvoK måna ti-
kitdlugo Kalåtdlit-nunånik nå-
laskersuinermik ingerdlatsineK
kukussussoK, tåssa inungnik eKi-
terisitsineK åmalo nunaKarfit i-
nuerunigssåt taima såkortutigi-
ssumik sulissutigigamiuk. ugper-
narsarneKarsinauvoK emortOK tå-
ssåusassoK Arsup agdlisarneKar-
nigsså, tunissagssiorfiusinaussut
agdlisarneKarnigssåt, inugtusiar-
tornigssaK, aulisarnerup agdlisar-
oenarnigsså, il. il.
Arsungme åssigingmik kigsau-
‘gineKarunarpoK aulisagkeriving-
’hik sulivfigssuaKalisassoK nuna-
Karfingme pissat inerdlugit su-
■arineKarsinångortitdlugit, tai-
01910 nioiKutigssiagssat naleKar-
nerpaussut Påmiunut agssartor-
hOKartariaerutdlugit. téssame På-
miunut agssartorneKarnermikut
PitsåussuseKarnerat angnikitdli-
ss<ii pok, lamånalo tapisiagssanut
migdlisautaussarpoK.
kisiåne åma inuisa nunaKarfig-
tik pissutigalugo sulivfigssuaKar-
nigssaK kigsautigåt. igdloKarfing-
mik ingerdlavdluarnigsså kigsau-
tigåt — månåkornit pitsauneru-
ssumik. Arsup arKane tunissag-
ssiornerup ingerdlåneKarnigsså
kigsautigåt.
Arsungme aulisartut nangming-
neK piumåssuseringisamingnik i-
kiuiniartutungajak issigiput På-
miunik inoKatigingnermut tunga-
ssutigut sujuarsarsimångitsunik
ingerdlatsissutut. nalerKutingitsu-
tut isumaKarfigåt Påmiune taima
agtigissumik sulivfigssualiorto-
Karsimangmat, igdloKarfingme
tåssane aulisagkanik suliagssanik
nåmagtunik pilersuissoKarsinåu-
ngigpat, isumaKarputdlo Arsup i-
nue tunissaKardluartartut sulini-
ardluartutdlo angnerussumik sia-
niginiarneKarsimassariaKaralu-
artut.
igdloKarfik Arsuk
Arsuk igdlOKarfiungilaK. nuna-
KarfiuvoK 400-nik inulik, ilaKU-
taritdlo tunissait avguaKatigigsit-
dlugit 40.000 kr. migssiliorpait —
ilaKUtarit piniaKatauneK ajortut
ilångutdlugit.
Arsungme pissat — amerdla-
nerssait PåmiunukåuneKartartut
— 1971-ime 3.000.000 kr. sivner-
dlugit naleKarput. kapisigdlit
KGH-mut tunissat 120 tonsiuput,
Sørensenikunut tunissat 35 tons
migssiliordlugit (1970-ime katit-
dlugit 208 tons), sårugdlit 200
tons, kisiåne niuvertOK Jens Bern-
low nalunaerpoK amerdlanerpag-
ssuit pissariaKarsinaugaluartut.
nunaKarfingme Atuagagdliutinut
suleKataussup sivikitsuarångua-
mik tikerårnerata nalåne rejet
icanoK amerdlatiginersut kisitsisi-
nik tamarmiussunik påsissutig-
ssaKartineKångitdlat. Kaleragdlit
7—8 tons pissarineKarsimåput, å-
malo nipisat suait 18 tons tuni-
ssarineKarsimåput.
aulisagkerivik 1000 kvm. siv-
nerdlugo initaKaipoK, tåussumalo
ilåinångua atorneKarpoK. barakit
Kerititsivit mardluk tunissagssi-
ornermut ilautitdlugit atorneKå-
ngitdlat nauk tunissagsiornermut
nautsorssussaugaluartut, — kisiå-
ne danskit nerissagssiåinut Keri-
titanut Jens Bernlow Kerititsi-
vingnik atorfigssaKartitsivoK. i-
sumaKarpoK sordlo kapisigdlit
KeritineKarnigssånut atorneKarta-
riaKångitsut, pissutigalugo isu-
maKarame aulisartut pigssarsiait
avdlångornaviångitsut.
aulisartut OKautigåt kapisigdlit
KeritineKarsimanatik Påmiunut
ingerdlåneKarångamik ajorneru-
lersartut, uparuarpåtdlo tamatu-
muna tapisiagssatik ikingneruler-
sarmata.
Arsuk ungasingitsunguaK tikit-
dlugo mikivdluinartumik nalingi-
naussumigdlo nunaKarfingne pi-
siniarfit åssingånik pisiniarfeKar-
simavoK, kisiåne KGH isumaKar-
simavoK aningaussarsiorneK pi-
ssutigalugo agdlissariaKalersima-
ssok. taimåitumik agdlineKarsi-
mavdlunilo nutarterneKarsima-
vok, niuvertarfigdlo nangmineK
ligoraiginardlune niuvertarfiuler-
simavoK angisoK nioi'Kutigssanik
sujunig-
ssalik
su livfgssuaKara-
luarpat
aulisartunut
ndmagsmaussumik
pissariaKartitanik sunigdlunit pi-
sivfigineKarsinaussoK.
agdlisitsinermut patsisaussoK
tåssauvoK aningaussatigut matu-
ssutigssaKarmat. Arsungme auli-
sartut isumaKarput patsisigssaK
tåuna åma atorneKarsinaussoK
aulisagkanik sulivfigssualiornig-
ssamut, tåunalo månåkut pissa-
riaKartitanit angnerussumik nå-
magsingnigsinaussariaKarpoK.
pigingneKatigingnermut
tungassut
pigingneKatigingnigssaK pivdlugo
ciKarsautit erKartorneKartartu-
tuat tåssåuput elektricitetimik pi-
lersuinigssaK, tåssa ilaKUtarit ar-
dlagdlit månåkorpiaK suleKali-
gingniarssaringmata ingnåtdlagi-
ssiorfingmik autdlarniniardlutik.
tunissagssiorneK pivdlugo nuna-
Karfingme pigingneKatigingnig-
ssamik OKatdlagtårtoKartarpoK.
tamatumanile sapiserumångineK
imalunit piumåssuseKångineK pi-
ssutåungitdlat, kisiåne pigingne-
KatigingneK pivdlugo navsuiauti-
nik ilisimassagssanigdlo amigau-
teKarneir.
aulisartut ilåt, Orla Jensen (21)
Atuagagdliutinut suleKataussumit
OKaloKatigineKartoK, isumaKar-
Pok, soKutigineKardluåsagaluar-
tOK sujunersuissartumit tikerår-
neKarnigssaK Danmarkime pi-
gingneKatigingneK pivdlugo isu-
manik ilisimassaKarnerugéine so-
runame taimatut årKigssussineK
maligdlugo sujunigssame inussu-
tigssarsiornikut kåtuvfeKarnig-
ssaK pivdlugo periarfigssat pit-
saunerussumik misigssorneKarsi-
naugaluarput, taima oKarpoK.
téssalo tåuna Orla Jensen, 60.000
kruninik nalilingnik kapisiligsi-
mavoK umiatsiåraK 15 fod Kale-
icångitsoK angatdlatigalugo. inu-
ssutigssarsiornerme suleKatigig-
dlune ingerdlalsincrmik nangmi-
neK ilisimassaKångilaK, kisiåne
Arsungme aulisartut avdlat åssi-
galugit nunaKarfingme inussytig-
ssarsiornermut tungassutigut atu-
gagssarissanik nåmagigtaitdlior-
torujugssuvoK.
niuvertoruseK Jens Bernlow pi-
gingneKatigigdlune tunissagssior-
nigssaK pivdlugo OKarpoK isuma-
Karaluardlune tamatumunga lu-
ngavigssaKartoK. — imaitdluarsi-
nauvordlo pigingneKaligtgfingmik
auldlamissoKåsagpat tåuko KGH-
p barakiutaisa Kerititsivit ardlå-
ne autdlarnersinaussut. kisiåne
soruname aulajangivigsumik ta-
måna oKautigisinåungilara, taima
OKarpoK.
— kisiåne inussutigssarsiornig-
ssamut periarfigssaKarpa?
— ilumuvik. isumanarpunga
Kalåtdlit-nunåne nunaKarfit i-
kigtut kisimik ingerdlavdluarnig-
ssamut pitsaunerussumik tunga-
vigssaKartut. niorKutigssiagssat
måniput, amerdlanerujugssuitdlo
pissariaKarsinåuput, kisiåne tåssa
tamarmiutitdlugit måne suliari-
neKarsinåungitdlat.
taimåitOK aperineKardlune Jens
Bernlow nalunaerpoK Arsup er-
Kå agdlisitsinigssamut periarfig-
ssaKardluartoK. amåtaoK Sugfing-
mut avKusiniortOKarsinauvoK —
talitarfik ajungitdluinartoK Claus
Sørensenip suliaritisimavå Ar-
sungme tunissagssiornermik i-
Orla Jensen, 21 år, fiskede fra en
15 fods jolle for 60.000 kroner laks
på tre måneder.
Orla Jensen, 21-nik ukiulik, umiat-
siårKamit 15 fodimik aulisarsimavoK
Kåumatine 3-ne 60.000 kruninik na-
lilingnik kapisiligsimavdlune.
ngerdlatsilernigssane sujunerta-
ralugo (avKusiniorneK autdlarne-
rérsimavoK). Arsup Sugfivdlo er-
Kånit imeK atugagssaK tamarmiu-
ssok pigssarsiarineKarsinauvoK,
agdlåme rejenik sulivfigssuarme.
Jens Bernlow OKarpoK aussap
1971 kingornatigut aitsåt Arsung-
milersimavdlune.
aulisartut tiingavigissait
Orla Jensen: aulisartut amerdla-
sunik nåmagigtaitdliuteKarput,
pingårtumik kapisigdlit måne Ke-
ritineKarneK ajormata. téssame
KeritineKarsinaugaluarput. ukiu-
me sujuliane kapisilingniarnerup
nalåne 150 tons anguvdlugit Keri-
tineKartaraluarput, kisiåne tåssa
Kerititsivit måna atorneKalisåput
Kavdlunåt nerissagssautåinut Ke-
rititanut. Kularutigingilarput ka-
pisigdlit PitsåussuseKarnerat ta-
pisiagssavutdlo ajoKuserneKartar-
tut.
— tunissagssiorfiusinaussut ag-
dlineKarnigssånut patsisigissavti-
nut åssersutitut taisinauvara, tai-
ma Orla Jensen nangigpoK, Kag-
ssutine kapisilingniutine sårug-
dligpagssuit pissarissartagkavut
asiussarmata tissasavdlugit piv-
figssaKånginavta. Arsungme ma-
skinamik tissåssumik atautsimik
peKaraluaruvta, tauva sårugdlit
Påmiunut agssartorneKaraluaru-
nik soKutåungilaK, tauvalo tuni-
ssavut amerdlanerujugssuångusa-
galuarput.
rejenik niorKutigssiorsinauneK
pivdlugo Orla Jensen OKarpoK,
uvdlup atautsip ingerdlanerane
iluagtitsilårune 1 Vs ton-inik pi-
ssaKarsinaussoK. angatdlatit pi-
ngasut rejerniarsinaussut måne
pigissavut uvdlut tamaisa rejer-
niartåsagaluarpata Påmiune su-
livfigssuaK malingnausinaunaviå-
ngilaK — nangmingneK rejerniå-
ngikaluarunigdlunit.
-den.
Hb1vb^*S
Helve ti a
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt

- i nemme poser
-12 forskellige slags
JUS — pugssiarigsut
\ — éssigmgitsut 12
16
17