Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 17

Hvad skal vi læse?
AVISENS ROLLE
Mon ikke de fleste vil pege på
avisen, om man gik rundt og
spurgte folk, hvad vi først og
fremmest bør læse. Ifølge en fri-
tidsundersøgelse i Danmark læser
over 90 pct. af den voksne be-
folkning mindst 1 avis hver dag,
25 pct. læser flere aviser. Der er
vist ikke tal for, hvor mange avis-
læsere der er i Grønland. A/Gs
oplag er på 6000 eksemplarer, og
det er egentlig meget lidt, ikke
mindst i betragtning af, at bladet
kun udkommer hver 14. dag. Til
sammenligning kan oplyses, at der
i Danmark dagligt trykkes 57
dagblade i knap 2 miil. eksempla-
rer. Færøerne har 4 aviser, der
udkommer 2-3 gange ugentlig.
Vi må konstatere, at Grønland
har forholdsvis få aviser og få
avislæsere. Avisen kunne næppe
eksistere uden statsstøtte. Grøn-
landsksprogede læsere er tilsyne-
ladende underforsynet med avi-
ser. Ser vi imidlertid på avisens
indhold, så får vi et andet bil-
lede. Et enkelt nummer af A/G
bringer f. eks. lige så meget reelt
givende læsestof som et par af de
store københavnske dagblade til-
sammen i løbet af 14 dage.
Udviklingen i Danmark er gået
i retning af annoncedominerede
blade, annoncerne optager halv-
delen af spaltepladsen i mange
blade. Samtidig er der mere un-
derholdning. 7 københavnske avi-
ser har 30 pct. af pladsen optaget
af underholdning, sport og fritids-
stof, middagsblade har 50 pct. med
dette stof. Dertil kommer så ny-
hedsstof. 180 nyhedsbureauer
sender stof til aviserne. Det er
de færreste danske aviser, der
virkelig ofrer noget på kultur-
stof. Her indtager A/G en sær-
stilling, idet særlige grønlandske
forhold spiller ind, så bladet har
meget kulturelt og alment op-
lysende stof og minimalt med ny-
hedsstof. Her er nyhedsstoffet næ-
sten udelukket, fordi vanskelige
udbredelsesmuligheder bevirker,
at det ikke kan formidles til en
stor part af læserne. I Danmark
er nyhedsstoffet i avisen til dels
overflødiggjort af radio og TV, så
det er et spørgsmål, om ikke de
bedste danske aviser vil ændre
indholdet, så det bliver noget i
retning af A/G. Man kan godt
sige, at Grønlands avis er mere
tidssvarende end mange andre
aviser.
En medarbejder ved Kristeligt
Dagblad, Arne Ibsen, har haft en
kronik i bladet „Litterær brugs-
kunst", hvor han stiller spørgs-
målet, om ikke dagblade kan und-
være nyhedsstoffet, når nyheder-
ne faktisk kommer hurtigere frem
gennem radio og TV. Han peger
samtidig på, hvor vigtigt det er for
en skribent at have tid til at gen-
nemarbejde et stof, at tale med
flere, undersøge en sag nøjere
og få en kunstnerisk holdning til
sagen. Han mener, avisen bør
gøre mere ved kulturstoffet. „Jeg
kan ikke se nogen grund til, at
et interview eller en historie ud
over det dagsaktuelle skulle være
tvivlsomt stof på en hverdag" —
„Skal læserne stort set kun have
de nøgne, hårdtslående facts til
hverdag?" Kronikken slutter:
„Man skal ikke give folket pop
for underholdningens skyld. Og
man skal heller ikke give det
nyheder for nyhedsformidlingens
skyld."
Mens nævnte dagblad foruden
flere andre vel kan gå ind for
disse synspunkter, er der modsat
nogle af de største danske dag-
blade, som tilsyneladende redige-
res efter de stik modsatte prin-
cipper.
Det er interessant at sammen-
ligne aviser fra forskellige lande.
Hvert land har selvfølgelig gode
såvel som dårlige aviser, men
visse fælles træk gør sig dog gæl-
dende. Enkelte danske aviser kan
hævde sig smukt, men danske
aviser taget som helhed kan ikke
fremhæves for noget særlig godt.
Man har sagt, at ligesom andre
folk kan nyde tyrefægtninger,
hanekampe og bokseres blodige
næser, kan det danske publikum
fryde sig over personlig forfølgel-
se og personlig skandale, som
breder sig i pressen. Billedstoffet
spiller en stadig større rolle. For
nogen blade gælder det sensa-
tion frem for alt, og man ser en
ublufærdig blanding af social
nød, tragiske ulykker, sorg, af-
klædte piger og kendte personer.
Når man ser på, hvad et stort
københavnsk blad byder sine læ-
sere, skulle man tro, at danskere
er hjerte- og tankeløse individer,
som ikke magter at læse en sam-
menhængende tekst skrevet med
almindelige typer.
Der er ingen tvivl om, at alle
kan læse mere, kan tænke og
forstå mere, og de har et behov
for det, men mange begærer blot
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
et øjebliks afslappelse og nydel-
se, som barnet, der vælger slikke-
pind i stedet for brød. Der er
modsat dagblade, som har et lille
oplag, meget læsestof og få an-
noncer, de kan kun eksistere tak-
ket være læsernes store offer-
vilje. Der er læsere, som klart
har markeret et behov for ind-
holdsmættede dagblade ved at
ofre store beløb til disse blade.
BAG BØGERNES BJERG
Mange har givet udtryk for deres
oplevelse ved at møde bogen.
Skildringer som „Min første bog",
„Mødet med bogen" og „Bogen"
viser, hvordan bogen med trold-
domsagtig kraft har grebet men-
nesket. Men det er skildringer fra
gamle dage eller fra andre kul-
turer, hvor en bog har været eller
er noget sjældendt og kostbart.
Her i landet er bøger nu noget
selvfølgeligt, der via skoler og
biblioteker siver ud til de fjerne-
ste kroge af landet, og når ting
bliver selvfølgelige for os, mister
vi let sansen for deres egentlige
værdi.
Bogens historie er lang, men bo-
gen var gennem årtusinde for-
beholdt de få udvalgte, så bogen
har kun eksisteret som folkeejen-
dom i en meget overskuelig år-
række. Det er omkring 500 år
siden, bogen af papir blev almin-
delig.
Det var af overordentlig stor
betydning for menneskets kultu-
relle udvikling, da skriften kom
frem for omkring 5000 år siden
i de tre gamle kulturlande Ægyp-
ten, Babylon og Kina. Mennesket
manifesterede hermed, det er et
tænkende væsen.
Selv om det dengang ikke var
enhver givet at kunne læse, kan
man dog støde på følgende citat,
der er skrevet på en sten: „Ver-
den er ved at udarte sig nu på
det sidste. Der er tegn til, at jor-
den snart skal forgå. Børn ad-
lyder ikke længere deres for-
ældre. Alle mennesker vil skrive
bøger. Det lakker ganske åben-
bart mod verdens ende." — Man
regner med, det er skrevet om-
kring år 4000 f. Kr. Det kunne
være skrevet i dag. Læsestoffet,
der står til vor rådighed, er til-
taget i omfang tillige med det
stadigt større udbud af materielle
goder, så man ængsteligt må
spørge, hvor meget nyt kan men-
nesket overkomme? I USA ud-
kommer der således 30.000 nye
bøger hvert år. I Danmark ud-
kommer der omkring 5000 nye
bøger hvert år. Da er det ander-
ledes overskueligt, hvad der ud-
kommer på grønlandsk.
Man kan få den tanke hos bog-
handleren, når man kigger hen
til den grønlandske afdeling, at
det skulle egentlig ikke være så
galt med blot 10—15 rigtig gode
bøger hvert år, bøger af den gode
slags, som man husker og stadig
vender tilbage til. Som det før
er påpeget i en artikel her i bla-
det om børnebøger, så er der her
i Grønland en mulighed for at
regulere en udvikling m.h.t. bog-
udgivelser.
HVILKE BØGER SKAL VI LÆSE?
En litteraturkender giver os det
råd: Såsnart en person eller en
sag interesserer dig så bid dig
fast i den, fordyb dig i den. Læs
heller ti bøger om én ting eller
om én mand end hundrede bøger
om hundrede forskellige ting.
Man taler om gode og dårlige
bøger. Dårlige bøger, hvad vil det
sige? — Det må være bøger, der
gør os dumme, dovne, ligegyl-
dige, adspredte, kort sagt, bøger,
der gør os ringere. Gode bøger
derimod kan man aldrig blive
færdige med, man kan læse dem
mange gange.
Noget af det bedste, der er
skrevet, har et budskab til os.
noget særligt, som det er vigtigt
at få sagt, noget der har betyd-
ning for alle og til alle tider.
År 200 huggede en gammel
mand i Lilleasien følgende ind-
skrift i en stor porthvælving,
hvor mange mennesker går for-
bi. Den kan læses endnu den dag
i dag. Det står: „Da alderen nu
har bragt mig til mit livs aften,
og jeg hvert øjeblik må vente at
skulle tage afsked med denne
verden, hvor jeg nu har levet
fuldt og lykkeligt, så har jeg be-
sluttet, medens jeg endnu er her,
at søge at række en hjælpende
hånd til hvem, der vil tage imod
den. Hvis nogen af mine med-
mennesker var i nød, ville jeg
gøre mit bedste for at bistå dem,
og nu er tiderne sådanne, at ikke
blot nogle få, men langt de fleste
mennesker så at sige er ramt af
en sot, hvad angår deres falske
anskuelser om tilværelse, og det
gælder stadig flere og flere, for
den slags breder sig ligesom ved
smitte. Det er ikke alene galt
fat med så mange af dem, der
lever nu, men man må også tæn-
ke på dem, der kommer efter os,
for de hører dog også os til. Og
da nu bogstavernes vej er den
allerbedste til at få så mange som
muligt i tale, har jeg besluttet
at bruge denne mur til at offent-
liggøre de ord, der kan tjene som
lægemiddel for menneskeheden:
Der er intet at frygte hos Gud.
Der er intet at føle i døden. Det
gode kan nåes. Det onde kan ud-
holdes." — Med disse fire sæt-
ninger ville den gamle mand
bringe sin egen tid og eftertiden
et budskab.
Den helt gamle litteratur, som
er overleveret til os, beskæftiger
sig med menneskets forhold til
magterne, til guddommen. Det er
f. eks. indiske og kinesiske vis-
domsbøger og bibelen. Bibelen er
den bog, som er bedst kendt, men
de færreste har vist læst alle de
gamle skrifter den indeholder, da
de fleste er vanskeligt forståelige.
For den tålmodige læser er den
et skatkammer, og det er forståe-
ligt, at det har været tilstræk-
keligt for generationer, som ikke
har kendt til anden læsning.
Det er ikke uden grund, at bi-
belen er blevet kaldt Bøgernes
bog. Det er den ældste og den
mest udbredte bog, der står til
vor rådighed. Den ældste del er
skrevet for 3000 år siden og den
yngste for omkring 1900 år si-
den. Nu udkommer den på 1431
sprog. Vi kan ikke få en bog af
et så internationalt og tidsmæs-
sigt stort format.
Bibelen har i et par generatio-
ner været betragtet som en næ-
sten urørlig hellig bog i vort land
og har været forbeholdt de krist-
ne, mens det tidligere hørte til
almindelig dannelse at kende
denne bog. I dag har internatio-
nalt samkvem skabt nye behov.
Mange unge synger beatsange
inspireret af de gamle tekster,
og de søger veje til Østens filo-
sofi og en øget erkendelse af sig
selv og tiden ved at læse i denne
bog.
En væsentlig grund til at læse
er vel, at vi vil finde os selv i
forhold til vor omverden. I uge-
bladsnovellerne kan vi drømme
os væk i en skinverden. Gode
bøger viser os verden, os selv og
vore medmennesker, som vi vir-
kelig er på godt og ondt. Vi bli-
ver i stand til at handle og vælge.
Som flere moderne tænkere siger:
Kun i den udstrækning vi opfyl-
der opgaver og fordringer og vir-
keliggør værdier — i stedet for
at stræbe efter egen behovstil-
fredsstillelse — opfylder og vir-
keliggør vi også os selv.
Ina Jensen.
angumassagssaungitsut pingasut
sordleK Kinerpiuk? Beolit 400 FM-lnarmik tigusisinaussoK, imalumt
Beolit 600 bølgelængdinik pingasunik Kinerdlerfigssalik? alutorna-
Katigigput. Kinerdliutait nutåt atoruminartut, nutåmik ilusigdlit nu-
tånigdlo Kalipautigdlit — nipigigsorujugssQgivdlutigdlo! piuma-
neruviugdle Beolit 1000 bølginik tatdlimanik Kinerdlerfigssalik —
rådio angatdlåtagaK måna pineKarsinaussune pitsaunerpåK. ta-
marmik pitsåussutsip tungåtigut naligtgput, tåssa B&.0-juput.
takukit tusåkitdlo.
Hvad vælger De?
eller Beolit 600 med tn
1 Beolit 400, den rene FM-modtager,
bølgeområder? De er lige raffinerede.
Med ny betjeningskomfort nyt design og nye farver-og fremragende
lydkvalitet! Eller vil Dl have den store Beolit 1000 med fem
bølgeområder, faste FM-indstillinger, kortbølgelup
og meget mere - den fineste transportable radio, De kan få i dag.
I alle tre tilfælde^) er kvaliteten den samme. B&O.
dem, og hør dem.
Firma Burnæs Radio & Foto, Egedesminde • Radioservice v. J.
Gadegaard, Frederikshåb • Firma Godthåb Foto-Radio-Service
v. herr O. Winstedt, Godthåb • Grønlands Radio Center, Godt-
håb • Polar Radio, Holsteinsborg • Birger Hansen, Jakobs-
havn • Radio Service, Julianehåb • Varehuset Sputnik, Nanor-
talik • Victors Magasin, NarssaK • Holms Radio, Sukkertoppen.
18