Atuagagdliutit - 20.01.1972, Qupperneq 25

Fred i vor tid
Statsmandene taler om at sikre og bevare verdensfreden, men „ver-
densfreden" i dag består af en snes krige, fortrinsvis i jordens mest
afsides hjerner.
AF SVEND GARBARSCH.
København (RB-special).
Når statsmand mødes og underskriver communiqueer, plejer de at
bruge standardvendinger som, at de ønsker gennem deres handlinger
at bevare, udbygge, fremme eller sikre verdensfreden. Der tales i
vore dage meget om fred. Det gælder tilsyneladende om dette ord
som om så mange andre, at jo mere det bliver brugt, des mindre
betyder det. Vi har en verdensorganisation, huis hovedformål skulle
være at fremme fredens sag.
Men hvorledes ser det egentlig i
dag ud med den meget omtalte
verdensfred? Et nøjere studium
af jordkloden viser, at det er så
som så med den. Faktisk består
verdensfreden i dag af godt en
snes krige. De fleste af dem er
uerklærede. Kun i mellemosten
råder faktisk krigstilstand — og
det samme gælder formelt i et af
verdens fredeligste hjørner, Euro-
pa, hvor de fleste lande efter 2.
verdenskrig „glemte" at slutte
fred.
Lige så formelt råder der fred
imellem de lande, der ligger i
krig med hinanden, eller hvor
befolkningsgrupper slås på livet
løs. Det, der foregår i Indokina,
er, hvor voldsomt det end ser ud,
officielt ikke nogen krig.
Den portugisiske regering be-
nægter også ihærdigt, at den
skulle være indblandet i ikke én,
men hele tre krige i Afrika — i
Guinea, Angola og Mozambique.
For iagttagere ligner disse kon-
flikter til forveksling klassiske
kolonikrige. For portugiserne er
der tale om „indre uroligheder" i
tre områder, der ifølge forfatnin-
gen er „oversøiske provinser".
Portugiserne fastholder ligele-
des at det, de 130.000 portugisiske
soldater foretager sig, udelukken-
de er at opretholde lov og orden.
INDRE PRIVATE ANLIGGENDER
Det er omtrent samme vendinger,
som andre regimer anvender om
de krige, de fører inden for egne
grænser mod såkaldte uroelemen-
ter. Disse vendinger er meget
praktiske. Ifølge sine statutter har
FN nemlig ingen ret til at blande
sig i medlemstaternes indre an-
liggender — selv når det gælder
milioner af menneskers liv, som
for eksempel tilfældet var i Øst-
pakistan. Det, pakistanerne fore-
tog sig her, karakteriseredes blot
som interne politiske forholds-
regler.
Indien, der fik disse „forholds-
regler" at føle gennem ti millio-
ner østpakistanske flygtninge, der
dagligt kostede dets statskasse 25
millioner kroner, blev af et over-
vældende antal FN-medlemslande
stemplet som angriber, da det greb
ind.
Vel kunne man i disse med-
lemslandes regeringer ganske sik-
kert se det berettigede i de indi-
ske handlinger, men man fandt
det livsnødvendigt at opretholde
tanken om „indre anliggender".
Mange lande ville få svært ved
at forklare visse ting, hvis det
blev almindelig anerkendt, at an-
dre lande — eller FN — skulle
kunne blande sig i sådanne an-
liggender.
Blandt de lande, der stemte for
indisk-fjendtlige resolutioner,
fandt man alle de stater, der ob-
jektivt set har en del at skjule
blandt deres „indre anliggender".
HVAD ER EN KRIG?
Et spørgsmål, der aldrig er ble-
vet helt tilfredsstillende besva-
ret, er: Hvad er egentlig en krig?
Der er skrevet tykke bøger og
lange afhandlinger om emnet.
Men spørgsmålet er fortsat: Hvad
skal man kalde en tilstand, hvor
svært bevæbnede styrker kæm-
per mod hinanden, soldater dør,
og civile bliver myrdede — når
det altså formelt ikke er krig?
Bortset fra krigstilstanden i
mellemosten, hvor parterne i det
sidste par år ikke har været i
direkte kamp, har man „konflik-
ten" i Indokina, Portugals ordens-
håndhævelse i de oversøiske pro-
vinser, og briternes og de nord-
irske partisaners kamp i Nord-
irland.
Disse hændelser er velkendte.
Flertallet af de øvrige krige er
mere eller mindre ukendte, på
trods af at flere af dem har stået
på i årevis og er yderst blodige.
Arsagen er, at de krigsførende
regimer gør deres bedste for, at
udenlandske journalister holdes
ude fra krigsskuepladsen.
Tre af disse krige foregår i de
stater, der ligger lige syd for
Sahara. En del af det område,
der tidligere benævntes under
fællesbetegnelsen Sudan.
Fælles for disse krige er, at de
foregår netop i det område, hvor
den muhamedanske kultur fra
nord støder sammen med den
kristne kultur sydfra. De er med
andre ord en del af det arvegods,
som kolonimagterne efterlod i
Afrika.
DE GLEMTE KRIGE
Krigene i Sudan-området er ofte
blevet kaldt de glemte krige.
Størst er krigen i republikken
Sudan. Her har i otte år landets
muhamedanske styre gennem en
række blodige kampagner søgt at
undertrykke den racemæssigt og
kulturelt helt anderledes befolk-
ning i landets sydlige provinser.
Mens indbyggerne i nord til-
dels stammer fra araberne, er be-
folkningen i syd negre, hvoraf
flertallet er kristne. Sydsudaner-
nes frihedsbevægelse hedder
Anya-anya. Den menes i øjeblik-
ket at have omkring 6000 bevæb-
nede mænd. Området er herme-
tisk afspærret fra omverdenen.
Hvorledes krigen udvikler sig,
ved man meget lidt om.
I nabolandene er der en kvart
million flygtninge fra Sydsudan.
Hver dag kommer nye til. Der
synes at være tale om en slags
udryddelseskrig. Men formelt er
det et indre sudansk anliggende ..
Mens det er kristne oprørere,
der kæmper mod et muhame-
dansk regime i Sudan, er forhol-
det omvendt i Sudans østlige na-
bostat Etiopien. Her kæmper i
provinsen Eritrea, det kristne sty-
res hær, mod partisaner fra en
muhamedansk befrielsesbevægel-
se.
Den tidligere italienske koloni
Eritrea blev i 1952 efter en FN-
beslutning en autonom provins i
Etiopien. I 1960 ophævede kejser
Haile Selassie autonomien. De
halvanden million muhamedanere
modsatte sig imidlertid den etio-
piske undertrykkelse. I 1965 greb
de til våben mod kejserens over-
herredømme.
Der hævdes at være 2000 parti-
saner i Eritrea. Deres frihedsbe-
vægelse påstår, at hidtil 15.000
etiopiske soldater og 2000 parti-
saner er faldet. Spørgsmålet er
her: Er det et indre anliggende,
når Etiopien fratog Eritrea den
autonomi, FN havde givet det
FRANSK FORSVAR
I Sudans naboland mod vest,
Tchad, foregår det tredje kultur-
sammenstød mellem nord og syd.
Her kæmper den muhamedanske
befrielsesbevægelse Frolina mod
det kristne negerstyre i syd. Fro-
lina menes at have 1200 bevæb-
nede mænd. Regeringen råder
over 7000 soldater i sin egen hær
og et ekspeditionskrops på 1500
franske soldater. De kæmper for
Tchadstyret i henhold til en for-
svarsaftale mellem Frankrig og
dets tidligere koloni, Tchad.
I de sidste fem år hævder
Tchads hær at have mistet 200
mand, mens 30 franskmænd er
faldet. Muhamedanerne menes at
have mistet 3000 partisaner og ci-
vile. Tchads naboland mod nord,
Libyen, støtter Frolina — tilsyne-
ladende i håbet om at kunne ud-
vide sit ørkenområde i syd med
endnu en bid af Sahara.
Længere mod syd i Afrika fore-
går kampe i Rhodesia og i Syd-
vestafrika. Her står verdensopi-
nionen for en gangs skyld bag
partisanerne. På papiret er Rho-
desia nemlig et britisk område,
hvor et europæisk mindretal
ulovligt har tilranet sig magten.
Tilsvarende er Sydvestafrika et
mandatområde under FN, der
kalder det Namibia, og som mere
i ord end i gerning har frataget
mandatmagten Sydafrika retten
til at styre det.
UROEN I ASIEN
Mens det i Afrika er nationale
eller religiøse modsætninger, der
ligger bag krigene, er det i Asien
fortrinsvis socialistiske eller kom-
munistiske bevægelser, der kæm-
per mod anti-kommunistiske re-
gimer.
I den sydlige provins Dhofar
i sultanatet Muscat og Oman ved
Den persiske Havbugt fører en
kommunistisk partisanbevægelse
på godt 1000 mand krig mod sul-
tanen med støtte fra Den syd-
jemenitiske Folkerepublik, der
igen får hjælp fra Kina.
I Burma har fem forskellige
partisanbevægelser siden 1948
kæmpet mod regeringshæren. En
gruppe er maoistisk og fører
hvidt flag, en anden er Moska-
tro og fører rødt flag. De tre
øvrige består af Kachin-, Karen-
og Monsstammefolk, der ønsker
bjergegnene mod nord udskilt fra
Burma.
I Thailands nord- og nordøst-
lige provinser nær Laos kæmper
omkring 5000 kommunistiske par-
tisaner, fortrinsvis fra Meo-stam-
men. Der er hyppige sammenstød
med regeringsstyrker.
I Malaysias vestlige del langs
grænsen til Thailand er der om-
kring 1200 mand tilbage af den
kommunistiske partisanstyrke,
som britiske soldater besejrede i
1948. De fleste af partisanerne er
af kinesisk afstamning.
På Philipinerne overlever også
nogle hundrede stykker af den
gamle Hukpartisanbevægelse, og
en ny kommunistisk partisan-
styrke med navnet „Den nye Fol-
kehær" er dukket op.
I den tropiske regnskov på den
indonesiske ø Borneo gemmer sig
også en lille kommunistisk parti-
sanstyrke, som nu og da overfal-
der omliggende byer. Det sidste
års tid har disse partisaner dræbt
20-30 indonesiske soldater.
TRADITIONELLE DUELLER
Kinas hånd anes bag flere af
partisanbevægelserne. Dette gæl-
der for eksempel i Indiens østlig-
ste provins Assam, hvor Nagafol-
ket igennem fem år har kæmpet
mod inderne. Flere af lederne for
de krigeriske bjergstammer, der
racemæssigt ikke har meget til
fælles med inderne, er uddannet
i Kina. For to år siden blev der
sluttet fred, og Nagaland fik en
vis autonomi. Men for kort tid
siden begyndte fjendtlighederne
igen.
Også kineserne selv har deres
besværligheder. I Tibet, der for
12-13 år siden fik ophævet sin
delvis selvstændige status og blev
indlemmet i Kina, kæmper tibe-
tanere fortsat mod den kinesiske
påvirkning, deres land er udsat
for. En lignende uro foregår i
andre vestlige kinesiske provin-
ser, hvor befolkningen sætter sig
til modværge mod den storstilede
kinesiske indvandring.
Ej heller må glemmes, at Kina
fortsat ligger i krig med sin fra-
faldne provins Taiwan. Siden de
kinesiske kommunister ved sej-
ren i 1949 fordrev nationalisterne
til denne ø, er der næsten dagligt
foregået artilleridueller over det
smalle Taiwan-stræde mellem
fastlandet og de nationalistiske
øer Quimoy og Matsu. Nu skydes
der fortrinsvis med granater
„ladet" med propagandaflyvebla-
de i disse dueller, der efterhån-
den er blevet en slags tradition.
Sydamerika er også en urolig
verdensdel. Her er flere partisan-
bevægelser i aktivitet. Ihærdigst
er Tupamaros-partisanerne i Uru-
guay. De har fanget verdens op-
mærksomhed gennem en række
opsigtsvækkende bortførelser af
diplomater og embedsmænd.
Sådan ser det ud med verdens-
freden i dag. Den meget omtalte
fred består af godt en snes krige,
og flere synes at ligge lige om-
kring hjørnet. Neville Chamber-
lains ord om fred i vor tid kom
efter megen blodsudgydelse til
stort set at gælde i Europa — med
opstandene i Østeuropa som kort-
varige undtagelser. Dagens krige
har eet til fælles: De foregår i
underudviklede områder af ver-
den — for det meste steder, der
ligger frygtelig langt borte . . .
Plejemoder til Frederikshåb
En stilling som plejemoder ved elevhjemmet i Frederikshåb
søges besat med tiltrædelse snarest
Elevhjemmet har tål stadighed 10 elever boende i alderen
10—14 år.
Pågældende vil blive aflønnet i henhold tål ministeriets re-
gulativ af 20. maj 1970 om løn- og ansættelsesvilkår for hjem-
mehørende ikke-uddannede plejemødre, oldfruer og økonomaer
i statens tjeneste i Grønland.
Den månedlige løn udgør for tiden kr. 1.299,75 og kr. 1.519,75
for henholdsvis begyndelses- og slutløn. Hertil kommer et ikke
dyrtids reguleret rådighedsbeløb på kr. 300,00.
Der vil blive stillet en et-værelses lejlighed til rådighed hvor-
til der svares boligbidrag efter gældende regler.
Af hensyn til boligens størrelse vil kun enlige ansøgere kunne
komme i betragtning.
Skriftlig ansøgning bilagt evt. afskrift af eksamensbeviser
og anbefalinger bedes sendt til Skoledirektøren for Grønland,
box 72, 3900 Godthåb, inden 10. februar 1972.
Påmiune ningio (plejemoder)
Påmiune skolehjemime ningiutut atorfik piåmerpåmik ikuv-
figineKartugssaK inugtagssarsiomeKarpoK.
skolehjeme atuartunik Kulinik 10-nit 14-inut ukiulingnik ino-
KartuarpoK.
atorfinigtugssaK akigssarsiaKartineKåsaoK plejemoderit ili-
niarsimångitsut Kalåtdlit-nunåne angerdlarsimavfeicartut, old-
frult Smålo økonomat Kalåtdlit-nunåne nfilagauvfingme ator-
fexartut akigssautait atorfinigtitaunerilo pivdlugit ministeriap
pencilssutå 20. maj 1970-imérsoK nåpertordlugo.
Kéumåmut akigssarsiat månékut angfssusexarput 1.299,75 krti-
ninik Smalo 1.519,75 krtininik, tugdleringnere maligdlugit tå-
ssauvdlutik autdlancautaussumik akigssarsiat Smalo akigssar-
siat amerdlanerpauvfigisinaussait. tåukununga ilånguneicåsåput
300,00 krOnit atugagssångortitat akitsQtinut regulerernexartug-
ssåungitsut.
lejlighedimik atautsimik initalingmik inigssaicartitsineKarpoK
maleruancussat attitut maligdlugit atorneranut akiliuteicarfigl-
neicartartugssamik.
inigssap angissusia pissutigalugo Kinutexartut åipaicångitsut
kisimik tigunexarsinåusåput.
agdlagkatigut Kinuteicautlt soraerumérsimanermut ugpernar-
såumik anbefalingmigdlo ilaKartineicarsfnaussut 10. februar
tikitinago tinga nagsiutencuneicarput: Skoledirektøren for
Grønland, postbox 72, 3900 Godthåb.
26