Atuagagdliutit - 03.08.1972, Qupperneq 4

Tak for kajakken!
En ivrig dansk kajakroer skriver
her om den videre-udvikling den
berømte lille ekimo-båd er gen-
nemgået fra jagtfartøj til super-
hurtig kaproningsbåd.
Danske konstruktører har skapt
verdens hurtigste og bedste både,
og danske roere har ved de sidste
3 olympiader været blandt de for-
reste.
De ældste danske kajakklubber
begynder at fejre deres 50 års ju-
bilæum. Deres stiftere og første
medlemmer var lykkelige for de-
res lærredsbåde, skønt de var me-
get sårbare. De sejlede med dris-
tighed og dygtighed langs de åbne
kyster.
Et stort fremskridt bød finer-
bådene, som ganske vist stadig
havde lærredsdæk, men bunden
var nu spændt op af krydsfiner
og altså meget stærkere over for
kolisioner med undersøiske sten
og ved landing på strand. I de
sidste 15 år er de danske kajakker
blevet udviklet enormt. På rent
videnskabeligt plan og ved forsøg
og forskning er de først blevet til
både helt af finer, formspændt af
forskellige træsorter så fornemt,
at ingen i verden gør danskerne
det efter, og samtidig med en
formgivning, der giver den størst
mulige fart, så man de sidste 10
år har affundet sig med, at man
kun kan vinde i danske både, hvis
man vil hente medaljer i interna-
tionale konkurrencer. Efter at ha-
ve nævnt det kendteste navn
blandt konstruktørerne, Jørgen
Samson, vil det være naturligt at
nævne den danske roer, der ved 3
olympiader har været på 1. eller
2. pladsen, Erik Hansen, Holste-
bro. Han træner i denne tid til at
deltage i den 4. olympiade.
De hurtige både, der har været
omtalt, er så „kildne", at kun den
trænede roer overhovedet kan
sidde i dem. Man plejer at tilbyde
den uøvede, at hvis han kan ro
båden bare 25 m uden at vælte,
så må han få den. Prisen på en
sådan kajak er 2500,--- 3000,- kr.
og den kan i spurten nå hastighe-
der på over 20 km i timen! Væg-
ten er omkring 8-10 kg.
Turroningen har dog stadig sine
tilhængere, og de er nok de fleste.
Her har den allersidste udvikling
indenfor kajakbyggeri gjort sit.
En helt ny teknik er udviklet,
nemlig bygning i glasfiber om-
kring en form. Glasfiber er utro-
ligt stærkt, sejgt, let, uforgænge-
ligt, kan skæres og saves og lap-
pes, skal ikke vedligeholdes, kan
fremstilles i farver og tæres ikke
af saltvand. Altså et vidunderstof
til fremstilling af små enkelt-
mandsfartøjer, der skal være ro-
buste og dog ikke veje for meget.
En rigtig turbåd rummer rige-
ligt sin mand og en bagage, der
vejer lige så meget: telt, sovepo-
se, udrustning og tøj, og intet er
skønnere end at gå på søen med
kurs mod fjerne strande.
Danmarks bælter og sunde,
fjorde og åer er som skabt til
denne sport, der kan dyrkes af
unge som ældre udøvere.
Selv temmelig oprørt sø gør ik-
ke kajakroeren noget. Hans tæt-
sluttende dække over „mandehul-
let“ hindrer vandet i at komme
ind, og turbåden er meget stabil
i vandet, også når det kommer
rullende i store dønninger. Blæs-
ten er derimod fjenden. Der fin-
des ganske vist en speciel rotek-
nik i blæsevejr, men de store pa-
gajblade fanger vinden og et
kraftigt vindstød kan let give en
kæntring. På nationalmuseet har
jeg set eskimoens pagaj, der nær-
mest har åreblade, og derfor ikke
så let fanger vinden; det er må-
ske en ide, at fremstille særlige
turpagajer, så man blev mindre
afhængig af vejret. Farten spiller
jo her ikke den store rolle.
En turroer gør en 8-10 km i ti-
men, og en ganske almindelig, in-
teresseret klubroer henter sine
1000-1500 km hjem hver sommer.
Hvordan ser det ud på Grøn-
land? Lever kajaken stadig? Hvor
er den grønlandske ungdom hen-
ne i sporten kajakroning?
Må jeg slutte med at sige tak
for kajakken og alle de herlige op-
levelser, den giver os. Prøv den
selv, — jeg kommer gerne og de-
monstrerer den.
Ib Andersen.
Kontormand, 2 tømrersvende og 1
maskinfører, søges
En alsidig uddannet kontormand kendt med lager og værk-
sted (auto), 2 tømrersvende og 1 maskinfører, rutineret til
gravemaskine og gummihjulslæssere, kan få beskæftigelse
ved gensidig tilfredshed. Der tilbydes frirejse plus møbleret
værelse. Der forlanges ædruelige folk, der kan arbejde selv-
stændigt. En del overarbejde må påregnes. Udrejse omgående.
Alle ansøgninger med lønkrav bedes rettet til :
ENTREPRENØRSELSKABET EGEDESMINDE A/S
Postbox 32 . 3950 Egedesminde.
Til Jakobshavn
Til vort børnesanatorium i Jakobshavn (40 børn) søges to
pålidelige og veluddannede medarbejdere gerne med erfaring
i arbejde også med større børn og børn med lettere adfærds-
vanskeligheder.
Det drejer sig om en l.-ass. med tiltrædelse gerne til okto-
ber og en assistent med tiltrædelse til november d. å.
Løn og ansættelsesvilkår efter regulativ for personale ved
dag- og døgninstitutioner for børn og unge i Grønland. Dob-
beltsprogethed vil være en fordel.
Skriftlig henvendelse med alle oplysninger til FORENIN-
GEN TIL HJÆLP FOR GRØNLANDSKE BØRN, St. Kongens-
gade 46,1, 1264 København K.
Et hold grønlandske elever fra Mommark Handelskostskole besøgte for kort tid siden den nærliggende kajak-
klub i Sønderborg, hvor en af skolens lærere, Ib Andersen, er medlem. Han viser her nogle af klubbens både
af de forskellige typer.
Mommark Handelskostskoleme kalåtdlit illniartut Kanigtukut ungasIngitsumingnltoK ornigsimavåt Kajakklub
SønderborgimltoK, tåssa atuarfingme ilfniartitsissut ilåt Ib Andersen Kajartortartut klubiåne ilaussortaungmat.
måne takutipai klubip Kajautaisa ilait åssiglngitsut. — atuagagssiap ilåne ilånguparput Kåinap ineriartornera
pivdlugo Ib Andersenip ingmlkut Atuagagdliutinut ilångutagssiå. — (åssilissoK: Jydsk Tidende).
Kåinamut Kujåssut!
xavdlunån Kajartornermik nuånarissalik måne agdlauserissaKarpoK
eskimut Kajånguata tusåmassaussup piniutitut atorneKarnerminit su-
kavdluinartutut unangmissutaussalerdlune ingerdlauseKarsimanera
pivdlugo. — danskit sanågssanik ilusilersuissartut silarssuarme Kåinat
sukanerpårtait pitsaunerpdrtaitdlo pilersisimavait, åmalo danskit ipug-
tartut olympiadexamerne kingugdlerne 3-ne sujugdlersaussunut ilau-
ssarsimdput.
danskit Kajartortartut klubisa pi-
soKaunerssait ukiunik 50-ingor-
torsiordlutik nagdliutorsiortaler-
put. autdlarnissue åmalo ilau-
ssortait sujugdlit nuånårutiging-
nigsimåput angatdlatimingnut ti-
ngerdlautigssianik amilingnut
nauk Kajangnartorujugssugaluar-
tut. sinerissat angmåinartut si-
nerdlugit sapiserdlutik pikorig-
dlutigdlo angalassarsimåput.
sujuariarnerujugssuaKarpoK
Kåinat krydsfinerinik sanåt atu-
lermata, nauk sule tingerdlautig-
ssiamik KåKaraluardlutik, kisiåne
narne krydsfineriuput åmalo i-
kardlissutigisavdlugit imalunit
sigssamut tulåssutigisavdlugit Ka-
jangnåinerulersimavdlutik. ukiu-
ne 15-ine kingugdlerne danskit
Kajait agsorujugssuaK ineriartor-
tineKarsimåput. ilisimatusamer-
mut tungassutigut åmalo misile-
rainertigut misigssuinertigutdlo
sujugdlermik krydsfinerinaving-
nik sananeKartalersimåput, Ki-
ssungnit åssiglngitsunit katiti-
gauvdlutik ima kussanartigissu-
mik, silarssuarme sumilunit dan-
skit nagdlersimaneKaratik, tarrvi-
tumungalo peKatigititdlugo oapi-
ngisamik sukåssuseKarsinaussu-
mik ilusilerneKarsimavdlutik, tai-
malo ukiune kingugdlerne 10-ne
imailersimavdlune danskit Ka-
jåinik taimågdlåt ajugaussoKarsi-
naussoK nunat tamalåt unangmi-
nerine medalje-nik pigssarsiuma-
gåine. ilusilersuissut akornåne ar-
Kit ilisimaneKamerpårtåt Jørgen
Samson taeriardlugo pissusigssa-
misusaoK tåisavdlugo danskit Ka-
jartortartuat olympiadeKarneme
3-ne sujugdlersaussarsimavdluni-
lo sujugdlernut tugdlerssortau-
ssarsimassoK, Erik Hansen, Hol-
stebromérsoK. månåkut sungiu-
sarpoK olympiadeKarnerit 4-gsså-
r,e peKataunigssaminut.
Kåinat sukasut entartorneKar-
tut ima malugssarigtigaut Kajar-
tortartup sungiusarsimassup kisi-
me makitåsinauvdlugit. sungiu-
sarsimångitsoK OKarfigineKartar-
poK 25 meterinarnut Kajartorsi-
naugune kingunane tauva KajaK
pigssarsiarisinåusavå. KajaK tai-
ma itoK 2500-nit 3000 kruninut a-
keKarpoK, sukåssuseKalersinau-
vordlo akunernut 20 km sivner-
dlugit! 8—10 kg migssiliordlugit
OKimåissuseKarpoK.
sukaniutiginagit angalaorutåi-
narnik Kajartortamermik nuåna-
rissagdlit amerdlanerpaugunar-
put. tamatumungalo pissutauvoK
Kåiniortarnerup iluane ineriartor-
titsineK kingugdlerpåK. periau-
seK nutauvdluinartoK ineriartor-
tineKarsimavoK, tåssa glasfiber-
iussunik KåiniortameK. glasfiber
KajangnaitsorujugssuvoK, ningu-
sok, OKitsoK, nungutdlariartomeK
ajortoK, avgorneKarsinaussoK å-
malo pilagtomeKarsinauvdlunilo f
ilårtorneKarsinaussoK, aserfat-
dlatsailissariaKångitsoK, Kalipau-
serdlugo suliarineKarsinaussoK S'
malo taratsumit aseroriartortine-
Kåsanane. tåssalo piukunardluf-
narpoK inungmut atautsimut a-
tugagssatut KåiniarineKamigssa-
mingnut, tåssame Kåinat najang-
naitsussugssaungmata taimåitor-
dle OKimåipatdlårtugssaunatik-
KajaK angalaorutigssiaK nåmagtu-
mik inigssaKartitsivoK inugtami-
nut nagsatanutdlo inugtamigsut
OKimaitsigissunut: tupeK, sinig"
fik-poK, pisåtat åma atissat, nuå-
nernerussoKarnerdlo ajorpoK sig'
ssat ungasigsumitut tungånut Ka-
jartordlune autdlamermit.
Danmarkime ikerasait ikera-
sårKatdlo, kangerdluit kuitdlo ti-
merssumut tåssunga pingortitau-
ssutut iput, åmame inusugtunit
utorKaunerussunitdlo ingerdlata-
rineKarsinauvoK.
imaK aulagaluartOK Kajartortu-
mut soKutauneK ajorpoK. ikissar-
fia kitigardluarsimatitdlugo i'
mermik isåssoKarneK ajorpoK, a-
malo KajaK angalaorut imarsiut-
dlarKigsorujugssuvoK magdli-
ngåtsiartorssugaluartumilunit. ki-
siåne anore atoruminaitsuvoK. so-
runame anordlersume ingmlkut
itumik paortauseKaraluarpoK, ki-
siåne pautit mulinge angivatdlåt
anorip torKåmavigivatdlårtarpai,
anoråsuardlo såkortoK kingutitsi-
sinauvdluarpoK. katerssugausi-
vigssuarme eskimut pautait mu-
likitsut takusimavåka anorimit
erKorneKangårsinåungitsut. ima-
Ka pautit angalaornermut atugag-
ssat ingmlkut itut suliarineKar-
sinaugaluarput taimalo sila nå-
lagarsiorfigivatdlårtariaeruti-
savdlune. taimatume Kajartor-
nerme sukåssusigssaK pingåruti-
ligssungilaK.
Kåinap angalaorutip akuner-
mut 8—10 km ingerdlavigisinau-
ssarpai, åmalo Kajartortartup
klubimut ilaussortap nalinginau-
ssup aussat tamaisa kilometerit (
1000—1500 ingerdlavigissarpai.
Kalåtdlit-nunåne KanoK ipa?
KajaK sule atorneKarpa? kalåt-
dlit inusugtut KajartortarneK sok
timerssutitut atungilåt?
naggatåtigut Kujåssutigilåka Ka-
jaK åmalo misigissat nuånersor-
pagssuit uvavtinut tuniutagai. iv-
dlit nangmineK misileriaruk, — j
aggerumasinauvunga takutitsi- i
ssutigalugulo.
Ib Andersen-

u.r»dio

FORHANDLERE OVERALT I GRØNLAND
i t i RADIOGROS
BOX 202
6700 ESBJERG
4