Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 4

Kæmnerkontorerne over-
går til kommunerne
Grønlandsminister Knud Hertling takker for betænkningen, som han nu
skal gennemgå, inden den sendes til udtalelse i landsråd og kommuner.
Kalåtdlit-nunånut ministere Knud Hertling KujåssuteKartoK isumaliutig-
ssTssumut, tåuna ministerip misigssuatårtugssauvå landsrådimut kommuni-
nutdlo OKauseKarfigissagssångordlugo nagsiuneKånginerane.
Udvalget vedr. byrde- og opga-
vefordelingen i Grønland afleve-
rede i sidste uge sin første del-
betænkning, der anbefaler, at det
grønlandske kæmnervæsen over-
går fra at være en statslig admi-
nistration til at være en kommu-
nal administration.
Grønlandsminister Knud Hert-
ling, der fik overrakt betænk-
ningen af udvalgets formand, fol-
ketingsmand Holger Hansen, skal
nu gennemgå betænkningen nøje,
inden han fremsætter lovforslag
om denne nyordning. Men inden
fremsættelse af lovforslaget skal
landsrådet også høres, og det me-
ner ministeren først kan ske ved
forårssamlingen 1973. Endvidere
skal betænkningen drøftes med
kommunerne.
— Hidtil har man forsømt at
trække den grønlandske befolk-
ning ind i beslutningsprocesserne.
Jeg er overbevist om, at kommu-
nalbestyrelserne kan klare de nye
opgaver, for de er lige så dyg-
tige som de danske, men de har
aldrig haft lejlighed til at vise
det, sagde formanden for udval-
get vedr. byrde- og opgaveforde-
lingen i Grønland, folketingsmand
Holger Hansen (V), da han i sid-
ste uge afleverede den første del-
betænkning fra udvalget til Grøn-
landsminister Knud Hertling, og
han fortsatte:
— Det er ingen tilfældighed,
at den første betænkning beskæf-
tiger sig med det grønlandske
kæmnervæsen. Det er faktisk for-
udsætningen for at vi kan gå vi-
dere med de andre opgaver, som
udvalget har behandlet. Vi reg-
ner således med at kunne afle-
vere den næste delbetænkning i
løbet af efteråret, og den vil in-
deholde forslag om etablering af
en kommuneteknikerordning.
ANSÆTTES AF KOMMUNEN
En selvstændig kommunal admi-
nistration er en forudsætning for,
at kommunerne fremover skal
kunne løse de opgaver, som ud-
valget vil foreslå bliver overført
fra staten til kommunerne.
Udvalget anbefaler i betænk-
ningen, at kæmnerne fremtidig
ansættes under kommunalbesty-
relserne og alene kommer til at
stå til ansvar overfor disse. Så-
vel kæmnerkontorernes persona-
le som kommunalbestyrelserne
vil dog naturligvis være frit stil-
let med hensyn til spørgsmålet
om. hvorvidt det nuværende per-
sonale skal fortsætte som kom-
munalt ansatte.
Det vil ifølge udvalgets forslag
fremover være kommunalbesty-
relsernes ansvar, at den kommu-
nale administration udfører så-
vel de kommunale som de stats-
lige opgaver.
Det betyder imidlertid ikke, at
kæmneren ikke fortsat skal ud-
føre statslige opgaver. Der vil
fortsat være en række statslige
opgaver, der lokalt må løses ved
hjælp af det kommunale admi-
nistrationsapparat, men udvalget
har ved gennemgangen af stats-
opgaverne ved de nuværende
kæmnerkontorer vurderet, hvor-
vidt opgaverne har en sådan lo-
kalpolitisk interesse, at de bør
overlades til kommunalbestyrel-
serne eller i benægtende fald,
hvorvidt administrationen kan
overlades til andre statslige myn-
digheder.
KONFLIKTER
Kæmneren er statsansat, og hans
umiddelbart foresatte er lands-
høvdingen over Grønland, men
foruden at varetage arbejdsopga-
ver med ansvar overfor staten
har han også opgaver med ansvar
overfor landsrådet og de respek-
tive kommunalbestyrelser. Denne
deling af kæmnerens funktioner
er udtrykt i kæmnerinstruksen,
der dog på en række områder er
forældet. Efter udvalgets opfat-
telse giver denne ordning mu-
ligheder for konflikter, og der
kan opstå situationer, hvor kæm-
nerens loyalitet over for enten
staten, landsrådet eller kommu-
nen vil kunne drages i tvivl, f.
eks. i tilfælde, hvor en kommu-
nal vedtagelse harmonerer min-
dre godt med de planer, der er
udarbejdet af landsrådet eller mi-
nisteriet.
Konflikterne vil typisk være af
psykologisk natur og vil kun kun-
ne afværges, såfremt kæmneren
— hvad der oftest har været til-
fældet — udviser stor smidighed.
Udvalget kan derfor anbefale
en ændring af kæmnerens an-
sættelsesforhold således, at kæm-
neren knyttes direkte til kommu-
nalbestyrelsen på en sådan måde,
at han i sit arbejde alene skal
stå til ansvar overfor kommu-
nalbestyrelsen, også for så vidt
angår de arbejdsopgaver, der må
karakteriseres som statslige.
Udvalget indstiller også, at
kæmnerinstruksen af 15. marts
1952, der senere er suppleret og
ændret ved udsendelse af lov-
givning og administrative for-
skrifter på en række specielle
sagsområder, ophæves.
OPGAVERNE DELES UD
Ved overgangen vil kæmnerne
blive løst fra en række opgaver,
som fremover vil blive henlagt
enten til centrale myndigheder i
Grønland eller i Danmark eller
til andre lokale myndigheder. Af
sådanne opgaver kan nævnes løn-
administration for udsendt perso-
nale, incassovirksomhed for sta-
ten af visse forfaldne ydelser som
f. eks. erhvervsstøttelån, sane-
ringssager og uddannelsesspørgs-
mål.
Der vil dog fortsat være stats-
lige opgaver som kommunalbe-
styrelsen ifølge betænkningen må
påtage sig. Der kan være tilfælde,
hvor lokal bistand til regnskabs-
føring og budgetlægning for
statslige konti fortsat er nødven-
dig, i visse former for incasso,
boligadministration i tiden indtil
selvstændige boligselskaber kan
etableres, administrationen af be-
byggelser, folkeregistre, statistik
og ulykkesforsikring.
FINANSIERINGEN
Etablering af et kommunalt kæm-
nervæsen efter de i betænknin-
gen skitserede retningslinier for-
udsætter, at der samtidig skabes
grundlag for finansiering dels af
de løbende driftsudgifter, dels af
udgifter til nye kæmnerkontorer,
reparationer, ombygninger m.v.
Udvalget foreslår derfor, at
kommunernes merudgifter ved
overtagelse af kæmnervæsenet
(som svarer til, hvad staten spa-
rer) dækkes ved et statstilskud.
Spørgsmålet bliver herefter, på
hvilken måde tilskuddet kan for-
deles blandt kommunerne.
Udvalget anslår, at kommuner-
nes merudgift ved overtagelse af
kæmnervæsenet vil blive på om-
kring 6 miil. kr. Fordelingsmåden
har været overvejet og udvalget
har foretrukket tilskud efter ind-
byggertal. Denne opfattelse er
begrundet dels i, at en gradvis
indførelse af systemet vil med-
føre en vis tilskyndelse til at øko-
nomisere med midlerne, dels i, at
folketallet forekommer at være
et let forståeligt og derfor nok
også acceptabelt fordelingsgrund-
lag. Befolkningstilskuddet bør
dog indføres gradvis, idet det må
anses for nødvendigt at tage hen-
syn til de faktiske udgifter i den
enkelte kommune på tidspunk-
tet for overtagelsen.
Endelig foreslår betænkningen,
at de eksisterende og de i investe-
ringsperioden 1972—76 nybyggede
kæmnerkontorer overdrages ve-
derlagsfrit til kommunerne, mens
disse skal bære udgifterne til drift
og vedligeholdelse.
TIL DEBAT
Grønlandsminister Knud Hert-
ling takkede udvalgets formand
for betænkningen, som han i den
kommende tid ville læse grundigt
igennem for at sætte sig rigtig
ind i disse politiske overvejelser,
der ligger i betænkningen. Knud
Hertling gav samtidig udtryk for,
at han håbede, at han som politi-
ker — som ansvarlig minister for
Grønlandsministeriet i øjeblikket
— ville blive lige så begejstret
for indholdet af betænkningen,
som Holger Hansen havde givet
udtryk for i sin tale forud for
afleveringen til ministeren.
— Vi ved jo godt, vi har jo
begge to arbejdet mange gange
i forskellige udvalg, at de em-
bedsmænd, som hjælper os med
den slags arbejder, altid er meget
begejstret for deres medvirken.
Politikerne er altid lidt mere
skeptiske med forskellige ting. I
hvert fald finder de anledning
til at diskutere tingene på en an-
den måde. Og denne anden måde
kommer jo nok her i den kom-
mende tid, hvor vi fra ministe-
riets side både politisk og admi-
nistrativt skal til at vurdere, om
nu disse forslag er så velafbalan-
cerede og tager så meget hensyn
til det nuværende grønlandske
samfund og det samfund, der vil
skabes på grundlag af disse ting.
sluttede Knud Hertling sin takke-
tale.
TAGES MED PÅ RÅD
Holger Hansen gav udtryk fo1"’
at der nok skal ændres i loven
om kommunalbestyrelser
landsråd i Grønland, for at fa
denne betænkning bragt ud i **'
vet.
Han gav samtidig oplysning om.
at der for tiden hos alle kommu-
nalbestyrelser i Grønland ligger
et oplæg fra udvalget, som de
beder om kommunalbestyrelser-
nes stilling til. Det drejer sig om
den indre styring i kommunerne.
Først og fremmest om bygdernes
placering i forhold til kommu-
nalbestyrelserne. I denne sag har
man brugt den utraditionelle må-
de at sende udkastene til høring
hos de instanser, der skal arbejde
med dem for at få så mange
reaktioner som muligt, inden ud-
valget gør sit arbejde færdigt.
Noget lignende har ikke været
tilfældet med denne betænkning,
men den skal nu diskuteres imel-
lem Ministeriet for Grønland og
de grønlandske kommuner og
Grønlands landsråd.
OVERTAGELSE AF
ANDRE OPGAVER
Som nævnt regner udvalget
med at kunne aflevere endnu en
betænkning til udvalgets novem-
bermøde med forslag om etable-
ring af en kommuneteknikerord-
ning.
Herved vil der kunne sikres
teknisk rådgivning og bistand til
kommunalbestyrelserne, som ef-
ter udvalgets opfattelse samtidig
bør overtage en del af de tek-
niske opgaver, der i dag udfø!'es
af staten. Det drejer sig bl. a. om
byplanlægning, drift og vedlige'
holdelse af vejnettet og terraen-
Etablering af et selvstændig*
administrativt apparat, herundei
også på det tekniske område, ei
en forudsætning for, at fleie
statsopgaver med tiden kan ovei-
gå til kommunerne.
Det kan her nævnes, at udval-
get er i gang med at undersøgo
mulighederne for en kommuna
overtagelse af skolevæsenet,
kloak- og drænvæsen. Endelig V1
udvalget undersøge problemet ne
omkring en lokal overtagelse a
elværkerne og en eventuel son-
dring af byrdefordelingen på s0'
cialvæsenets område.
-rg•
Den mest avancerede
grave/læsse maskine
- den eneste med autokontrol
Autokontrollen sikrer, at
skovlen fyldes helt hver
gang og at gravemesteren
trættes væsentligt mindre
gennem en lang arbejds-
dag.
Alsidighed: Ford 4500 leve-
ressåvel med midtmonteret
som med sideforskydeligt
graveaggregat.
Nyt førerhus giver bedre
støjdæmpning og større
komfort for gravemesteren.
Gearkasse: 6x4 eller Tor-
que-Converter.
Motorkraft: 60 HK DIN. Mo-
ment 22, kgm.
Løftekapacitet: 2040 kg til
fuld højde.
Kvalitet og service: Ford
4500 er en danskbygget
kvalitetsmaskine, og vor
veludbyggede service-or-
ganisation og det europæi-
ske centrallager i Køben-
havn sikrer Dem en hurtig
og effektiv service.
TRAKTOR E R
MASKINER
4