Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 19

nu navtin ut aningaussalissutit
angnerssait danskit pissarpait
tamåna ersserpoK misigssuivfingme Geografisk Institutime
Kobenhavnime påsiniainerme
°KartoKartdinarpoK nunanut kinguarsimassunut ikiutaussut ilarpag-
ssue nunanut tunissutenartunut utertartut. taimaingmat sonutiginar-
P°x påsisavdlugo aningaussarpagssuit danskit nålagauvfiata nunavti-
nut ikiutigissartagaisa kikunut tugtarnerånik påsiniainerup inernera.
to-matumalo inernera nunanut kinguarsimassunut avdlanut ikiuteKar-
tarnertut itdluinarpoK, tdssame aningaussat nunavtinut ikiutaussut
arnerdlanerpårtait Danmarkimut utertarput.
Københavnip universitetiane mi-
sigssuivfingme Geografisk Insti-
tutime angutit pingasut misig-
ssuatårsimavait nålagauvfiup nu-
uavtinut aningaussartutai 1970—
^l-irne påsisimavdlugulo ukiume
Uautsorssuivfingme tåssane ani-
ugaussartutit 81 pct.-é Danmarki-
aaut imalunit danskinut utersima-
Ssut åssigingitsut avKutigalugit.
taimane aningaussartutigineKar-
tut katitdlutik 1153 miil. kruniu-
sunåput. tåukunånga Danmarki-
mut danskinutdlunit utersimåput
937 mili. kr. imalo avguatårne-
Karsimavdlutik: 507,8 mili. kr.
Ualagauvfiup atorfeKartitaisa a-
Wgssarsiarisimavait, 146 mili. kr.
danskit ingerdlatåinut akiliutigi-
n6Karsimåput, tåuko nunavtine
aulinerånut 284 mili. krunitdle a-
KiliutigineKarsimavdlutik danski-
nut nunavtinitunut.
PåsiniaeKatigit taima påsissa-
Karsimassut tåssa amanuenses,
cand. polit. Mogens Buch-Hansen,
Universitetsadjunkt, mag. scient.
Steen Folke åma mag. scient. Bue
Nielsen, påsiniaissut apencutigi-
asat tåssa: ukiune kingugdleme
danskit nålagauvfiata kalåtdlimut
atautsimut. nautsorssutdlugo ani-
ugaussalissutigissartagaisa 15.000
*r-ussut ilait KanoK amerdlatigi-
ssut kalåtdlinut tugtarpat?
PåsinarsivoK 1970—71-ime ani-
ugaussalissutaussut 1153 miil.
^rflniussut %-é danskit ingerdla-
tainut danskinutdlo inuinarnut
tugsimassut, kalåtdlitdle inger-
dlatåinut kalåtdlinutdlo inuinar-
nut (åma landsrådimut kommuni-
Putdlo) sivnerussut % tugsimav-
dlutik. aningaussat danskit nåla-
gauvfiata nunavtinut atortagaisa
agfait sivnerdlugit nunavtinut
Plr>gisåinarput Danmarkimigi-
Partardlutigdle.
taimåitordle taineKartunit %-
ttit amerdlanerulårtut kalåtdli-
Uut tugtarput, tåssa sulivfeKarfit
Punavtinitut danskinit pigineKar-
tut kalålerpålungnik sulissoKar-
ttPta. 1970-ime inussutigssarsiu-
mik nautsorssuineK maligdlugo
PasineKarsimavoK nålagauvfiup
aningaussalissutaisa ilait 10 miil.
*r- migssåinitut kalåtdlinut dan-
a^it ingerdlataine sulivfenartunut
akiliutigineKarsimassut. åmåtaor-
dle danskit Danmarkime sulisitse-
Katigigssuit sulissuisa aussaune-
rane nunavtininermingne ani-
ngaussarpåluit atortarpait. tama-
tumunåkutdlo kalåtdlit inutig-
ssarsiortut isertitaKartarput.
nålagauvfiup aningaussartutai-
sa amerdlanerssait atorneicarsi-
måput igdlunut sulivfeKarfing-
nutdlo, angatdlånerme sanaortug-
kanut kisalo atortoKarfingnut å-
ssigingitsunut. aningaussartutit
tåuko kalåtdlinut inoKatigingnut
KanoK suniuteKarsimåssusiat mi-
sigssuissut tungånit erssenrigsu-
mik OKautigineKarsimångilaK tai-
ginarsimavåtdle nutarteriniarne-
rup tamatuma kingunerisså pit-
såungitsut inoKatigingnik misig-
ssuissunit uparuarneKartarsima-
ssut. ilångutdlugo OKautigåt sor-
dlo nunane sujuarsarniagkane ta-
mane nalunesångitsoK tamåko ki-
ngunerisimagåt pinerdlungniarne-
rup imigagssamigdlo atornerdlui-
nerup angnertusiartornera.
misigssuissut påsisimavåt ani-
ngaussalissutaussut angnermik i-
luaKUsisimassut danskit inutig-
ssarsiornikut soKutigissåinik, o-
Kautigåtdlo tamåna tungavigalu-
go påsineK ajornångitsoK ani-
ngaussartutit kalåtdlit amerdlå-
ssusiånut nalerKiutdlugo KanoK
angnertutiginerat.
miserratiginenångilardle kalåt-
dlit avguaKatigigsitdlugo akig-
ssarsiait aningaussarsiaitdlo ukiu-
mut 8—9 pct-imik Kagfagtarsi-
mangmata 1960-imit 68-ip tungå-
nut. tamatumunga tungatitdlugo
påsiniaissut taivåt nunavtinik a-
tautsimititarssuit 1950-ime isu-
maliutigsstssutimingne danskit i-
nutigssarsiornerat pingårtitdlugo
OKautigisimangmåssuk. isumaliu-
tigssissume agdlagsimavoK dan-
skit aningaussalissutait privati-
migdlo suliniamerata ungatå issi-
galugo tungavigssaKalersitsiumår-
tut kalåtdlit niorKutigssiornerata
angnertusineranik taimalo inu-
niarnikut atugkat pitsauneruler-
nerånik.
påsiniaissut ajussårutigåt 1970-
ime inutigssarsiutit kisineråne
kikunit piginenarnerat erssenrig-
sumik taineKarsimångingmat. pi-
gingneKatigigfit 34 misigssorne-
Karneråne påsineitarsimavoK ka-
låtdlit tåukunane peKataunerat
sungingårame taissariaKångitsor-
dlunit. pigingneKatigigfit tåuko
angnertorujugssuput, avdlatdle 39
danskinit suniuteKarfigineKångi-
ngajagtut angnikitsuinånguanik
ingerdlåssaKardlutik. taimaing-
IMPORT
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 NarssaK
Telegramadr SCHJØTT, NarssaK
IVERSEN & BORDIK
SMEDE OG MASKINFABRIK
Speditørvej 3 . 2450 København SV
TELEFON (01) 30 43 88
Lad os varetage Deres interesser som Deres indkøbsmand i
SVDDANMARK.
Vi leverer:
Alle former for bolte og skruer i alle dimensioner. Bygnings-
beslag af enhver art. SORTE såvel som GALVANISERET.
Beholderarbejde. STÅLSKORSTENE. Bolte og beslag for kaj-
anlæg. Endvidere alt maskinarbejde — drejning-, bore- og
fræsearbejde. Svejsning, såvel A-E, som CO2. — Speciale:
beslag — bolte og stålkonstruktioner. NYT VÆRKSTED.
LEVERANDØR GENNEM 20 ÅR TIL KGH SAMT GTO.
Lad os give Dem et reelt og hurtigt tilbud af Deres opgave.
KØB BIL PR.BREV-UDEN SKUFFELSER...
Det er ikke svært
men det er en
tillidssag at købe bil pr.
korrespondance..sikkert derfor de fleste
køber en Ford hos
}CAhl I ADAM
Skriv efter brochure og priser på de Ford-
modeller De er interesseret i. Vor Grøn-
landsekspert Ole Gøtze svarer omgående
og ordner alt for Dem enten De vil have
vognen derop - eller De selv kommer her-
ned og vil ha' en ferieklar vogn holdende.
Vi sælger gerne med 50% ud - og resten
over 18 måneder.
DANMARKS STØRSTE FORD FORHANDLING
H.C.Andersens Boulev. 18 1553 Kbh.V • Telegramadr.: Scaniadam
mat ersserKigsumik påsineKarsi-
nausimavoK ingerdlatsivit ang-
nertunerussut tamarmik danski-
nit pigineKartut.
privatimik ingerdlatanit 20 siv-
nerdlugit sulissulingnit 44 dan-
skinit pigineKarput. danskit i-
ngerdlataisa privatimik sulissori-
neuartut agfait sivnerdlugit suli-
ssorait. tåssa imåipoK: ingerdla-
tat 58 pct-é danskit pigait, ani-
ngaussatdlo ingerdlatsivingnik
t.åukuninga avnusårissat 84 pct-
imik angnertussuseKarput, kalåt-
dlitdle ingerdlatait aningaussat
16 pct-måinik avKusårisimavdlu-
tik. taimaingmat aulisarneK er-
Kåisångikåine privatimik inger-
dlatat nunavtine angnertuner-
ssait danskit pigait.
ersserKigsumik nalunaerssuga-
KångilaK privatimik ingerdlatat
KanoK aningaussalivfigineKartar-
simanersut taimatutdlo takune-
Karsinaunane danskit iluanåru-
tait KanoK angnertutigissut ava-
låuneKartarsimanersut. taimaing-
mat iluamik ugtomeKarsinåungi-
laK danskit nunavtine inutigssar-
siornermik ingerdlatsinerata nali-
nga. taimåikaluartordle misig-
ssuissut ersserKigsumik takussu-
tigssaKarnerarpåt nålagauvfiup
nunavtinut aningaussallssutigi-
ssartagaisa amerdlanerpårtai dan-
skinut tugtartut.
cHusk^ deri
bløde dåse!
kivdlertussak kitugtok puiokinago!
tam
Ja, go’ kaffe!
19